Hebr.: יהוה (JHWH)

„Jehova“ (hebr.: יהוה, JHWH), Guds personlige navn, forekommer første gang i 1Mo 2:4. Guds navn er et verbum, den kausative form i imperfektum af det hebraiske verbum הוה (hawahʹ, „at blive“). Derfor betyder Guds navn „Han lader (el.: får til at) blive“. Dette åbenbarer Jehova som den der, i fortsat handling, lader sig selv blive den der opfylder løfter, den der altid virkeliggør sine hensigter. Se 1Mo 2:4, fdn. til „Jehova“; Till. 3C. Jf. 2Mo 3:14, fdn.

Det er den største fornærmelse mod Gud, Bibelens forfatter, når oversættere fjerner eller skjuler hans personlige egennavn. Faktisk forekommer Guds navn 6828 gange i den hebraiske tekst som יהוה (JHWH), almindeligvis kaldet tetragrammet (dvs. „ord på fire bogstaver“). Ved at bruge navnet „Jehova“ har vi holdt os nær til grundteksten og ikke fulgt den praksis at erstatte Guds navn, tetragrammet, med titler som „Herre“, „Herren“, „Adonaj“ eller „Gud“.

Bortset fra nogle få fragmenter af tidlige håndskrifter med den græske Septuaginta, hvor det hellige navn er skrevet med hebraiske bogstaver, er det kun den overleverede hebraiske tekst der har bevaret dette betydningsfulde navn i dets oprindelige form bestående af fire bogstaver, יהוה (JHWH), hvis nøjagtige udtale ikke kendes mere. De almindeligt brugte tekstudgaver af den græske Septuaginta (LXX), den syriske Pesjitta (Sy) og den latinske Vulgata (Vg) erstatter Guds enestående navn med „Herre“, hvilket blot er en titel. — Se Till. 1C.

Det håndskrift der er benyttet som hovedtekst i Biblia Hebraica Stuttgartensia (BHS), Codex Leningradensis B 19^A, som findes i Skt. Petersborg, sætter vokalpunkterne sådan at udtalen af tetragrammet bliver Jehwahʹ, Jehwihʹ og nogle steder Jehowahʹ, som i 1Mo 3:14. Ginsburgs hebraiske tekstudgave (Gins.) sætter vokalpunkterne sådan at udtalen bliver Jehowahʹ. Mange oversættere foretrækker i dag udtalen „Jahweh“, men Ny Verden-Oversættelsen bruger stadig formen „Jehova“ (på engelsk „Jehovah“), fordi den gennem flere hundrede år er blevet indarbejdet i sprogbrugen på engelsk og dansk og en del andre sprog. Uanset forskelle i udtale indeholder de forskellige former i hvert fald navnets grundtræk, de fire konsonanter JHWH (på dansk bliver W til V, og det sidste H bortfalder fordi det er stumt). — Se ad under „Jehova“.

Den praksis der udviklede sig blandt jøderne med at erstatte Guds navn med titler, vandt indpas i senere afskrifter af den græske Septuaginta, i den latinske Vulgata og i mange andre oversættelser, både ældre og nyere. Derfor hedder det i EWNT, bd. II, sp. 816: „I de store pergamentkodekser med LXX bliver det hebr. jhwh oversat med κ[ύριος, kyʹrios].“ På samme måde siges der i TWNT, bd. 3, s. 1056: „Men som regel står det [kyʹrios] som fortolkende omskrivning for gudsnavnet יהוה.“ (Se også LSJ, s. 1013; Greek Lexicon of the Roman and Byzantine Periods, E. A. Sophocles, Cambridge [USA] og Leipzig 1914 [genoptryk: Hildesheim/Zürich/New York 1983], s. 699.) Dictionnaire de la Bible, F. Vigouroux, Paris 1926, bd. 1, sp. 223, siger at „Septuaginta og Vulgata har Κύριος og Dominus, ’Herre’, hvor originalen har Jehova“. Om Guds navn siger A Compendious Syriac Dictionary, J. Payne Smith, Oxford 1903 (genoptryk 1979), s. 298, at Marja’ „i Pesjitta-oversættelsen [syrisk] af GT gengiver tetragrammet“.

Den første engelske bibeloversættelse der brugte Guds navn var William Tyndales oversættelse af de fem første bøger i Bibelen, som udkom i 1530. Tyndale skrev „Iehouah“ (i 1Mo 15:2; 2Mo 6:3; 15:3; 17:16; 23:17; 33:19; 34:23) og „Iehoua“ (i 5Mo 3:24). I en note i denne udgave skrev han: „Iehovah er Guds navn . . . Og hver gang man ser HERREN med store bogstaver (undtagen hvis der er tale om en trykfejl) er det på hebraisk Iehovah.“ Siden da har engelske bibeloversættere fulgt den praksis at bruge Jehovas navn nogle få steder men ellers skrive „HERREN“ eller „GUD“ de fleste steder hvor tetragrammet forekommer på hebraisk. For eksempel forekommer Jehovas navn kun fire gange i King James Version fra 1611, nemlig i 2Mo 6:3; Sl 83:18; Es 12:2; 26:4.

I værket Theological Wordbook of the Old Testament (Chicago 1980), bd. 1, s. 13, siges der: „For ikke at komme til at tage Guds navn (JHWH) forfængeligt, begyndte fromme jøder at erstatte selve egennavnet med ordet ’ădōnā(j). Selv om masoreterne beholdt de fire oprindelige konsonanter i teksten, tilføjede de vokalerne ĕ (i stedet for ă af andre grunde) og ā for at minde læseren om at udtale ’ădōnā(j) uden hensyn til konsonanterne. Dette fænomen optræder mere end seks tusind gange i den hebraiske bibel. De fleste [engelske] oversættelser skriver titlen ’LORD’ [HERRE] med ene store bogstaver. Undtagelser er ASV [American Standard Version] og New World Translation, som bruger ’Jehovah’, Amplified [Bible], som bruger ’Lord’, og JB [The Jerusalem Bible], som bruger ’Yahweh’. . . . De steder hvor ’ădōnā(j) jhwh forekommer, er det sidste ord forsynet med vokalerne fra ’ĕlōhîm, og derved opstår gengivelser på engelsk som for eksempel ’Lord GOD’ [Herren GUD] (fx Amos 7:1).“

Martin Luther fulgte i sin oversættelse af Bibelen det der var religiøs praksis på hans tid. I sit forord til Det Gamle Testamente fra 1523 skriver han: „Den der læser denne bibel bør også vide at jeg har beflittet mig på at skrive jødernes gudsnavn, der kaldes tetragrammaton, med store bogstaver, nemlig altså HERRE.“ (Citeret fra D. Martin Luthers Werke, Die Deutsche Bibel, bd. 8, Weimar 1934, s. 30.) Christoph Walther, korrekturlæser hos Luthers bogtrykker H. Lufft, fortæller i et skrift fra 1563: „Alle bibler trykt i Wittenberg har ’HERRE’ med ene store bogstaver dér hvor der i stedet på hebraisk står Guds særegne store navn ’Jehouah’.“ (Citeret fra Die gantze Heilige Schrifft Deudsch, udgivet af Hans Volz i samarbejde med Heinz Blanke, München 1972, s. 273 i Anhang und Dokumente).

Die Bibel in heutigem Deutsch, udgivet af Det Tyske Bibelselskab for det tysksprogede katolske og evangeliske bibelarbejde i Europa (Stuttgart 1982), oplyser i tillægget på s. 314: „Da de jødiske lærde som forsynede den hebraiske tekst med vokaler, af frygtsomhed ikke længere udtalte Guds navn, indsatte de vokalerne til det hebraiske ord for ’Herre’ i stedet for de oprindelige vokaler, så man sagde dette ord når man oplæste stedet (adonaj; forlyden a blev ændret til e).“ I TBNT, bd. 1, s. 665, siges der endvidere: „Den der læser i de tyske oversættelser af GT, møder ordet ’Herre’ når der er tale om Gud. Oversættelserne har dermed overtaget en læsemåde fra jødedommen; de har ikke fulgt selve grundteksten. I grundteksten står der hver gang Guds egennavn, Jahwe, hvormed han åbenbarede sig for sit folk og hvormed han ville påkaldes.“

Der findes dog også tyske bibeloversættelser som i deres hovedtekst har gengivet Guds navn med enten Jehova eller Jahwe.

Den første officielle oversættelse af hele Bibelen til dansk, Christian III’s Bibel fra 1550, fulgte nøje Luthers tyske oversættelse, også med hensyn til at skrive „HERRE“ i stedet for Guds navn. Denne skik har holdt sig i alle danske kirkebibler helt op til vor tid. I ordforklaringen til den autoriserede oversættelse (GT) af 1931 hed det under HERREN: „Omskrivning for navnet Jahveh, Israels Gud, stundom afkortet til Jah eller Jahu. Man udelader gerne det sidste h og skriver Jahve.“

I forordet til en prøveoversættelse med henblik på en ny autoriseret oversættelse til dansk (Davids Salmer, 1977) siger oversætterne: „Efter forudgående aftale med Det danske Bibelselskab var det hensigten at gennemføre oversættelsen med anvendelse af det jødisk-hebraiske gudsnavn, Jahve, i stedet for at fortsætte den hidtidige oversættelsestradition, der omskriver navnet med HERREN. Det er en omskrivning, der hviler på den græske oversættelse, og som går tilbage til den skik hos oldtidens jøder, at man af ærefrygt ikke udtalte Guds navn. Men brugen af navnet Jahve er stødt på indvendinger, der i alt væsentligt er begrundet ud fra hensynet til dansk bibeltradition og forholdet til Det nye Testamente, og forsøget blev derfor opgivet. Til forskel fra tidligere dansk oversættelse skrives det dog Herren.“ Da denne oversættelse blev autoriseret og udkom i 1992, viste det sig at den i hvert fald 12 gange gengiver navnet som Jahve uden at omskrive det til Herren.

Der har imidlertid været adskillige danske privatoversættelser som mere konsekvent har gengivet navnet med enten Jehova eller Jahve. Som de mest fremtrædende kan nævnes J. D. Michaëlis’ (oversat fra tysk), Chr. Kalkars og F. Buhls oversættelser.

Guds navn i De Hebraiske Skrifter (NV)

Selve den omstændighed at Guds navn forekommer så hyppigt i Bibelen, viser hvor stor betydning Gud selv tillægger sit navn. Tetragrammet forekommer 6828 gange i den hebraiske tekst (BHK og BHS). Dette bekræftes af Theologisches Handwörterbuch zum Alten Testament, bd. 1, E. Jenni og C. Westermann, 3. udg. (München og Zürich 1978), sp. 703 og 704. Ny Verden-Oversættelsen gengiver tetragrammet med „Jehova“ alle steder undtagen i Dom 19:18 (se fdn. hertil).

På grundlag af læsemåderne i LXX har vi genindsat tetragrammet 3 steder og gengivet det med „Jehova“, nemlig i 5Mo 30:16; 2Sa 15:20 og 2Kr 3:1, hvor fodnoterne i BHK foreslår at man læser יהוה.

Ifølge fodnoterne i BHK og BHS bør man i Es 34:16 og Zak 6:8 læse Guds navn i stedet for „min“, pronominalsuffiks for første person ental. Vi har genindsat Guds navn på disse 2 steder og gengivet det med „Jehova“.

I Till. 1B findes en forklaring på de yderligere 141 steder hvor Guds navn er genindsat.

Navnet „Jehova“ forekommer således 6973 gange i teksten til De Hebraiske Skrifter i Ny Verden-Oversættelsen, heri indbefattet tre sammensatte navne (1Mo 22:14; 2Mo 17:15; Dom 6:24) og seks forekomster i overskrifterne til Salmerne (7; 18 [3 gange]; 36; 102). Disse ni forekomster er indbefattet i de 6828 gange tetragrammet forekommer i BHK og BHS.

Den forkortede form af Guds navn

Den forkortede form af Guds navn forekommer 50 gange i den masoretiske tekst og gengives „Jah“. Det drejer sig om følgende steder: 2Mo 15:2; 17:16; Sl 68:4, 18; 77:11; 89:8; 94:7, 12; 102:18; Sl 104:35; 105:45; 106:1, 48; 111:1; 112:1; Sl 113:1, 9; 115:17, 18, 18; 116:19; 117:2; 118:5, 5, 14, 17, 18, 19; Sl 122:4; 130:3; 135:1, 3, 4, 21; 146:1, 10; 147:1, 20; Sl 148:1, 14; 149:1, 9; 150:1, 6, 6; Høj 8:6; Es 12:2; 26:4; 38:11, 11.

En behandling af de 237 steder hvor navnet „Jehova“ forekommer i Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter findes i Till. 1D.

[Ramme på side 1555]

„Jehova“ i HS i NV

6827 steder er JHWH gengivet „Jehova“

146 steder er navnet genindsat

I alt 6973 steder findes navnet „Jehova“ i HS

De 134 tekstændringer

De jødiske soferim (lærde afskrivere) har 134 steder ændret den oprindelige hebraiske tekst fra JHWH til ’Adhonajʹ. Gins.^Mas, bd. IV, s. 28, § 115, siger: „Vi har set at i mange af disse 134 tilfælde hvor den nuværende overleverede tekst har Adonaī i overensstemmelse med denne masora, har nogle af de bedste MSS. og tidlige udgaver tetragrammet, og derfor opstår spørgsmålet: hvor stammer denne afvigelse fra? Forklaringen er nærliggende. I umindelige tider har jødiske forskrifter sagt at det usigelige navn skal udtales Adonaī som om det var skrevet אדני [’Adhonajʹ] i stedet for יהוה [JHWH]. Intet var derfor mere naturligt for afskriverne end at indsætte det udtryk der viste hvad man måtte udtale, i stedet for tetragrammet, som det var dem forbudt at udtale.“

Her følger en liste over disse 134 steder, ifølge Gins.^Mas, bd. I, s. 25, 26, § 115 (se også Studien zur biblischen Theologie, Der Gottesname Adonaj und seine Geschichte, Gustaf H. Dalman, Berlin 1889, s. 86-88):

1Mo 18:3, 27, 30, 31, 32; 19:18; 20:4; 2Mo 4:10, 13; 5:22; 15:17; 34:9, 9; 4Mo 14:17; Jos 7:8; Dom 6:15; 13:8; 1Kg 3:10, 15; 22:6; 2Kg 7:6; 19:23; Ezr 10:3; Ne 1:11; 4:14; Job 28:28; Sl 2:4; 16:2; 22:30; 30:8; Sl 35:17, 22, 23; 37:13; 38:9, 15, 22; Sl 39:7; 40:17; 44:23; 51:15; 54:4; Sl 55:9; 57:9; 59:11; 62:12; 66:18; Sl 68:11, 17, 19, 22, 26, 32; 73:20; 77:2, 7; 78:65; 79:12; Sl 86:3, 4, 5, 8, 9, 12, 15; 89:49, 50; 90:1, 17; 110:5; 130:2, 3, 6; Es 3:17, 18; 4:4; 6:1, 8, 11; 7:14, 20; 8:7; Es 9:8, 17; 10:12; 11:11; 21:6, 8, 16; 28:2; Es 29:13; 30:20; 37:24; 38:14, 16; 49:14; Kl 1:14, 15, 15; 2:1, 2, 5, 7, 18, 19, 20; 3:31, 36, 37, 58; Ez 18:25, 29; 21:9; 33:17, 20; Da 1:2; 9:3, 4, 7, 9, 15, 16, 17, 19, 19, 19; Am 5:16; 7:7, 8; 9:1; Mik 1:2; Zak 9:4; Mal 1:12, 14.

Vi har genindsat den oprindelige læsemåde 133 steder og gengivet den med „Jehova“. Den eneste undtagelse er Sl 68:26, hvor BHK og BHS allerede har tetragrammet. — Se Sl 68:26, fdn. til „Jehova“.

Otte andre tekstændringer

Ifølge Gins.^Int, s. 368, 369, har de jødiske soferim i nogle tilfælde indsat ’Ælohīmʹ i stedet for tetragrammet. Vi har genindsat den oprindelige læsemåde 8 steder og gengivet den med „Jehova“, nemlig i Sl 14:1, 2, 5; 53:1, 2, 4, 5, 6.

Vi har altså genindsat tetragrammet ovennævnte 141 steder og gengivet det med „Jehova“.

I løbet af de seneste årtier er der fundet mange fragmenter af gamle græske oversættelser (HS) hvor Guds navn står skrevet, som regel med hebraiske bogstaver. Disse fund viser at Guds navn blev brugt i græske oversættelser helt frem til et godt stykke ind i det 9. årh. e.v.t. Vi skal her nævne ti af disse håndskrifter sammen med de mest relevante oplysninger.

1. LXX^{P. Fouad Inv. 266} gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med hebraisk kvadratskrift følgende steder: 5Mo 18:5, 5, 7, 15, 16; 19:8, 14; 20:4, 13, 18; 21:1, 8; 23:5; 24:4, 9; 5Mo 25:15, 16; 26:2, 7, 8, 14; 27:2, 3, 7, 10, 15; 28:1, 1, 7, 8, 9, 13, 61, 62, 64, 65; 5Mo 29:4, 10, 20, 29; 30:9, 20; 31:3, 26, 27, 29; 32:3, 6, 19. I denne samling papyrusfragmenter forekommer tetragrammet altså 49 identificerede steder i Femte Mosebog. Desuden forekommer det 3 gange i uidentificerede fragmenter, nemlig fragment 116, 117 og 123. Papyrusfragmenterne, som er fundet i Ægypten, er dateret til 1. årh. f.v.t.

I 1944 blev et af disse papyrusfragmenter offentliggjort af W. G. Waddell i JThS, årg. 45, s. 158-161. I 1948 fik to missionærer, uddannet på Gileadskolen og udsendt af Watch Tower Bible and Tract Society, i Kairo mulighed for at erhverve sig fotografier af 18 af disse fragmenter samt tilladelse til at offentliggøre dem. Derefter blev 12 af disse fragmenter offentliggjort i New World Translation of the Christian Greek Scriptures, 1950, s. 13 og 14. På grundlag af fotografierne i denne publikation er følgende tre videnskabelige artikler blevet til: 1. A. Vaccari, „Papiro Fuad, Inv. 266. Analisi critica dei Frammenti pubblicati in: ’New World Translation of the Christian Greek Scriptures.’ Brooklyn (N. Y.) 1950 p. 13s.“, offentliggjort i Studia Patristica, bd. 1, 1. del, redigeret af Kurt Aland og F. L. Cross, Berlin 1957, s. 339-342; 2. W. Baars, „Papyrus Fouad Inv. No. 266“, offentliggjort i Nederlands Theologisch Tijdschrift, årg. XIII, Wageningen 1959, s. 442-446; 3. George Howard, „The Oldest Greek Text of Deuteronomy“, offentliggjort i Hebrew Union College Annual, årg. XLII, Cincinnati 1971, s. 125-131.

I en kommentar til disse papyrusfragmenter skrev Paul Kahle i Studia Evangelica, redigeret af Kurt Aland, F. L. Cross, Jean Danielou, Harald Riesenfeld og W. C. van Unnik, Berlin 1959, s. 614: „Yderligere stykker af den samme papyrus er reproduceret efter et fotografi af papyrussen af Watch Tower Bible and Tract Society i indledningen til en engelsk oversættelse af Det Nye Testamente, Brooklyn, New York, 1950. Det er et karakteristisk træk ved papyrussen at Guds navn gengives med tetragrammet i hebraisk kvadratskrift. En undersøgelse af de offentliggjorte fragmenter af papyrussen, foretaget på min anmodning af Pater Vaccari, førte ham til den slutning at papyrussen, som må være skrevet omkring 400 år tidligere end Codex B, indeholder den måske mest fuldkomne Septuagintatekst til Femte Mosebog som er overleveret til os.“

I alt 117 fragmenter af LXX^{P. Fouad Inv. 266} blev offentliggjort i Études de Papyrologie, bd. 9, Kairo 1971, s. 81-150, 227, 228. Endvidere er en udgave med fotografiske gengivelser af alle fragmenterne af denne papyrus blevet offentliggjort af Zaki Aly og Ludwig Koenen under titlen Three Rolls of the Early Septuagint: Genesis and Deuteronomy i serien „Papyrologische Texte und Abhandlungen“, bd. 27, Bonn 1980.

2. LXX^{VTS 10a} gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver følgende steder: Jon 4:2; Mik 1:1, 3; 4:4, 5, 7; 5:4, 4; Hab 2:14, 16, 20; 3:9; Zef 1:3, 14; 2:10; Zak 1:3, 3, 4; 3:5, 6, 7. Denne læderrulle, som er fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til slutningen af det 1. årh. e.v.t. Fragmenterne af denne skriftrulle blev offentliggjort i Supplements to Vetus Testamentum, årg. X, Leiden 1963, s. 170-178.

3. LXX^{IEJ 12} gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver i Jon 3:3. Denne strimmel pergament, som er fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til slutningen af 1. årh. e.v.t. Fragmentet blev offentliggjort i Israel Exploration Journal, årg. 12, 1962, s. 203.

4. LXX^{VTS 10b} gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver følgende steder: Zak 8:20; 9:1, 1, 4. Denne pergamentrulle, fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til midten af 1. årh. e.v.t. Den blev offentliggjort i Supplements to Vetus Testamentum, årg. X, 1963, s. 178.

5. 4Q LXX Lev^b gengiver Guds navn med de græske bogstaver (IAŌ) i 3Mo 3:12; 4:27. Dette papyrushåndskrift, som er fundet i Qumranhule 4, er dateret til 1. årh. f.v.t. En foreløbig rapport om fundet blev bragt i Supplements to Vetus Testamentum, årg. IV, 1957, s. 157.

6. LXX^{P. Oxy. VII.1007} gengiver Guds navn med et dobbelt jōdh i 1Mo 2:8, 18. Dette pergamentblad, dateret til 3. årh. e.v.t., blev offentliggjort i The Oxyrhynchus Papyri, 7. del, udgivet med oversættelser og noter af Arthur S. Hunt, London 1910, s. 1, 2.

7. Aq^Burkitt gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver følgende steder: 1Kg 20:13, 13, 14; 2Kg 23:12, 16, 21, 23, 25, 26, 27. Disse tekstfragmenter af Aquilas græske oversættelse blev offentliggjort af F. Crawford Burkitt i Fragments of the Books of Kings According to the Translation of Aquila, Cambridge 1898 (1897), s. 3-8. Det er en samling af palimpsestfragmenter af Kongebøgerne som blev fundet i en synagogegeniza i Kairo. De er dateret til slutningen af 5. årh. eller begyndelsen af 6. årh. e.v.t.

8. Aq^Taylor gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver følgende steder: Sl 91:2, 9; 92:1, 4, 5, 8, 9; 96:7, 7, 8, 9, 10, 13; 97:1, 5, 9, 10, 12; 102:15, 16, 19, 21; 103:1, 2, 6, 8. Disse tekstfragmenter af Aquilas græske oversættelse blev offentliggjort af C. Taylor i Hebrew-Greek Cairo Genizah Palimpsests, Cambridge 1900, s. 54-65. De er dateret til efter midten af 5. årh. e.v.t., men ikke senere end begyndelsen af 6. årh. e.v.t.

9. Sym^{P. Vindob. G. 39777} gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gamle hebraiske bogstaver følgende steder: Sl 69:13, 30, 31. Dette fragment af en pergamentrulle med en del af Sl 69 i Symmachos’ oversættelse (68 i LXX), som opbevares i Österreichische Nationalbibliothek i Wien, er dateret til 3. eller 4. årh. e.v.t. Det blev offentliggjort af dr. Carl Wessely i Studien zur Palaeographie und Papyruskunde, bd. XI, Leipzig 1911, s. 171.

Vi bringer her en gengivelse af et fragment af denne skriftrulle som indeholder Guds navn.

10. Ambrosiana O 39 sup. gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med hebraisk kvadratskrift i alle fem spalter følgende steder: Sl 18:30, 31, 41, 46; 28:6, 7, 8; 29:1, 1, 2, 2, 3, 3; 30:1, 2, 4, 7, 8, 10, 10, 12; 31:1, 5, 6, 9, 21, 23, 23, 24; Sl 32:10, 11; 35:1, 22, 24, 27; 36:0, 5; 46:7, 8, 11; 89:49 (i spalte 1, 2 og 4), 51, 52. Denne kodeks, som er dateret til slutningen af 9. årh. e.v.t., har fem spalter. Den første spalte indeholder en translitteration af den hebraiske tekst til græske bogstaver; den anden spalte har Aquilas græske oversættelse; den tredje spalte har Symmachos’ græske oversættelse; den fjerde spalte har LXX; og den femte spalte har den græske oversættelse Quinta. En faksimileudgave af denne palimpsest, sammen med en transskription af teksten, blev offentliggjort i Rom i 1958 af Giovanni Mercati under titlen Psalterii Hexapli reliquiae . . . Pars prima. Codex rescriptus Bybliothecae Ambrosianae O 39 sup. phototypice expressus et transcriptus. (Se også tavle 34 i Würthw., s. 186, 187.)

Disse ti håndskriftsfragmenter viser at oldtidens oversættere af den hebraiske bibeltekst til græsk bevarede Guds navn i deres oversættelse. Forekomsten af tetragrammet i Zak 9:4 (LXX^{VTS 10b}) bekræfter desuden formodningen om at de jødiske soferim har udskiftet tetragrammet med ’Adhonajʹ (suveræne Herre) 134 steder i den hebraiske tekst. Se Till. 1B.

[Illustrationer på side 1557]

LXX^{P. Fouad Inv. 266}, fra 1. årh. f.v.t., hvor Guds navn (יהוה) er bibeholdt i den gr. oversættelse i 5Mo 32:3, 6.

Codex Alexandrinus (A), fra 5. årh. e.v.t., hvor Guds navn (יהוה) er rettet til forkortede former af Kyʹrios i den gr. oversættelse i 5Mo 32:3, 6.

Aleppo-kodeksen (Al), fra 10. årh. e.v.t., på hebr., har bevaret Guds navn (יהוה) som det stod i den tidlige hebr. tekst i 5Mo 32:3, 6.a

„Jehova“. Hebr.: יהוה (JHWH)

Som det fremgår af Till. 1A og 1C blev tetragrammet med hebraiske bogstaver (יהוה) benyttet både i den hebraiske bibeltekst og i den græske oversættelse af den. Når Jesus og hans disciple læste i Skrifterne, mødte de altså Guds navn, uanset om de brugte en hebraisk eller en græsk tekst. Da Jesus stod frem i synagogen i Nazaret og læste op fra Esajas 61:1, 2, hvor tetragrammet bruges, udtalte han Guds navn, for han var besluttet på at gøre Jehovas navn kendt, som det ses af den bøn han bad til sin Fader: „Jeg har gjort dit navn kendt for de mennesker du gav mig ud af verden. . . . jeg har bekendtgjort dit navn for dem, og jeg vil bekendtgøre det.“ — Joh. 17:6, 26.

Der er vidnesbyrd om at Jesu disciple brugte tetragrammet i deres skrifter. Hieronymus, der levede i det 4. årh., skriver i værket De viris inlustribus [Om berømte mænd], kap. III: „Mattæus, der er den samme som Levi og som fra at være tolder blev apostel, affattede først et Evangelium om Kristus i Judæa på det hebraiske sprog og med hebraiske skrifttegn til gavn for dem af omskærelsen der var blevet troende. Hvem der senere oversatte det til græsk, er ikke fastslået med tilstrækkelig sikkerhed. I øvrigt er den hebraiske udgave bevaret indtil i dag i biblioteket i Cæsarea, som martyren Pamfilus så flittigt samlede. Nazaræerne, der brugte dette bind i den syriske by Berøa, gav mig også lov til at afskrive det.“ (Oversættelse på grundlag af den latinske tekst som E. C. Richardson har udgivet og offentliggjort i serien „Texte und Untersuchungen zur Geschichte der altchristlichen Literatur“, bd. 14, Leipzig 1896, s. 8, 9.)

Mattæus brugte over hundrede citater fra de inspirerede Hebraiske Skrifter, og når disse citater indeholdt Guds navn, måtte han af trofasthed mod teksten tage tetragrammet med i sin hebraiske evangelieberetning. Da Mattæusevangeliet senere blev oversat til græsk, må tetragrammet ifølge gældende praksis være blevet stående uoversat i den græske tekst.

Ikke kun Mattæus men alle de kristne bibelskribenter citerede vers fra De Hebraiske Skrifter hvor Guds navn forekommer, enten fra den hebraiske tekst eller fra Septuaginta. For eksempel er der i Peters tale i Apg 3:22 et citat fra 5Mo 18:15, hvor tetragrammet forekommer i et papyrusfragment af Septuaginta dateret til 1. årh. f.v.t. (Se Till. 1C, § 1.) Som en discipel af Kristus anvendte Peter Guds navn, Jehova. Da Peters tale blev nedskrevet, brugte man her tetragrammet som det var praksis i 1. årh. f.v.t. og 1. årh. e.v.t.

I løbet af 2. eller 3. årh. e.v.t. fjernede afskriverne tetragrammet både fra Septuaginta og fra De Kristne Græske Skrifter og erstattede det med Kyʹrios (Herre) eller Theosʹ (Gud).

Med hensyn til brugen af tetragrammet i De Kristne Græske Skrifter siger George Howard fra Georgias universitet (USA) i Journal of Biblical Literature, årg. 96, 1977, s. 63: „Nylige fund i Ægypten og i Judæas Ørken giver os førstehåndskendskab til brugen af Guds navn i den førkristne tid. Disse fund er af betydning for den nytestamentlige tekstforskning, idet de i litterær henseende er samtidige med de tidligste kristne dokumenter og kan forklare hvordan de nytestamentlige forfattere brugte Guds navn. På de følgende sider vil vi fremsætte en teori om at Guds navn, יהוה (og muligvis forkortelser for det), oprindelig blev skrevet i NT i citater fra eller hentydninger til GT og at det med tiden blev skiftet ud, hovedsagelig med surrogatet κς [forkortelse for Kyʹrios, „Herre“]. Denne fjernelse af tetragrammet skabte efter vor opfattelse forvirring i tankegangen hos de første hedningekristne med hensyn til forholdet mellem ’Herren Gud’ og ’Herren Kristus’, en forvirring der afspejles i de overleverede håndskrifter af den nytestamentlige tekst.“

Vi kan tilslutte os ovenstående, blot med den forskel at det som her kaldes en teori, mener vi er en fremstilling af historiske kendsgerninger med hensyn til de bibelske håndskrifters overlevering.

GENINDSÆTTELSE AF GUDS NAVN

I århundredernes løb er der lavet mange komplette eller delvise oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk. Sådanne oversættelser har genindsat Guds navn flere steder i de inspirerede Kristne Græske Skrifter, ikke blot i citater fra De Hebraiske Skrifter men også andre steder hvor teksten berettigede til det. Disse oversættelser betegner vi her med et „J“ efterfulgt af et nummer.

For at afgøre hvor Guds navn er blevet erstattet med de græske ord Κύριος og Θεός har vi undersøgt hvor de inspirerede kristne skribenter har citeret kortere eller længere passager fra De Hebraiske Skrifter, og derefter kontrolleret om Guds navn forekommer i disse passager i den hebraiske tekst. På denne måde har vi fundet frem til hvem der er tale om når der siges Kyʹrios og Theosʹ.

For ikke at overskride en oversætters beføjelser og træde ind på fortolkerens område har vi været yderst forsigtige med gengivelsen af Guds navn, idet vi altid har taget baggrunden i De Hebraiske Skrifter i betragtning. Desuden har vi søgt bekræftelse på vor gengivelse i ovennævnte hebraiske oversættelser. De 237 gange vi har gengivet Jehovas navn i hovedteksten i vor oversættelse af De Kristne Græske Skrifter, har vi i hvert eneste tilfælde fundet bekræftelse i mindst én af de hebraiske oversættelser.

Her følger en liste over de 237 steder hvor navnet „Jehova“ står i hovedteksten i Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter. Til støtte for gengivelsen henvises der til en eller flere kilder med deres respektive tekstsymboler. Disse symboler forklares i indledningen under „Tekstsymboler“.

Følgende liste viser også hvilket græsk ord der står disse steder i Westcott og Horts græske tekst. Kyʹrios, „Herre“, samt dets forskellige former angives med Ky. Theosʹ, „Gud“, og dets forskellige former angives med Th. En asterisk (*) før disse symboler viser at ordet i den græske tekst står med den bestemte artikel. Et plustegn (+) efter versangivelsen viser at der gives yderligere oplysninger i en fodnote til verset.

MATTÆUS

 1:20+ Ky; J^{3,4,7-14,16-18,22-24,28}

 1:22 Ky; J^{1-4,7-14,16-18,22-24,26,28}

 1:24 Ky; J^{1-4,7-14,16-18,22-24,28}

 2:13 Ky; J^{1-4,6-14,16-18,22-24,28}

 2:15 Ky; J^{1,3,4,6-14,16-18,22-24,28}

 2:19 Ky; J^{1-4,6-14,16-18,22-24,28}

 3:3 Ky; J^{1-4,7-14,16-18,20,22-24,26,28}

 4:4 Th; J^{1,3-14,17,18,20,22,23}

 4:7 Ky; J^{1-14,16-18,20,22-24,28}

 4:10 Ky; J^{1-14,16-18,20,22-24,28}

 5:33 *Ky; J^{1-4,7-14,16-18,22,23,28}

21:9 Ky; J^{1-14,16-18,20-24,28}

21:42 Ky; J^{1-4,7-14,16-18,20-24,28}

22:37 Ky; J^{1-14,16-18,20-24,28}

22:44 Ky; J^{1-14,16-18,20-24,28}

23:39 Ky; J^{1,3-14,16-18,21-24,28}

27:10 Ky; J^{1,3,4,7-14,16,17,22-24,28}

28:2 Ky; J^{1-4,7-13,16-18,22-24,28}

MARKUS

 1:3 Ky; J^{7-14,16-18,22-24,28}

 5:19 *Ky; J^{7-10,17,18,22,28}

11:9 Ky; J^{7,8,10-14,16-18,21-24,28}

12:11 Ky; J^{7-14,16-18,21-24,28}

12:29 Ky; J^{7-14,16-18,20-24,27,28}

12:29 Ky; J^{7-14,16-18,20-24,28}

12:30 Ky; J^{7-14,16-18,21-24,28}

12:36 Ky; J^{7-14,16-18,21-24,28}

13:20 Ky; J^{7,8,10,13,16-18,22-24,28}

LUKAS

 1:6 *Ky; J^7-17,23,28

 1:9 *Ky; J^{7-18,22,23,28}

 1:11 Ky; J^{7-13,16-18,22-24,28}

 1:15 Ky; J^{7,8,10-18,22,23,28}

 1:16 Ky; J^{7-18,22-24,28}

 1:17 Ky; J^{7-18,22-24,28}

 1:25 Ky; J^{7-18,22,23,28}

 1:28 *Ky; J^5,7-18,22,23

 1:32 Ky; J^{5-18,22-24,28}

 1:38 Ky; J^{5,7-18,22-24,28}

 1:45 Ky; J^{5-18,22-24,28}

 1:46 *Ky; J^{5-18,22,23,28}

 1:58 Ky; J^5-18,22-24

 1:66 Ky; J^{5-18,22-24,28}

 1:68 Ky; J^{5-18,22-24,28}

 1:76 Ky; J^{5-18,22-24,28}

 2:9 Ky; J^{5,7-13,16,17,22-24}

 2:9 Ky; J^{5,7,8,10-18,22-24,28}

 2:15 *Ky; J^{5,7,8,10-18,22,23,28}

 2:22 *Ky; J^{5-18,22,23,28}

 2:23 Ky; J^{5-18,22-24,28}

 2:23 *Ky; J^{5-18,22,23,28}

 2:24 Ky; J^{5-18,22-24,28}

 2:26 Ky; J^{5-18,22-24,28}

 2:39 Ky; J^{5-18,22-24,28}

 3:4 Ky; J^{7-15,17,18,22-24,28}

 4:8 Ky; J^{7-18,22-24,28}

 4:12 Ky; J^{7-18,22-24,28}

 4:18 Ky; J^{7-15,20,23,24}

 4:19 Ky; J^{7-18,20,22-24,28}

 5:17 Ky; J^{7-18,22-24,28}

10:27 Ky; J^{5-18,21-24,28}

13:35 Ky; J^{7-18,21-24,28}

19:38 Ky; J^{7-18,21-24,28}

20:37 Ky; J^{9,11-18,21-24,27,28}

20:42 Ky; J^{7-18,21-24,28}

JOHANNES

 1:23 Ky; J^{5-14,16-19,22-24,28}

 6:45 Th; J^{7,8,10,14,17,19,20,22,23}

12:13 Ky; J^{7-14,16-19,21-24,28}

12:38 Ky; J^{12-14,16-18,22,23}

12:38 Ky; J^{7-14,16-20,22-24,28}

APOSTELGERNINGER

 1:24 Ky; J^7,8,10,22,23

 2:20 Ky; J^{7,8,10-18,20,22-24,28}

 2:21 Ky; J^{7,8,10-18,20,22-24,28}

 2:25 *Ky; J^{7,8,10-18,20,22,23,28}

 2:34 Ky; J^{7,8,10-18,21-24,28}

 2:39 Ky; J^{7,8,10,17,18,22-24}

 2:47 *Ky; J^7,8,10

 3:19 *Ky; J^{13-18,22,23,28}

 3:22+ Ky; J^{7,8,10-18,20,22-24,28}

 4:26 *Ky; J^{7,8,10-18,20,22,23,28}

 4:29 Ky; J^7,8,10

 5:9 Ky; J^{7,8,10,13,15-18,22-24}

 5:19 Ky; J^{7,8,10,13,15-18,22-24,28}

 7:31 Ky; J^{11-18,22-24,28}

 7:33 *Ky; J^{11-18,22,23,28}

 7:49 Ky; J^{11-18,20,22-24,28}

 7:60 Ky; J^17,18,22,23

 8:22+ *Ky; J^18,22,23

 8:24+ *Ky; J^{7,8,10,13,15-18,22,23}

 8:25+ *Ky; J^7,8,10,17,18

 8:26 Ky; J^{7,8,10,13,15-18,22-24,28}

 8:39 Ky; J^{13,15-18,22-24,28}

 9:31 *Ky; J^{7,8,10,13,15,16,18,22}

10:33+ *Ky; J^17,18,23

11:21 Ky; J^{7,8,10,13,15-18,22,23,28}

12:7 Ky; J^{7,8,10,13,15-18,22-24,28}

12:11 *Ky; J^{7,8,10,13,15,16,18,23,28}

12:17 *Ky; J^7,8,10,28

12:23 Ky; J^{7,8,10,13,15-18,22-24,28}

12:24+ *Ky; J^7,8,10,23

13:2 *Ky; J^{7,8,10,13,15-18,22,23}

13:10 *Ky; J^{7,8,10,13,15-18,22,23,28}

13:11 Ky; J^{7,8,10,15-18,22-24,28}

13:12 *Ky; J^7,8,10

13:44+ *Th; J^17,22

13:47 *Ky; J^7,8,10,22,23

13:48+ *Th; J^{7,8,10,13,15-17,22,23}

13:49 *Ky; J^{7,8,10,13,15-18,22,23,28}

14:3 *Ky; J^{7,8,10,15-18,23}

14:23 *Ky; J^{7,8,10,13,15,16}

15:17 *Ky; J^{11-18,22,23,28}

15:17 Ky; J^{7,8,10-18,20,22-24,28}

15:35+ *Ky; J^17,18,22,23

15:36+ *Ky; J^{7,8,10,17,18,22,23}

15:40+ *Ky; J^17,18,22

16:14 *Ky; J^{7,8,10,17,18,23}

16:15+ *Ky; J^7,8,10

16:32+ *Th; J^{7,8,10,17,18,22,23,28}

18:21 *Th; J¹⁷

18:25 *Ky; J^{7,8,10,13,15,16,24}

19:20+ *Ky; J^{7,8,10,13,15-18,23}

21:14 *Ky; J^{7,8,10,17,18,23}

ROMERNE

 4:3 *Th; J^{7,8,10,17,20,22}

 4:8 Ky; J^{7,8,10-18,20,22-25}

 9:28 Ky; J^{7,8,10,13,16,20,25}

 9:29 Ky; J^{7,8,10-18,20,22-24,28}

10:13 Ky; J^{7,8,10,13-18,22-24,28}

10:16 Ky; J^{7,8,10,13-18,23}

11:3 Ky; J^{7,8,10-18,23,25}

11:34 Ky; J^{7,8,10,13-18,20,22-25,28}

12:11 *Ky; J^{7,8,10,13,16,18}

12:19 Ky; J^{7,8,10-18,22-24}

14:4+ *Ky; J^18,23

14:6 Ky; J^{7,8,10,13,16,18,22,24}

14:6 Ky; J^{7,8,10,13,16,18,22,24}

14:6 Ky; J^{7,8,10,13,16,22,24}

14:8 *Ky; J^{7,8,10,13-16,18}

14:8 *Ky; J^{7,8,10,13-16,18}

14:8 *Ky; J^{7,8,10,13-16,18}

14:11 Ky; J^{7,8,10-18,22-25,28}

15:11 *Ky; J^{7,8,10-18,20,22,23,25,28}

1 KORINTHER

 1:31 Ky; J^{7,8,10-14,16-18,22-24,28}

 2:16 Ky; J^{13,14,16-18,22-24,28}

 3:20 Ky; J^{7,8,10-14,16-18,20,22-24,28}

 4:4 Ky; J^{7,8,10,17,18,23,24,28}

 4:19 *Ky; J^{7,8,10,22,23,28}

 7:17+ *Ky; J²⁸

10:9+ *Ky; J^18,22,23

10:21 Ky; J^7,8,10,24

10:21 Ky; J^7,8,10,24

10:22 *Ky; J^7,8,10,14

10:26 *Ky; J^{7,8,10,11,13,14,16-18,20,22,23,28}

11:32 *Ky; J^13,16,18

14:21 Ky; J^{7,8,10-14,16-18,22-24,28}

16:7 *Ky; J^{7,8,10,13,14,16-18,22,23}

16:10 Ky; J^{7,8,10,13,14,16-18,24,28}

2 KORINTHER

 3:16 Ky; J^{7,8,13,14,16,22,24,28}

 3:17 *Ky; J^{7,8,13,14,16,28}

 3:17 Ky; J^{7,8,13,14,16,22,24,28}

 3:18 Ky; J^{7,8,13,14,16,22,24,28}

 3:18 Ky; J^{7,8,13,14,16,22,24,28}

 6:17 Ky; J^{7,8,11-14,16-18,22-24,28}

 6:18 Ky; J^{7,8,11-14,16-18,22-24,28}

 8:21+ Ky; J^7,8,24

10:17 Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22-24,28}

10:18 *Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22,23,28}

GALATERNE

 3:6 *Th; J^7,8

EFESERNE

 2:21 Ky; J^{7,8,13,16-18,22-24,28}

 5:17+ *Ky; J^7,8

 5:19 *Ky; J^{7,8,13,16,23,28}

 6:4 Ky; J^7,8,22,24

 6:7 *Ky; J^7,8

 6:8 Ky; J^22,24

KOLOSSENSERNE

 1:10+ *Ky; J^7,8

 3:13+ *Ky; J²³

 3:16+ *Th; J^{7,8,13,14,16,17}

 3:22+ *Ky; J^18,22,28

 3:23 *Ky; J^{7,8,17,18,22,23}

 3:24 Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22-24}

1 THESSALONIKER

 1:8+ *Ky; J^{7,8,17,18,22,23}

 4:6 Ky; J^{7,8,17,18,22-24}

 4:15 Ky; J^7,8,17,18,24

 5:2 Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22-24}

2 THESSALONIKER

 2:2 *Ky; J^18,22,23

 2:13+ Ky; J^13,16,24

 3:1 *Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22,23}

2 TIMOTEUS

 1:18 Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22-24}

 2:19 Ky; J^{7,8,13,14,16-18,20,22-24,28}

 2:19 Ky; J^18,22-24,28

 4:14 *Ky; J^{7,8,13,16-18,22,23}

HEBRÆERNE

 2:13 *Th; J^{3,7,8,17,20,22}

 7:21 Ky; J^{3,7,8,11-18,20,22-24,28}

 8:2 *Ky; J^{7,8,13-16,18,22,23}

 8:8 Ky; J^{3,7,8,11-18,20,22-24,28}

 8:9 Ky; J^{3,7,8,11-18,20,22-24,28}

 8:10 Ky; J^{3,7,8,11-18,20,22,24,28}

 8:11 *Ky; J^{3,7,8,11-18,20,22,23,28}

10:16 Ky; J^{3,7,8,11-18,22-24,28}

10:30 Ky; J^{3,7,8,11-18,20,22-24,28}

12:5 Ky; J^{7,8,11-18,20,22-24,28}

12:6 Ky; J^{3,7,8,11-18,20,22-24,28}

13:6 Ky; J^{3,7,8,11-18,20,22-24}

JAKOB

 1:7 *Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22,23,28}

 1:12+ J^7,8,13,16,17

 2:23 *Th; J^14,17,20,22

 2:23 Th; J¹⁷

 3:9+ *Ky; J^18,23,28

 4:10 Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22,23,28}

 4:15 *Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22,23,28}

 5:4 Ky; J^{7,8,11-14,16-18,22-24,28}

 5:10 Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22-24,28}

 5:11 Ky; J^{7,8,13,14,16,18,22-24,28}

 5:11 *Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22-24,28}

 5:14 *Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22}

 5:15 *Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22,23}

1 PETER

 1:25+ Ky; J^{7,8,13,14,16-18,20,22,23}

 3:12 Ky; J^{7,8,11-14,16-18,20,22-24,28}

 3:12 Ky; J^{7,8,11-14,16-18,20,22,24,28}

2 PETER

 2:9 Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22-24,28}

 2:11+ Ky; J^{7,8,13,16-18,22-24}

 3:8 Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22-24,28}

 3:9 Ky; J^{7,8,13,16-18,22-24,28}

 3:10 Ky; J^{7,8,13,16-18,22-24,28}

 3:12+ *Th; J^7,8,17

JUDAS

5+ Ky; J^{7,8,11-14,16-18,22,23}

9+ Ky; J^{7,8,11-14,16-18,22-24,28}

14 Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22-24,28}

ÅBENBARINGEN

 1:8 Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22-24,28}

 4:8 Ky; J^{7,8,11-14,16-18,22,24,28}

 4:11 *Ky; J^{7,8,13,14,16,18,28}

11:17 Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22,23,28}

15:3 Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22,23,28}

15:4 Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22,23,28}

16:7 Ky; J^{13,14,16-18,22,23,28}

18:8+ Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22-24,28}

19:6 Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22-24,28}

21:22 *Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22,23,28}

22:5 Ky; J^{7,8,11-14,16-18,22-24,28}

22:6 *Ky; J^{7,8,13,14,16-18,22,24,28}

Her følger en liste over 72 steder hvor navnet „Jehova“ forekommer i fodnoterne til Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter, altså ikke i hovedteksten.

Mt 22:32; Mr 11:10; Lu 1:2; 2:11, 29, 38; 4:4, 18; Joh 5:4; Apg 2:30; 7:30, 37; 10:22; 13:43, 50; 14:25; Apg 19:23; 20:25; 22:17; 26:7; Ro 7:6; 10:17; 11:8; 1Kor 7:17; 10:28; 11:23; Ga 2:6; 3:20; 5:10, 12; Flp 4:1, 4, 5, 10, 18; Kol 3:15; 1Ts 4:9, 16, 17, 17; 5:27; 1Ti 2:2, 10; 3:16; 4:7, 8; 5:4, 8; 6:2, 3, 6, 11; 2Ti 1:16, 18; 2:14, 22, 24; Tit 2:12; He 4:3; 9:20; 10:30; 1Pe 2:13; 3:1, 15; 5:3; 2Pe 1:3; 2Jo 11; Åb 11:1, 19; 16:5; 19:1, 2.

„Jah“, den korte form af Guds navn, indgår i det græske hallēlouiaʹ, en translitterering af det hebraiske halelu-Jahʹ, „Lovsyng Jah!“, som forekommer 4 gange (Åb 19:1, 3, 4, 6). — Se Sl 104:35, fdn.