-
Er vi for eller imod Guds herredømme?Vagttårnet – 1973 | 1. februar
-
-
retfærdige nye orden på en paradisisk jord. Idet han nu ransager menneskers hjerter spejder han efter om vi ved vor munds ord og ved at handle uden hykleri viser hvilket herredømme vi har valgt. Er vi for Guds herredømme over hele jorden og i himmelen, eller er vi imod det? Den guddommelige Hersker vælger at give livet i sin messianske nye orden til dem der følger den inspirerede opfordring fra kong David, der sad på „[Jehovas] trone“ i Jerusalem:
17 „[Jehova] har rejst sin trone i Himlen, alt er hans kongedømme underlagt. Lov [Jehova], I hans engle, I vældige i kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans røst. Lov [Jehova], alle hans hærskarer, hans tjenere, som fuldbyrder hans vilje. Lov [Jehova], alt, hvad han skabte, på hvert eneste sted i hans rige! Min sjæl, lov [Jehova]!“ — Sl. 103:19-22.
18. Hvordan besvarer vi spørgsmålet om herredømme, i lyset af disse ord fra salmisten?
18 Er vi for eller imod Jehova Guds herredømme gennem Jesus Kristus? Sammen med alle Jehovas mægtige engle, med alle hans himmelske hærskarer, med alle hans tjenere der gør hans vilje, svarer vi afgjort: Vi er for Guds herredømme, både nu og til evig tid!
-
-
Jehova styrker de loyaleVagttårnet – 1973 | 1. februar
-
-
Jehova styrker de loyale
FORTALT AF GRESHAM KWAZIZIRAH
JEG blev født i en lille by, Ncheu, i den del af Afrika der dengang hed Britisk Centralafrika, senere blev kaldt Nyasaland og nu hedder Malawi. Fødsler skulle ikke registreres hos myndighederne dengang, men jeg tror det var omkring 1896. På det tidspunkt havde europæiske missionærer fra forskellige trosretninger gjort os videbegærlige afrikanere bekendt med Bibelen. Da jeg kom så vidt at jeg havde lært at læse og tale engelsk i skolen, havde jeg allerede gennem nogen tid været en ivrig læser af Guds ord, Bibelen.
Da jeg var ved at være færdig med skolen gav vor ældste i den presbyterianske kirke os elever lejlighed til at stille ham spørgsmål angående Bibelen. I lang tid havde jeg spekuleret på hvad der mentes med hemmeligheden om „Babylon, den store“, som omtales i Åbenbaringen 17:1-5. Jeg bad ham forklare dette afsnit i Skriften.
Temmelig skarpt svarede han: „Tiden er ikke inde til at mennesker skal tolke dette skriftsted; vi venter til Jesu andet komme, så vil han fortælle os hvad det betyder.“ Det var jeg ikke tilfreds med; jeg tænkte at en eller anden et eller andet sted måtte kunne give en forklaring.
Med tiden blev jeg ansat ved General Hospital i hovedstaden Zomba. Mens jeg arbejdede der, blev jeg inviteret til et religiøst møde af nogle som brugte udtrykket „Vagttårnet“. Dette møde blev et vendepunkt i mit liv.
Da jeg kom derhen hørte jeg et foredrag med titlen „Gud helliger sin organisation“. Her blev Åbenbaringen forklaret. Jeg lyttede med ufravendt opmærksomhed, mens jeg mindedes den presbyterianske
-