lader han det ikke gå ud over den tid hvor han overværer møder sammen med andre kristne for at studere Guds ord. Han lader det heller ikke påvirke den tjeneste han udfører til gavn for andre som endnu ikke kender Jehova og hans hensigter. Han sætter de mere vigtige ting der har at gøre med Gud og hans vilje, først i livet. — Fil. 1:10.

17. Hvad er det en trøst for den kristne at vide, selv om han har økonomiske problemer? (Hebr. 13:5, 6)

¹⁷ Den kristne der har problemer på grund af økonomiske vanskeligheder, har en stor fordel fremfor den der ikke tjener Jehova. Han finder trøst ved tanken om at den Gud han tjener, kender hans situation bedre end han selv gør, og han ved at han trygt kan stole på at Gud, som en kærlig Fader, vil hjælpe i nødens stund. Ville Gud tilrettelægge møder for at styrke sine tjenere åndeligt, og give dem mulighed for at forkynde den gode nyhed om den kommende nye orden, og så ikke hjælpe dem der sætter hans interesser først i livet? Ville han sige at ’hvis nogen ikke sørger for sine egne, er han værre end én uden tro’, og så ikke selv følge samme princip? (1 Tim. 5:8) „Er der uretfærdighed hos Gud? Måtte det aldrig blive sådan!“ udbrød apostelen Paulus. — Rom. 9:14.

18, 19. (a) Hvorfor bør vi glæde os over at denne onde ordning nærmer sig sin afslutning, i stedet for at sørge over de materielle tab vi muligvis kommer til at lide? (b) Hvilken kurs vil vi derfor følge her i endens tid?

¹⁸ Ja, Jehova har skabt menneskene sådan at det er naturligt for dem at ønske sig livets goder. Men ved det vendepunkt i historien som vi nu er nået til, er det nødvendigt at de materielle ønsker ikke får en større plads end der tilkommer dem. De må aldrig blive herre over os. Når vi tænker på ’den store trængsel’ der hurtigt nærmer sig, vil vi derfor ikke være som Lots hustru. Vi vil ikke sørge ved tanken om at miste vore ejendele, for en sådan negativ tankegang kunne i den grad bringe os ud af ligevægt at vi stod i fare for at miste livet.

¹⁹ Vi vil i stedet glæde os over at afslutningen på denne onde ordning nærmer sig. Vi ved at det vil betyde ophøjelse af Jehovas navn, og frelse for dem der bærer dette navn og holder det i hævd i deres daglige liv. På grund af deres loyalitet mod Jehova vil de blive ført ind i en ny orden, hvor de vil få den frydefulde opgave at gøre jorden til et paradis, fri for Satans og hans onde tingenes ordnings indflydelse og fri for trældommen under synd og død. (1 Kor. 15:25, 26) Med tanke på denne storslåede fremtid som er så nær, vil alle der ønsker at bevare livet „sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem, at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, for at de kan få et fast greb om det virkelige liv“. — 1 Tim. 6:17-19.

„I dødsskyggens dal“

■ Salmisten David erklærede: „Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt.“ (Sl. 23:4) Som hyrdedreng var David blevet velkendt med de farer som et får kunne blive udsat for. Vilde dyr kunne ligge på lur i en mørk dal eller bjergkløft. Eller røvere kunne være ude efter bytte. Der kunne også være mange dybe huller at falde i. Uden en hyrdes opmærksomhed og omsorg ville et får derfor være i alvorlig fare. På samme måde kom David ud for farlige situationer. Men fordi han stolede fuldt ud på Jehova, den store Hyrde, følte han sig i sikkerhed.