-
Religionen og atomalderenVagttårnet – 1963 | 1. november
-
-
komme og tilbede for dit åsyn, fordi dine retfærdige domme er blevet åbenbaret.’“ — Åb. 15:3, 4.
26. Hvilken tro antager retfærdselskende mennesker?
26 Retfærdselskende mennesker fra alle nationer har i vore dage antaget den sande religion, tilbedelsen af Jehova, og er ivrigt optaget af at vidne om hans retfærdige domme. De er endvidere kommet til tro på at det offer Guds lam bragte vil skænke dem evigt liv. Det vil for dem betyde en rig og lykkelig tilværelse på jorden hvor de skal samarbejde med Gud og fuldføre hans vilje, der er at jorden skal forvandles til den smukkest tænkelige park. De mennesker der overlever Harmagedon vil tillige med deres børn og børnebørn høste evige glæder af at dyrke den sande religion, der består i at tilbede og tjene Jehova. Også deres fædre og deres fædres fædre vil erfare denne glæde, og det samme vil alle andre som i menneskehedens årtusinder gamle historie er blevet lagt i graven og som Jehova vil give liv på ny gennem en opstandelse. (Joh. 5:28, 29) Alle de mennesker der vælger at dyrke den sande religion på jorden vil opnå en evig og frydefuld tilværelse til ære for det største navn der nævnes kan — JEHOVA. — 2 Mos. 3:15.
-
-
Overlev i kraft af troVagttårnet – 1963 | 1. november
-
-
Overlev i kraft af tro
„Den, som kommer til Gud, må tro, at han . . . lønner dem, der søger ham.“ — Hebr. 11:6.
1. Hvem får løfte om at overleve, og hvad må de gøre?
MANGE hævder at tro på Gud, men tror de på den sande Gud, Jehova? Ser de med iver frem til „lønnen“ ligesom den modige forkæmper for Jehovas navn, profeten Moses? (Hebr. 11:26) Det er kun de „ydmyge i landet“, dem som af et helt hjerte søger Jehova og søger retfærd og ydmyghed, der får løfte om at de vil overleve Jehovas vredes dag og træde ind i hans nye fredsverden. (Zef. 2:3) De må oprigtigt søge Gud gennem hans ord, Bibelen, og de må gøre det i samfund med hans vidner. De må forstå at selv om skaberværket er et bevis på Guds eksistens, er det kun Bibelen — Guds åbenbaring til menneskene gennem hans profeter — der kan gøre dem bekendt med hans evige navn, såvel som hans rige kærligheds hele fylde og hans storslåede hensigt, der går ud på at udfri dem som elsker ham, til hævdelse og herliggørelse af hans eget navn. — 1 Pet. 1:25.
2. Gennem hvem må mennesker søge Jehova, og hvorfor?
2 Først og fremmest har Gud „nu ved dagenes ende talt til os ved sin Søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden“. (Hebr. 1:2) Denne søn kaldes også Ordet og Kristus Jesus. Som Jehovas medarbejder ved frembringelsen af skaberværket var han den bedste til at tale om Jehovas store og forunderlige gerninger. „Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.“ (Joh. 1:14) Alle som søger Faderen, Jehova, må gøre det gennem hans søn Jesus Kristus, for det er denne søn der som menneske har udgydt sit eget livsblod for at udfri os fra synd, og som i kraft af dette offer kan gå i forbøn for os syndige mennesker hos Jehova. — Joh. 14:6; Hebr. 9:11-14.
3. I hvilken forstand er Jesus en profet som Moses, og hvorfor er han større end Moses?
3 Ikke alene er Sønnen den eneste mellemmand mellem Gud og mennesker, men han er også den største af alle profeter. Han er den om hvem Moses sagde: „Da
-