Spørgsmål fra læserne
● Hvad er tanken i Markus 7:19, hvor der står: „Således erklærede han [Jesus] al mad for ren“?
Tanken er den at man ikke bliver åndeligt uren på grund af det man spiser, for eksempel ved at spise uden først at have vasket hænder i overensstemmelse med et religiøst ritual.
Som det fremgår af sammenhængen havde farisæerne og de skriftlærde indladt sig i diskussion med Jesus fordi hans disciple spiste med „vanhellige, det vil sige uvaskede, hænder“, mens de religiøse ledere ’ikke spiste uden først at vaske deres hænder op til albuen’. (Mark. 7:1-3) Med rette afslørede Jesus dem som hyklere der overholdt menneskers traditioner mens de ignorerede det der havde større værdi, nemlig Guds principper, som for eksempel princippet om at man skulle sørge for sine forældre. Han fortsatte: „Der er intet af det der udefra kommer ind i et menneske som kan gøre det urent; men det er det der kommer ud af et menneske som gør mennesket urent.“ — Mark. 7:5-15.
Disciplene spurgte derefter hvad han mente. Markus’ beretning fortsætter: „Så sagde [Jesus] til dem: . . . ’Er I ikke klar over at intet af det som udefra kommer ind i et menneske, kan gøre det urent, da det ikke går ind i hjertet men ned i maven og går ud i kloakken? Således erklærede han al mad for ren.“ — Mark. 7:18, 19.
Den grammatiske konstruktion i sidste del af vers 19 i den græske grundtekst er temmelig usædvanlig, men mange oversættere har opfattet det som en kommentar der er føjet til af skribenten Markus. Men hvorfor tilføjede Markus: „Således erklærede han al mad for ren“?
Markus’ kommentar må naturligvis have været i overensstemmelse med de historiske forhold på det tidspunkt da samtalen fandt sted. På Jesu tid var Moseloven stadig i kraft, og visse fødemidler, som for eksempel svinekød, var „urene“ for Guds tjenere. Sådan var det indtil Jesu død bragte Loven med dens forskrifter om rene og urene fødemidler til ophør. — Se Tredje Mosebog, kapitel 11; Kolossenserbrevet 2:13, 14; Apostelgerninger 10:9-16.
Markus sigter altså rimeligvis til mad som var „ren“ ifølge Moseloven, der endnu var i kraft på det tidspunkt. De traditionsbundne religiøse ledere mente at de blev urene endog ved at spise sådanne rene fødevarer hvis ikke de først havde gennemgået omstændelige renselsesritualer. Og de prøvede at pålægge alle troende at følge disse ritualer, som ikke var en del af Guds lov men var menneskeskabte traditioner. Da Jesus afslørede de religiøse lederes vildfarelse kunne Markus derfor med rette tilføje en kommentar for at understrege hovedpunktet i det Jesus havde sagt. Den mad der var tilladt ifølge Moseloven, ville ikke gøre den spisende uren blot fordi han ikke forinden havde foretaget en rituel afvaskning af sine hænder.
● Når Gud i fremtiden oprejser mennesker på jorden, vil de da, når de kommer frem, være på omkring samme alder og have nogenlunde det samme udseende som da de døde?
Bibelen udtaler sig ikke direkte om dette, men sund fornuft og visse antydninger i Bibelen taler for at det vil være tilfældet.
I forbindelse med den åndelige opstandelse drager Bibelen en sammenligning med frø der lægges i jorden, og der siges: „Gud giver det et legeme sådan som han ønsker.“ Ja, han tilvejebringer det der er behov for og det der er passende. (1 Kor. 15:35-44) Vi kan vente det samme i forbindelse med den jordiske opstandelse.
De bibelske beretninger om opstandelser i fortiden tyder ikke på at de der blev oprejst, havde undergået iøjnefaldende forandringer i alder eller udseende. Da en dreng i Sjunem døde og blev oprejst af Elisa, havde han ikke ændret alder og udseende da han kom tilbage. (2 Kong. 4:32-37) Læg også mærke til beretningen om Lazarus, der havde været død i fire dage og hvis legeme var begyndt at gå i forrådnelse da Jesus oprejste ham. Havde Lazarus’ udseende forandret sig mærkbart da han kom ud af graven? Havde hans legeme taget skade af forrådnelsen? Nej. Han så ud nogenlunde som han gjorde før han døde. Havde han ikke gjort dette, ville de religiøse fjender uden tvivl have benyttet det imod Jesus. — Joh. 11:32-47.
Desuden ved vi at Jehova er en ordenens, godhedens og barmhjertighedens Gud. Derfor kan vi ikke forestille os at han vil føre nogen tilbage til livet manglende en arm eller et ben, eller frygteligt vansiret som følge af en dødelig sygdom på et fremskredent stadium. (Jak. 1:17; Luk. 11:13) Dette vil dog ikke sige at den opstandne behøver at komme frem i ’livets vår’. Hvis en mand for eksempel er død af et hjerteslag i 75-årsalderen, skulle der ikke være noget i vejen for at Gud kan oprejse ham i et tilsvarende legeme, men med et hjerte der vil fortsætte med at banke. I kraft af Jehovas helbredende foranstaltninger, herunder Jesu offers fortjeneste, kan den opstandne derefter lidt efter lidt nå frem til fuldkommenhed. — Åb. 22:1, 2, 17.
Det er dog ikke sikkert at det er gavnligt eller tilrådeligt at beskæftige sig alt for meget med spørgsmålet om de opstandnes tilstand. Gud kunne i Bibelen have givet detaljerede oplysninger om hvad han vil gøre. At han ikke har gjort dette, tyder på at han ikke regner det for at have afgørende betydning for os nu. Han har i Bibelen ladet indbefatte flere beretninger om opstandelser der blev udført ved hans kraft. Og han har i sit ord givet en forsikring om at der „vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. (Apg. 24:15; Joh. 5:28, 29) Men derefter har han overladt det til os at opbygge tro på hans ord og løfter. Vi kan være forvissede om at hvis vi lægger tro for dagen og opnår livet i den nye orden, skal Gud nok sørge for at opstandelsen ikke bliver forbundet med uoverstigelige problemer. Vi kan opleve den glæde at genkende de opstandne, at byde dem velkommen tilbage og at yde dem den hjælp de får brug for.