Sande kristne behøver heller ikke at bekymre sig om hvordan uåndelige mennesker inden for og uden for den kristne menighed bedømmer dem. Dette understregede apostelen Peter med følgende ord: „Af den grund blev den gode nyhed også forkyndt for [åndeligt] døde, for at de, set fra menneskers standpunkt, kunne blive dømt med hensyn til kødet, men, set fra Guds standpunkt, kunne leve med hensyn til ånden.“ (1 Pet. 4:6) De der tager imod „den gode nyhed“ bliver levende i åndelig forstand, men alligevel fortsætter uåndelige mennesker måske med at bedømme dem efter en kødelig målestok, idet de ikke regner dem for noget medmindre de har indflydelse, magt, position og materielle værdier. Men uåndelige menneskers bedømmelse skulle ikke bekymre os. Det der betyder noget er hvordan Gud bedømmer os. Vi ønsker at han skal betragte os som nogle der lever et virkelig åndeligt liv.

Det er simpelt hen umuligt at behage dem der gerne vil kritisere og finde fejl. Derfor behøver en samvittighedsfuld kristen ikke at tage sig af om folks bedømmelse af ham i forhold til andre, ikke skulle falde ud til hans fordel. Den kristne apostel Paulus blev genstand for en sådan nedvurdering da visse medlemmer af menigheden i Korint sammenlignede ham med andre. Hans reaktion på deres fejlagtige bedømmelse af ham kan tjene som en opmuntring for os. Han skrev: „Nu er de for mig en meget uvæsentlig ting at skulle bedømmes af jer eller af en menneskelig domstol. Jeg bedømmer end ikke mig selv. Jeg er mig nemlig intet bevidst. Dog, derved er jeg ikke kendt retfærdig, men den der bedømmer mig er Jehova. Døm derfor ikke noget før tiden er inde, førend Herren kommer, som både vil bringe mørkets hemmeligheder for lyset og gøre hjerternes råd kendt, og så vil enhver få sin ros af Gud.“ — 1 Kor. 4:3-5.

Apostelen Paulus kendte naturligvis sine bevæggrunde og motiver til at tale og handle som han gjorde; bedre end de der dristede sig til at bedømme ham eller vurdere hans værd. Han handlede samvittighedsfuldt i overensstemmelse med Kristi eksempel og lære. Derfor kunne han betragte deres bedømmelse som „en meget uvæsentlig ting“, noget der ikke fortjente at blive taget alvorligt. Apostelen Paulus forstod at det der betød noget var den dom som Herren Jesus Kristus, Guds udnævnte dommer, ville fælde. I vor tid må kristne også huske på at det der virkelig har betydning er hvordan de bliver bedømt af Jehova Gud ved hans søn. Det kan hjælpe dem til ikke at blive foruroliget over uåndelige menneskers bedømmelse, og til ikke selv at fælde en uåndelig dom.

Bibelen viser således tydeligt at vi i visse situationer bør tage hensyn til hvordan andre ser på os, men at der også er situationer hvor vi ikke skal tage os af hvad andre tænker eller siger. Det vi altid først og fremmest bør stræbe efter, er at være udadlelige i Guds øjne, at bevare en ren samvittighed over for Gud og mennesker. Vi skal derimod ikke tage os af andres ubegrundede kritik, latterliggørelse eller uåndelige bedømmelse, men fortsætte med at gøre alle ting på en måde der er til ære for Gud og vor Herre Jesus Kristus.

Fisk med „lygter“

● På bunden af Aqababugten, i nærheden af den israelske by Eilat, lever en lille, syv-otte centimeter lang fisk som kan lyse frem for sig under vandet. Dens latinske navn er Photoblepharon palpebratus. Hvad er fiskens lyskilde? Nogle lysende bakterier som lever i organer under dens øjne. Den bruger lyset til at lokalisere små krebsdyr med som den lever af. Når den konfronteres med en formodet fjende gør den noget andet. Først svømmer den videre i samme retning med „lygterne“ tændt, for så pludselig at „mørklægge“ dem ved at sænke sine uigennemsigtige øjenlåg. Med lyset „slukket“ prøver fisken derpå at undslippe ved hurtigt at svømme væk i en anden retning.