Hvor meningsfyldte er dine bønner?
„Jeg har kaldt af hele mit hjerte. Svar mig, Jehova.“ — Salme 119:145.
1, 2. (a) Hvilken af Jesu billedtaler drejer sig om bøn til Gud? (b) Hvilken konklusion drog Jesus af disse to bønner, og hvad kan vi lære af det?
HVILKEN slags bønner hører Skaberen, Jehova Gud? En af Jesu Kristi billedtaler viser en grundlæggende betingelse for at Gud vil besvare en bøn. Jesus fortalte om to mænd der bad i templet i Jerusalem. Den ene var en anset farisæer, den anden en foragtet skatteopkræver. Farisæeren bad: „Gud, jeg takker dig fordi jeg ikke er ligesom de andre mennesker, . . . eller som denne skatteopkræver. Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af alt hvad jeg får ind.“ Den ydmyge skatteopkræver, derimod, „blev ved med at slå sig for brystet og sige: ’Gud, vær nådig mod en synder som mig.’“ — Lukas 18:9-13.
2 Jesus kommenterede disse to bønner med ordene: „Jeg siger jer: Denne mand [skatteopkræveren] gik ned til sit hus mere retfærdiggjort end den anden [farisæeren]; for enhver der ophøjer sig selv vil blive ydmyget, men den der ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“ (Lukas 18:14) Jesus gjorde således opmærksom på at det at vi beder til vor himmelske Fader ikke er nok i sig selv. Det har stor betydning hvordan — og med hvilken indstilling — vi gør det.
3. (a) Nævn nogle grundlæggende „regler“ for bøn. (b) Hvad kan bønner indeholde?
3 Bønnen er et dyrebart, betydningsfuldt og alvorligt privilegium, og alle oplyste kristne kender de grundlæggende „regler“ for bøn. Når man beder, skal man henvende sig til den eneste sande Gud, Jehova, i hans søns, Jesu Kristi, navn. Hvis ens bønner skal være antagelige, må man bede i tro. Ja, „den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til“. Bønnen skal desuden være i overensstemmelse med Guds vilje. (Hebræerne 11:6; Salme 65:2; Mattæus 17:20; Johannes 14:6, 14; 1 Johannes 5:14) Og Bibelens eksempler viser at bønner kan indeholde lovprisning, taksigelse, anråbelse og anmodninger. — Lukas 10:21; Efeserne 5:20; Filipperne 4:6; Hebræerne 5:7.
Eksempler på indholdsrige bønner
4. (a) Hvilke indholdsrige bønner bad Moses og Josua? (b) Nævn eksempler på at David og kong Ezekias bad inderligt til Jehova. (c) Hvilket fællestræk har flere af disse bønner?
4 Når vi har store problemer, skal træffe alvorlige afgørelser, har begået grove fejltrin eller trues på livet, vil vore bønner være særlig indtrængende og indholdsrige. Jehova sagde til Moses at israelitterne fortjente at blive udslettet fordi de gjorde oprør efter at have lyttet til de ti troløse spioners negative rapport. I en alvorlig og indtrængende bøn bad Moses Jehova om at han for sit navns skyld ville tilgive israelitterne. (4 Mosebog 14:11-19) Da Israel led nederlag ved Aj på grund af Akans begærlighed, bad Josua en inderlig og dybtfølt bøn, ligeledes med tanke på Jehovas navn og ry. (Josua 7:6-9) Mange af Davids salmer er skrevet i form af oprigtige bønner, deriblandt Salme 51. Den bøn kong Ezekias bad da den assyriske konge, Sankerib, invaderede Juda, er endnu et godt eksempel — det var en meningsfyldt bøn, og også i dette tilfælde blev Jehovas navn fremhævet. — Esajas 37:14-20.
5. Nævn andre eksempler på at Jehovas tjenere har fremsagt inderlige, dybtfølte bønner.
5 Klagesangene kan siges at være én lang, indtrængende bøn som Jeremias bad for sit folk, for i denne bog henvender han sig gentagne gange direkte til Jehova. (Klagesangene 1:20; 2:20; 3:40-45, 55-66; 5:1-22) Også Ezra og Daniel fremsagde dybtfølte, indtrængende bønner for deres folk, idet de bekendte deres folks synder og bad Jehova om tilgivelse. (Ezra 9:5-15; Daniel 9:4-19) Og den bøn Jonas bad mens han befandt sig i fiskens bug, har ganske givet været både inderlig og udtryksfuld. — Jonas 2:1-9.
6. (a) Hvilket eksempel satte Jesus med hensyn til at bede meningsfyldte bønner? (b) Hvad er en grundlæggende betingelse for at vore bønner kan være oprigtige og indholdsrige?
6 Før Jesus udvalgte de 12 apostle tilbragte han hele natten i bøn for at hans Faders vilje kunne ske i forbindelse med udvælgelsen. (Lukas 6:12-16) Også den nat da Jesus blev forrådt bad han en indtrængende bøn, som er nedskrevet i Johannes, kapitel 17. Alle disse bønner vidner om at de bedende havde et godt forhold til Jehova Gud. Dette er uden tvivl også en grundlæggende betingelse for at vore bønner kan være meningsfyldte og dybtfølte. Og det må de nødvendigvis være hvis de skal have „megen kraft“ hos Jehova Gud. — Jakob 5:16.
Fejl der skyldes vor ufuldkommenhed
7. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv angående vore bønner?
7 Som tidligere nævnt vil vore bønner ofte være særlig indtrængende og udtryksfulde når vi er udsat for belastninger af en eller anden art. Men hvordan er de bønner vi beder til hverdag? Vidner de om at vi har et nært forhold til vor himmelske Fader, Jehova Gud? Det er blevet sagt at „en bøn må betyde noget for os, hvis den skal betyde noget for Gud“. Viser vi vore bønner den opmærksomhed de fortjener, og er det af hele vort hjerte vi beder til Gud?
8. Hvilke fejl kan vore bønner være behæftet med på grund af vor ufuldkommenhed?
8 Vore bønner kan let forringes i disse henseender. På grund af vor nedarvede ufuldkommenhed kan vort hjerte bedrage os så vore bønner efterhånden ikke længere er så alvorlige, oprigtige og inderlige som de burde være. (Jeremias 17:9) Medmindre vi standser op og tænker os om før vi beder, har vore bønner sikkert en tendens til at blive mekaniske, rutineprægede og klichéfyldte, eller fulde af gentagelser. Dette minder os om det Jesus sagde angående den upassende måde hvorpå „folk fra nationerne“ bad. (Mattæus 6:7, 8) Vi kan også være tilbøjelige til kun at tale om almindeligheder i vore bønner, og ikke nævne specifikke anliggender eller personer.
9. Hvilke andre faldgruber med hensyn til bønner må vi passe på, og hvilken grund kan nævnes til at vi kommer til kort i denne henseende?
9 Somme tider føler vi os måske fristede til at få vore bønner overstået i en fart. Men som det er blevet sagt: „Hvis man har for travlt til at bede, så har man for travlt.“ Vi bør ikke lære nogle sætninger udenad og blot gentage dem hver gang vi beder. Og det skulle heller ikke være nødvendigt for et Jehovas vidne at læse sin bøn højt fra et manuskript, heller ikke i en større offentlig forsamling. Alle disse faldgruber skyldes uden tvivl, i det mindste til dels, at vi ikke kan se den vi beder til, Jehova Gud. Men vi kan ikke forvente at han skal synes om sådanne bønner, og vi vil heller ikke selv have gavn af at bede dem.
Hvordan fejlene kan rettes
10. (a) Hvilken indstilling afslører at man ikke fuldt ud har forstået hvor stor betydning bønnen har? (b) I hvilken situation var det nødvendigt for en Guds tjener at bede en kort bøn?
10 Vi vil kunne vogte os for de førnævnte faldgruber hvis vi indser hvor stor betydning det har at vi daglig beder til vor himmelske Fader og har et godt forhold til ham. Hvis vi hele tiden har dét i tanke, vil vi i hvert fald ikke føle os fristede til at få vore bønner overstået i en fart, som var der noget mere vigtigt der ventede. Intet kan være vigtigere end at tale med universets Suveræn, Jehova Gud. I nogle tilfælde har vi ganske vist kun en begrænset tid til rådighed. Da kong Artaxerxes for eksempel spurgte sin mundskænk Nehemias: „Hvad er det du søger at opnå?“ bad Nehemias straks til Gud. (Nehemias 2:4) Kongen forventede et omgående svar, så Nehemias kunne ikke bede nogen lang bøn. Men hans bøn har ganske givet været inderlig og udtryksfuld, for Jehova besvarede den straks. (Nehemias 2:5, 6) Men sådanne situationer er undtagelser. Normalt bør vi tage os tid til at bede og lade alt andet vente. Hvis vi har en tilbøjelighed til at bede hurtigt og rutinemæssigt, har vi ikke fuldt ud forstået hvor stor betydning bønnen har.
11. Hvilken anden faldgrube må vi vogte os for, og hvilket godt eksempel satte Jesus i denne henseende?
11 En anden faldgrube vi må vogte os for, består i at gentage almindeligheder. Sådanne bønner vidner om mangel på værdsættelse af bønnens dyrebare privilegium. I sin mønsterbøn satte Jesus et godt eksempel for os i denne henseende. Han nævnte syv specifikke anmodninger: Tre der har at gøre med retfærdighedens sejr, en der har at gøre med vort daglige, fysiske behov, og tre der har at gøre med vor åndelige sundhed. — Mattæus 6:9-13.
12. Hvordan satte Paulus et godt eksempel med hensyn til specifikke bønner?
12 Også apostelen Paulus satte et godt eksempel for os i denne henseende. Han tilskyndede andre til at bede for at han måtte få evne til at tale med frimodighed. (Efeserne 6:18-20) Han var lige så specifik i sine egne bønner for andre. „Dette beder jeg fortsat om,“ skrev Paulus, „at jeres kærlighed må blive stadig mere og mere rig på nøjagtig kundskab og fuld skelneevne, så I kan forvisse jer om de mere vigtige ting, for at I må være pletfri og ikke bringe andre til snublen og fald op til Kristi dag, men være fyldt med retfærdigheds frugt, den som skyldes Jesus Kristus, til Guds ære og pris.“ — Filipperne 1:9-11.
13. Hvad kan vi bede om i forbindelse med de forskellige sider af vor tjeneste for Jehova?
13 Ja, vi bør nævne specifikke anliggender i vore bønner, og det kræver at vi tænker os om før vi beder. (Jævnfør Ordsprogene 15:28.) Når vi er ude i forkyndelsen bør vi ikke alene bede Gud om at han vil velsigne vort arbejde, men også om visdom, takt, venlighed, frimodighed eller hjælp til at overvinde en eventuel svaghed der hindrer os i at udføre en effektiv tjeneste. Vil det desuden ikke være passende at vi beder Gud om at lede os til dem der hungrer og tørster efter retfærdighed? Umiddelbart før vi skal holde et offentligt foredrag eller har et punkt på et tjenestemøde eller den teokratiske skole, kan vi bede Jehova om at lade sin hellige ånd hvile over os. Hvorfor? For at vi kan være rolige og ligevægtige og kan tale med alvor og overbevisning, så vi derved kan ære Guds navn og opbygge vore brødre. Sådanne bønner hjælper os også til at tale med den rette indstilling.
14. Hvilken holdning bør vi have til svagheder der er vanskelige at overvinde?
14 Har vi en svaghed i kødet der fører krig mod vor åndelige sundhed og som synes vanskelig at overvinde? I så fald bør vi nævne det i vore bønner. Og i stedet for at miste modet bør vi blive ved med ydmygt og oprigtigt at bede Gud om hjælp og tilgivelse. Uanset hvor mange gange det er nødvendigt for os at bede om hjælp til at overvinde den samme svaghed, må vi blive ved med at henvende os til Gud, ligesom et barn søger hjælp hos sin fader. Hvis vi er oprigtige vil Jehova hjælpe os og lade os forstå at han har tilgivet os. Under sådanne omstændigheder kan vi også hente trøst i apostelen Paulus’ ord om at selv han havde et problem han kæmpede med. — Romerne 7:21-25.
Hjælp til at bede meningsfyldte bønner
15. Med hvilken indstilling bør vi henvende os til Jehova Gud i bøn?
15 Hvis vore bønner skal være meningsfyldte og inderlige, må vi gøre hvad vi kan for at fortrænge alle uvedkommende tanker og koncentrere os om det at vi træder frem for den store Gud, Jehova. Vi bør henvende os til ham med dyb respekt, i erkendelse af hans storhed. Som Jehova sagde til Moses, kan intet menneske se Gud og leve. (2 Mosebog 33:20) Vi bør derfor henvende os til ham med passende ydmyghed og beskedenhed, hvilket Jesus også understregede i sin billedtale om farisæeren og skatteopkræveren. (Mika 6:8; Lukas 18:9-14) Jehova må være virkelig for os. Vi må have den samme indstilling som Moses, der „holdt stand som så han den usynlige“. (Hebræerne 11:27) Hvis vi har samme indstilling, er det et vidnesbyrd om at vi har et godt forhold til vor himmelske Fader.
16. Hvilken rolle spiller vort hjerte med hensyn til indholdsrige bønner?
16 Vore bønner vil også være indholdsrige hvis vi henvender os til Jehova med et hjerte der strømmer over af kærlighed til ham. Tænk for eksempel på hvilken kærlighed til Jehova Gud salmisten David gav udtryk for i Salme 23 og 103! Der er ingen tvivl om at David havde et godt forhold til den store Hyrde, Jehova Gud. På den teokratiske skole lærer vi at tale med varme og følelse. Det bør vi gøre når vi læser skriftsteder højt, men det er endnu vigtigere at vi gør det når vi beder til vor himmelske Fader. Ja, vi bør have samme indstilling som David, der bad: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier. Få mig til at vandre efter din sandhed og lær mig, for du er min frelses Gud.“ Disse ord af en anden salmist vidner også om hvilken indstilling vi bør have: „Jeg har kaldt af hele mit hjerte. Svar mig, Jehova.“ — Salme 25:4, 5; 119:145.
17. Hvad kan vi gøre for at undgå at gentage os selv i vore bønner?
17 Hvis vi gerne vil bede indholdsrige bønner og undgå gentagelser, gør vi vel i at variere deres tankeindhold. Dagens tekst eller en kristen publikation som vi har læst, kan måske hjælpe os i denne henseende. Temaet for et vagttårnsstudium, et offentligt foredrag eller et stævne kan tjene samme formål.
18. Hvad kan vi, i overensstemmelse med Bibelens ord og eksempler, gøre for at vore bønner kan blive mere indholdsrige?
18 Det vil være godt at indtage en respektfuld stilling for at komme i den rette stemning til at bede og for at vi kan lægge flere følelser i vore bønner. Vi vil bøje hovedet når der bedes i en forsamling, men nogle har fundet det godt at knæle for Jehova når de beder for sig selv eller som familie fordi de synes at denne stilling hjælper dem til at være ydmyge. I Salme 95:6 får vi denne tilskyndelse: „Gå ind, lad os tilbede, og lad os bøje os; lad os knæle for Jehova, der frembragte os.“ Salomon knælede da han bad ved indvielsen af Jehovas tempel, og Daniel gjorde sig det til en vane at knæle når han bad til Jehova. — 2 Krønikebog 6:13; Daniel 6:10.
19. Hvad bør de der beder på menighedens vegne huske?
19 I betragtning af bønnens store betydning bør de udnævnte ældste bruge dømmekraft når de udpeger en broder til at bede på menighedens vegne. Den døbte broder der repræsenterer menigheden i bøn, bør være en moden kristen forkynder. Det bør fremgå af hans bøn at han har et godt forhold til Gud. Og de der får det privilegium at bede i menigheden bør tænke på at alle skal kunne høre dem, for de beder ikke blot på deres egne vegne, men for hele menigheden. Hvis menighedens medlemmer ikke kan høre hvad der er blevet sagt i bønnen, hvordan kan de da sige „amen“? (1 Korinther 14:16) Hvis der skal være nogen mening i at forsamlingen siger „amen“, må alle naturligvis lytte opmærksomt og ikke lade tankerne gå på langfart, men virkelig gøre bønnen til deres egen. Her er et advarende ord på sin plads: Eftersom sådanne bønner er henvendt til Jehova Gud, bør de ikke benyttes som en anledning til at forkynde for tilhørerne eller fremhæve personlige opfattelser.
20. Hvilket forslag får vi her, eftersom bønner der bedes på andres vegne er til velsignelse for dem?
20 Når bønner der fremsiges højt er meningsfyldte og kommer fra hjertet, er de til velsignelse for tilhørerne. Derfor vil det være godt om ægtepar og familier mindst en gang om dagen samles om en fælles bøn der så vidt muligt bedes af familiens overhoved.
21. Hvilket andet punkt fortjener vor opmærksomhed hvis vore bønner skal have vægt?
21 Hvis vore bønner skal have vægt er der endnu et punkt som fortjener vor opmærksomhed: Vi må være konsekvente med hensyn til vore bønner. Det vil sige at vi må leve i harmoni med vore bønner og arbejde på det vi beder om. Dette aspekt af vore bønner vil blive behandlet i den følgende artikel.
Spørgsmål til repetition
■ Nævn nogle meningsfyldte bønner der er nedskrevet i Bibelen.
■ Hvilke fejl kan vore bønner være behæftet med fordi vi er ufuldkomne?
■ Hvordan kan vi rette visse fejl ved vore bønner?
■ Hvad kan hjælpe os til at bede meningsfyldte bønner?