Det lovede afkom

5, 6. (a) Hvilket løfte fra Gud ville løse de problemer Satans oprør havde skabt på jorden? (b) Hvilket løfte gav Gud Abraham?

⁵ I det domsbudskab Jehova Gud udtalte over dem der havde gjort oprør mod hans myndighed, erklærede han at han ville frembringe en „sæd“ eller et „afkom“ der ville råde bod på den skade som anstifteren af dette oprør havde forvoldt. I symbolske vendinger talte Gud om at slangen, der skildrer Satan, ville få hovedet knust af denne sæd, hvilket ville gøre ende på Satans eksistens og oprør. Gennem tiden er dette skriftsted i Første Mosebog blevet fortolket på forskellige indbyrdes modstridende måder. Men eftersom ordet „sæd“ anvendes i mange profetier, kan man ud fra andre tilsvarende løfter finde ud af hvad der menes. — 1 Mosebog 3:15.

⁶ Ordet „sæd“ anvendes ofte i forbindelse med gennemførelsen af Guds hensigt med menneskeheden som et hele. Som beskrevet i Første Mosebog 22:18 fik den trofaste hebræer Abraham dette løfte af Gud: „I din sæd skal alle jordens folk velsignes, fordi du adlød mig!“ (Kursiveret af os.) Gud viste særlig interesse for Abraham fordi han søgte Gud i sandhed. Skønt Gud direkte belønnede Abraham viser dette skriftsted tydeligt at han ikke udelukkende interesserede sig for Abraham eller hans kødelige efterkommere. Gud har aldrig glemt sin oprindelige hensigt med at jorden skulle være et paradis for „alle jordens folk“. Nu åbenbarede han for Abraham at han som følge af Abrahams trofasthed ville lade ham få den forret at frembringe den „sæd“ hvorved alle nationerne ville kunne velsigne sig.

7, 8. Hvordan blev det lovede afkom kædet sammen med løfterne om et kongedømme og Messias?

⁷ Abraham blev fader til mange store folkeslag. (1 Mosebog 17:4, 5) Men Jehova Gud viste tydeligt gennem hvilken slægtslinje den lovede sæd skulle komme og velsigne hele menneskeheden. (1 Mosebog 17:17, 21) Både Abrahams søn Isak og hans sønnesøn Jakob blev omtalt som hørende til den slægtslinje hvorigennem ’afkommet’ skulle komme. En af de nationer der udsprang fra Abraham var nationen Israel, som bestod af 12 stammer. De var efterkommere af Abrahams barnebarn Jakobs sønner. Det var i denne nation at den lovede „sæd“ til sidst ville fremstå. — 1 Mosebog 26:1, 4; 28:10, 13-15.

⁸ Senere blev det i en profeti forudsagt at der ville fremstå et særligt afkom, eller en hersker, gennem Judas stamme. I Første Mosebog 49:10 siges der: „Staven skal ikke vige fra Juda, eller en lovgiver fra hans fødder, før Silo kommer; og ham skal folkenes lydighed tilhøre.“³ Bibelkommentatoren Rashi siger at udtrykket „før Silo kommer“ (ordret: „indtil Silo kommer“) betyder „indtil kong Messias kommer, hvem Riget vil tilhøre“.⁴ Mange andre bibelkommentatorer har ligesom Rashi forstået at denne profeti hentyder til Messias.

9. (a) Hvad lovede Gud kong David vedrørende afkommet? (b) Hvilken forbindelse er der mellem løftet i Første Mosebog 49:10 og løftet i Salme 72:7, 8?

⁹ Kong David, den første hersker i Judas slægtslinje, fik dette løfte af Gud: „Dit hus og . . . din trone skal stå til evig tid.“ (2 Samuel 7:16) Gud gav endvidere dette løfte: „[Jeg vil] efter dig oprejse din sæd . . . og grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge mig et hus, og jeg vil grundfæste hans trone evindelig.“ (1 Krønikebog 17:11, 12) Davids søn og efterfølger, kong Salomon, byggede virkelig Jehovas hus, eller tempel, men han herskede selvsagt ikke for evigt. En af Davids efterkommere ville imidlertid være den „Silo“, eller Messias, der var profeteret om i Første Mosebog 49:10. Om ham skrev kong David profetisk: „I hans dage blomstrer retfærd, og dyb fred råder, til månen forgår. Fra hav til hav skal han herske, fra floden til jordens ender.“ — Salme 72:7, 8.

10. Hvad vil det afkom der blev givet løfte om i Første Mosebog 3:15 udrette, og hvordan stemmer dette overens med det løfte der blev givet Abraham?

¹⁰ Når vi ser hvordan der gradvis er blevet kastet lys over profetien forstår vi at de velsignelser der blev lovet Abraham — „i din sæd skal alle jordens folk velsignes“ — vil blive opfyldt gennem denne hersker af Davids slægt. (1 Mosebog 22:18) På denne måde bliver profetierne om afkommet knyttet sammen med det jødiske folks håb om Messias, under hvis herredømme jorden vil erfare fuldstændig fred. Han er i virkeligheden det „afkom“ der omtales i Første Mosebog 3:15 (Mel), som vil bringe det første oprør mod Guds suverænitet til ophør og rette op på den skade dette har forvoldt. (Salme 2:5, 8, 9) Andre spørgsmål om den lovede Messias behandles i kapitlet „Hvem vil føre nationerne til fred?“ Men lad os nu betragte hvordan Gud i øvrigt tog sig af Abrahams efterkommere.

Hensigten med Lovpagten

11-13. Hvordan gavnede Lovpagten nationen, og skulle den bestå for evigt?

¹¹ Israelitterne blev en nation nogle få hundrede år efter Abrahams tid. Gud udfriede disse efterkommere fra fangenskabet i Ægypten, og under ledelse af Moses, en mand som Gud også udvalgte på grund af hans tro, sluttede han en særlig pagt eller overenskomst med Israel. (2 Mosebog 19:5, 6; 5 Mosebog 5:2, 3) Denne lovpagt gav nationen tydelige retningslinjer for hvordan Gud ønskede at blive tilbedt, og organiserede dem som folk betragtet til en sådan tilbedelse.

¹² Det er værd at bemærke at denne pagt fra begyndelsen var forbundet med nogle betingelser. Før Gud gav Israels nation De Ti Bud og hele den pagt som disse bud var en del af, sagde han til dem: „Hvis I nu vil lyde min røst og holde min pagt, så skal I være min ejendom blandt alle folkene, thi mig hører hele jorden til, og I skal blive mig et kongerige af præster og et helligt folk!“ (2 Mosebog 19:5, 6) For fortsat at kunne være Guds ejendom måtte de trofast adlyde ham. Dette var pagtens betingelser.

¹³ Det at de fik udsigt til at tjene som et kongerige af præster hvis de var trofaste, viser at Lovpagten ikke var et enderesultat men snarere en overgangsordning som skulle tilvejebringe et præsteskab der kunne hjælpe andre mennesker til at lære den sande Gud at kende. Fra begyndelsen var det Guds hensigt at hele menneskeheden og ikke blot en enkelt nation skulle velsigne sig. — 1 Mosebog 22:18.

14. Hvilke andre goder medførte Lovpagten?

¹⁴ Hvad var da hensigten med Lovpagten eftersom den ikke var et enderesultat? Den afslørede og fordømte utvetydigt alle de forkerte religiøse opfattelser som mennesker selv var begyndt at udvikle efter oprøret i Edens have. (5 Mosebog 18:9-13) Den beskyttede også Israels nation mod de omboende folkeslags afskyelige skikke og tilbedelsesformer ved at den begrænsede deres kontakt med disse folk. (5 Mosebog 7:1-6) Så længe israelitterne overholdt denne lov ville de forblive religiøst rene, og det ville gøre at de med tiden både kunne identificere det lovede afkom, Messias, og tage imod ham.

15, 16. Hvilken vigtig åndelig belæring i Lovpagten viser at den kun skulle være midlertidig?

¹⁵ Lovpagten fremhævede også behovet for soning, idet den indeholdt en omhyggeligt defineret offerordning der var en integreret del af den jødiske tilbedelse. (3 Mosebog 1:1-17; 3:1-17; 16:1-34; 4 Mosebog 15:22-29) Da Adam og Eva gjorde oprør mistede menneskeheden den fuldkommenhed der ville have sat dem i stand til at leve evigt i fuldkommen sundhed. (1 Mosebog 2:17) Som følge af den første synd arvede Adam og Evas børn (der alle blev født efter oprøret), ufuldkommenheden og den iboende tilbøjelighed til at synde. (1 Mosebog 8:21; Salme 51:7 [51:5, NV]; Prædikeren 7:20) Ufuldkommenheden førte til sygdom, alderdom og død, og skabte desuden en barriere mellem mennesker og Gud. (1 Kongebog 8:46; jævnfør Klagesangene 3:44.) Der var brug for at tilvejebringe det grundlag der kunne rette op på den skade der var forvoldt og sone menneskets ufuldkommenhed. Troens mænd var sig altid dette behov smerteligt bevidst. — Job 1:4, 5; Salme 32:1-5.

¹⁶ Lovpagten understregede at Gud har nogle retsnormer som må overholdes. Den gjorde det også muligt at forstå hvordan Guds retsnormer ville blive tilfredsstillet til fulde.c De foreskrevne ofre under Lovpagten kunne aldrig genindføre Guds oprindelige hensigt med menneskeheden eftersom de kun havde en midlertidig virkning og understregede menneskenes syndige tilstand uden dog at fjerne eller modvirke den. Loven var derfor en overgangsordning der skulle hjælpe denne organiserede nation af tilbedere til på det fastsatte tidspunkt at identificere afkommet og forstå hvordan det kunne råde bod på den skade Adams synd havde forvoldt. Hvordan fremgår dette af Toraen?

Løftet om en profet som Moses

17, 18. Hvad indebar Guds løfte i Femte Mosebog 18:15, 18, 19 om at han ville oprejse en profet?

¹⁷ I Femte Mosebog, kapitel 18, vers 15, sagde Moses til Israels nation: „HERREN din Gud vil lade en profet som mig fremstå af din midte, af dine brødre; ham skal I høre på.“ I det samme kapitel, vers 18 og 19, talte Jehova til Moses, som Han havde udvalgt til at være mellemmand mellem sig selv og sit folk, og sagde: „Jeg vil lade en profet som dig fremstå for dem af deres brødre og lægge mine ord i hans mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham! Og enhver, der ikke vil høre mine ord, som han taler i mit navn, ham vil jeg kræve til regnskab.“ Hvordan skal denne profeti forstås?

¹⁸ Den profet der her omtales er tydeligvis en ganske bestemt person. Af sammenhængen fremgår det at der ikke blot er tale om et generelt princip om at Gud fortsat havde til hensigt at lade profeter fremstå for folket, hvilket nogle har ment. Det hebraiske ord for profet (navī’ʹ) står i ental, hvilket henviser til Moses der var en ganske særlig person i folkets historie. Desuden står der i de afsluttende ord af Femte Mosebog: „I Israel opstod der ikke mere en profet som Moses, hvem HERREN omgikkes ansigt til ansigt.“ (5 Mosebog 34:10-12) Det var sandsynligvis Josua, Nuns søn, der skrev dette, og han var selv en stor leder og profet der var udpeget af Gud. Men efter hans egne ord at dømme betragtede han sig bestemt ikke som den der opfyldte Moses’ ord om at der ville fremstå en profet som Moses. Hvad havde Gud i tanke da han lovede at han ville lade en profet som Moses fremstå? Hvordan var Moses?

En profeti om en ny pagt

19. (a) I hvilken forstand var Moses enestående? (b) Hvad skulle profeten der var ligesom Moses også være?

¹⁹ Moses var en stor leder; han var lovgiver, profet, lærer, dommer og han udførte mirakler. Han var også mellemmand, ja, den eneste profet der tjente som mellemmand for en pagt mellem Gud og mennesker (i dette tilfælde Israels folk). En profet der skulle være som han måtte derfor udrette noget tilsvarende. Vil det sige at det var Guds mening at Lovpagten skulle erstattes af en anden pagt? Ja, det vil det. Gennem profeten Jeremias lod Gud forstå at han havde til hensigt at oprette en ny pagt. En ny pagt ville også kræve en ny mellemmand. Kun en der var som Moses kunne opfylde de krav denne opgave stillede. Hvis vi undersøger hvad den nye pagt vil medføre kan vi bedre forstå hvilken rolle mellemmanden måtte spille.

20, 21. (a) Hvad loves der i Jeremias 31:31-34? (b) Hvad var den erklærede hensigt med den nye pagt? (c) Hvad ville der som følge heraf ske med Lovpagten?

²⁰ Omkring 900 år efter Moses’ tid henvendte Jeremias følgende ord fra Gud til Israels folk: „Se, dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og Judas hus, ikke som den pagt, jeg sluttede med deres fædre, dengang jeg tog dem ved hånden for at føre dem ud af Ægypten, hvilken pagt de brød, . . . lyder det fra HERREN; nej, dette er den pagt, jeg efter hine dage slutter med Israels hus, . . . jeg tilgiver deres brøde og kommer ikke mer deres synd i hu.“d — Jeremias 31:31-34.

²¹ Hvis den profet der skal være som Moses skal tjene som en ny mellemmand for en ny pagt, er det også klart at de mange specifikke detaljer vedrørende tilbedelsen som blev krævet under Moseloven, ikke ville være i kraft for bestandig, men kun indtil den nye pagt blev sat i kraft. Når Gud ville tilvejebringe et grundlag for at ’tilgive deres brøde og ikke mere komme deres synd i hu’, ville der naturligvis ikke længere være behov for hele ordningen med ofre ved templet som kun medførte midlertidig tilgivelse. Med oprettelsen af den nye pagt ville de ceremonielle aspekter ved Lovpagten, såsom overholdelse af sabbatter og helligdage, heller ikke have den samme betydning. Til sin fastsatte tid ville Gud vise hvad han krævede af dem der kom med i den lovede nye pagt. — Amos 3:7.

Velsignelser for alle folkeslag

22, 23. (a) Hvad var hensigten med den nye pagt hvad angår nationerne? (b) Hvordan viser andre profetier hvad der var Guds hensigt med alle nationer?

²² Når vi forstår at Abrahams sæd eller afkom og den profet der skulle være som Moses er den samme, hjælper det os til at forstå et andet vigtigt aspekt ved den nye pagt, nemlig at den ville være det juridiske middel hvorved folk af alle nationer kunne tilbede den sande Gud. Eftersom Første Mosebog 22:18 siger at det er ved hjælp af denne „sæd“ at ’alle jordens folk skal velsignes’ er det tydeligt at Gud på et tidspunkt i menneskets historie ikke længere udelukkende ville tage sig af ét folk, Abrahams efterkommere. Efter at Israels folk havde haft den vigtige opgave at tilvejebringe dette lovede afkom, og efter at en ny pagt var blevet oprettet, ville det blive muligt for folk af alle nationer og racer at tilbede den sande Gud.

²³ Ingen kan med rette betvivle det rimelige i at Gud lader oprigtige mennesker af alle folk og racer tilbede ham. Dette var Guds hensigt fra begyndelsen, og der er mange profetier i Bibelen der bekræfter at folk af alle nationer ville velsigne sig ved Abrahams afkom. (Zakarias 8:20-23) Et eksempel herpå kan findes i Zefanias, kapitel 3, vers 9, hvor Gud siger: „Derefter vil jeg forvandle folkenes læber, så de bliver rene; de skal alle påkalde Herrens navn og stå sammen om at tjene ham.“ (Da. aut. 1992) Profetien fra Esajas, kapitel 2, der er citeret i begyndelsen af denne brochure, fremhæver dette forenende aspekt ved tilbedelsen af Gud, hvor folk af mange nationer vil begynde at tjene ham i sandhed og lære at gå på fredens veje; den siger også hvornår det vil ske: „Det skal ske i de sidste dage.“ (Esajas 2:2) Hvad menes der med udtrykket „de sidste dage“?

24. (a) Hvad menes der med udtrykket „de sidste dage“? (b) Hvad beskrives i Ezekiel, kapitel 38 og 39?

²⁴ Bibelen taler mange steder om den dag hvor Gud vil dømme jordens folk. (Esajas 34:2, 8; Jeremias 25:31-35; Joel 3:7 [3:2, NV]; Habakkuk 3:12; Zefanias 1:18; 3:8) Siden menneskene i Edens have afviste Guds suverænitet, er det blevet mere og mere åbenbart at de ikke selv kan styre på rette vis. Menneskers regeringsformer har været en stor fiasko der har medført ubeskrivelige lidelser. Hvis mennesker, med deres kernevåben og verdensomspændende forurening af miljøet, fik lov til at fortsætte ad denne kurs ret meget længere, kunne de udslette sig selv og deres jordiske hjem. Derfor vil Gud gribe ind, gennem sin udnævnte Messias, afkommet. (Salme 2:1-12; 110:1-6) Profeten Ezekiel forudsagde Guds endelige kamp mod menneskers regeringer. I kapitel 38 og 39 i sin bog beskriver han Guds krig mod „Gog i Magogs land“. (Ezekiel 38:2) Dette er almindeligt anerkendt som en profeti om de sidste dage. Et omhyggeligt studium af Bibelen viser at „Gog“ er et symbolsk navn for Satan, den oprørske åndeskabning der fik Adam og Eva til at være ulydige mod Gud. Sejren over denne åndeskabning og hans styrker, som længe har været Guds fjender, er faktisk den første del af opfyldelsen af det oprindelige løfte om at ’afkommet’ symbolsk set ville knuse ’slangen’ Satans hoved. — 1 Mosebog 3:15, Mel.

25. Hvad vil der ifølge profetien ske efter at Satans styrker er blevet udslettet?

²⁵ Efter at Satans styrker er blevet udslettet, vil de paradisiske tilstande som var i Edens have atter blive genoprettet. Men denne gang vil menneskeheden under den nye pagtsordning forblive lydige mod Gud. (Esajas 11:1-9; 35:1-10) Mennesker vil ikke alene få deres synder tilgivet men blive ført frem til fuldkommenhed. (Esajas 26:9) Som følge heraf vil de få skænket evigt liv. (Salme 37:29; Esajas 25:8) Til den tid vil selv de døde, både de der døde trofaste mod Gud og de milliarder som aldrig helt fik mulighed for at lære sandheden om ham at kende, få livet igen i en opstandelse. (Daniel 12:2, 13; Esajas 26:19) Drager dette vidunderlige håb os ikke nærmere til den Gud der har udtænkt alt dette?

26. Hvad bør vi gøre i betragtning af at der skulle fremstå en profet som Moses?

²⁶ Dette er blot nogle af de velsignelser folk af alle nationer vil få del i når de identificerer og lytter til den profet der er ligesom Moses, det afkom der vil sidde på Davids trone og regere „til månen forgår“, hvilket vil sige for evigt. (Salme 72:7) Om denne profet der skulle være som Moses hedder det endvidere i Femte Mosebog 18:19: „Enhver, der ikke vil høre mine ord, som han taler i mit navn, ham vil jeg kræve til regnskab.“ Vil du bruge den tid og de kræfter det kræver at identificere denne profet der skulle være som Moses, nemlig Messias, og derved lære alt hvad Gud kræver? Og vil du derved komme til at lære den sande Gud personligt at kende?