Hvad siger Bibelen?

Har du levet før?

„JEG husker mange af mine tidligere liv — nogle gange var jeg en mand, andre gange en kvinde.“ Skuespillerinden Shirley MacLaine forklarer i sin bestseller På dybt vand hvordan hun er nået til den slutning. Hun læste meget om reinkarnation og siger: „Til min forbavselse fik jeg at vide, ikke blot at reinkarnation var en del af de fleste af Østens religioner . . ., men at en hærskare af vesterlandske tænkere delte denne opfattelse.“

Ja, flere end man måske ville antage — deriblandt hundreder af millioner buddhister og hinduer — tror de har levet før. De tror at noget inden i dem — mange kalder det sjælen — lever videre efter døden og genfødes en eller flere gange. Dette „noget“ vender tilbage som et menneske, eller, ifølge nogle, som et dyr eller endda en plante. De fleste af dem der tror på dette, mener at hensigten er gradvis at rense sjælen eller at føre individet frem til endelig fuldkommenhed.

Det skal indrømmes at tanken om at man har levet før og at man måske vil komme til at leve igen kan være fascinerende, ja trøstende. Men er den sand?

Har du levet i åndeverdenen?

„Ja,“ siger Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, hvis medlemmer i almindelighed kaldes mormoner. Den afdøde James E. Talmage, en af kirkens apostle, skrev om „Bibelens mange vidnesbyrd om at menneskenes ånder har eksisteret før deres jordiske prøve — en tilstand hvori disse intelligensvæsener levede og gjorde brug af deres frie vilje før de iklædte sig legemlige tabernakler.“

Det er sandt at Jesus, Guds søn, levede i himmelen før han kom til jorden. (Johannes 6:38, 62) Det er faktisk det der fik Talmage til at skrive: „Det er logisk at slutte at hvis hans jordiske fødsel var en forening af en allerede eksisterende eller udødelig ånd og et dødeligt legeme, er dette også tilfældet med fødselen af hvert enkelt medlem af den menneskelige familie.“

Da Jesus var i himmelen, var han altid lydig mod sin Fader. Hensigten med hans ophold her på jorden var ikke at sætte ham på en ’jordisk prøve’, som om han var en synder. Han var derimod et fuldkomment, syndfrit menneske, der var i stand til at løskøbe syndere, i stand til at „give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Mattæus 20:28) Jesus er altså noget særligt, han er „mellemmand imellem Gud og mennesker“. (1 Timoteus 2:5, 6) Hans tjenesteopgave på jorden var midlertidig. Efter at han havde fuldført den, kunne han vende tilbage til sit virkelige hjem, til himmelen.

Men kan vi, i betragtning af disse kendsgerninger, tale om himmelen som vort hjem i samme forstand som han kunne?

I menneskers skikkelse men ikke mennesker

Førhen har usynlige åndeskabninger, engle, under Guds ledelse materialiseret sig i synlige menneskelegemer. (1 Mosebog 19:1; Lukas 1:26-28) Men i Noas dage gjorde nogle af dem det på eget initiativ. Hvorfor? Med det selviske formål at have kønslig forbindelse med kvinder. (1 Mosebog 6:2) Da dette ikke var Guds mening med englene, var de dermed ulydige. Bibelen kalder dem „de engle som ikke bevarede deres oprindelige stilling men forlod deres egen bolig“. (Judas 6) Det er således tydeligt at himmelen er englenes „egen bolig“, ligesom jorden er menneskenes. — Jævnfør Salme 115:16; Første Korintherbrev 15:39, 40.

Jesus blev virkelig kød da han kom til jorden. (Johannes 1:14) Men det gjorde disse engle ikke. De materialiserede sig ganske enkelt i menneskelegemer som de så gav afkald på da Vandfloden kom, for at kunne vende tilbage til åndeverdenen. Men på grund af deres oprør forviste Gud dem til „det tætte mørkes gruber for at de skulle bevogtes til dom“. De kunne ikke længere materialisere sig i kødelige legemer for at leve på jorden. — 2 Peter 2:4.

Det der skete med Jesus og med de materialiserede engle kan altså ikke med rette bruges til at bevise at menneskene har levet i åndeverdenen „før deres jordiske prøve“, som mormonerne lærer. Men udelukker dette at man kan have levet før som menneske her på jorden?

Guds hensigt med at skabe sjælen

For at kunne afgøre om mennesker har levet før eller ej — enten i åndeverdenen eller på jorden — må vi finde ud af om mennesket har en udødelig sjæl eller ikke. Første Mosebog 2:7 beskriver skabelsen af den første menneskesjæl således: „Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“

Læg mærke til at sjælen ikke beskrives som noget der er adskilt fra det livløse legeme. Det var først efter at Gud havde blæst „livsånde“ ind i det livløse legeme, hvorved åndedrættet blev sat i gang, at sjælen Adam blev levende. Når åndedrættet ophører og livskraften forsvinder, bliver legemet igen livløst. Mennesket „vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde“. (Salme 146:4) Han må vente til den dag opstandelsen finder sted med at komme til at leve igen. (Johannes 5:28, 29) I mellemtiden er der „hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom“ i dødstilstanden. (Prædikeren 9:5, 10) Sjælen er ganske enkelt død.

I snesevis af skriftsteder viser at sjælen kan tilintetgøres, hvilket klart udelukker at menneskesjælen kan være udødelig. (Ezekiel 18:4, 20; Salme 22:29; Apostelgerninger 3:23; Åbenbaringen 16:3) Når sjælen er død, hvad er der så tilbage som kan leve videre i et andet legeme? Og hvilken grund er der i det hele taget til at noget skulle leve videre? Da Gud havde skabt menneskesjælene, sagde han at alt var „virkelig godt“. Det kunne han sige fordi de var skabt fuldkomne med den hensigt at de skulle leve evigt på jorden. (1 Mosebog 1:31) De var sjæle der ikke havde brug for at blive renset; de var allerede moralsk rene. De var heller ikke sjæle der måtte dø for at kunne leve videre. De havde mulighed for at leve evigt på jorden da de først én gang havde fået livet.

Bibelens svar på om vi har levet før — enten i åndeverdenen eller på jorden — er helt klart. Og det fremgår lige så klart af Bibelen at Gud tilbyder os den mulighed at vi en dag kan komme til at leve evigt på en paradisisk jord. Kunne du tænke dig at få mere at vide om dette?

[Tekstcitat på side 23]

Godt et hundrede skriftsteder viser at menneskesjælen kan dø, tilintetgøres; kan du finde et der siger at den er udødelig?

[Illustration på side 22]

Har du været alle disse mennesker?