hvordan man vil rejse — med bil, tog, bus eller fly. Det kan være at den lokale menighed af Jehovas vidner vil træffe særlige arrangementer i den forbindelse.

Problemet med at få logi i stævnebyen optager dig sikkert allermest. Men lad det ikke bekymre dig unødigt. Som ved ethvert af Jehovas vidners stævner har stævneorganisationen en særlig afdeling hvorigennem du vil kunne sikre dig logi på forhånd — endda til hele familien hvis den skal med. Der vil være logi at få til en overkommelig pris. Hvis du beslutter dig til at overvære stævnet i København, kan du sende din anmodning om logi (en sådan fås i den lokale menighed), enten du nu ønsker hotel, privatlogi eller plads i teltlejren, til Vagttårnets Indlogeringsbureau, Postbox 55, 2830 Virum.

Heller ikke måltiderne vil blive noget problem. På hver stævneplads bliver der en afdeling for fællesspisning som sørger for nærende måltider til en rimelig pris. Her kan hele familier spise sammen. Når man spiser sammen ved en sådan lejlighed er der gode muligheder for at stifte nye bekendtskaber og høre mange spændende oplevelser.

Tag en beslutning

Det første skridt man må tage er naturligvis at beslutte sig til at være med. Man skal ikke blot lade tilfældighederne råde og lade sagen stå hen i det uvisse. Din beslutning kan få meget stor og varig værdi for dig selv og dem du holder af. De fleste Jehovas vidner kan fortælle om hvordan deres første stævne blev et vendepunkt i deres liv — et vendepunkt som betød et lykkeligere og rigere liv, et liv i samfund med Guds sande tjenere. Ikke alene din egen fremtid men også din families — om I vil overleve afslutningen på denne onde tingenes ordning — kan meget vel afhænge af hvor stærk en tro du kan opbygge i den korte tid der er tilbage. Ved at være til stede ved Jehovas folks stævne for at lytte og lære kan du få din tro styrket endnu mere.

Tænk på hvordan Jehova sørgede for sit forbilledlige folk, israelitterne. Fra tid til anden kaldte han dem sammen til stævner for at beskytte dem mod den onde indflydelse som de omboende hedenske folkeslag øvede. Også i dag træffer Jehova foranstaltning til at hans folk i nutiden kan komme sammen og blive rustet til at modstå Satans snarer og de anslag som denne onde tingenes ordnings gud retter mod dem. Planlæg derfor at overvære et af de internationale stævner nu i sommer og få en forsmag på den glæde, enhed og tilfredshed som er Jehovas gave til lydige mennesker i hans forestående nye orden. Gør det til dit første stævne!

Hvad påvirker de beslutninger du træffer?

„Hør på råd og tag ved lære, så du til sidst bliver viis.“ — Ordsp. 19:20.

1. Hvilken rolle i vort liv spiller dette at træffe beslutninger?

HVAD skal jeg gøre? Sådan har vi alle gang på gang spurgt i forbindelse med visse beslutninger som vi har skullet træffe. Det at træffe beslutninger har været en vigtig side af menneskets liv lige siden skabelsen. Hvor ville tingene have set anderledes ud i dag hvis Adam havde taget den rette beslutning — at han ville tjene Jehova fortsat — i stedet for at lade sig påvirke til at spise af træets frugt i ulydighed mod Jehovas befaling. Vi skal ikke træffe en beslutning som berører hele menneskeslægten, sådan som Adam og Jesus Kristus skulle, men vi må hver især træffe afgørelser som berører vort daglige liv, vore nærmeste og vor omgangskreds, samt vort evige vel. — 1 Mos. 2:16, 17; Rom. 14:13.

2. Hvilke forskellige slags beslutninger må vi træffe?

² Vi kan ikke komme uden om at træffe beslutninger. Men nogle af dem er så små at vi næppe regner dem for at være beslutninger — som for eksempel når vi afgør hvad vi vil have til morgenmad eller hvilket tøj vi vil have på en bestemt dag. Nogle gange kan det være en glæde at træffe en beslutning. Det gælder for eksempel når vi beslutter os til at overvære et kristent stævne, eller når vi beslutter os til at tage på ferie og skal vælge hvor vi vil hen og hvad vi vil se.

3. Nævn nogle vigtige spørgsmål en kristen kan komme ud for. Hvorfor kræver de nøje overvejelse?

³ Af og til skal vi træffe vanskeligere afgørelser, afgørelser som får temmelig stor indflydelse på vort liv. I nogle tilfælde kan en beslutning endda være bestemmende for hele resten af vor tilværelse. Sådanne beslutninger eller afgørelser kræver megen omtanke og overvejelse. Til tider kan et spørgsmål optage vore tanker i den grad at vi ikke kan sove, eller vi vågner i løbet af natten og spekulerer på hvilken beslutning vi skal træffe. Det kan for eksempel dreje sig om følgende: Hvilken slags arbejde skal jeg tage så jeg kan tjene til livets ophold? Skal jeg gifte mig eller forblive ugift? Skal jeg fortsætte som en god menighedsforkynder, eller tillader mine forhold mig at blive pioner? Skal jeg tilgive min utro ægtefælle og fortsætte ægteskabet, eller skal jeg søge skilsmisse? Hvad skal jeg gøre?

4. Hvorfor bør Guds ord påvirke alle vore afgørelser?

⁴ Når vi skal træffe en afgørelse — og det gælder uanset om afgørelsen skal træffes på stående fod eller ej, og uanset om den er stor eller lille — er det livsvigtigt at vi følger den kristne rettesnor, Bibelen. Ellers vil vi højst sandsynlig blive påvirket af vare egne kødelige tilbøjeligheder, selviskhed, frygt, stolthed og skinsyge, eller vi vil måske blive påvirket af andre med de samme tilbøjeligheder. Vi bør aldrig lade os påvirke til at træffe beslutninger på grundlag af følelser, eller på grundlag af hvad der synes lettest i øjeblikket. Vi må ikke springe over hvor gærdet er lavest.

5. Hvordan gælder Job 10:9 og Ordsprogene 15:20 de kristne?

⁵ Vi forstår bedre hvordan vi kan blive påvirket hvis vi husker Jobs ord til Jehova: „Du dannede mig som ler.“ (Job 10:9) Ligesom bogstaveligt ler nemt kan formes, sådan kan vi blive påvirket ved nær kontakt med andre mennesker. Salomon erkendte dette da han sagde: „Omgås vismænd, så bliver du viis, ilde faren er tåbers ven.“ (Ordsp. 13:20) Hvor er det da vigtigt at vi vælger vor omgangskreds med omhu, sådan at dens indflydelse på vore beslutninger er til det gode!

Verdens skadelige påvirkning

6. Hvilken ånd er fremherskende blandt verdslige mennesker, og hvordan kan vi undgå deres påvirkning?

⁶ Når vi nøje betragter den ånd der er fremherskende i verden, vil vi se hvor vigtigt det er at vi undgår dens indflydelse. Apostelen Paulus beskrev sandelig nutidens menneskeverden nøjagtigt da han forudsagde at menneskene ville blive „egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner“. (2 Tim. 3:2-4) Uanset hvem vi er og hvor vi bor, ser vi disse gudløse egenskaber hos folk omkring os. Hvordan kan vi undgå at blive påvirket i dårlig retning af de verdslige mennesker vi lever iblandt? Paulus’ svar er enkelt og rammende. Han siger: „Dem skal du holde dig fra.“ (2 Tim. 3:5) Med andre ord: Selv om de er vore naboer bør de ikke være vore omgangsfæller. Vi må ikke lade dem påvirke vor tankegang, vore handlinger, vore afgørelser. — 1 Kor. 15:33.

7. Hvordan ser fremtiden ud for mange mennesker, og hvorfor?

⁷ Som kristne bør vi spørge os selv: „Retter jeg mig efter dette gode råd som Paulus gav Timoteus?“ Lad os betragte nogle få sider af dette bibelske råd. Der stod: „Menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, . . . lystens venner snarere end Guds venner.“ I dag har de fleste mennesker denne indstilling: „Lad os nyde livet! Lad os spise og drikke og være glade, og lad os ikke tage sorgerne på forskud.“ De fleste tænker kun på at have det fornøjeligt og behageligt, på at være materielt velfunderede. De lever for denne verden. De vil have alle deres ønsker opfyldt nu; de tror det er nu eller aldrig. De har ikke noget håb for fremtiden. Deres tankegang er så påvirket af Satan, denne verdens gud, at de er hans trælle uden at vide det. De sætter hele livet ind på at få deres ønsker opfyldt i den nuværende ordning så længe den består. — 2 Kor. 4:4.

8. Hvad fører materialisme til, og hvilke tanker fremsatte Jesus i denne henseende?

⁸ Har du nogen sinde kørt fast med en bil på en mudret vej? Hvis du har, husker du sikkert at jo mere du lod hjulene snurre rundt, jo dybere sank du i. Mange lader sig i dag lede ind på materialismens vej med dens bundløse morads, og dér synker de i, dybere og dybere, indtil de til sidst sidder hjælpeløst fast. Snart har de bundet sig for så mange månedlige afdrag at de må arbejde to steder for at klare dem, eller må lade andre i familien arbejde i den tid hvor de ellers kunne have forkyndt den gode nyhed om Guds rige. Hvis dette sker for os, påvirker den materialistiske verden omkring os vore afgørelser, og vi glemmer Jesu ord: „Selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.“ (Luk. 12:15) Hvis vi føler at vor lykke afhænger af det vi ejer, er det på tide at vi husker ordene i Ordsprogene 16:20: „Lykkelig den, der stoler på [Jehova],“ ikke den der stoler på det materielle. Jesus spurgte også: „Hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sin sjæl?“ (Matt. 16:26) Man kan eje alt hvad verden har at tilbyde, men hvad vil det alt sammen gavne hvis man ikke lever og kan glæde sig over det? Jaget efter materielle ting kan udmærket sammenlignes med hjulene der snurrer rundt på en bil som ikke rører sig af stedet — det bringer ingen sand tilfredshed og fremgang, kun skuffelse og håbløshed.

9. Nævn nogle steder hvor vi møder dårlig påvirkning. Hvilken indvirkning havde denne påvirkning på en kristen forkynder?

⁹ De vantros påvirkning ses og føles også i andre henseender. Paulus sagde: „I de sidste dage skal der komme strenge tider.“ (2 Tim. 3:1) Vi har alle mærket at den gruppepåvirkning vi udsættes for på arbejdspladsen, i skolen og hos naboerne, er særlig ’streng’. Mange af os har uden tvivl følt det som den kristne forkynder der sagde at det tog ham mindst en time hver dag efter fyraften at befri sit sind for sine verdslige arbejdskammeraters skadelige påvirkning.

10. Hvilken indflydelse kan en dårlig omgangskreds have?

¹⁰ Hele verden er på vej mod udslettelse. De kristne kan ikke tillade sig at vende om og følge den i dens vanvittige kurs mod oprør, had og til sidst død. De kan ikke tillade sig at standse op, at bruge tid på at køre ind på sideveje, eller følges med nogle som ikke ved hvor de skal hen. Det er dog nøjagtig hvad de ville gøre hvis de deltog i firmafester, firmakongresser eller firmaskovture hvor de andre deltagere kunne få dem til at slække på deres moralske agtpågivenhed. Har vore kolleger fået os til at være med på et sportshold som stjæler den tid vi skulle have brugt til at studere Bibelen og til at forkynde den gode nyhed om Guds rige? En sådan unødig omgang med verdslige mennesker kan påvirke os til at træffe forkerte afgørelser og kan let føre til umoralske handlinger. Vagttårnets selskab har i sine arkiver beretninger om sådanne tilfælde.

11. (a) Hvilken påvirkning må kristne skoleelever være på vagt over for? (b) Hvordan vil andre unge muligvis reagere hvis man holder fast ved det der er ret?

¹¹ Uanset om vi er unge eller gamle er ingen af os fri for denne verdens skadelige påvirkning. De der går i skole er omgivet af den, og deres stilling er på ingen måde let — med den grove umoralitet der i dag findes blandt de unge, foruden eksamenssnyderi, tyveri, udbredt brug af euforiserende stoffer, og oprørskhed mod forældres og andres myndighed. Det er et naturligt ønske hos de unge at de gerne vil accepteres af deres kammerater. Vil man accepteres i dag må man imidlertid sænke normen, og man bliver påvirket til at tænke og handle på en måde som strider mod Bibelens principper. Når du holder fast ved det der er rigtigt og opfører dig som en kristen, vil dine klassekammerater måske ikke have med dig at gøre, og de vil til tider give deres mishag til kende ved ondskabsfulde bemærkninger. De siger måske hånligt at du er „gammeldags“ eller „hellig“, eller de bruger andre ord som er endnu mere uvenlige. Fordi du ikke vil give efter for dem, bliver du ikke inviteret med til forskellige fester i skolen eller i nabolaget, og du får lov til mere eller mindre at passe dig selv. Men det skal du kun være glad for; det er nemlig en beskyttelse for dig. Vær fornuftig og hold dig fortsat til det der er ret. Husk på ordene i Anden Mosebog 23:2: „Du må ikke følge mængden i, hvad der er ondt.“ Du ved hvilke onde ting der bliver øvet. Lad ikke disse ting eller de der øver dem, påvirke dine afgørelser. Ønsker du at være en forkynder af Guds ord? Så vælg den rette vej!

12. Hvordan betragter verden en højere uddannelse, og hvordan bør vort syn være?

¹² Denne verdens ånd tilskynder de unge til at „blive til noget“ og skabe sig et navn. I mange skoler findes der rådgivere som opfordrer dem til at søge en højere uddannelse, en karriere med en fremtid i denne tingenes ordning. Lad dig ikke påvirke af dem. Lad dem ikke „hjernevaske“ dig med Djævelens propaganda om at „blive til noget“ og komme frem i denne verden. Denne verden har meget kort tid igen! En „fremtid“ i denne verden er ikke nogen fremtid! Lad i stedet Guds ord påvirke dig til at vælge en viis handlemåde som vil bringe dig beskyttelse og velsignelse. Gør pionertjenesten, med muligheden for at komme på Betel eller ud som missionær, til dit mål. Det er en gerning med en evig fremtid!

Beslutninger kristne må træffe

13. Hvorfor bør vi aldrig tage let på det at træffe små beslutninger?

¹³ Nu da vi har drøftet den indflydelse vi må være på vagt over for når vi træffer beslutninger, vil vi rette vor opmærksomhed mod nogle af de beslutninger vi må træffe og mod de ting der vil påvirke vore beslutninger i en god retning. Det er vigtigt at vi øver os i at træffe rette beslutninger i vort daglige liv. Nogle af de afgørelser vi må træffe til daglig kan synes små og ubetydelige og har tilsyneladende ikke meget at gøre med om vi kan opnå evigt liv. Men siger Guds ord ikke: „Den, som er tro i det små, er også tro i det store“? (Luk. 16:10) Hvis vi kan blive påvirket til at se bort fra Bibelens principper når vi træffer små og dagligdags beslutninger, hvilken sikkerhed har vi da for at vi pludselig vil følge Bibelens principper når vi skal træffe beslutninger der berører vort evige vel?

14. (a) Hvilket spørgsmål kunne opstå som ville kræve at vi traf en beslutning på stående fod? (b) Hvad bør vi overveje nu?

¹⁴ Det kan ske at vi meget uventet må træffe livsvigtige afgørelser. Vi kunne blive impliceret i en ulykke og blive stillet over for spørgsmålet om vi vil modtage en blodtransfusion eller tillade at et af vore familiemedlemmer får en. Er vi i vort hjerte overbevist om at vi kan modstå presset fra læger og ikke-troende venner og slægtninge? Er vi parate til at indtage et fast og urokkeligt standpunkt fordi vi ved hvad Guds ord siger, selv om det kan betyde døden for os? Mange af vore kristne brødre og søstre har stået over for dette alvorlige spørgsmål.

15. Hvilket spørgsmål stiller nationalismens indflydelse os alle over for, og i hvor høj grad kan dette spørgsmål komme til at berøre os?

¹⁵ Der er også neutralitetsspørgsmålet. Den følelsesbetonede nationalisme vokser og forstærker sine krav til de indviede tjenere af den eneste suveræne hersker, Jehova. Er du parat til at forsvare din beslutning om at forblive neutral med hensyn til denne verdens politiske anliggender, selv om det kan betyde at du bliver sat i fængsel eller mister livet, som det er sket for kristne i nogle lande? Det er et spørgsmål som hver eneste kristen kan blive stillet over for, og den afgørelse man træffer vil med sikkerhed berøre ens evige vel.

16. Hvordan kan vi være sikre på at vi vil træffe den rette afgørelse i en uventet situation?

¹⁶ Er vi i tvivl om hvorvidt vi under disse prøvende omstændigheder vil have tilstrækkelig styrke og beslutsomhed til at træffe en klog og bibelsk afgørelse? Kun ved omhyggeligt at studere Guds ord nu, og ved at finde ud af hvilke bibelske principper der kan komme på tale, kan vi være sikre på at vi vil træffe den rette afgørelse når sådanne kritiske situationer opstår. Bibelen er Jehovas visdom der lidt efter lidt er hobet op, og den fremholder et fuldkomment eksempel for os, nemlig Jesus Kristus, der kan påvirke os i god retning fordi han altid traf de rette beslutninger. Den giver også opmuntrende eksempler på at de første kristne klarede de problemer de mødte dengang, og var i stand til at modstå påvirkningen fra Jehova Guds modstandere. De var i stand til at træffe de rette afgørelser med hensyn til ren tilbedelse fordi de, ligesom Kristus Jesus, i forvejen havde undersøgt Guds love og krav. Når der opstod problemer og der skulle træffes afgørelser, vidste de hvad de skulle gøre og havde tro og mod til at gøre det ved Jehovas ånds hjælp. — Luk. 4:1-12.

17. (a) Hvordan har vi næsten de samme problemer i dag som de første kristne havde, og hvorfor er dette så opmuntrende? (b) Hvordan sikrer man sig den rette indflydelse når man på forhånd forbereder sig på de situationer man kan komme ud for?

¹⁷ I dag står vi stort set over for de samme problemer som de første kristne gjorde — familieproblemer, neutralitetsspørgsmål, spørgsmålet om blodet og om at vi ligesom de må bruge vor tid i Guds arbejde med at hjælpe andre til at forstå hans skrevne ord. Løsningerne er derfor også de samme. Guds ord ændrer sig aldrig, og dets principper er de samme nu som dengang. Hvis vi har tilegnet os nøjagtig og fuldstændig kundskab om Jehovas vilje som den findes i Bibelen, og har analyseret den omhyggeligt og på forhånd bestemt hvad vi vil gøre under forskellige omstændigheder som kan indtræffe, er vor tro værnet mod den trosødelæggende indflydelse vi kommer ud for. Det er det Jehova fortæller os med ordene: „Hør på råd og tag ved lære, så du til sidst bliver viis.“ — Ordsp. 19:20; Mark. 1:17-21; Joh. 18:36; Ap. G. 15:28, 29.

Den rette påvirkning

18. Hvilke skridt bør vi først tage når vi skal træffe en beslutning?

¹⁸ Som regel har man tid til at tænke tingene godt igennem før man træffer en vigtig beslutning. Når man står over for at skulle træffe en sådan beslutning bør man derfor i sine tanker fremdrage de bibelske principper som vedrører den pågældende sag. Man må anvende dem på sin specielle situation. Man kunne også spørge sig selv: „Hvad ville Kristus Jesus have gjort i samme situation?“ Det vil hjælpe en til at se klart på sagen, uden at den fordunkles af følelser, og ofte bliver løsningen helt indlysende. Ved at ræsonnere på denne måde lader man Guds ord og Guds søns trofaste eksempel påvirke ens beslutninger.

19. Hvordan kan Jehovas organisation være os en hjælp til at træffe beslutninger?

¹⁹ Jehovas organisation, ledet af den „tro og kloge tjener“, bør også have indflydelse på hver eneste beslutning vi træffer. Hvordan kan vi drage nytte af denne gode indflydelse? Ved personligt at gennemgå hvad Vagttårnsselskabets bibelske publikationer siger om de emner vore beslutninger berører. Dette vil altid være en virkelig hjælp når vi skal finde ud af hvilke bibelske principper der kommer ind i billedet, og hvordan de gælder i vort tilfælde.

20. Hvilken hjælp har Jehova givet gennem menigheden for at vi skal kunne træffe rette beslutninger?

²⁰ Et andet sted hvor vi kan hente råd og hjælp, er hos vore modne kristne brødre. Tilsynsmanden og andre udnævnte tjenere i menigheden er af Jehova givet til hjælp for os i vor tilbedelse. Skønt vi selv må træffe den endelige afgørelse, kan de hjælpe os til at se hvilke principper sagen berører og give os den opmuntring vi behøver for at følge principperne. De påvirker os i en god retning. — Gal. 6:5.

21. Hvorfor er bøn af afgørende betydning når vi skal træffe beslutninger?

²¹ Det er også af afgørende betydning at vi henvender os til Jehova Gud i bøn og beder ham velsigne og vejlede os med hensyn til den beslutning vi skal træffe. Paulus giver os denne formaning: „Lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.“ (Fil. 4:6, 7) Bibelen giver os Jehovas syn på tingene og den vejledning vi behøver, men vi kan ikke i alle tilfælde finde et direkte „ja“ eller „nej“, og i nogle tilfælde hvor vi finder et tydeligt svar på vort spørgsmål mangler vi styrke til at følge vejledningen nøjagtigt. Så må vi henvende os til Gud i bøn. Jehova er interesseret i hver eneste af os, og han opfordrer os til at bede til ham. Når vi gør det, ’skal Guds fred bevare vore hjerter og vore tanker’. Ja, gennem bøn kan vi få Jehova Gud til at påvirke os til at træffe den rette afgørelse, og når vi træffer afgørelsen må vi ikke glemme at ransage hans ord. Hans svar vil højst sandsynligt være at finde der.

22. Hvilken skadelig indflydelse må vi vogte os imod, og hvorfor?

²² Vi lever i en farefuld tid hvor vi alle må træffe mange afgørelser, vanskelige afgørelser som berører vor indvielse til Jehova og vor evige fremtid. Uanset om du er ung eller gammel må du sørge for at du ikke kommer unødigt sammen med verdslige mennesker. Lad ikke denne verden og dens ånd påvirke dig i den grad at det vil berøre din beslutning om at gøre Jehovas vilje. Husk hvad Johannes skrev: „Alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ — 1 Joh. 2:15-17.

23. Hvad bør påvirke de beslutninger vi træffer?

²³ Når du står for at skulle træffe en beslutning, så lad dig påvirke af Guds ord ved at studere det, omhyggeligt så du lærer de nødvendige principper at kende. Gennemgå nøje hvilken vejledning Jehova har givet om det pågældende emne gennem sin organisation. Gå til dine modne brødre og lad dem hjælpe og påvirke dig. Søg hjælp hos Jehova selv gennem bøn, og tænk altid på din indvielse til Jehova. Det er det der bør påvirke de beslutninger du træffer!

[Illustration på side 298]

Det materielle jag bringer kun skuffelse og håbløshed — som når hjulene snurrer rundt mens bilen sidder fast i mudderet

Lev op til dine beslutninger

1. Hvorfor er det af så afgørende betydning at man lever op til sin beslutning om at indvi sig, og hvilken virkning vil dette have på andre beslutninger i ens liv?

DEN vigtigste beslutning et menneske kan træffe er beslutningen om at indvi sit liv til Jehova Gud og symbolisere dette ved at lade sig døbe i vand efter Kristi Jesu eksempel. Når man først har truffet denne den vigtigste af alle beslutninger, er det af største betydning at man lever op til den; det er nødvendigt for at man kan have andel i hævdelsen af Jehovas navn, og for at man kan opnå den glæde, tilfredshed og fred i sindet som følger med at træffe en sådan beslutning. De hundredtusinder af indviede Jehovas vidner der findes i dag i alle dele af verden, anbefaler varmt at de som kender Jehova Gud, forstår Kristi Jesu genløsningsoffer, og værdsætter den hellige ånds virke, træffer denne vigtige beslutning så hurtigt som muligt. At man lever op til denne beslutning vil lede og påvirke en til at træffe gode beslutninger i alle andre af livets vigtige spørgsmål.

2, 3. Hvilken anden beslutning stilles alle mennesker over for en dag, og hvor vigtigt er det at man lever op til den?

² En anden meget vigtig beslutning som alle mennesker stilles over for en dag, er beslutningen om hvorvidt man skal gifte sig eller forblive ugift. Hvis man har besluttet at man vil gifte sig, så berører den måde hvorpå man lever op til sin beslutning i høj grad ens forhold til Jehova. Hvis man har besluttet at man vil forblive ugift, kan det også i høj grad berøre ens tjeneste for Jehova hvordan man lever op til denne beslutning. At handle i overensstemmelse med disse afgørelser er nøje forbundet med at leve op til indvielsen til at gøre Jehovas vilje.

³ Til ægtefolk kunne man stille spørgsmålet: Er der opstået problemer i jeres ægteskab som har berørt jeres tjeneste for Jehova? Og dem der har besluttet at forblive ugifte, kunne man spørge: Er I faste i jeres beslutning, eller er der en konflikt i jeres sind som berører jeres tilbedelse af Jehova? Eftersom dette at leve op til beslutningen om enten at gifte sig eller at forblive ugift, indtager en så vigtig plads i opfyldelsen af en kristens indvielsesløfte til Jehova, vil vi i de følgende paragraffer behandle problemet ud fra Bibelen.

Lev op til din beslutning om ægteskab

4. (a) Definer hvad et ægteskab er. (b) Hvad lærer vi af beretningen om det første ægteskab?

⁴ Beslutningen om at gifte sig er ærefuld og velbehagelig for Jehova. Men ægteskabet er ikke blot en beslutning — det er et liv i samhørighed med en anden, det er virkeliggørelsen af en beslutning og indfrielsen af et løfte. At leve op til denne beslutning betyder at anerkende og opfylde de forpligtelser der følger med ægteskabet. Det man siger om at „ægteskaber stiftes i himmelen“ er ikke en bibelsk tanke, men det er sandt at ægteskabet er en ordning som er indstiftet af vor himmelske Fader, Jehova Gud. Det fremgår blandt andet af beskrivelsen af hvordan Eva blev præsenteret for Adam med henblik på deres ægteskab: „Af ribbenet, som Gud [Jehova] havde taget af Adam, byggede han en kvinde og førte hende hen til Adam.“ — 1 Mos. 2:22.

5. (a) Hvilket løfte aflægger manden ved brylluppet? (b) Hvilket løfte aflægger hustruen? (c) Hvad lærer vi af disse løfter, og hvilket bibelsk princip er de i harmoni med?

⁵ Ved den højtidelighed der ofte afholdes i forbindelse med et bryllup blandt Jehovas vidner (efter den borgerlige vielse), bekræfter den nygifte ægtemand sit ægteskabsløfte ved at svare ja på følgende spørgsmål (udformet og anbefalet af Watch Tower Bible and Tract Society): „Vil du [ægtemandens navn] over for din familie og dine kristne brødre og venner her bekræfte at du ind for Jehova Gud har taget [hustruens navn] til ægte, og at du, så længe I begge lever, eller så længe Gud lader den ægteskabelige ordning bestå, vil elske og værne om hende i overensstemmelse, med Guds lov for ægtemænd som den udtrykkes i Den hellige Skrift?“ Den nygifte hustru svarer ligeledes ja til følgende spørgsmål: „Vil du [hustruens navn] over for din familie og dine kristne brødre og venner her bekræfte at du ind for Jehova Gud har taget [ægtemandens navn] til ægte, og at du, så længe I begge lever, eller så længe Gud lader den ægteskabelige ordning bestå, vil elske ham i overensstemmelse med Guds lov for hustruer som den udtrykkes i Den hellige Skrift?“ Det er således klart at ægteskabet ikke kan betragtes med selviske øjne; det drejer sig ikke om hvad man kan få fra den anden part i form af tilfredsstillelse, nydelse, penge eller tryghed, men snarere hvad man kan give eller yde til at den anden part kan være glad og lykkelig. Ægteskabsløftet går med andre ord ud på at give, ikke på at tage, i harmoni med det bibelske princip: „Der er større lykke ved at give end ved at modtage.“ — Ap. G. 20:35, NW.

6, 7. Hvilke pligter har hver især af ægtefællerne, og hvordan kan disse varetages?

⁶ Ægteskabsløftet indbefatter visse forpligtelser som manden og kvinden må leve op til. For eksempel er det manden der, som familiens overhoved, først og fremmest med sit arbejde skal tjene penge til mad, klæder og husly, som hans hustru har brug for. Husets overhoved må gøre sig helt klart at varetagelsen af disse forpligtelser hører med til at indfri ægteskabsløftet om at elske og værne hustruen. Det samme princip gælder kvinden. Endnu før hun indvilligede i ægteskab vidste hun at der ville være visse forpligtelser hun som hustru ville være nødt til at opfylde. Det er en bibelsk tanke at når en mand og en kvinde bliver gift, forlader de deres fader og moder og får deres eget hjem. Da Jehova Gud indstiftede ægteskabet sagde han: „Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru.“ (1 Mos. 2:24) Og med det nye hjem følger rengøring, madlavning, vask, strygning, indkøb af madvarer, opvask og mange andre huslige pligter. Udførelsen af disse pligter hører med til opfyldelsen af hendes personlige løfte om at elske og respektere sin mand. — 1 Tim. 5:8.

⁷ Dette er nødvendige krav som stilles til en mand og en hustru for at de kan opnå fred, lykke og enhed inden for ægteskabet. Men det er godt at lægge mærke til at ægtefolk kan tage vare på disse pligter hver for sig. Manden kan gå på arbejde for at tjene penge til det nødvendige hans hustru har behov for, mens hun bliver hjemme og gør rent, laver mad og passer sine øvrige pligter i hjemmet. Og dette er udmærket, for det giver tid tilovers til de ting de som ægtefolk skal gøre i fællesskab. — Ordsp. 31:10-27.

8. (a) Er materielle ting alene nøglen til et lykkeligt ægteskab? (b) Hvad er ofte grunden til at problemer opstår?

⁸ Der hører mere til det at være gift end at arbejde og tilvejebringe det nødvendige til hinanden i materiel henseende. Der findes ægtepar som har det de kan spise, har rigeligt med penge til fornødenheder og fornøjelser, har et komfortabelt hjem og venner at komme sammen med, og som alligevel finder at de er ulykkelige og blot tolererer hinanden, mens de håber at noget vil forandre deres ulykkelige forhold, eller venter på at det skal blive bedre efter Harmagedon. Hvad er der sket mellem en sådan mand og hustru som lovede at elske, værne og respektere hinanden resten af deres liv? De lever og handler ikke sammen som „ét kød“! Så enkelt er det!

9, 10. (a) Hvad vil det sige at blive „ét kød“? (b) Hvordan kan en ægtemand være overhoved samtidig med at han forbliver „ét kød“ med sin hustru? Giv et eksempel.

⁹ Det var Skaberens hensigt med ægteskabet at manden og kvinden skulle blive så harmoniske i tanke og handling at de var som én person, for han sagde: „De to bliver ét kød.“ (1 Mos. 2:24) At de skulle være „ét kød“ udelukker ikke at manden skal være familiens overhoved, sådan som det klart siges i Efeserbrevet 5:22, 23: „I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren; thi en mand er sin hustrus hoved.“ Det udelukker imidlertid at manden træffer de endelige afgørelser som berører begge parter før han har talt med sin hustru om tingene og de har overvejet dem sammen. Som eksempel kunne vi tage spørgsmålet om deres årlige ferie. Måske bestemmer han år efter år hvor de skal tage hen og hvad de skal foretage sig, og han har måske held til at overtale sin hustru til at give efter for hans valg. Hustruen går måske med til det for fredens skyld og fordi hun gerne vil underordne sig, og tilsyneladende er hun også glad og godt tilfreds. Men er hun virkelig glad? Mon hun tænker: „Jeg tager bare med for fredens skyld,“ eller: „Bare denne ferie snart var forbi“?

¹⁰ Når ægtemanden insisterer på at få sin vilje, altid overtaler sin hustru og aldrig tager hensyn til hendes følelser, hvad sker der så? Sandt nok føjer den eftergivende hustru ham måske, for fredens skyld, men efterhånden hober disse irritationsmomenter sig op indtil de bliver en alvorlig belastning på forholdet — og det på grund af mangel på uselviskhed og kærlighed. Hvor langt bedre ville det ikke være om ægtefolk talte sammen om de ting de skulle gøre i fællesskab. Derpå kunne manden så træffe den endelige afgørelse til gavn for dem begge to, idet han kærligt tog hensyn til sin hustrus ønsker og følelser. Med hensyn til det nævnte eksempel om valg af ferie, har manden og hustruen måske hver sit ønske. Den kærlige og hensynsfulde ægtemand kunne da træffe den afgørelse at man første år tog på ferie det ene sted og næste år valgte det andet. På denne måde kunne begge ægtefællerne være fuldt tilfredse og i stand til at glæde sig over ferietiden. At være „ét kød“, sådan som Jehova Gud havde til hensigt at ægtepar skulle være det, betyder derfor at man gør tingene fuldstændig harmonisk og sådan at de bringer begge parter den fulde tilfredshed.

11. Hvad er ifølge Første Korinterbrev 7:8, 9 en af hensigterne med ægteskabet, og af hvilken grund?

¹¹ Et forhold mellem ægtefæller som bidrager meget til deres lykke og tilfredshed er det seksuelle samliv. Det er en af hensigterne med ægteskabet at det skal danne ramme om dette intime, personlige forhold. Paulus sagde: „Til de ugifte og til enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, om de vedbliver at være som jeg. Men kan de ikke leve afholdende, så lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at være optændt af begær.“ (1 Kor. 7:8, 9) Ægteskabet tjener således som en beskyttelse mod at gøre det forkerte, som Paulus advarende sagde: „For at undgå utugtssynder skal hver mand have sin egen hustru, og hver kvinde have sin egen mand.“ — 1 Kor. 7:2.

12. (a) Hvilket bibelsk princip er rettesnor for ægtefællers seksuelle samliv? (b) Hvad er den eneste undtagelse herfra?

¹² Paulus anførte det princip som bør gælde i dette intime forhold mellem en mand og hans hustru, da han sagde: „Manden skal yde sin hustru, hvad han er hende skyldig; ligeledes også hustruen sin mand. Hustruen råder ikke over sit eget legeme, det gør hendes mand. Ligeså råder heller ikke manden over sit eget legeme, det gør hans hustru.“ (1 Kor. 7:3, 4) Ægtefæller bør ikke selvisk gøre det som passer dem selv eller tilfredsstiller dem selv, men bør stræbe efter at behage og tilfredsstille hinanden. De bør ikke unddrage hinanden den ægteskabelige ret medmindre de begge er enige om at være afholdende i et stykke tid af hensyn til de åndelige interesser. Paulus skrev: „Unddrag jer ikke hinanden uden måske med gensidigt samtykke for en tid, for at I kan have ro til jeres bøn. Derefter skal I atter være sammen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende.“ — 1 Kor. 7:5.

13. (a) Hvad er ofte en grund til at et ægteskab ikke er lykkeligt? (b) Hvad er ægtefællerne hinanden skyldige, og hvorfor er dette så vigtigt?

¹³ Undersøgelser viser at hvis det seksuelle samliv mangler, eller hvis det overdrives, er dette ofte årsag til ægteskabelige problemer og ulykkelige forhold mellem ægtefæller. Derfor opstår spørgsmålet: „Hvad er man sin ægtefælle skyldig i denne henseende?“ Tænk igen på hvad Paulus sagde, at manden skal yde sin hustru hvad han er hende skyldig og hustruen ligeledes sin mand. Manden og hustruen er hver især skyldige at tilfredsstille den andens seksuelle attrå. Dette behov kan variere meget fra menneske til menneske. Men behovet bør tilfredsstilles inden for ægteskabet så ingen af parterne vil begynde at se med kønsligt begær på andre, uden for ægteskabet. For, som Jesus sagde, „enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte“. — Matt. 5:28.

14. (a) Hvilken holdning bør den kristne ægtemand indtage med hensyn hertil? (b) Under hvilke omstændigheder vil den kristne ægtemand især behøve at opdyrke selvbeherskelse, og hvordan kan han gøre dette?

¹⁴ Dette betyder ikke at en kristen ægtemand har lov til at være brutal eller krævende. Det vil ikke bidrage til ægteskabelig lykke men kunne føre til separation. Husk på den glæde I begge oplevede dengang I trådte ind i ægtestanden. Hvorfor ikke stræbe efter at bevare denne følelse? Hvorfor skulle en gudfrygtig ægtemand efterligne visse verdslige ægtemænd der tankeløst dominerer deres hustruer og udsætter dem for grovheder og brutalitet eller måske ligefrem forventer at de skal deltage i perverse seksuelle udskejelser? En uselvisk og kærlig ægtemand bør altid værne om sin hustrus sundhed og lykke. Han bør derfor ikke forvente at hun skal yde ham mere end hendes kræfter og velbefindende tillader. Ligesom lidenskab kan vækkes og opelskes, sådan kan den også betvinges og beherskes, og hvis en kristen ægtemand bliver klar over at han prøver at tage mere end hustruen med rimelighed kan give, da vil det være på sin plads at han opdyrker selvbeherskelse. Dette kan blandt andet gøres ved at man samler sindet mere om åndelige spørgsmål. At være travlt optaget af tjenesten for Jehova, af personligt bibelstudium, af forberedelse til og deltagelse i møderne, samt af varetagelsen af forskellige pligter i menigheden, vil bidrage til selvbeherskelse. — Højsangen, kapitel 4.

15. Hvordan bør den kristne hustru betragte det hun er sin mand skyldig?

¹⁵ En uselvisk og kærlig hustru vil altid hengivent yde sin mand det hun er ham skyldig, og hun vil gøre alt for at gøre ham lykkelig og drage ham nærmere til sig. Paulus sagde at manden råder over sin hustru; så selv om hun måske ikke bliver fuldt tilfredsstillet, eller måske ikke har så stort et seksuelt behov som sin mand, bør hendes første ønske dog være at tilfredsstille hans attrå efter seksuelt samvær med hende. Hendes glæde og tilfredshed vil være forbundet med at hun kan tilfredsstille sin mand.

16. Hvad er grundlaget for et lykkeligt seksuelt samliv inden for ægteskabet?

¹⁶ Det princip som gælder fremfor alt er at de hver især har lovet at give, ikke at tage. At leve op til denne gensidige beslutning er af stor betydning for det intime forhold mellem mand og hustru. Dette spørgsmål bør manden og hustruen frit kunne tale sammen om således at de kan være fuldt ud enige om anvendelsen af denne gudgivne ret. I alt dette vil de fuldbyrde Guds vilje i deres ægteskab og dermed leve op til deres beslutning om at indvi sig til ham.

Lev op til din beslutning om at forblive ugift

17. Af hvilke grunde har mange besluttet at forblive ugifte?

¹⁷ Mange indviede kristne mænd og kvinder har truffet den beslutning at de vil forblive ugifte i et stykke tid. De har truffet denne beslutning for at de kan have større frihed til at tjene Jehova og for måske at være i stand til at tjene ham i større mål uden at noget andet kræver deres opmærksomhed. Nogle har besluttet at de vil forblive ugifte igennem disse sidste vanskelige år for den gamle ordning indtil efter Harmagedon. Andre har truffet den beslutning at de vil forblive ugifte i nogle år for at de kan glæde sig over pionergerningen, beteltjenesten eller arbejdet som missionær i et fremmed land. Nogle træffer denne beslutning simpelt hen fordi de erkender at de stadig er unge og gerne vil vokse til åndelig og mental modenhed før de beslutter sig til et giftermål. — 1 Kor. 7:32-35.

18. Hvorfor er det så vigtigt at leve op til denne beslutning om at forblive ugift?

¹⁸ Det er meget vigtigt for den der træffer en sådan beslutning at han eller hun lever op til den. Hvis man som ugift skal bevare sin glæde og lykke i Jehovas tjeneste må man fortsat være helt indstillet på at leve ugift og ikke være ’i syv sind’. Som Paulus sagde må man være ’fast i sit forsæt og ikke under tvang’ for at finde glæde i at tjene Jehova som ugift. — 1 Kor. 7:37.

19. Hvordan kan mad leve og til sin beslutning? Giv et eksempel.

¹⁹ Men hvordan kan man leve op til sin beslutning om at forblive ugift? Når først en „i sit hjerte har taget den beslutning at bevare sin jomfruelighed“, da må vedkommende med omhu bevare sig selv mentalt og fysisk i overensstemmelse med denne beslutning, så han ikke skal blive usikker og komme i splid med sig selv. (1 Kor. 7:37, NW) Vigtigheden af dette kunne illustreres på denne måde: Hvis man har besluttet at man vil gå på diæt for at tabe i vægt, vil det så være fornuftigt om man ved hvert måltid dækker op med fed og kalorierig mad som diæten ikke tillader? Vil det ikke være fornuftigt blot at have den mad på bordet som diæten foreskriver, så man ikke mister lysten til den mad man må spise ved at sidde og kigge på al den anden mad som man ikke må nyde på dette tidspunkt? Det samme gælder for den ugifte der har besluttet at bevare sin enlige stand. Hvis hans beslutning gælder et bestemt tidsrum, vil han fornuftigvis inden for dette tidsrum afholde sig fra at søge selskab med en af det modsatte køn. Han vil afgjort ikke aftale stævnemøder eller tillade sig selv fortsat at pleje bekendtskaber af den art, da dette vil vække det ønske som han prøver at undertrykke.

20. Hvilken rolle spiller ens valg af samtaleemner?

²⁰ Der er sandhed i det ord at hvad man er interesseret i, det taler man om. Er du interesseret i at forblive ugift? Så bør det du taler med andre om ikke i stor udstrækning dreje sig om det modsatte køn, så du bevidst taler om emner der står i modsætningsforhold til din beslutning. Eftersom emnet for ens samtaler ofte afhænger af hvem man taler med, bør du vælge din nære omgangskreds blandt dem der har samme ønske og syn på tingene som du selv — dem der har truffet den samme beslutning.

21. På hvilke to måder kan vi leve op til vor beslutning, i forbindelse med det vi tænker på?

²¹ Det man beskæftiger sine tanker med spiller også en vigtig rolle i forbindelse med at leve op til ens beslutning. Det vil ikke være klogt om man tillader sit sind at dvæle ved de rettigheder der følger med ægteskabet, hvis man har besluttet sig til at forsage disse i nogen tid af hensyn til tjenesten for Jehova. Det er også vigtigt at man stiller sig tilfreds med sin beslutning i den tid den gælder, for hvis man konstant taler om den eller tænker på den, lever man ikke virkelig op til sit ønske om at forblive ugift.

22. Hvordan kan den ugifte undgå at føle sig ensom?

²² Et liv som ugift i Jehovas tjeneste bør være et travlt og fuldt optaget liv. Lad Jehova fylde din tilværelse. Vær villig til at påtage dig ekstra opgaver i hans tjeneste. Lad ikke din tid være ledig. Når du er hjemme, udfyld da tiden med bøn, personligt studium og opbyggende tænkning. Du er aldrig alene, for dine bedste venner, Jehova Gud og Kristus Jesus, er altid hos dig. Opdyrk gode venskaber så du har nogen at søge adspredelse sammen med. Dette vil også bidrage til at gøre dit liv indholdsrigt, så du kan være tilfreds og ikke føle at du mangler noget.

23. Giv bibelske eksempler på at nogle har tjent Jehova trofast som ugifte.

²³ Det er opmuntrende at holde sig de mennesker for øje der har valgt at forblive ugifte i Jehovas tjeneste og for hvem det er lykkedes. Apostelen Paulus er et godt eksempel for de brødre der ligesom han har besluttet at forblive ugift; han levede virkelig op til sin beslutning. For de søstre der har bestemt sig for det samme, er Jeftas datter et fremtrædende eksempel. Hun levede på en tid da en kvindes lykke i livet måltes efter hvor mange børn hun fik. Dog levede hun trofast op til sin beslutning om at forblive ugift, i harmoni med sin faders løfte og for Jehovas tjenestes skyld. — 1 Kor. 7:8; Dom. 11:36-40.

24. Hvad vil det altså sige at leve op til sin beslutning?

²⁴ Paulus giver et godt råd både til dem der er gift, og til dem der har besluttet at forblive ugifte. Han siger: „Er du bunden til en hustru? søg ikke at blive fri! Er du fri? søg dig ikke en hustru!“ (1 Kor. 7:27) Til de gifte kunne vi sige: Lev op til jeres beslutning om at elske, værne og respektere jeres ægtefælle, og misund ikke dem der er ugifte. Og til dem som har besluttet at forblive ugifte: Husk på denne beslutning i jeres opførsel, i alt hvad I taler om og tænker på, og med hensyn til hvem I omgås, og misund ikke dem der er gift. Lad hellere enhver glæde sig over den gave han har fået af Gud ved at leve op til sin beslutning. På denne måde vil vi anvende Guds ord i vort liv, og derved leve op til den vigtigste af alle beslutninger — vor indvielse til at gøre Jehovas vilje. — 1 Kor. 7:7.