-
Er enhed mulig mellem alle folkegrupper?Vagttårnet – 1971 | 15. juli
-
-
da stævnet var blevet afbrudt og de fire hundrede der da var forsamlet var blevet udsat for en brutal behandling. Nu kunne de endda le ad nogle af de latterlige eller humoristiske episoder under den spændte situation. Nogle af børnene der var til stede dengang var vokset op til at blive stærke, aktive vidner for Jehova, hvilket de ønskede at deres besøgende broder skulle vide.
Freetown, Sierra Leone
Sierra Leone (der betyder „Løvebjergene“), stedet for det næste stævne der skulle overværes, er verdens tredjestørste producent af juveler. Hovedstaden, Freetown, blev grundlagt af frigivne slaver i 1787.
Tiden for stævnet tidligt i december var ideel. Det var årstiden for „harmattan“, en tør, kølig vind der blæser ind fra Saharaørkenen og mildner solens varme stråler om dagen og er en kølig, mild brise om natten. De indfødte kalder den „doktoren“, da de der er hjemsøgt af malaria eller andre tropesygdomme bliver „helbredt“, i det mindste midlertidigt.
Eftersom der er 851 aktive forkyndere i Sierra Leone, ventede man et betydeligt antal stævnedeltagere. Der blev derfor ansøgt om benyttelse af Brookfields Stadion, det største og bedste der var til rådighed i Freetown. Imidlertid var det allerede bestilt af en anden organisation. Uforfærdet henvendte arrangørerne af stævnet sig til repræsentanter for organisationen, som venligt gav afkald på deres lejemål til fordel for stævnet; 1540 overværede det offentlige foredrag.
Ændrer livsførelse for at stå mål med Guds krav
Mange der ønsker at tjene Gud i Sierra Leone, såvel som i mange andre dele af Afrika, bliver stillet på en svær prøve. Årsagen er at de lever i polygami. Imidlertid nærer tusinder af oprigtige afrikanere et stærkt ønske om at bringe deres liv i harmoni med Guds vilje og at behage ham, og dette blev skildret i en demonstration som var bygget over en oplevelse fra det virkelige liv, ved en særlig programafdeling
-
-
Familiestudium — en velsignelseVagttårnet – 1971 | 15. juli
-
-
Familiestudium — en velsignelse
KRISTNE fædre og mødre ønsker at deres børn skal vokse op og blive gudfrygtige mænd og kvinder der bevarer deres integritet. Sådanne børn er virkelig en velsignelse for forældre. „Den retfærdiges fader jubler; har man avlet en vismand, glædes man ved ham; din fader og moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!“ — Ordsp. 23:24, 25.
Tilsynsmænd i Jehovas vidners menigheder er blevet spurgt: Hvorfor vokser så mange af Jehovas vidners børn op til at blive oprigtige, indviede tilbedere af Jehova? De forklarer: „Svaret er først og fremmest at finde inden for familiekredsen. Når faderen tager sig af familiens åndelige tilstand, idet han sørger for en praktisk timeplan for familien, har børnene virkelig gavn af det.“
En grundlæggende ting i en velafstemt plan er et familiestudium der ledes af faderen. Men hvis kun moderen er en indviet kristen, hvad så? En tilsynsmand siger: „Vi ved at det ikke er let for dem, selv at skulle oplære børnene i guddommelige principper. Dog gør mange en god indsats og deres børn holder fast ved sandheden. Disse mødre har et regelmæssigt bibelstudium med deres børn.“
Grundlaget for en lykkelig kristen familie er således at man regelmæssigt studerer Bibelen og bibelske publikationer sammen. Og det er ikke kun af hensyn til børnene. Faderen og moderen behøver også den åndelige opbyggelse man får gennem et studium af Guds ord sammen med familien. Jesus sagde udtrykkeligt: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ — Matt. 4:4.
Begynd mens de er små
Børn er ikke født med kendskab til guddommelige principper. I stedet er „dårskab . . . knyttet til ynglingens hjerte, tugtens ris skal fjerne den fra ham“. (Ordsp. 22:15) Fra børnene er ganske små må de have rigtig oplæring for at forkerte tendenser kan modvirkes. — Sl. 51:7.
Det er derfor Bibelen tilråder: „Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.“ (Ordsp. 22:6) Apostelen Paulus skrev til Timoteus: „Du kender fra barndommen af de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen på Kristus Jesus.“ (2 Tim. 3:15) Og hvem skal tage ledelsen i denne oplæring? „I fædre! I må ikke opirre jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning.“ — Ef. 6:4; se også Femte Mosebog 6:6, 7.
De første fire-fem år af et barns liv er meget afgørende. I løbet af denne tid lægges grunden til dets åndsevner og mentale mønstre. Dr. Joseph M. Hunt fra universitetet i Illinois har udtalt: „Det er i løbet af de første fire-fem år at et barns udvikling foregår hurtigst og det bedst lader sig forme. I løbet af denne periode tilegner et barn sig de evner som dets senere kunnen vil være grundlagt på. Måske 20 procent af barnets grundlæggende evner udvikles før dets første fødselsdag, måske halvdelen før det bliver fire.“
En meget vigtig del af barnets udvikling er at det opnår færdighed i at læse, da så meget andet afhænger af det. Ved et familiestudium bliver børn hjulpet til at kunne læse før de kommer i skole. Værdien af dette omtales af U.S. News & World Report: „Det viste sig at forældrene til de dygtigste børn i første klasse som regel havde læst for deres børn før de kom i skole — ofte fra den tidligste barndom.“
Når forældrenes vejledning tidligt i et barns liv betyder så meget for dets åndsevner, hvad så med tidlig oplæring i moralske og åndelige spørgsmål? Dette er endnu vigtigere end anden oplæring, for det evige liv står på spil. Hvis man begynder tidligt kan man give barnet den rette kurs i livet.
Selvfølgelig kan forældre studere Guds ord med børnene enkeltvis, især når der er stor aldersforskel. Moderen har særdeles gode muligheder for at gøre dette før børnene når skolealderen, eftersom hun har tid om dagen. Men desuden vil faderen ønske at studere med hele familien samlet. Der findes ikke noget mere berigende arrangement for familier end dette fælles studium af Guds ord.
Sæt tid til side
Hvornår kan sådanne familiestudier holdes? En anledning til et kort familiestudium har man ved morgenmaden, hvor man nogle få minutter kan drøfte det skriftsted der i Vagttårnet er foreslået som dagens tekst. Faderen kan bede om at få skriftstedet læst op og så lade familien give kommentarer, idet han måske stiller et spørgsmål. Efter at de andre har kommenteret kan han opsummere stoffet. Der kan også læses oplevelser fra Yearbook of Jehovah’s Witnesses hvis en i familien kan engelsk.
Denne opbyggende morgendrøftelse har længe været en fast regel på Jehovas vidners betel- og missionærhjem i hele verden. Familier kan med fordel efterligne dette eksempel. Hvis det ikke er belejligt at gøre det ved morgenmaden kan drøftelsen måske holdes når alle er samlet ved aftensmaden.
En meget udbytterig form for familiestudium er at bruge måske ti til femten minutter ved dagens slutning før man går i seng. Familien kan samles et sted hvor man sidder godt og læse direkte fra Bibelen, idet man læser på skift alt efter hvordan ens læsefærdighed er. Hvis man blot læser to sider af Bibelen om dagen vil man være kommet igennem alle De kristne græske Skrifter på mindre end fem måneder. Findes der en mere opbyggende måde at slutte dagen på?
Familiestudium en aften om ugen
Et andet regelmæssigt familiestudium, et af de vigtigste, skulle strække sig over et længere tidsrum. På betel- og missionærhjem bruges mandag aften, men du vil måske vælge en anden aften eller et andet tidspunkt der passer bedre ind i jeres plan.
Hvor lang tid skal et sådant studium vare? Det må hvert enkelt familieoverhoved afgøre alt efter omstændighederne. Hvor nogle af børnene endnu er helt små kan tiden måske begrænses lidt. Efterhånden som de bliver ældre og bedre kan koncentrere sig, kan man forlænge tiden så der bruges mindst en time til dette vigtige formål.
Alle børnene bør være med. Selv de der er for små til at læse kan lære. De vil også have gavn af at lære at sidde stille. På den måde får man dem til at forstå at der er tider hvor de må gøre det hele familien gør og ikke kan gøre som de selv vil.
Hvis børnene er helt små kan familieoverhovedet vælge at koncentrere sig om de artikler der er skrevet specielt for børn og som står i bladet Vagttårnet. Bogen Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis kan også bruges med fordel.
Når børnene er lidt ældre er der mange familier der gør som brødrene på betel- og missionærhjemmene og studerer den vagttårnslektie der skal drøftes i rigssalen den følgende uge. Nogle forældre varierer dette stof når der opstår et særligt behov. De bruger måske aftenens studietid til at læse noget fra en af bøgerne, eller artikler i Vagttårnet eller Vågn op! som behandler det særlige problem man nu har.
Studiemåder
Der er adskillige måder hvorpå man kan gennemgå stoffet ved familiestudiet. Her er nogle forslag.
Først kan faderen læse titlen på det stof der skal behandles. Hvis det er vagttårnslektien til den følgende uge er det godt at læse det skriftsted der belyser temaet. Så kan han give en kort oversigt over stoffet ved hjælp af undertitlerne i artiklen.
Han kan så stille spørgsmålet til den første paragraf. Hvis familiens medlemmer plejer at læse lektien på forhånd kan han bede dem svare inden paragraffen læses. Men hvis de ikke læser lektien i forvejen kan han lade paragraffen læse straks efter at spørgsmålet er stillet. Familiens medlemmer kan læse på skift, idet det hjælper alle til at være opmærksomme, og de små vil drage nytte af de voksnes oplæsning. Efter at paragraffen er læst kan spørgsmålet gentages så en eller anden kan svare. Nogle vælger at lade den der læste paragraffen svare først så hver enkelt lærer at udtrykke sig.
Når hovedpunkterne er kommet frem kan man strege dem under i bladet som en hjælp for hukommelsen ved studiet i menigheden senere. Familiefaderen kan også spørge om der er flere tanker der skal frem, og passende skriftsteder der er henvist til men som ikke er citeret kan læses.
Få de mindre børn med i drøftelsen så snart de er i stand til at svare. Man kan stille dem enkle spørgsmål som kan besvares med få ord. Giv dem lov til at læse et stykke, til at begynde med måske kun nogle få sætninger, når de er i stand til det. Dette vil være nok indtil barnet har lært at læse længere stykker.
Hovedformålet med studiet er ikke blot at kunne svare ved studiet i menigheden senere hen. Formålet er at indprente Jehovas tanker i hjertet. (Ef. 3:17-19) Dette betyder at man må arbejde på at få kundskaben helt ned i hjertet. Lad familien forstå hvorfor den skulle ønske at gøre Guds vilje, hvorfor det er den allerbedste kurs. Hjælp alle til at se dårskaben i at følge den kurs som denne verden følger. Vis hvordan familien kan anvende stoffet.
I alt dette er det meget vigtigt at stille spørgsmål for at få svaret frem. En god lærer svarer ikke blot selv men koncentrerer sig om at få eleverne til at svare. Selv spørgsmålene kan varieres — man kan stille korte spørgsmål, spørge om noget er rigtigt eller forkert, opstille flere muligheder og så videre. Forandring fryder.
Hold håbet om evigt liv i Paradiset levende for alle, især for de små. Der berettes om en seksårig pige der var blevet oplært i Bibelen og som begyndte at gå i skole; hun talte imidlertid kun spansk og hendes lærerinde kun engelsk. En dag fik eleverne til opgave at fortælle klassen hvad de hver især gerne ville gøre i fremtiden. Denne lille pige gjorde sig stor umage da det var hendes tur, men hun kunne ikke få lærerinden til at forstå hvad hun mente. Til slut lavede hun en tegning af en løve med manke og lagde lærerindens hånd på tegningen. Da lærerinden stadig ikke forstod hvad meningen var besøgte hun moderen der med en bekendt som tolk forklarede barnets ønske om at lege med en løve i Paradiset. Lærerindens interesse blev vakt. Hun begyndte at studere Bibelen og at overvære møderne i rigssalen, alt sammen fordi en lille pige havde lært at hun kunne lege med en løve i Paradiset! — Es. 11:6.
Dette viser også værdien af at fremhæve illustrationerne når sådanne findes i studiematerialet. Tag dig tid til at forklare dem da de gør et dybt indtryk. Desuden kan du gøre brug af andre hjælpemidler som for eksempel landkort. Når byer eller lande nævnes kan man finde dem på kortet. Visuelle hjælpemidler gør studiet mere interessant.
Sørg for en behagelig atmosfære og hold ikke alt for stift på formerne. Efter studiet sørger moder måske for lidt lækkert til familien; det hjælper med til at gøre aftenen hyggelig. Nogle familier vælger endog at have andre familier med til studiet. De skiftes til at komme i hinandens hjem og det gør kommentarerne mere interessante og varierede. Andre føler imidlertid at de gerne vil begrænse deres studium til den nærmeste familie.
En virkelig velsignelse
Familiestudiet er virkelig en velsignelse fra Jehova. Det forsyner både ung og gammel med åndelig føde, og det er meget vigtigt i disse kritiske tider. Det forbedrer også ens læsefærdighed og opfattelsesevne, især for de unges vedkommende. Det knytter familien nært sammen. Det opbygger respekt for fader og moder. Vigtigst af alt opbygger det en dyb respekt for Jehova, hvilket fører til hans velbehag og til evigt liv i hans nye orden. — Joh. 17:3.
Værdsætter dine børn familiestudiet? I begyndelsen vil de måske ikke gøre det, for „dårskab er knyttet til ynglingens hjerte“. Men med tiden vil de komme til det. Læg mærke til hvad en ung, gift kvinde skriver:
„Jeg er så taknemmelig for at være blevet opdraget i et hjem hvor vi blev undervist i Jehovas vej. Og hvis forældre vidste hvor meget vi værdsætter denne oplæring ville det måske opmuntre flere til at tage en fast beslutning om at undervise deres børn i de bibelske principper og håndhæve dem.
Sammen med utallige andre kristne unge som ’fra barndommen har kendt de hellige skrifter’, takker jeg daglig Jehova for mine gudfrygtige kristne forældre. Jeg vil gerne at I skal vide hvor meget denne form for oplæring og vejledning bliver værdsat.
Vi tre piger er nu i tyverne og er gift, men jeg husker udmærket vore ugentlige bibelstudier. Vor bibellæsning var også en værdifuld del af denne undervisning. Vi plejede at sidde på sengekanten hver aften og skiftes til at læse.
Der var børn i skolen der gjorde nar og som for eksempel sagde: ’I har det aldrig sjovt’. Men vi havde svar på rede hånd. Først og fremmest havde vi selv ønsket at få denne undervisning. Fader satte sig altid ned med os og slog skriftsteder op indtil vi selv havde fundet svaret. Han plejede at sige: ’Lad os se hvad Jehova siger om det og det.’ Den kærlighed til Jehova vi fik som små fik os til at ønske at gøre det der først og fremmest ville behage vor himmelske Fader og samtidig vore jordiske forældre.
Det svar vi gav dem der sagde at vi aldrig havde det sjovt fik gerne de andre børn til at stå og måbe. Vi havde for eksempel rejst til mange forskellige stævner hvor vi med egne øjne havde set mange historiske steder, museer, zoologiske haver, nationalparker og andre ting. Vi havde været rundt på betelhjemmet og trykkeriet i New York. Vi kendte missionærer i forskellige dele af verden. Vi havde brødre og søstre overalt. Desuden tilbragte vore forældre tid sammen med os på familieskovture, udflugter og campingture. Vi lærte meget om plante- og dyrelivet og havde mange gange lejlighed til at se hvordan de forskellige dyr legede og levede ude i naturen.
I alle disse ting forvissede vore forældre sig om at vi ikke glemte det vigtigste: ’Jehova har givet os alt dette og et løfte om evigt liv, og det eneste han kræver til gengæld er vor kærlighed, lydighed og tilbedelse.’“
Ja, familiestudium er grundlaget for virkelige velsignelser. Det giver både børn og voksne den stærkeste grundvold for livet, både i denne ordning og i Guds nye orden.
Har du et familiestudium? Hvis ikke, hvorfor så ikke begynde ét allerede i denne uge?
-
-
Hvorfor folk gør det ondeVagttårnet – 1971 | 15. juli
-
-
Hvorfor folk gør det onde
Denne artikel er særlig lagt an på at forældre kan læse den med deres børn
VILLE det ikke være dejligt hvis alle mennesker var gode? Så var der slet ingen der ville gøre andre ondt.
Men findes der mennesker som altid gør det gode? Hvad mener du? Bibelen fortæller at Jehova Gud altid er god; der findes slet intet ondt i ham. Jesus Kristus, den store Lærer, gør også altid det rette. Men ingen af os kan med oprigtighed sige at vi er gode hele tiden.
Måske prøver vi på at være gode. Men engang imellem kommer vi til at tænke dårlige tanker. Og engang imellem kommer vi til at gøre slemme ting. Det første menneske, Adam, var med vilje ulydig mod Gud. Det han gjorde var meget ondt, og det resulterede i at vi alle er født ufuldkomne. Vi er alle børn af Adam. Det er én af grundene til at vi handler uret, selv om vi ikke ønsker at gøre det.
Men nogle gør mange slemme ting. De hader andre mennesker og søger bevidst at gøre dem ondt. Tror du at sådanne mennesker nogen sinde kan forandre sig og lære at blive gode?
Bibelen giver eksempler på onde mennesker som senere er blevet gode. Nu skal jeg fortælle dig om en af dem. Og lad os så sammen se om vi kan finde ud af hvorfor han var ond.
Den mand vi skal tale om hed Saulus og var fra byen Tarsus. Han levede samtidig med at Jesus var på jorden. Men vi ved ikke om Saulus nogen sinde mødte den store Lærer. Bibelen taler første gang om Saulus kort efter at Jesus var død og oprejst til himmelsk liv af sin Fader.
Saulus var en meget religiøs mand. Han tilhørte en religiøs gruppe som kaldtes farisæerne. De havde de bibelske skrifter, men i nogle tilfælde regnede de mere med hvad deres betydningsfulde mænd havde sagt end hvad der stod i Guds skrevne ord. Synes du det var klogt? Det kunne føre til alvorlige vanskeligheder.
En dag da Saulus var i Jerusalem blev en af Jesu disciple ved navn Stefanus arresteret. De bragte ham for retten, og nogle af dommerne i denne ret var farisæere. Skønt man beskyldte Stefanus for mange slemme ting, var han ikke bange. Han talte frimodigt om Gud og om Jesus og aflagde således et godt vidnesbyrd over for dommerne.
Men dommerne brød sig ikke om det de hørte. Det var ikke første gang de hørte om Jesus, for det var den samme domstol som havde dømt Jesus til døden. Guds ord viste at disse mænd var onde. I stedet for at ændre deres onde handlemåde kæmpede de imod Jesus og hans disciple fordi disse forkyndte Guds ord. Mændene i det jødiske råd kunne ikke lide sandheden.
De blev meget vrede. De stormede ind på Stefanus og slæbte ham uden for byen. De slog ham ned og begyndte at kaste sten efter ham indtil de havde slået ham ihjel.
Saulus var også til stede ved den lejlighed; han stod og så på at Stefanus blev stenet til døde. Ja, han bifaldt mordet på ham. Men hvordan kunne han gøre noget så ondt?
Måske var det fordi Saulus var vokset op som farisæer. Hele sit liv havde han lært at farisæerne havde ret. Han så hen til farisæerne som gode eksempler, og derfor søgte han at efterligne dem.
Nu da Stefanus var død ønskede Saulus at få fat i resten af Jesu disciple. Han trængte helt ind i deres huse og slæbte både mænd og kvinder ud. Bagefter ville han have dem sat i fængsel. Mange af disciplene flygtede fra Jerusalem for at ikke Saulus skulle få fat i dem. Men de holdt ikke op med at forkynde om Jesus. — Ap. G. 8:1-4.
Dette fik Saulus til at hade Jesu disciple endnu mere. Han gik til ypperstepræsten og fik tilladelse til at arrestere de kristne i en by ved navn Damaskus. Han ønskede at føre dem bundne til Jerusalem for at få dem straffet. Men på vej til Damaskus skete der noget meget mærkeligt.
Pludselig blev Saulus omgivet af et strålende lys fra himmelen, ja det var så strålende at Saulus blev blind. Og en stemme lød: „Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?“ Det var Herren Jesus som talte fra himmelen.
Tre dage senere viste Jesus sig for en af sine disciple ved navn Ananias. Jesus bad Ananias opsøge Saulus for at tale med ham og give ham hans syn tilbage. Saulus havde haft tre dage til at tænke alvorligt over tingene. Nu var han parat til at lytte. Nu tog han imod sandheden om Jesus. Hele hans liv blev forandret. Han blev apostelen Paulus, en trofast tjener for Gud. — Ap. G. 9:1-22.
Kan du nu se hvorfor Paulus havde været ond indtil da? Han havde lært de forkerte ting. Han havde fulgt mennesker som ikke var trofaste over for Gud, og han havde tilhørt en gruppe mennesker som satte deres egne lærdomme over Guds ord.
Men hvorfor forandrede Saulus sig da og begyndte at gøre det gode, selv om det samme ikke skete med de andre farisæere? Det var fordi Saulus ikke virkelig hadede sandheden.
Også i dag er der mange der er som Saulus. De kan forandre sig, men det er ikke let. Det er fordi der er en som sætter alt ind på at få folk til at gøre hvad der er ondt. Ved du hvem det er? Jesus nævnede ham da han talte til Saulus fra himmelen. Han sagde til Saulus: ’Jeg sender dig for at åbne deres øjne, så de må omvende sig fra mørke til lys, fra Satans magt til Gud.’ — Ap. G. 26:17, 18.
Ja, det er Satan Djævelen der er årsag til al falsk og ond lære. Han ønsker at folk skal være onde. Bibelen advarer os imod ham idet den siger: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor.“ — Åb. 12:12.
Djævelen er her i jordens nærhed. Vi kan ikke se ham, for han er en åndeskabning. Men han kan se os. Han eksisterer virkelig, og han gør alt hvad han kan for at folk skal blive onde.
Hvis vi gør det onde, så bliver Djævelen glad. Men vi ønsker at glæde Jehova, ikke sandt? Og hvordan kan vi være sikre på at vi glæder Jehova?
Vi kan glæde Jehova hvis vi altid retter os efter Bibelen og gør hvad den siger. Når Bibelen viser at vi har gjort noget der er ondt, så skal vi ikke gøre sådan mere. Når vi ud fra Bibelen kan se at Gud ønsker at vi skal gøre bestemte ting, så bør vi være ivrige efter at gøre det. Når vi gør det der behager Gud, så gør vi det gode, for Gud er god.
-