-
Samvittigheden — et onde eller et gode?Vagttårnet – 1997 | 1. august
-
-
vi reagerer rigtigt på den, kan den også give os en følelse af dyb tilfredshed og indre fred. Samvittigheden kan lede, beskytte og motivere os. The Interpreter’s Bible har følgende kommentar: „Man kan kun bevare sin mentale og følelsesmæssige ligevægt hvis man prøver at fjerne den kløft der er mellem det man gør, og det man føler man burde gøre.“ Hvordan kan denne kløft fjernes? Er det muligt for os at forme eller ligefrem træne vor samvittighed? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.
-
-
Hvordan man træner sin samvittighedVagttårnet – 1997 | 1. august
-
-
Hvordan man træner sin samvittighed
„EN GOD samvittighed er en god hovedpude.“ Dette gamle mundheld understreger en vigtig kendsgerning. Lytter man til sin samvittighed, kan man glæde sig over indre fred og ro.
Men ikke alle vælger at lytte til deres samvittighed. Adolf Hitler så det som sin opgave at ’befri mennesket fra den nedværdigende illusion der kaldes samvittighed’. Hans terrorregime gav et rystende indblik i hvor grusomme mennesker kan blive når de ignorerer deres samvittighed. Mange af nutidens voldskriminelle der myrder og voldtager uden samvittighedsnag, er mindst lige så hensynsløse. Et stigende antal af dem der begår disse forbrydelser, er meget unge. En bog der beskæftiger sig med dette fænomen, har således undertitlen Children Without a Conscience (Børn uden samvittighed).
De fleste af os kunne ikke drømme om at begå en voldsforbrydelse. Men der er mange der ikke har nogen betænkeligheder ved at begå kønslig umoralitet, lyve eller bedrage. Moralnormerne sænkes i hele verden. Idet Paulus henviste til det store frafald fra den sande tilbedelse, skrev han at nogle kristne ville give efter for verdens indflydelse og blive „mærkede i deres samvittighed som med et brændejern“. (1 Timoteus 4:2) Risikoen for at blive fordærvet er endnu større i disse „sidste dage“. (2 Timoteus 3:1) Kristne må derfor gøre sig store anstrengelser for at beskytte deres samvittighed. Det kan de gøre ved at opøve og udvikle den.
Sindet, hjertet og din samvittighed
Apostelen Paulus sagde: „Jeg siger sandheden i Kristus; jeg lyver ikke, da min samvittighed vidner sammen med mig i hellig ånd.“ (Romerne 9:1) Samvittigheden kan altså vidne. Den kan analysere vores adfærd og enten fordømme eller godkende den. I nogen grad er vores fornemmelse af hvad der er rigtigt og forkert, nedlagt i os af Skaberen, men vi har mulighed for selv at forme og opøve vores samvittighed. Hvordan? Ved at tilegne os nøjagtig kundskab fra Guds ord. „Lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje,“ siger apostelen Paulus. (Romerne 12:2) Efterhånden som Guds tanker og vilje indprentes i vores sind, vil samvittigheden fungere på en mere og mere gudfrygtig måde.
Rundt omkring i verden har Jehovas vidner hjulpet millioner til at ’lære Jehova Gud og Jesus Kristus at kende’. (Johannes 17:3) De tilbyder folk et gratis hjemmebibelstudium og underviser de retsindige i Jehova Guds
-