Den nye moral

Den nye moral — og dens følger

Hvordan børnene berøres

Den seksuelle revolution er på vej til at bringe samfundet i opløsning. Gamle anerkendte værdier smuldrer, idet selvet sættes i højsædet og egoismen får lov at råde. „Gør hvad du har lyst til,“ er tidens slogan. Har du lyst til sex før ægteskabet? Det er helt i orden! Til sex uden for ægteskabet? Det er helt i orden! Til homoseksualitet? Det er helt i orden! Til skilsmisse af en eller anden tilfældig grund? Det er også helt i orden, uanset hvem det går ud over!

Det er naturligvis ikke alle der hylder denne nye moral, men flere og flere synger med på melodien. Bøger, blade, film og fjernsyn beskæftiger sig i stigende grad med sex, og ofte er det utugt og ægteskabsbrud der skildres. Populære fjernsynsserier er gennemsyret af det, og de lægger efterhånden beslag på noget af den bedste sendetid i ugen. De siges at skildre livet som det er, men det de skildrer, er snarere en vandring fra seng til seng.

De homofiles ligeretsbevægelse arbejder på at få homoseksualitet moralsk accepteret — og når homoseksualitet i visse fjernsynsstykker stilles op imod Bibelens moral, er det den bibelske holdning der fremstilles som tåbelig og snæversynet, som det typisk er tilfældet i den populære serie „M*A*S*H“. Det amerikanske blad TV Guide siger at de homoseksuelle er blevet den mest effektive pressionsgruppe i fjernsynet. Førende producenter og fjernsynsselskaber rådfører sig med homoseksuelle grupper før de planlægger programmer med homoseksuelle temaer.

De unge er lærenemme, og de lægger mærke til det eksempel de voksne sætter. Det de voksne gør, virker langt stærkere end det de siger. Og resultatet er skræmmende! I De forenede Stater har hvert femte barn haft kønslig omgang før det er fyldt fjorten. Halvdelen har haft det før de går ud af gymnasiet. Tredive procent af de seksuelt aktive piger bliver gravide. Der fødes i De forenede Stater årligt 600.000 børn af ugifte teenagere, og 9000 af piger som er elleve år eller derunder! Dertil kommer alle de graviditeter der afsluttes med en abort, og de der aldrig kommer til myndighedernes kundskab. Der er årligt i USA halvanden million børn og unge der løber hjemmefra og strejfer om i gaderne, og tusinder af dem ender som mandlige eller kvindelige prostituerede, styret af skrupelløse alfonser.

„En grundsætning i moderne udviklingspsykologi,“ siger dr. Sam Janus i bogen The Death of Innocence, „har altid været troen på at kønsdriften i perioden mellem den tidlige barndom og ungdommen går ind i en hviletilstand — bliver ’latent’ — af hensyn til den psykiske og fysiske vækst.“ Han bemærker derefter at denne hvileperiode „nu hører fortiden til, og at vore børn uden afbrydelse skal gå lige fra den spæde barndom ind i puberteten som fuldt kønsbevidste personer. Den seksuelle bevidstgørelse af børnene er blevet en kendsgerning i det moderne samfund.“

Børnene går i virkeligheden glip af barndomsårene. Dr. Janus skriver længere fremme i sin bog: „Den lykkelige tid er forbi da små drenge havde tid til at melde sig ind i drengeklubber, bygge klubhuse og spille bold. Nogle gør det stadig, men det er færre og færre. Det går samme vej for de små piger, der engang legede med dukker og håbede at deres ridder en dag ville komme i sin skinnende rustning og gifte sig med dem, så de kunne leve lykkeligt til deres dages ende.“

Flere og flere børn bliver berøvet disse år der er nødvendige for deres fysiske, forstandsmæssige og følelsesmæssige vækst. I lande med TV-reklame reklameres der for børnekosmetik — læbestifter, neglelak, pudder, parfume og andre sådanne produkter, beregnet for piger fra tre til fjorten år. Reklamer for modejeans viser tiårige piger svinge med hofterne på diskoteker. Psykiatere, børnelæger og lærere er enige om at børn som endnu ikke er nået frem til pubertetsalderen, forsøger at virke ældre som en reaktion på et miljø der er gennemsyret af sex, materialisme og stofmisbrug. Barndomsårene trænges sammen, de bliver overstået alt for hurtigt, og barnet snydes for en af de skønneste perioder i livet.

En psykolog siger: „Vi klæder vore børn i miniudgaver af voksentøj med designermærker, vi udsætter dem for umotiveret sex og vold, og vi forventer at de skal kunne klare at leve i et mere og mere forvirrende socialt miljø — med skilsmisser, enlige forældre og homoseksualitet. Mange halvvoksne føler sig forrådt af et samfund der forlanger at de skal blive hurtigt voksne men alligevel stadig være børn.“

Et af de mest rystende beviser på at tidligere tiders værdier er blevet forringet, er pornografiens frigivelse i nogle lande og domstolenes usikkerhed i andre. Der er lande med love mod pornografi, men domstole som ikke kan finde ud af at afgøre hvad der er pornografi. Mange dommere sidder hændervridende i sager om tale- og pressefrihed og kan ikke skelne mellem ideer og synspunkter der frit bør kunne udtrykkes og pornografi. De kan ikke se at groft pornografisk materiale, hvor endog små børn skildres i seksuelle situationer, er fuldstændig uden kunstnerisk eller pædagogisk værdi. Det er som at sige at man må tillade stryknin i kød fordi i hvert fald kødet har en næringsmæssig værdi.

Før den nye moral kom til, fandtes der principper for hvad der var rigtigt og hvad der var forkert. Nu er „tolerance“ og principløshed sat i stedet. Nu er det forkert at sige nej. Nu hedder det: ’Gør hvad du har lyst til. Glem alt om næstekærlighed, også selv om det gælder et barn på seks år. Elsk dig selv helt og holdent!’

Den nye moral, der af mange berømmes som frihed, er i virkeligheden udnyttelse. I bogen The Death of Innocence spørger dr. Sam Janus: „Er frigørelsen blevet for frisindet? Har den højt besungne frigørelse af børnene gjort dem til offerlam på sexrevolutionens alter?“

Der er gode grunde til at besvare begge spørgsmål med et klart JA!

[Ramme på side 3]

Bibelens kønsmoral anklages for at være urealistisk og uanvendelig. Derfor har man skubbet den til side og indført en ny moral i stedet. Men virker den? Jesus sagde: „Ethvert godt træ [frembringer] gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer værdiløse frugter.“ Er den nye morals frugter gode eller værdiløse? Jesus sagde også: „Visdommen er retfærdiggjort af alle sine børn.“ Har den nye morals „børn“ bekræftet dens visdom? (Mattæus 7:17; Lukas 7:35) På denne og de efterfølgende sider vil vi betragte den nye morals følger. De oplysninger der kommer frem kan virke chokerende, men vi finder det nødvendigt at gøre opmærksom på det der er en voksende tendens mange steder i verden

„Høge“ og „kyllinger“

Den nye moral — og dens følger

„Som det gik i Lots dage.“ — Lukas 17:28

HØGENE slår ned på kyllingerne, og landmændene har et ladt gevær klar for at skyde høgene. I dag kan disse ord nogle steder have en anden betydning. „Kyllingerne“ er trækkerdrenge, og „høgene“ er voksne homoseksuelle. Men her hører sammenligningen op. Landmændene mangler. Lovene er utilstrækkelige, håndhævelsen svag, dommerne lemfældige, og „kyllingerne“ bliver „høgenes“ ofre. Det er ikke noget nyt. Sådan var det allerede i Sodoma og Gomorra. Men inden for det sidste årti er „høgene“ blevet mere og mere aggressive i deres jagt på „kyllingerne“. Deres skamløshed har forarget de dele af samfundet der endnu er i stand til at forarges.

I både New York og Los Angeles hævdes det at drenge er mere efterspurgte end piger. En overbetjent i Los Angeles der specielt arbejder med børn, siger: „Tallene for området her viser at mellem 70 og 75 procent er drenge, mens 25 procent er piger.“ I staten Massachusetts har man afsløret en „call-boy“-virksomhed hvor 250 drenge var til rådighed hvor som helst i staten for 400 kroner og opefter. Det viste sig endda blot at være en afdeling af et landsdækkende net med hovedkvarter i Houston, Texas. „Høge“ overalt i De forenede Stater kunne ringe dertil og bestille en „kylling“ pr. telefon. Inden for en halv time ville der stå en dreng ved døren, forudsat at der var dækning via „høgens“ kreditkort.

„Høgene“ har sluttet sig sammen i foreninger og kræver almindelig anerkendelse. Rene Guyon-organisationen, der har hovedsæde i Californien, praler af at have 8500 medlemmer. Deres motto er „sex inden otte, eller det er for sent“. Der er utallige andre organisationer med samme mål — sex mellem mænd og drenge. Der forefindes lister som viser hvor der kan fås drenge i hver eneste af de amerikanske stater. En af disse organisationer opererer fra London og har afdelinger i USA og andre lande. De homoseksuelle presser på for at få lovene ændret så den seksuelle lavalder sænkes og sex mellem voksne og børn legaliseres. De kæmper for børnenes rettigheder, siger de, og stiller sig op som børnenes velgørere. Publikationen Gay Community News siger:

„De homofiles frihedsfront kæmper ikke kun for de voksnes ret til fri homoerotisk udfoldelse, men også for at de millioner af børn i samfundet kan få et frit seksualliv . . . og [for] børnenes ret til at råde over deres egen krop. På et tidspunkt hvor børn mishandles af deres forældre i et omfang som aldrig før, er det ironisk at det er mænd der elsker drenge der hænges ud som de værste forbrydere.“

Skal børnenes rettigheder misbruges til prostitution, ja homoseksuel prostitution? Den påståede interesse for børnenes rettigheder er et skalkeskjul for mænd hvis eneste interesse er tilfredsstillelsen af deres eget perverse seksuelle begær. Når børnene bliver lidt ældre, sætter de „kærlige“ voksne dem på gaden igen og finder sig nye ofre. Hvad enten børnene går frivilligt med til det eller ej, er de for unge til at forstå det valg de træffer, eller til at overskue konsekvenserne. De er ofre, og de bliver tabere. I deres vildfarelse søger de kærlighed og tryghed hos en homoseksuel, og når de en dag bliver sparket ud, nedbrydes de psykisk. Nogle af dem bliver myrdet. En homoseksuel dræbte 33 drenge og gemte ligene under sit hus. Hvad blev der af kærligheden?

Støtten til de homoseksuelle kommer fra de mærkeligste kanter. Bibelen er klar i sit syn på homoseksualitet. Sodoma og Gomorra blev ødelagt fordi indbyggerne var homoseksuelle. Moseloven forbød under dødsstraf homoseksuelle handlinger: „Om nogen ligger hos en mand, på samme måde som man ligger hos en kvinde, da har de begge øvet en vederstyggelighed; de skal lide døden, der hviler blodskyld på dem.“ Samme holdning kommer til udtryk i De kristne græske Skrifter, hvor der om sådanne mænd siges: „Gud overgav dem til vanærende seksuelle lidenskaber, for både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige, og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd øvede hvad der er uanstændigt.“ — 3 Mosebog 20:13; Romerne 1:26, 27.

På trods af disse fordømmelser i Bibelen er der mange kirker og gejstlige der taler de homoseksuelles sag. Det forekommer for eksempel i San Francisco, hvor 30 procent af indbyggerne er homoseksuelle. En avis skriver: „En stor del af tolerancen kommer, måske noget overraskende, fra de religiøse samfund — fra de større protestantiske, anglikanske og romersk-katolske kirker og de jødiske synagoger. . . . Den 50-årige Otto Sommers, der er præst for [staten] Maines 250 menigheder af United Church of Christ, . . . siger: ’Homoseksuel sex er, ligesom heteroseksuel sex, en Guds gave der falder ind under kærlighedens bud. Vi lever alle under Kristus.’“

Men uanset hvad mange af vore dages religiøse ledere og deres kirkeretninger siger, har Jehova Gud ikke ændret sit syn på homoseksualitet. Og om forholdene på jorden ved sin genkomst sagde Jesus: „Som det gik i Lots dage . . . vil det være på den dag da Menneskesønnen åbenbares.“ — Lukas 17:28-30.

[Ramme på side 5]

„Endnu før de havde lagt sig, stimlede byens folk, indbyggerne i Sodoma, sammen omkring huset, både gamle og unge, alle uden undtagelse, og de råbte til Lot: ’Hvor er de mænd, der kom til dig i nat? Kom herud med dem, for at vi kan stille vor lyst på dem!’“. — 1 Mosebog 19:4, 5.

Børneprostitution og børnepornografi

Den nye moral — og dens følger

Alfonser og pornografer udnytter de unge og hjælpeløse

DEN hurtigst voksende „industri“ i Amerika i dag er en kynisk og fordærvet virksomhed — seksuel udnyttelse af børn. Den „beskæftiger“ over en halv million børn og unge. De fleste af dem er stukket af hjemmefra og har søgt ind til storbyerne, hvor de har været forsvarsløse og er blevet et let bytte for alfonser og pornografer.

Børn bruges og misbruges af alfonser. I kvarteret omkring Times Square i New York er der 800 alfonser, som holder i tusindvis af piger. Mange hundrede af disse børn er blevet brutalt behandlet, slået, torteret og voldtaget af deres alfonser. Nogle prostituerede ender med at blive myrdet. Og dog er der dem der kalder prostitution „en kriminalitet uden ofre“.

Pornografien henter sine „medvirkende“ i endnu yngre aldersklasser. Børn på ikke mere end tre og fire år — som siden ofte ender på sindssygehospitaler eller på gaden som prostituerede — udfører de utroligste ting foran snurrende kameraer. Hvis man tror på det man ser, må man tro det, for pornografiske film og blade taler deres tydelige sprog og dokumenterer at det virkelig finder sted. Fem- og seksårige udnyttes groft til at udføre enhver tænkelig form for seksuel aktivitet og perversitet, deriblandt selvtilfredsstillelse, homoseksualitet, sadomasochisme og selv blodskam.

Pornografien startede forholdsvis mildt, men blev hurtigt grovere for at tilfredsstille de perverse lysters krav om stigende stimulans. Det begyndte med simple nøgenbilleder, hvorfra det gik over til simulerede samlejescener mellem mænd og kvinder, og derfra til gennemført samleje. Så gik det over til homoseksuelle handlinger, seksuelle forhold mellem mænd indbyrdes og kvinder indbyrdes. Sodomi, omgang med dyr, var det næste. Og det endte med børnepornografi. Børn blev fotograferet og filmet under udøvelsen af både homoseksuelle og heteroseksuelle handlinger, somme tider mellem børnene indbyrdes, somme tider mellem børn og voksne. Nu er „børnepornoen“ i USA blevet en milliardforretning der årligt bruger 300.000 børn som er under seksten år.

Hvad er grunden til denne seksuelle interesse for de helt unge? Jo, medierne har fremstillet dem som sexobjekter. Reklamefolk lader dem posere med deres produkter, æggende, udfordrende, med vindblæst hår og lokkende, lovende læber. De unge piger tiltrækker især mænd der er bange for voksne kvinder, siger psykiaterne. Den moderne, frigjorte kvinde der har opnået ligeberettigelse og er i stand til at konkurrere med manden, gør disse usikre mænd bange. Men de ganske unge piger der i reklamerne poserer i en udfordrende påklædning, virker troskyldige og tillidvækkende. Der er ikke noget at være bange for, og derfor føler sådanne mænd sig tiltrukket. Pigerne præsenteres som sexobjekter, og det er hvad de bliver — et mål for mændenes lyster.

Derek Eaves, der er retspsykiater og arbejder med seksuelle overtrædere, siger med bekymring: „Der er en enorm stigning i antallet af forbrydelser mod børn.“ Han anser samfundet for at være inde i en moralsk krise. En professor fra Columbia University i New York siger at purunge piger der poserer æggende og udfordrende i reklamerne, i virkeligheden „udbydes til salg“, og at dette er et skridt i retning af en nedbrydning af den vestlige verdens værdier. Psykoterapeuten Daniel Cappon siger: „Samfundet er trådt ind i en ny middelalder. Vi oplever degenerationens mørke. Vores psyke er blevet indhyllet i mørke; folk er mere kyniske og forråede nu end nogen sinde før.“ Stærke ord, ja, men måske ikke for stærke, når man læser at en pige på knap tre år er blevet voldtaget af en mand på 51. Eller når der findes afsætning for pornografiske billeder af en syv måneder gammel pige med spredte ben!

Psykologerne Victor Cline og Frank Osanka går imod den idé at pornografi skulle være „en kriminalitet uden ofre“. Osanka siger: „Børnepornografi er ikke spor andet end fotografisk registrering af seksuelt misbrug af børn, og de svære psykologiske følger af dette er klart blevet fastslået.“ Cline siger: „Risikoen for at man psykisk tager skade af varig udsættelse for pornografi, er meget stor.“

Pornografiens tilhængere ser naturligvis ingen fare ved deres abnormitet. Flere grupper i USA — for eksempel Pedophile Liberation Organization, Pedophile Information Exchange og Childhood Sexuality Circle — går ind for børnepornografi og børnesex, og er nu gået til modangreb mod modstanderne. De opretholder hemmelige landsdækkende netværk som sætter dem i stand til at udveksle pornografisk snavs til millionbeløb. Nogle af disse grupper eller foreninger, der virker både nationalt og internationalt, er nu ved at komme frem i lyset for at slås for deres „rettigheder“. Forblindede af deres egne lyster finder de børnepornografien uskadelig.

Men børnene tager skade af det. Ofte ender de med at falbyde sig selv på gaden, og har tit svært ved at se sig selv som andet end en handelsvare, et sexobjekt med et prisskilt på. Ligesom i de tilfælde hvor små drenge udnyttes seksuelt af voksne mænd, er domstolene også her valne og ubeslutsomme. De har vanskeligt ved at indse at børnepornografi er anstødeligt og uanstændigt. „Der er en udbredt frygt for at man ved at forbyde en tiårigs medvirken i en pornografisk film kan komme til at krænke barnets grundlovsrettigheder,“ siger dr. Sam Janus.

Det er utroligt at man i nogle pornografiske film endog kan se forældre medvirke sammen med deres egne børn! Dette fører os ind til emnet for den næste artikel — BLODSKAM.

Voldtægt i hjemmet

Den nye moral — og dens følger

Nu kræves endog blodskam anerkendt

„ETHVERT barn har ret til et kærligt forhold, også seksuelt, til forældre og søskende, eller til andre ansvarlige voksne eller børn.“ Sådan lyder artikel syv i „Erklæring om et barns seksuelle rettigheder“, der er udarbejdet af lederen af foreningen Childhood Sexuality Circle.

Blodskam, den skjulte forbrydelse, har længe stået og ventet utålmodigt i kulisserne. Men nu synes den at tiden er inde til at trænge sig frem i rampelyset.

Hvert år indberettes der i USA 5000 nye tilfælde, og eksperter udtaler at for hvert tilfælde der anmeldes, er der ti eller måske tyve tilfælde der ikke anmeldes. Lederen af et hjælpecenter for blodskamsofre siger: „Jeg tror at blodskam er meget udbredt i Amerika.“ En børneforsorgspædagog siger at blodskam er „mere almindeligt end voldtægt, men mindre hyppigt anmeldt“. Nogle anslår at 25 millioner kvinder i Amerika i dag har været ofre for blodskam som børn. Rapporter vidner om at det også er et stigende problem i andre lande. „Det nyeste i øjeblikket,“ siger en nyudkommen bog om misbrug og mishandling af børn, „er klubber for sex mellem fader og søn.“ „Hyppigheden er så stor,“ siger en kilde, „at et forbud virker absurd.“ Den mærkelige logik går ud på at når forbrydelsen er så udbredt, er der ingen grund til at bekæmpe den.

Man forstår måske bedre at dette mærkelige synspunkt kan fremsættes, når man hører hvorfra det kommer. Det er et af de mange argumenter der fremføres af de grupper der går ind for at blodskam skal anerkendes. I marts 1980 gengav tidsskriftet Psychology Today nogle af deres påstande, som blandt andet lyder:

„Nogle blodskamserfaringer forekommer positive og endda gavnlige.“ „Blodskam kan i nogle tilfælde være enten en positiv og sund erfaring, eller, i værste fald, en erfaring der blot er neutral og kedelig.“ „Frygten for blodskam lægger en dæmper på den aktive udfoldelse af kærlighed i hjemmet.“

Forfatteren af artiklen i Psychology Today tilslutter sig ikke disse argumenter. Han siger: „At blive elsket for sin egen skyld, for det man er, og ikke for det man kan give eller blive, er for barnet lige så stærk en trang som trangen til fysisk næring. Men de færreste børn kan fra barndommen kende forskel på dét at blive elsket for sin egen skyld og dét at blive brugt . . . til at tilfredsstille en voksens seksuelle lidenskab.“

I bladet Time for 7. september 1981 blev der også fremført propaganda for blodskam. I artiklen „Intimitet fra vugge til grav“ forekom disse udtalelser:

„Meget små børn bør have lov til, og måske opmuntres til, at pleje et fuldt sexliv uden indblanding fra forældrenes og lovens side.“ „Ligesom de øvrige primater har mennesker på et tidligt tidspunkt i livet brug for en periode med seksuel øvelsesleg.“ „Børn er i virkeligheden et undertrykt mindretal. De bør have ret til at udtrykke sig seksuelt, hvilket vil sige at de bør have lov til at have kontakt med personer som er ældre end de selv.“ „Et sådant sexliv er i det store og hele uskadeligt for barnet.“ „Blodskam kan undertiden være gavnligt.“ „Vi tror at børnene bør begynde med sex fra fødselen. Det forvolder en masse problemer når man ikke praktiserer blodskam.“

Artiklen i Time slutter med at lade nogle psykiatere udtale sig. En siger: „For tidlig seksuel aktivitet blandt børn vil i dette samfund næsten altid føre til psykiske vanskeligheder.“ En anden, der arbejder med børn, drager denne slutning: „Sexliv i barneårene er leg med en ladt revolver.“

Det populære slogan „Gør hvad du har lyst til“ er også en ladt revolver. Alfonsen gør hvad han har lyst til, men ikke hvad de prostituerede børn har lyst til. Den homoseksuelle gør hvad han har lyst til, men ikke hvad hans unge ofre har lyst til. Forældre der begår blodskam gør måske hvad de har lyst til, men næppe hvad deres små børn har lyst til. Barnet har lyst til at være barn, at opleve en tryg barndom, at finde oprigtig kærlighed hos sine forældre. Kærligheden er uselvisk og tænker på andre; den nye moral er selvisk og tænker på sig selv.

Blodskam er sandsynligvis den mest egoistiske og afskyelige form for børnemishandling der findes. Det er en grov udnyttelse af barnets tillid og afhængighed. Det er barnets nærmeste beskytter der vender sig imod det, og barnet tager følelsesmæssig skade af det. „Så vidt jeg ved har jeg aldrig talt med et blodskamsoffer som var lykkeligt, ubekymret og veltilpasset,“ siger dr. Suzanne Sgroi, tidligere leder af et behandlingsprogram for personer der har været udsat for seksuelle overgreb.

Dr. Judianne Densen-Gerber, leder af Odyssey-instituttet i New York, siger: „I min egen praksis har jeg haft de allerstørste problemer med at behandle disse børn der har været udsat for blodskam; det har været langt sværere end at behandle dem der er blevet slået, mishandlet, pisket eller tilføjet brandsår, fordi de i det mindste ikke har forvekslet det de har været udsat for, med kærlighed. Den fader eller moder der bruger et barn seksuelt og samtidig siger: ’Jeg elsker dig,’ får et barn der er bange for at vise tillid og knytte sig til nogen som helst i sit liv, selv ikke til behandleren, fordi dette barn, i modsætning til det barn der er blevet fysisk mishandlet, ikke søger kærlighed og hengivenhed. Det frygter hengivenhed og bliver yderst isoleret.“

På side 129 i bogen The Death of Innocence læser vi: „Blandt prostituerede har 92 procent været udsat for seksuelle overgreb i barndommen; 67 procent af dem har oplevet en form for blodskam. . . . Som et gennemsnit for hele landet er mindst 75 procent af dem der løber hjemmefra, stukket af fra seksuelt misbrug i et blodskamsforhold. Det samme gælder unge stofmisbrugere: Omkring 70 procent er ofre for blodskam.“

Og ligesom i tilfældet med homoseksualitet, betragter Bibelen det som en forbrydelse der må straffes med døden: „Ingen af eder må komme sine kødelige slægtninge nær, så han blotter deres blusel. Jeg er [Jehova]! Thi enhver, som øver nogen af alle disse vederstyggeligheder, de, der øver dem, skal udryddes af deres folk.“ — 3 Mosebog 18:6, 29.

Hvordan børnemisbruget bringes til ophør

Den nye moral — og dens følger

Midlet virker kun når det bliver anvendt

DEN nye moral er slet ikke ny. Der er bare hæftet et nyt navn på den gamle umoralitet. Træet er stadig råddent, frugten stadig værdiløs. Som det tydeligt fremgår af dens „børn“, har den ingen visdom. Som det var i Noas dage og i Lots dage, er det nu i de sidste dage. Umoralitetens høst er den samme; denne gang er det bare en rekordhøst. Følgerne er på ingen måde gavnlige, men i høj grad skadelige — især for børnene.

Bibelens løsning er imidlertid gavnlig, både for børnene og for alle andre. Selv psykologer og andre eksperter der har at gøre med børnemisbrug, fremholder til en vis grad de samme løsninger. De ved at dårlige familieforhold får børn til at løbe hjemmefra, og at et stort antal af dem der løber hjemmefra ender på gaden, hvor de bliver ofre for prostitution eller pornografi og bliver skændigt misbrugt. Nogle flygter for at slippe væk fra blodskam, fra et hjem der bliver opløst på grund af skilsmisse, fra kroniske konflikter med forældrene, eller fra et hjem uden kærlighed og omsorg, og andre stikker af fordi de forledes dertil af deres kammerater. Men uanset hvad grunden er, er løsningen den at familielivet forbedres. Det siger eksperterne.

Det samme siger Bibelen. Den anbefaler at der opretholdes en god kommunikation mellem forældre og børn. Med hensyn til gode principper siger den: „Du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ — 5 Mosebog 6:7.

Bibelen indeholder råd til både forældre og børn: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret. . . . Og I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ — Efeserne 6:1, 4.

Psykiaterne mener det samme. De siger at forældrene må være reelle over for børnene og sætte dem et godt eksempel, men at børnene på deres side også har brug for regler og disciplin. En psykoterapeut bekræfter dette ved at sige: „Vi lader også vore børn i stikken når vi, i håb om at blive ’venner’ med dem, frasiger os vort ansvar som eksempler og lovgivere. Det er et forræderi som børnene tydeligt mærker, for er der noget et opvoksende barn har brug for, er det en fornemmelse af regler og grænser. Barnet opfatter disse ting som kærlighed.“ Dette synspunkt bekræftes af Bibelen. „[Jehova] revser den, han elsker, han straffer den søn, han har kær.“ — Ordsprogene 3:12.

Nogle siger at det der skal til, er mere seksualundervisning i skolerne; andre hævder at den allerede er for detaljeret og at den går alt for vidt. I en illustreret brochure for børn, udarbejdet af en professor ved Syracuse University i staten New York, hedder det: „Alle tanker er normale.“ „Selvtilfredsstillelse er en normal måde at tilfredsstille kønsdriften på for både drenge og piger, både mænd og kvinder, uanset alder. Nyd det.“ Homoseksualitet er din egen sag, „så vælg det seksualliv du ønsker“. „Mange mennesker spekulerer på hvad de skal sige til oralt og analt samleje, og nogle mener at det er ’perverst’. Men vi mener ikke at der er noget i vejen med nogen form for sex.“ „Pornografi er uskadeligt.“

Når børn har svært ved at læse og skrive, er det måske fordi lærerne har for travlt med at indoktrinere dem det synspunkt at seksuelle perversiteter er „normale“. Seksualvejledningen kan også gå for vidt i betragtning af børnenes alder. Dr. Greenwood advarer: „I deres forsøg på at være liberale kommer forældre ofte til at gøre for meget ud af undervisningen, og de fremholder måske noget for deres børn som de endnu ikke er parate til at tage imod.“ Men uanset hvad der er at sige for og imod seksualvejledning, står det fast at der er en uhyggelig stigning hvad angår børneprostitution, homoseksuel omgang med børn, børnepornografi og blodskamsforhold med børn.

De der begærligt udnytter børn på disse måder, svarer til Bibelens beskrivelse i Efeserbrevet 4:19: „Da de har mistet al moralsk sans har de givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed.“ De er som dem der levede i Noas dage: „[Jehova] så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang.“ — 1 Mosebog 6:5.

Kun Bibelens løsning vil gøre ende på misbruget af børn. Jesus sammenfattede denne løsning i ordene: ’Du skal elske Gud med hele dit hjerte. Du skal elske din næste som dig selv.’ (Mattæus 22:37-39) Apostelen Paulus gentog den: „Kærligheden gør ikke næsten noget ondt; kærligheden er derfor lovens opfyldelse.“ — Romerne 13:10.

Denne løsning, der består i broderkærlighed, virker når den anvendes i praksis. Alt for mange hører Guds ord, men handler ikke efter det. Alt for mange siger: „Herre, Herre,“ men hører ikke på Jesus og gør ikke Jehovas vilje. — Jakob 1:22; Mattæus 7:21.

Til Guds tid vil alle der tager imod hans rige under Kristus blive i stand til at følge denne kærlighedens lov til fuldkommenhed. Da vil Ordsprogene 2:21, 22 gå i opfyldelse: „Retsindige skal bo i landet, lydefri levnes deri, men gudløse ryddes af landet, troløse rykkes derfra.“

Det er den eneste måde misbruget af børn virkelig kan bringes til ophør på.