Tyveri og røveri kan undgås

CLARA, der var enke, besluttede sig denne aften til at byde det unge ægtepar ind på en kop te. Normalt gik hun blot lige ind når de havde kørt hende hjem efter et møde om aftenen. Men af en eller anden grund indbød hun denne aften sine venner til at gøre hende selskab. Alt virkede fredeligt og roligt da de nærmede sig det lille hvide hus.

Clara gik ind i dagligstuen og tændte lyset. For det unge ægtepar så alt stadig ud til at være i orden, men Clara var ikke nær så rolig. Hendes fjernsyn var væk! Hun kiggede ind i det næste værelse og kunne tydeligt se at nogle tyve havde skaffet sig adgang til hendes soveværelse og gennemrodet hendes ejendele. De følte sig alle grebet af frygt, vrede og ængstelse. Var tyven mon stadig i huset? Nej.

Oplevelsen satte sine spor hos Clara. Hun var næsten 80 år gammel og havde minder fra hele livet knyttet til dette hus. Hun følte at hun på en brutal måde var blevet berøvet sin tryghed. Den aften kunne hun ikke falde i søvn i huset, og til sidst følte hun sig nødsaget til at flytte.

En anden kvinde, hvis familie stammede fra Mellemøsten, blev i sit hjem bestjålet for kostbare orientalske smykker. De stjålne genstande havde især affektionsværdi for hende, fordi hendes fader, der var juvelér, havde lavet dem specielt til hende. De få smykker hun har tilovers lader hun nu opbevare uden for alles rækkevidde i en bankboks — angst for at bære dem, ude af stand til at nyde smykkerne hjemme hos sig selv.

En talemåde siger at en mands hjem er hans borg. Hvis dét er tilfældet, er borgen under angreb. Nogen har sat sig for at trænge ind i vore hjem og tilegne sig vore værdier.

Ifølge det amerikanske forbundskriminalpolitis direktør, William H. Webster, oplevede man i 1970erne „en 50 procents stigning i antallet af anmeldte forbrydelser“ i De forenede Stater; disse tal passer stort set også på Danmark hvad angår indbrud i private hjem. Ifølge Politiken for 17. marts 1982 blev der stjålet for over en halv milliard kroner i 1981. Tilsyneladende hjælper de moderne forholdsregler mod indbrudstyveri og røveri kun lidt, for gerningsmændene slipper stadig godt fra deres forehavender. Hvad kan vi da gøre for at undgå at blive deres ofre?

Gode naboer hører til de bedste beskyttere. At vore naboer kender os og vor familie og føler ansvar for at beskytte os, giver en uvurderlig tryghed. Carol Bellamy, der er formand for New Yorks byråd, siger: „Forebyggelse af kriminalitet består ikke i at have en politibetjent foran hver gadedør. Den består i at have en opmærksom og velunderrettet borger i hvert hus og hver lejlighed.“ Herhjemme opfordrer Det kriminalpræventive Råd til at man træffer aftale med en ven eller en nabo om at holde øje med huset eller lejligheden mens man er på ferie. — Jyllands-Posten, 14. juni 1981.

I vort omskiftelige samfund bor familiemedlemmer naturligvis ofte langt fra hinanden, og somme tider er naboer mere optaget af deres eget privatliv end af den lokale sikkerhed. Som følge heraf vil mange naboer foretrække at forholde sig passive i stedet for at blive indblandet når de ser noget mistænkeligt foregå. Elektroniske indretninger er selvfølgelig en løsning (den såkaldte rumsikring koster 4-8000 kroner), men udgør langtfra nogen erstatning for opmærksomme naboers vågne øje.

En familie er måske nødt til at indstille sig på en forandring og flytte, hvis det område de bor i er tiltalende men ligger isoleret. En familie fik sit ensomt beliggende hus fuldstændig gennemrodet og ribbet for værdier en aften de var væk. Det gentog sig, og til sidst anskaffede ejeren i dyre domme en vagthund til at beskytte hjemmet. Men desværre slog tyvene til endnu en gang, og stjal hunden — som de var frække nok til at forlange løsepenge for!

Men, som en mestertyv indrømmer: „Hunde, især store hunde, . . . er den bedste beskyttelse et hjem kan have.“ Han nævner at mange professionelle indbrudstyve vil gå uden om et hus der er bevogtet af en hund. Hvis en vagthund på den anden side kommer til at angribe en besøgende i lovligt ærinde, kan ejeren drages juridisk og moralsk til ansvar.

Hvis man ejer en del værdigenstande, vil man måske gerne ’mærke’ ting som fjernsyn, stereoanlæg og lignende. Det kan man gøre med en gravørpen eller en pen med usynligt blæk, hvormed man kan skrive nummeret på ens politikreds og ens CPR-nummer. Her i landet udlånes sådanne penne af kriminalpolitiet og visse forsikringsselskaber; hos politiet kan man også få klæbemærker med teksten: „OPERATION MÆRKNING — genstande er mærket mod tyveri.“ Klæbemærkerne er fremstillet på initiativ af Det kriminalpræventive Råd, som anbefaler at man har et siddende på sin gadedør. Eventuelle indbrudstyve vil mange gange lade sig afskrække fordi de ved at det vil være betydeligt sværere at afsætte mærkede tyvekoster.

Nogle har også anskaffet sig fotoelektriske kontakter eller tidsindstillede anordninger der tænder for lamper og radio for at give indtryk af at der er nogen hjemme. Men her er der igen noget man må være opmærksom på. Den føromtalte professionelle tyv siger: „Kun at lade lyset brænde i entreen, er den bedste indbydelse til en indbrudstyv. Det fortæller ham at beboerne har ladet lyset brænde for bedre at kunne finde ind når de kommer hjem. . . . Hvis der er en lampe tændt uden for huset, men ikke inde i huset, betyder det det samme.“ Men han siger også at flere lys virker afskrækkende. De bedste steder at have lys tændt er uden for huset, i badeværelset og i soveværelset i en anden del af huset. Et tændt fjernsyn i dagligstuen eller i et værelse virker ligesådan. Det kriminalpræventive Råd foreslår endvidere at man sørger for at brevsprækken altid er tømt, enten ved at man får en nabo til at gøre det eller ved at man afbestiller avisen.

Pas på i trafikken!

Også bilister er en udsat gruppe. Biler er et yndet bytte for tyve, der enten stjæler hele vognen, ribber den for enkeltdele eller tømmer benzintanken. Tyvene foretrækker at arbejde i ly af mørket eller de travle gaders menneskemylder, hvor ingen lægger mærke til dem. Hvem kan sige om manden der laver et eller andet ved bilen er ejeren, en mekaniker eller en tyv?

Det kan også være risikabelt at rejse med de offentlige transportmidler til hverdag eller når man er på ferie, for det kan nemt friste tyve. Det kan naturligvis være svært at finde og beholde et arbejde hvis man selv vil bestemme hvor og hvornår man vil arbejde. Men det skridt en forretningsmand i New York tog, maner til eftertanke. Han afskaffede natarbejde på sin fabrik fordi han ikke kunne tilbyde sine 700 ansatte beskyttelse mod overfald når de skulle gå de syv gader hen for at komme med de offentlige transportmidler.

Fra flere sider gives det gode råd at man undgår at bære smykker således at andre kan se dem; det gælder især guldkæder. Det kriminalpræventive Råd og politiet tilråder at man har sine værdier i en taske der er vanskelig at lukke op og som bæres under armen eller med omslaget indad, eller i en pung der er fastgjort i bæltet. I New York rådes passagererne i undergrundsbanen til at have deres ting i en taske med en skulderrem og holde fast i remmen med den ene hånd, mens de med den anden holder godt fast om det øverste af tasken. Det er også en god idé at stile beslutsomt og målbevidst mod sit bestemmelsessted.

Med hensyn til at færdes i områder med megen kriminalitet, siger en politimand i Los Angeles advarende: „Visse turister kunne lige så godt bære et skilt med påskriften ’Overfald tilladt!’ — med alle de kameraer de har om halsen.“

Hvis du pludselig står over for en tyv, så husk at det er en forbryder du har med at gøre, og at den måde du handler på kan være afgørende for om du er i live bagefter. Det er meget vigtigt at bevare roen, og selv om nogle ejendele har affektionsværdi for dig, så lad hverken det eller en stærk ejerfornemmelse få dig til at gribe til vold eller blive ovenud nedtrykt over det du har mistet. Dit liv går forud for alt andet.

Det skulle ikke være svært for kristne at erkende at „denne verdens scene skifter“ og at der vil være „tiltagende lovløshed“, idet „onde mennesker . . . [går] frem til det værre“. (1 Korinter 7:31; Mattæus 24:12; 2 Timoteus 3:13) Denne kundskab skulle få os til at være årvågne og fornuftige med hensyn til vor sikkerhed. Og vi kan føle os lidt mere trygge i denne urolige verden hvis vi følger de praktiske råd der kan holde tyve og røvere borte. Ja, tyveri og røveri kan undgås.

[Tekstcitat på side 14]

Det kan nedbringe kriminaliteten at have en opmærksom og velunderrettet borger i hvert hus og hver lejlighed

[Tekstcitat på side 14]

„Hunde, især store hunde, . . . er den bedste beskyttelse et hjem kan have“

[Illustration på side 13]

En mands hjem er hans borg, siger man. Men borgen er under angreb