Side 2

„Kør forsigtigt“!

Hvor ofte har man ikke sagt dette når man har sagt farvel til slægtninge eller venner? Og påmindelsen er ikke overflødig. Der er risiko ved at køre. Mange faktorer har indflydelse på om man når sikkert frem til sit bestemmelsessted. Hvert år er der millioner som ikke når frem.

Kan der gøres noget for at øge trafiksikkerheden? En Vågn op!-korrespondent i Storbritannien beskriver forholdene som de er i forskellige lande, og giver råd angående trafiksikkerhed — råd der kan gavne de kørende såvel som andre.

Trafiksikkerhed — hvor meget betyder det?

OM FÆRDSEL er det blevet sagt at „der ganske enkelt ikke findes nogen anden aktivitet der indebærer så stor risiko for lemlæstelse og lidelse og samtidig kræver så lidt reel og vedvarende træning og ansvarsbevidsthed“. Har du været ude for at måtte springe til side for en bil? Eller har du været vidne til et færdselsuheld og i den forbindelse udtrykt din bekymring over de blodsudgydelser der finder sted på vejene?

„Antallet af fodgængere der omkommer eller kvæstes alvorligt [i England], har nu været opadgående i fem år.“ — The Times.

„Årligt . . . omkommer der cirka 4000 mænd, kvinder og børn på de canadiske veje.“ — The Toronto Star.

I USA forårsagede ulykker med motorkøretøjer i årene fra 1981 til 1985 233.200 dødsfald. — The World Almanac, 1987.

I Danmark blev der i 1985 dræbt 742 i trafikken. — Stat. Årb. 1986.

Hvor mange trafikofre bliver det ikke til på verdensplan?

Trafikkens pris

På verdensplan anslås det at trafikulykker hvert år forårsager næsten en kvart million menneskers død! Det er ifølge The Toronto Star „flere end dem der i alt på et år omkommer som følge af krigsførelse, forbrydelser og arbejdsulykker“.

I England anslås udgiften pr. trafikdødsfald til 252.000 pund (2,9 millioner kroner). Helt bortset fra at personens „værdi“ (som jo ikke kan gøres op) forsvinder, tabes også vedkommendes indtjeningsmuligheder, hvortil kommer den materielle skade og udgifterne til ambulance, hospital og andre tjenesteydelser. Ja, det koster dyrt at tilsidesætte trafiksikkerheden!

„Mulighed for at slå ihjel“

Den forhenværende engelske trafikminister John Moore finder det „forbløffende at der hvert år udslettes cirka 5000 menneskeliv i Storbritannien — uden at det afstedkommer mere end spagfærdige protester fra medierne [og den] britiske offentlighed“. Nogle af de pressionsgrupper der koncentrerer sig om færdselssikkerhed hævder at ’det at slå nogen ihjel med et køretøj er i fare for at blive en acceptabel form for manddrab’.

Bortset fra denne åbenlyse ligegyldighed er én konklusion uundgåelig: Måden man kører på kan betyde forskellen mellem liv og død for en eller anden, muligvis en selv. Som Alex Miller, der er overordnet bilinspektør hos politiet i Strathclyde i Skotland, siger: „Hver eneste bil er et dødbringende våben som giver bilisten mulighed for at slå ihjel.“

Hvordan ser du som bilist på dette? Det er tankevækkende, ikke sandt? Men mange trafikanter, især de spirituspåvirkede, skænker det kun ringe opmærksomhed.

Fra Forbundsrepublikken Tyskland forlyder det at „der i 1984 indtraf 40.332 trafikulykker med dræbte eller tilskadekomne, og 20.000 der medførte alvorlig materiel skade — alle sammen i forbindelse med spirituskørsel“. I Danmark sættes spirituskørsel i forbindelse med cirka en tredjedel af samtlige trafikdødsfald.

Afholder sådanne statistiske oplysninger folk fra at drikke spiritus når de skal køre? Ikke ifølge en talsmand fra politiet i England. Han siger: „Der findes stadig et betragteligt antal trafikanter der er indstillet på at tage chancen og udsætte sig selv, deres familie og deres medtrafikanter for en risiko.“ Professor Robert Kendell fra Edinburghs universitet hævder at „hen ved 10 procent af den mandlige befolkning i [England] kører bil mindst én gang om ugen med mere end den tilladte mængde [alkohol i blodet]“. Hvis det ikke er ren og skær selviskhed, hvad er det så?

I England forsøger nogle producenter af alkoholiske drikke at mindske problemet ved at fremme såkaldte pub-kørselsaftaler. Man lejer busser eller biler til at befordre gæster til og fra deres stamværtshus, uanset hvilken tilstand gæsterne befinder sig i. Nogle private aftaler i forvejen hvem i selskabet der skal holde sig til alkoholfri drikke og derpå køre de øvrige hjem. Har disse initiativer medført gode resultater? Avisen Glasgow Herald skriver at de er „utilstrækkelige til at nedbringe antallet af spritbilister mærkbart“.

Hvordan løser man da problemet med spirituskørsel? „I sidste instans må vi gøre spirituskørsel socialt uacceptabelt,“ konkluderer Peter Joslin, der er politichef i Warwickshire, og tilføjer: „Vort eneste råd er: ’Kør ikke når du har drukket.’“

Er det et realistisk råd? I nogle lande håndhæves færdselsloven strengt, og der falder hårde straffe til påvirkede trafikanter. I Sverige har myndighederne beføjelse til at beslaglægge en bil hvis fører ikke er i stand til at færdes på betryggende vis, akkurat som man ville tage en kniv eller et skydevåben fra en voldsforbryder. Efter sigende støtter den engelske dommerforening et forslag om at inddrage spirituspåvirkede trafikanters kørekort når det må formodes at de vil gentage lovovertrædelsen før de er blevet stillet for retten.

Men trafiksikkerhed drejer sig om andet og mere end ædruelighed.

[Illustration på side 3]

Det årlige antal trafikdræbte på verdensplan overgår Islands befolkningstal.

Pas på stærk fart og aggressivitet!

„HVIS bilen blev opfundet i dag, ville den blive forbudt,“ hævder Geoff Large, der er vicedirektør med færdselssikkerhed som speciale i det engelske Kongelige Selskab til Forebyggelse af Ulykker. „Man ville aldrig få tilladelse til at sælge noget der kunne dræbe eller lemlæste over 300.000 mennesker hvert år alene i dette land.“

Bilfabrikanterne erkender den fare deres produkter rummer, og investerer gigantiske pengesummer og lægger et stort arbejde i forbedring af sikkerheden i moderne biler. Men hvad køber forbrugeren? Londonbladet Sunday Express Magazine bemærker: „Sikkerhedsbevidste bilister ved at der er store udgifter forbundet med at beskytte bilen og dens passagerer.“ Reklamerne fremhæver måske sikkerhedsforanstaltninger, men hvad er det der fanger køberens opmærksomhed? Tit er det bilens præstationer, dens accelerationsevne, dens tophastighed og dens hestekræfter, foruden dens strømlinethed og dens smarte udstyr.

Tyskeren Richard Spiegel, der er forhenværende dommer, mener at de tyske motorkørende synes at „lide af en neurotisk besættelse hvad angår hastighed, . . . [der] stadig [er] den almindeligste årsag til ulykker“. Han mener at det er denne indstilling som bilindustriens reklamer udnytter.

Andre faktorer, såsom den stigende trafiktæthed og vejnettets stadig ringere beskaffenhed, øger trafikrisikoen i mange lande. Rapporter fra Brasilien fremhæver især risikoen ved uafmærkede vejkryds. Bladet Brazil Herald bemærker: „I disse situationer bliver en eller flere trafikanter pludselig grebet af forvirring og tøver — med en ulykke til følge.“

I betragtning af disse risici er det påkrævet at førerne af vore dages hurtige køretøjer er ansvarsbevidste, dygtige og hensynsfulde. Den svenske publikation Trygg i trafiken? fremsætter denne vurdering: „Foruden stemmeretten er et førerbevis det mest betydningsfulde man kan få betroet af samfundet.“

Tag dig i agt for aggressivitet!

Farten dræber. Det samme gør spirituskørsel. ’Men,’ siger du, ’jeg overholder hastighedsbegrænsningerne og drikker ikke alkohol når jeg skal ud at køre. Jeg er godt klar over at det er livsvigtigt at jeg kører fornuftigt. Hvad mere kan jeg gøre?’

„Bilen forstærker en menneskelig evne, bevægelsesevnen, og sætter mennesket i stand til at tilbagelægge en distance meget hurtigere end det formår ved egen kraft,“ skriver psykologen Zulnara Port Brasil, og tilføjer: „Det er der i sig selv ikke noget forkert i.“ Hvori består problemet da? „I den måde hvorpå hver enkelt trafikant administrerer denne kraft.“

Du kan uden tvivl tilslutte dig udtalelsen i det franske dagblad Le Monde: „En udbredt og stærkt fremherskende holdning får os til at betragte . . . rattet som et magtsymbol . . . Men hvis man ikke kan undgå andres tåbeligheder . . ., kan man i det mindste beherske sin egen kørsel.“ — Kursiveret af os.

Færdselen er i vore dage mere anstrengende og risikabel end før. Dette skyldes, ifølge Glasgow Herald, „det stigende aggressionsniveau og den voksende intolerance bag rattet“. Når man hertil føjer det såkaldte „brinkmanship“ (det at vove sig lige til stregen i en farlig situation) og de „nærkampe“ som er blevet „stadig mere udbredte, ja, i en sådan grad at det kommer til fysisk vold og sammenstød“ — så har man opskriften på en trafikulykke. Den canadiske politikommissær Ken Cocke bemærker: „Folk har ganske enkelt glemt alle regler — og alle har travlt. Man fornemmer at man må være mere aggressiv; alle maser på, og ingen venter i kø.“

Dette aggressive træk hos nutidens trafikanter fører til mange problemer. I avisen Rheinischer Merkur hedder det: „Den værste forsyndelse er at man ikke holder afstand. . . . Kun få trafikanter sætter sig i andres sted. For eksempel føler bilister i hurtige biler ofte at motorcyklisterne truer deres position. De føler sig udfordrede og misundelige, og misundelsen kan let udløse aggressivitet.“ Denne egenskab er så udbredt at „én ud af tre adspurgte indrømmer at de har følt sig irriterede eller endda fornærmede når de er blevet overhalet“.

Giv sikkerheden førsteprioritet!

Denne aggressivitet synes at afspejle sig i de stigende voldstendenser på USA’s landeveje. Under overskriften „Trafikanter bliver mere voldelige“ skrev The Wall Street Journal for 3. august 1987: „Over hele landet har politiet noteret en stigning i antallet af skudepisoder, håndgemæng og andre former for legemsbeskadigelse på landevejen, hvoraf mange er begyndt med mindre skænderier mellem trafikanterne. I enkelte tilfælde er bilister blevet dræbt.“ The New York Times for 6. august 1987 skrev: „Siden midten af juni har fire mennesker mistet livet ved voldsepisoder på motorveje i det sydlige Californien . . . og 15 er blevet kvæstet.“

Der hersker således ingen tvivl: Færdselssikkerhed er en uomgængelig nødvendighed, når man skal værne om sit eget og andres velbefindende. Efter at have udtrykt sin beklagelse af at så mange menneskeliv hvert år går tabt på Englands vejnet har tidligere trafikminister John Moore sagt: „Færdselssikkerhed . . . må være noget som alle trafikanter giver højeste prioritet.“

Men hvordan bærer man sig i praksis ad med at færdes sikkert i trafikken? Hvad bør man være opmærksom på? Hvilke råd kan erfarne og dygtige bilister videregive? Disse spørgsmål vil blive taget op i den følgende artikel: „Opdyrk sikre trafikvaner.“

Opdyrk sikre trafikvaner

HVIS du skulle beskrive dine evner som trafikant, ville du så beskrive dig selv som god, påpasselig, sikker, forsigtig, overforsigtig, uberegnelig, hensynsløs eller uforsvarlig? De fleste nærer ret høje tanker om deres egne evner i trafikken, hvorimod deres passagerer og medtrafikanter måske har et og andet at udsætte på kørselen.

En ubetinget forudsætning for trafiksikkerhed er at ens køretøj er i forsvarlig stand.

Er din bil i forsvarlig stand?

I nogle lande skal motorkøretøjer regelmæssigt til syn. Resultaterne kan være overraskende. For eksempel afslørede en inspektion af fem år gamle køretøjer i Frankrig for nylig at 73 procent var i enten middelmådig, meget ringe eller ligefrem uforsvarlig stand.

Når du skal efterse din bil vil du sikkert finde det nyttigt at følge en bestemt fremgangsmåde, omtrent som når piloter gennemgår en checkliste for at sikre sig at alt er klar til start. På side 8 finder du et forslag til en sådan checkliste.

Foruden at bilen skal være i forsvarlig stand og behørigt forsikret, kræver loven at føreren af den skal have bestået en køreprøve.

Køreprøven

De fleste køreskoleelever ser nervøst frem til køreprøven. De taler næsten ikke om andet. Proceduren er forskellig fra land til land.

I Danmark som i andre lande er køreundervisningen opdelt i en teoretisk og en praktisk del. I Vesttyskland indbefatter køreundervisningen også et kursus i førstehjælp i ulykkestilfælde. Myndighederne forlanger desuden at man har kørt mindst halvanden time efter mørkets frembrud og lidt over to timer på en motorvej. Består man køreprøven får man et foreløbigt førerbevis med to års gyldighed. Forløber de to år uden uheld, får man udstedt et permanent førerbevis.

I Japan kræves der mellem 30 og 60 køretimer hos en autoriseret kørelærer, efterfulgt af en tredelt prøve, nemlig en lægeundersøgelse (hvor man kontrollerer synet og hørelsen samt om man er farveblind), en køreprøve og en skriftlig teoriprøve (i færdselsreglerne).

Ifølge Londonavisen The Times „dumper i hundredvis af harmfulde amerikanere [som bor i England] når de skal op til Englands skrappe køreprøve“. Med en dumpeprocent på 51 (sammenlignet med 15 procent i USA) betragtes den som „en af de strengeste i verden“.

Forskellene består ikke udelukkende i tekniske detaljer. Ben Yoshida, der er kørelærer i New York, påpeger: „I Tokyo bedømmer en køreprøvesagkyndig [eleverne] efter deres rent tekniske færdigheder, mens han i USA ser på hvor sikkert de kan køre.“

Uanset forskellene må alle trafikanter bevidst bestræbe sig for at færdes sikkert. Hvordan bærer de sig ad?

En kvinde i England der gik op til køreprøve som 50-årig og bestod, havde forberedt sig ved at læse den engelske færdselslov grundigt igennem.a Men som det er tilfældet med enhver færdighed, fandt hun også ud af at der skulle andet og mere til end at studere en lærebog.

Øvelse gør mester. Hvis du lige har taget kørekort, så lær at færdes sikkert under skiftende forhold. Når vejret forandres, ændrer føret sig også. Selv når der kun falder en kort byge mister din bil en del af sit vejgreb. Det er derfor bydende nødvendigt at man sætter farten ned samtidig med at man skærper agtpågivenheden over for risikomomenter. Voldsom regn gør færdsel endnu sværere. For eksempel kan en forankørende bil sprøjte vand op på forruden og hindre et frit udsyn. Væn dig til forskellige vejrforhold og afpas din kørsel derefter.

Sandsynligvis er du ikke uddannet mekaniker. Faktisk „kender én ud af fem bilister ikke sin bils korrekte dæktryk eller serviceintervaller,“ hævder Londonbladet Daily Mail, og tilføjer: „Én ud af tre læser aldrig en instruktionsbog, og næsten alle giver fortabt over for moderne motorer.“ Hvordan forholder det sig med dig?

Man behøver ikke at kende hver en detalje i nutidens mekanisk komplicerede biler, men det er nyttigt med en vis grundlæggende viden. Derved vil man få mere føling med bilen.

Forbedring af din køreteknik

Man føler sig godt tilpas — og en lille smule stolt — når man har bestået køreprøven. Men hvordan går det bagefter? Slækker man så på normerne? „Mange bilister kører uforsvarligt efter at de har bestået køreprøven,“ bemærker en kørelærer. Han giver følgende råd: „Kend dine egne og bilens begrænsninger under forskellige forhold. Indtil du har lært dem at kende er det sandsynligt at du kommer ud for et uheld.“ En bilist indrømmer: „Hvis jeg i dag kørte på samme måde som de første få uger efter køreprøven, ville jeg være en mere sikker bilist.“ Hvorfor? Han indrømmer: „I dag tager jeg flere chancer.“

Ved at bestå køreprøven viser du at du i det grundlæggende er en sikker bilist. For at blive en god bilist må du nu fortsætte med at arbejde på din kørefærdighed. Du kan givetvis opnå større dygtighed og erfaring ved at være opmærksom på din køreteknik.

Skærp til stadighed din opmærksomhed over for mulige farer. „Den største forseelse hos vore dages bilister er at de ikke er forudseende og opmærksomme på det der sker foran, bag ved og ved siden af bilen,“ hævder en engelsk bilinspektør, Alex Miller. Forsøg at forudse det uventede. Du vil have gavn af at lære at ’aflæse vejen’. — Se rammen på denne side.

Sikkerhed — et spørgsmål om holdning

„Temperamentet er,“ ifølge Alex Miller „det der har størst betydning.“ En bilist med 30 års erfaring i at køre bil i både Afrika og Europa fremsætter denne vurdering: „Kørsel er et spørgsmål om karakter. Ens opførsel i trafikken genspejler den måde man behandler andre på til hverdag.“

En canadisk bilist henleder opmærksomheden på værdien af den rette indstilling. Han skriver: „Hvis man betragtede førerbeviset som et ’privilegium’ frem for en ’rettighed’, ville folk udvise så megen takt og tone i færdselen at sikkerheden på vore landeveje ville blive mærkbart forbedret.“

„Hvis sikkerhed er en indstilling, så er tilbageholdenhed en af dens hovedingredienser,“ hedder det i en færdselsvejledning fra det engelske trafikministerium. For manges vedkommende vil dette betyde en holdningsændring. Er det muligt? Ja. Det drejer sig blandt andet om at nære omtanke for andre og være uselvisk, noget der falder nøje sammen med den såkaldte ’gyldne regel’ i Bibelen: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ — Mattæus 7:12.

Men hvordan skal man omsætte dette i praksis? „Når man bliver irriteret i trafikken, er det virkelig svært at vise gode egenskaber,“ har en engelsk bilist bemærket. Det er du utvivlsomt enig med ham i. Trangen til at gøre gengæld kan være stærk. „Men her har jeg haft glæde af musikkassettebånd. Den beroligende virkning er forbløffende.“ — Se rammen på side 9.

„Forsøg af al magt at beherske enhver følelse af irritation,“ tilråder en erfaren japansk bilist. „Hvis du af en eller anden grund bliver irriteret, så giv dig til at nynne eller synge.“

Forvent ikke for meget af andre. Ulykkesstatistikkerne taler deres tydelige sprog om den trussel farlige medtrafikanter udgør. Vær besluttet på at forholde dig afventende. Eller, som et dansk slogan lød for nogle år siden: „Giv tegn med et smil.“

Erkend også at du kan lære af andre. Prøv at analysere dig frem til hvad der gør nogle til dygtige trafikanter. — Se rammen på denne side.

„Der er intet mystisk forbundet med at blive en elitebilist,“ hævder Jim Kenzie, der skriver i avisen The Toronto Star. „Alt hvad der skal til er visse kundskaber, en portion sund fornuft, og en vis hensyntagen til de andre.“ Hvad enten du er uerfaren eller erfaren i trafikken, så husk at vejen ikke er stedet hvor man skal ’vise sig’ eller være utålmodig og selvisk.

Ved at opdyrke en vis føling med bilen og ’aflæse vejen’, samt ved at være koncentreret, forudseende og imødekommende under kørselen, vil man kunne yde et positivt bidrag til færdselssikkerheden.

[Fodnote]

[Ramme/​illustrationer på side 8]

Er din bil i forsvarlig stand?

Hvad man bør se efter før hver køretur:

Ruder: Er de rene? Er beholderen med sprinklervæske fyldt op? Er viskerbladene i god stand?

Lygter, bremselygter og blinklys: Fungerer de?

Dæk: Er de fri for snit eller dybe revner, udbulninger og andre skader?

Bremser: Afprøves snarest muligt efter starten.

Jævnlige eftersyn ifølge instruktionsbogen:

Motor: Er oliestanden over minimumstregen på målepinden? Undgå overfyldning.

Køler (væskekøler): Er der tilstrækkeligt med kølervæske på? Er den frostsikret?

Dæk: Justér dæktryk; se på dækmønsteret om der er slidbane nok og om der sker uens eller unormal slitage.

Batteri: Er vandstanden i hver enkelt celle korrekt? Undgå overfyldning.

[Ramme på side 9]

Nyttigt eller distraherende?

Bilradioer og kassettebåndspillere giver bilisten adgang til nyheder og musik. Men nedsætter de også hans koncentrationsevne? Det hersker der delte meninger om. Nogle bilister påstår at de kan koncentrere sig uanset hvad de lytter til. Andre foretrækker at nøjes med baggrundsmusik når de færdes i tæt trafik. Dette er i tråd med advarselen i håndbogen Driving (Færdsel): „Fordyber man sig i at lytte, kan det påvirke ens koncentrationsevne.“ Angående biltelefoner tilrådes der: „Stands bilen når De foretager eller modtager et opkald.“b

[Fodnote]

[Ramme på side 10]

Aflæs vejen

I England har Det Kongelige Selskab til Forebyggelse af Ulykker udgivet en serie brochurer der skal hjælpe både uerfarne og erfarne bilister. Heri roses bilindustrien indledningsvis for sine investeringer med det formål at producere køretøjer der overholder høje sikkerhedsnormer. Men derefter bliver trafikanterne mindet om at „en bils sikkerhed for en stor del afhænger af chaufføren bag rattet“. Det anbefales alle bilister at ’aflæse vejen’. Hvordan gør man det? Hvad går det ud på?

1. Vær hurtig til at opfatte forandringer i trafikbilledet. En bilist bør hovedsagelig se fremefter og være på udkig efter mulige risikomomenter. Samtidig bør han dog være opmærksom på hvad der foregår i umiddelbar nærhed af vejsiden.

2. Vær opmærksom på stedet, vejret, tidspunktet og medtrafikanterne. Man bør tilpasse sin kørsel efter de lokale forhold, efter om man er i byen eller på landet. Våde, is- eller sneglatte veje er risikable. Stedvis tåge er især farlig. Stærk sidevind kan tvinge én ud af ens bane. Sollys og modkørendes lygter kan midlertidigt blænde én eller nedsætte synsevnen stærkt. I ferietiden er der mange urutinerede bilister på vejene. Hold øje med fodgængere og dyr. Læg mærke til om der er skygger der advarer dig om at fodgængere er på vej ud foran en bus man er ved at køre uden om.

3. Prøv at forudse hvordan dine iagttagelser vil påvirke din kørsel. Vis omtanke når du beslutter hvordan du vil forholde dig, og vælg den sikreste udvej af situationen.

„Elitebilister betjener sig hele tiden af denne teknik,“ hævder Det Kongelige Selskab til Forebyggelse af Ulykker. „Den vil også forbedre din kørsel.“ Hvad mere er, „den medvirker erfaringsmæssigt til at mindske ulykkesrisikoen“.

[Ramme på side 11]

Eksperternes råd

Sæt en ære i at give dine passagerer en behagelig og rolig køretur.

Betragt dét at køre bil som en færdighed du hele tiden kan forbedre.

Vær sikker på at din bil er i upåklagelig stand.

Vær både opmærksom på området umiddelbart foran vognen og det der sker længere fremme.

Brug spejlene hyppigt til at holde dig orienteret om hvad der foregår ved siden af og bag ved bilen.

Pas på den blinde plet i dit synsfelt.

Se i spejlet og vis af i god tid inden du drejer eller skifter bane.

Nøjes ikke med at se i spejlene når du skal til at svinge, men vend dig om og se dig for.

Vær tålmodig. Bevar roen.

Sikker kørsel er betinget af at man overholder færdselsloven.

[Illustration på side 7]

Køreprøven skal vise om man kører sikkert