Side 2

Man har beregnet at antallet af hungerramte mennesker i verden steg med 1,5 millioner om året i perioden fra 1970 til 1980. Men i begyndelsen af firserne steg antallet af sultende med næsten 8 millioner om året, og nåede i 1985 op på 512 millioner — på trods af at FN’s Verdensfødevareråd i 1974 havde besluttet at sulten i verden skulle være udryddet inden der var gået ti år.

Nu har kirkerne engageret sig i kampen for at ændre de politiske og sociale strukturer, så årsagerne til fattigdom kan blive fjernet. Midlet er den såkaldte befrielsesteologi.

I vor udgave for den 8. august 1987 behandlede vi kort den virkning befrielsesteologien har haft på fattigdommen i den tredje verden. I dette nummer behandler vor korrespondent i Mexico yderligere spørgsmålet om hvorvidt befrielsesteologien kan hjælpe de fattige.

Katolicismens stilling i den tredje verden

Af Vågn op!-​korrespondent i Mexico

„ALLE kristne er disciple af en politisk fange der er blevet myrdet på et kors.“ ’Pave Johannes Paul II er den mest politiske pave vi nogen sinde har haft!’ „Det er umuligt for os at efterleve vor tro hvis vi ikke tager del i politik.“ Dette er blot nogle få af de mange kontroversielle udtalelser som katolske teologer fremsatte ved et møde der i december 1986 blev afholdt i Mexico City.

Men det var ikke alle tilhørerne ved mødet der var enige med talerne. Nogle begyndte højlydt at forsvare den katolske kirke, mens andre støttede de besøgende teologers kritik. Andre igen var målløse over denne mangel på enhed. Den sydafrikanske præst Bonganjalo Goba forsøgte at komme til orde med råbet: „Brødre! Det lader til at katolikker kæmper mod katolikker!“

Hvad var årsagen til dette optrin? Hvad drejede striden sig om?

Stridsspørgsmålet

Det emne man drøftede var befrielsesteologien og den måde hvorpå den verden over kommer til udtryk ved at teologer og præster støtter kampen for at befri befolkningen i den tredje verden for „de samfundsøkonomiske mekanismer der skaber rigdom på de fattiges bekostning“.

Nogle kalder befrielsesteologien „radikal“ eller „revolutionær“, men andre omtaler den som ’en ny udtryksform inden for den katolske kirke’. På den anden Konference for Latinamerikanske Biskopper, der blev afholdt i Medellín i Colombia (1968), erklærede man at befolkningens lidelser i den tredje verdens lande skyldes „en struktur der i sig selv er en synd“, og at kirken, for at følge Kristi eksempel, må „give de fattige positiv særbehandling“. Men hvad kan dette medføre?

Den katolske præst Leonardo Boff fra Brasilien advarer ifølge en af Mexico Citys aviser om at „hvis man ikke når frem til et klasseløst samfund, vil alternativet blive vold“ og at dette vil kunne „retfærdiggøres når fundamentale rettigheder undertrykkes“. Ja, Leonardo Boff og andre der virker til fremme for befrielsesteologien i alle tredjeverdenslande, mener at terrorisme, revolution og krig kan blive nødvendigt hvis de fattige skal udfries fra deres „elendighed“.

Men som bladet Newsweek udtrykker det „besidder befrielsesteologien en særlig evne til at sætte katolikker op imod hinanden“. Dette kom klart til udtryk ved mødet i Mexico City. Hvordan ser du på sagen? Mener du at befrielsesteologien er løsningen? Hvad enten du er katolik eller tilhører en anden tro, hvordan kan et kendskab til tendenserne inden for den katolske kirke i den tredje verden da gavne dig?

Vil befrielsesteologien hjælpe de fattige?

Millioner ’bor i primitive huse med lerklinede gulve; de arbejder utrolig hårdt blot for at skaffe sig livets fornødenheder; de bærer vand; de rejser til fods, med hest eller med oksekærre; de lever af ris, bønner og bananer. Skønt den omkringliggende jord er god, ved de at de sandsynligvis vil forblive fattige. På grund af fattigdommen, kampen for tilværelsen og grov undertrykkelse fostres der en ny type kirke inden for den gamle’. — The Christian Century.

„KIRKENS fremtid synes at ligge hos de fattige,“ hedder det i bladet Newsweek. Nogle mener at denne „nye kirke“ der arbejder for de fattiges frigørelse måske er „det eneste virkelige håb“ hvis der skal findes en fredelig løsning på problemerne i den tredje verden. Men er det tilfældet?

Lad os til at begynde med undersøge befrielsesteologien set med tilhængernes øjne. Hvorfor finder man det til tider nødvendigt at gribe til våben for at frigøre de fattige? Hvilke tilstande mener man kan retfærdiggøre befrielsesteologien?

Fattigdom og undertrykkelse

To tredjedele af verdens befolkning — fortrinsvis i Latinamerika, Afrika og Asien — lever i nedværdigende fattigdom, og ikke sjældent hører man om politisk vold på disse kontinenter. For disse „underkuede folk“ har fattigdom, lidelser og fangenskab altid været en del af tilværelsen. Her følger nogle rapporter:

◻ Den brasilianske befrielsesteolog Leonardo Boff siger at der i hans land „myrdes en bonde hver 22. time“.

◻ „Nicaragua forsøger at organisere landet så der tages hensyn til de 80 procent af befolkningen der har været undertrykt i generationer.“ Men over 40 procent af landets finanser anvendes, ifølge rapporterne, til militære formål.

◻ Ifølge avisen El Universal, der udkommer i Mexico City, lever 40 millioner mexicanere i fattigdom på grund af „social uretfærdighed“. Kun 40 procent af landets befolkning menes at være i stand til at skaffe sig „de nødvendigste livsfornødenheder“, og kun 18 procent får „en alsidig kost“.

◻ I en rapport fra Guatemala meddeles det at 80 procent af landbrugsjorden ejes af blot 2 procent af befolkningen. Enogfirs procent af landets børn under fem år lider af underernæring. I løbet af de sidste 30 år har der været henved 100.000 tilfælde af politisk vold, og 38.000 er blevet kidnappet.

◻ I Filippinerne ejer 2 procent af befolkningen 75 procent af landets rigdomme. „Hvis det ikke lykkes os at løse dette problem,“ siger den filippinske nonne Mary John Mananzan, „vil vi ikke være i stand til at løse noget som helst!“

I mange lande lever folk efter sigende i konstant frygt for myndighederne, for selvbestaltede hærenheder og for private vagtværn. Tusinder har søgt tilflugt i nabolande.

Det er grunden til at katolske prælater „tager de fattiges parti“. „Vi har hørt mangt og meget om helgener, jomfruer og profeter,“ siger Leonardo Boff, men „hvad med arbejderne og bønderne?“ Hvilken løsning på krisen foreslår befrielsesteologerne da? Hvad indebærer det når de taler om at ’tage de fattiges parti’?

Kampen i den tredje verden

„At lade mennesker leve i fattigdom er uretfærdigt,“ anfører befrielsesteologerne. Det vil derfor „tjene de fattiges interesser bedst“ at man „hjælper dem til at stræbe efter at opnå den menneskeværdige tilværelse de har krav på“. „Det er i dag vigtigere end nogen sinde at være blandt dem der gør modstand, dem der kæmper, dem der tror og håber,“ skriver peruvianeren Gustavo Gutiérrez, der betragtes som befrielsesteologiens fader, i sin bog The Power of the Poor in History. Men ifølge befrielsesteologerne er dette kun muligt hvis man „opnår social retfærdighed gennem en radikal ændring af samfundsstrukturen“. Lad os betragte hvad dette i nogle lande har ført til.

◻ Det hævdes at den katolske kirke har medvirket til at vælte Duvaliers „tyranniske styre“ i Haiti.

◻ Manilas kardinal, Jaime Sin, siges at have gjort „mere end nogen anden i Filippinerne for at styrte Ferdinand Marcos’ diktatur“.

◻ Bonganjalo Goba fra Sydafrika forklarer: ’Vi har oplevet hvordan et folk er kommet med Bibelen i den ene hånd og et gevær i den anden, og har lovet Gud at hvis han gav dem landet ville de bygge ham en kirke.’

Men fattigdommen er blot ét af problemerne. De dårlige samfundsøkonomiske forhold der findes i mange lande, fører desuden til analfabetisme, arbejdsløshed, sult og sygdomme. Derfor gør de „fattige“ og „undertrykte“ oprør.

Men hvordan ser befrielsesteologer som Leonardo Boff og Gustavo Gutiérrez egentlig på hvad Bibelen har at sige om spørgsmålet?

Befrielsesteologerne og Bibelen

„Budskabet om frigørelse udgør en vigtig del af Bibelen,“ siger den sydkoreanske katolske præst Augustine Ham Sei Ung. Gustavo Gutiérrez uddyber det og siger at „historien . . . må læses på ny, set med de fattiges øjne“.

Befrielsesteologerne hævder at visse beretninger i Bibelen, såsom „Israels frigørelse“, er politiske aktioner. „Gud . . . åbenbarer sig gennem . . . ’de fattige’ og ’de dårligst stillede’,“ siger Gutiérrez. „Hvis kirken ønsker at være trofast mod . . . Gud . . ., må den bevidstgøres nedefra, blandt denne verdens fattige.“ De ræsonnerer at „Guds kærlighed til sit folk“ også i dag „kan blive politisk manifesteret“ på denne måde.

Hvilket forhold består der ifølge befrielsesteologerne mellem Bibelen og politik? Leonardo Boff har til Vågn op! udtalt at „Bibelen ikke har til opgave at inspirere til politiske metoder eller alternativer, men snarere at tjene som inspirationskilde når der skal findes frem til mere retfærdige forhold mennesker imellem“. Men hvad har det ført til når gejstligheden har involveret sig i sociale reformer?

Vold fører ofte død med sig. Man bør ikke glemme at gejstligheden i århundreder har haft en rigelig andel i verdenspolitikken. Den har støttet konger, diktatorer og herskende klasser som har underkuet de fattige. Som følge heraf er mange liv gået tabt.

En tilfredsstillende løsning?

Vore dages „frihedsbevægelser“ er ingen undtagelse. De har også ført til at mange har mistet livet. Som Gustavo Gutiérrez indrømmer: „Den pris man i dag må betale for at have gjort oprør mod den verdslige undertrykkelse, består i tiltagende hungersnød og udnyttelse, samt eksil og fængsling . . ., tortur og død.“

Ingen menneskelig teologi synes altså at kunne fjerne menneskehedens kvaler. Så længe der findes had og begær, vil der være behov for noget bedre. Men findes der en løsning på de fattiges problemer?

[Illustration på side 6]

’Det er yderst vigtigt at være blandt dem der gør modstand, dem der kæmper, dem der tror og håber.’ — Gustavo Gutiérrez

Et dilemma for oprigtige katolikker

I 1984 udsendte Vatikanet et direktiv der fordømte befrielsesteologien, og Leonardo Boff, en af de „mest kontroversielle“ katolske teologer, blev idømt et års „bodsstilhed“ — en straf der blev pålagt ham af kirken og som forbød ham på nogen måde at udbrede sin suspekte teologi på skrift eller i tale.

Men i 1986, en måned før ’året i stilhed’ var slut, fik Leonardo Boff tilstået amnesti. Instrucción Sobre Libertad Christiana y Liberación (Vejledning angående Kristen Frihed og Befrielse) blev derefter udsendt, hvoraf det fremgik at det er „fuldstændig retmæssigt at de der undertrykkes af de velhavende eller politisk indflydelsesrige, skrider ind med moralsk acceptable midler . . .“ „Væbnet kamp“ blev heri anerkendt som „en sidste udvej“. Betyder det at kirken korrigerede sig selv?

Ikke ifølge forfatteren til det nye direktiv, kardinal Joseph Ratzinger, præfekt for Vatikanets kongregation for troens doktrin. „Det første direktiv mister på ingen måde sin værdi,“ forsikrer han. „Det andet dokument er blot en fortsættelse.“ Men andre, deriblandt pressen, tyder det andet direktiv som „en ny holdning til ’befrielsesteologien’“. Hvorfor denne mangel på konsekvens?

Det omhyggelige ordvalg i den nye vejledning kan fortolkes på flere måder. For eksempel hedder det heri at „det ikke passer sig for kirkens præster at blande sig direkte i den politiske opbygning og organisering af samfundet“. Hertil bemærker bladet Newsweek skarpt: „En sådan formulering giver udspekulerede prælater et stort spillerum . . . at manøvrere i.“

I en rapport hedder det at ’praktisk taget enhver inden for kirken kan finde et eller andet han kan gå ind for’. En befrielsestilhænger som Gustavo Gutiérrez kan nu sige at „befrielsesteologien er et tidens tegn i Latinamerika, og det erkender kirken“, mens en konservativ katolik kan glæde sig over at kirken stadig „på det kraftigste modstår den marxistiske kollektivisme der underkender menneskets friheder“. Ikke desto mindre er adskillige af befrielsesteologiens begreber i modstrid med kirkens tradition og en stadig kilde til splid mellem katolikker.

Apostelen Paulus giver imidlertid sande kristne følgende råd: „Jeg formaner jer . . . at I alle skal være enige indbyrdes, og at der ikke må findes splittelser iblandt jer, . . . I skal være fuldt ud forenede i samme sind og samme overbevisning.“ Desuden rådes de til „at være enige, ved at have . . . samme sjæl, samme sind“. (1 Korinther 1:10; Filipperne 2:2)a Hvad mener du? Er katolikkerne enige?

[Fodnote]

[Illustrationer på side 7]

Er der enighed inden for den katolske kirke?

[Kildeangivelse]

Foto: FN

Befrielsesteologien, Bibelen, og dig

Bibelen er „inspireret af Gud og tjener til at oplyse os, til at paavise vore Vildfarelser, til at lære os at rette vore Fejl, kort sagt: til at opdage os i et helligt Levesæt“. — 2 Timoteus 3:16, Peter Schindler.

TROR du på dette? Hvad betyder mest for dig: At tilbede Gud på den måde han ønsker at blive tilbedt, eller at tilbede ham på den måde du selv mener er bedst? ’Det eneste rigtige er selvfølgelig at tilbede Gud på den måde han ønsker det,’ siger du måske. Men er du virkelig overbevist om at Guds måde at gøre tingene på er den bedste? Hvis du er, vil du kunne erklære dig enig i de ovennævnte ord af apostelen Paulus.

Ja, Gud har talt, og hans udtalelser kan læses i Bibelen. Vi vil derfor gerne opfordre dig til at betragte befrielsesteologien i lyset af Bibelen. Er befrielsesteologien virkelig grundlagt på Bibelen?

’I er ikke af verden’

Jesus sagde ved en lejlighed til sine disciple: ’I er ikke af verden.’ Samme aften, det var aftenen før hans død, sagde han i en bøn til sin Fader: „Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ Umiddelbart efter gentog han: „De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ — Johannes 15:19; 17:14, 16.a

De fleste af kristenhedens trossamfund gør sig ingen bestræbelser for at holde sig adskilt fra verden. Uanset hvor man vender blikket hen — det være sig mod Amerika, Asien, Europa eller Afrika — bemærker man det samme. Man kan finde præster af enhver religiøs afskygning i den politiske arena. Men en sådan indblanding i verdslig politik er blot ét af de områder hvor de kommer i konflikt med Guds ord.

Kan vold retfærdiggøres?

Befrielsesteologerne mener at vold kan retfærdiggøres når blot den anvendes for at hjælpe de fattige. Selv Vatikanet fremholder nu officielt at vold kan retfærdiggøres som „en sidste udvej“. I et brev til samtlige biskopper i Brasilien har pave Johannes Paul II erklæret: „Befrielsesteologien er ikke blot betimelig men også nødvendig og anvendelig i Latinamerika.“ Finder dette støtte i Bibelen?

Da Jesus Kristus befandt sig på jorden lod han sig ikke engagere i verdens sociale bevægelser. Tværtimod irettesatte han Peter da han greb til sværd for at forsvare Guds søn, og sagde: „Stik dit sværd i skeden igen; thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd.“ — Mattæus 26:52.

Men hvordan skal man så betragte de krige som det gamle Israel udkæmpede? Ifølge Bibelen havde israelitterne ikke kendt til krigsførelse før de blev udfriet fra Ægypten. (2 Mosebog 13:17, 18) Da den tid kom, foregik det under Guds ledelse. Jehova pålagde imidlertid strengt Israels folk at de kun måtte erobre det land som han havde lovet deres forfædre. — 1 Mosebog 17:7, 8; 5 Mosebog 2:5, 9, 19.

Skønt kristne ikke deltager i bogstavelige krige mod kød og blod, er de ikke desto mindre inddraget i en form for krig — en åndelig kamp. Som apostelen Paulus klart udtrykker det: „Den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod . . . ondskabens åndemagter i himmelrummet.“ — Efeserne 6:12.

Hvordan bærer kristenhedens præsteskab sig ad med at retfærdiggøre den militære voldsanvendelse vi er vidne til i vor tid?

Guds ord på tredjepladsen!

Befrielsesteologen Gustavo Gutiérrez har til Vågn op! udtalt at en lære, som for eksempel befrielsesteologien, opstår fordi ’det kristne samfund erkender og accepterer den’. Populære holdninger og menneskers visdom sættes altså højere end Guds ord. Mener du at dette er korrekt?

Carlos D. var nidkær katolik og havde gået 11 år på et katolsk seminarium. „Jeg havde viet mit liv til at tjene Gud, med det . . . mål at blive en god præst,“ fortæller Carlos. Men som årene gik var der noget der bekymrede ham.

’Jeg opdagede blandt andet,’ fortæller han, ’at Bibelen blev skubbet i baggrunden. Kirkefædrenes tradition kom i første række. Dernæst kom pavens autoritet når han talte ex cathedra, og til sidst — på tredjepladsen — kom Bibelen.’b

Efter at Carlos havde forladt den katolske kirke brugte han adskillige år på at lede efter sandheden i flere andre religioner. Men han fandt ikke hvad han søgte og blev derfor ateist — indtil han blev kontaktet af Jehovas vidner og tog imod et hjemmebibelstudium. Carlos er nu selv et indviet Jehovas vidne.

Maria V. var også aktiv katolik. „Jeg gik til messe næsten hver eneste dag,“ fortæller hun. „Jeg var også med i en gruppe der hed La Acción Católica de Señoritas [Katolsk Aktion for Unge Kvinder].“ I flere år underviste Maria desuden i katekismus. Men hvori bestod den oplæring hun selv modtog? ’Hver lørdag holdt præsten foredrag om Platons og andre filosoffers tanker. De fleste af os forstod ikke det mindste af hvad vi hørte. Jeg var klar over at der var et eller andet galt. Det jeg hørte tilfredsstillede ikke mit åndelige behov.’ Men så indtraf der en ændring i hendes liv. Hvordan?

„Min ven modtog regelmæssigt bladet Vågn op! som jeg fik at læse efter ham.“ Maria fik også bogen Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis, som hun gav sig til at læse for sig selv. „Nu begyndte jeg for alvor at forstå Bibelen — det var som om et slør blev fjernet fra mine øjne.“

Både Maria og hendes ven indviede sig til Jehova og blev derefter gift. I stedet for at undervise i katekismus, leder Maria nu 12 hjemmebibelstudier med andre der også er interesseret i at lære sandheden ud fra Bibelen at kende.

Kundskaben fra Guds ord har også hjulpet mange oprigtige mennesker der kommer fra et fattigt miljø.

Bibelens løsning — Guds rige

I en af de mest kendte bønner der nogen sinde er blevet fremholdt, pegede Jesus Kristus på menneskehedens eneste håb for at få bedre forhold i verden. „Vor Fader, du som er i Himlene!“ bad han, „helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Kursiveret af os.) — Mattæus 6:9, 10.

Hvordan stiller du dig? Foretrækker du Guds styre, eller menneskers? Dette er et spørgsmål som alle må tage stilling til. I betragtning af de nuværende verdensforhold er du måske også af den mening at vi har behov for noget andet og mere end det mennesker har været i stand til at udrette. Men hvad kan Guds rige udrette for verdens fattige i dag?

Rafael R. kommer fra en fattig familie med ni børn. „Jeg gik ud af skolen efter første klasse for at arbejde så jeg kunne hjælpe min familie med at skaffe til dagen og vejen,“ fortæller han. „Når der var blevet høstet i vores landsby, gik jeg ud på markerne for at samle det der var blevet tilovers så vi kunne få noget at spise.“

Femten år gammel blev Rafael imidlertid slave af en dyr og nedværdigende vane. Han begyndte at bruge den smule han tjente, på alkohol. „Jeg husker at jeg endog ved to lejligheder begik overfald for at skaffe penge til drikkevarer.“

Med tiden blev Rafael gift og fik ti børn som han skulle forsørge. Men hans drikkeri tog til. Hans kone, Carmen, fortæller: „Materielt set havde vi absolut intet. Jeg forsøgte at tjene nogle penge ved at vaske tøj for andre, for at kunne sætte mad på bordet. Vores morgenmad og middagsmad bestod som regel af en kop te og et stykke brød. Til aftensmad fik vi kun en smule suppe og måske nogle kartofler eller squash. Vi var så heldige at vi også en gang imellem fik kød, til tider én gang om ugen.“ Rafaels drikkeri gik altså også ud over andre. Var der noget som helst håb for denne familie?

„Ja, bestemt,“ siger Carmen, „men det var først da vi begyndte at studere Bibelen med Jehovas vidner at min mand begyndte at ændre sig. Vi lærte håbet om Riget at kende — at Jehova inden længe vil rense jorden for fattigdom og undertrykkelse. Mine bønner til Gud var endelig blevet besvaret!“ Rafael holdt op med sit drikkeri og begyndte at sætte Guds riges interesser først i sit liv. Kundskaben ud fra Bibelen har hjulpet ham til at iføre sig „den nye personlighed“. (Efeserne 4:22-24, NV) Som følge heraf befinder han og hans familie sig ikke længere i den yderste armod. Rafael siger: „Vi er måske ikke velhavende og vi har heller ikke eget hus, men vi har til livets opretholdelse, og vi er lykkelige.“

Den kristne oplæring kan også medvirke til at man udvikler evner der ellers har ligget skjult. Eftersom Rafael kun havde gået kort tid i skole, kunne han knap nok læse og skrive. Men ved at overvære og deltage i de kristne møder blev han ikke alene dygtig til at læse og skrive, han holder også foredrag i sin menighed og leder et regelmæssigt bibelstudium med sin familie. Og det er ikke alt.

Rafael og hans familie har også oplevet andre fordele ved at sætte Rigets interesser først i livet. „Da min mand blev syg på grund af sine tidligere drikkevaner,“ fortæller Carmen, „oplevede vi menighedens kærlige støtte.“ Hvilken form for støtte var der tale om? Carmen forklarer: „Brødrene og søstrene hjalp os både åndeligt og materielt.“ Ja, inden for Jehovas folks verdensomspændende brodersamfund er der kærlig hjælp at få gennem menighedsordningen.

Bibelen fremholder altså et håb for fattige som også har praktisk betydning her og nu. Ved en lejlighed sagde Jesus: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.“ (Mattæus 6:33) Og som det fremgår af Rafaels tilfælde er dette ikke blot forbundet med materielle fordele.

Kan nøjagtig kundskab ud fra Bibelen også hjælpe dig?

Det berører også dig

Apostelen Paulus gav ved en lejlighed følgende opfordring til de sande kristne på hans tid: „Jer selv skal I ransage, om I er i troen; jer selv skal I prøve!“ (2 Korinther 13:5) Og engang da Jesus talte til sin Fader, sagde han: „Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.

Er din tro bygget på kendskab til „den eneste sande Gud“? Kan du sammenlignes med de folk i Berøa der i Bibelen omtales som „mere retsindige“? „De tog imod ordet med al god vilje og granskede daglig skrifterne, om dette forholdt sig således.“ — Apostelgerninger 17:11.

Har du den samme indstilling til Guds ord? Studerer du regelmæssigt Bibelen? Det er den eneste måde hvorpå du kan finde ud af „hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne“. (Romerne 12:2) Foruden at Bibelen indeholder Guds løfte om at han vil fjerne fattigdom, undertrykkelse og internationale stridigheder, lover den også at han vil „tørre hver tåre af [vore] øjne“, og der „ingen død [skal] være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine“. (Åbenbaringen 21:4) Dette vil medføre sand frigørelse!

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 9]

„Jeg havde viet mit liv til at tjene Gud, med det . . . mål at blive en god præst“ — Carlos

„Nu begyndte jeg for alvor at forstå Bibelen — det var som om et slør blev fjernet fra mine øjne“ — Maria

[Illustration på side 10]

’Vi er måske ikke velhavende, men vi har til livets opretholdelse, og vi er lykkelige’ — Rafael.