Vi betragter verden
En australsk bibel
Som en del af festlighederne i forbindelse med tohundredåret for Englands kolonisering af Australien har Australiens bibelselskab udgivet „en helt igennem australsk bibel“. Teksten er taget fra Today’s English Version (Good News Bible), men stavemåde, mål- og vægtenheder, samt visse udtryk, er australske. Bibelens illustrationer har også et australsk præg. Jesu død på marterpælen gengives for eksempel i en stil den australske urbefolkning er kendt for. Også omslagsillustrationen appellerer til australierne, der som bekendt holder af de store vidder: den viser jubilæumsårets logo og et gummitræ på baggrund af en solnedgang.
Bibelen på vers
„Inden for forlagsverdenen er bibeludgivelse et af de sværeste markeder at komme ind på,“ skriver avisen The Wall Street Journal. „Da der hvert år udgives mere end 100 millioner bibler, er det noget af en udfordring at lave en oversættelse der skiller sig ud fra mængden.“ George N. Kayatta tog imidlertid denne udfordring op og besluttede sig til at skrive hele Bibelen på vers. Det tog ham 11 år at fuldføre den. Men nu står Kayatta over for en endnu større udfordring: At finde et forlag som vil udgive den.
Tamtam blandt dyr
Man har længe vidst at pattedyr kommunikerer med hinanden ved hjælp af deres stemmer og ved hjælp af duftkirtler. Men først for nylig har man fundet ud af at nogle dyr også meddeler sig til hinanden ved at stampe i jorden med fødderne. Pierre Bridelance, der er forsker for Paris’ Naturhistoriske Museum, forklarer i den franske avis Le Figaro at ørkengnavere med bestemte mellemrum stamper rytmisk i jorden når de skal markere at et bo er optaget. I ørkener hvor gnaverne er spredt over meget store områder, er en sådan lavfrekvent kommunikation yderst effektiv.
Mikrobølgefly
Førerløse fly der drives af mikrobølger og som derfor ikke har tunge brændstoftanke, er nu en realitet. Et sådant fly gik første gang på vingerne i 20 minutter den 17. september 1987 i Canada, og siden har det været i luften adskillige gange. Hvordan virker det? Elektrisk energi fra generatorer på jorden omdannes til mikrobølger og opsendes ved hjælp af en parabolantenne. Receptorer på flyet omdanner mikrobølgerne til elektricitet der driver flyets motor. Endemålet er et fly der kan blive i luften i måneder ad gangen og gå op til 20 kilometers højde. De mulige anvendelsesområder er videnskabelig forskning, overvågning og transmission af telefonsamtaler. Nogle har imidlertid udtrykt bekymring i forbindelse med de miljømæssige problemer som store mikrobølgesendere kan forårsage.
En universel koncertsal
I Tokyo har man konstrueret et lydstudie hvori det er muligt at høre hvordan et bestemt orkester ville lyde i verdens største koncertsale. Lyden genskabes af 24 højttalere som er forbundet med en datamat hvori data om hver sals dimensioner, byggematerialer og lydabsorberende egenskaber er indprogrammeret. „Ved beregning af koncertsalens dimensioner og ekkoet fra vægge og lofter kan man i dette lydstudie simulere salens akustik fra 800 forskellige vinkler,“ skriver avisen Mainichi Daily News. Foruden de berømte koncertsale i Tokyo og Osaka er systemet programmeret for Musikvereinsaal i Wien, Stadtkasino i Basel, Concertgebouw i Amsterdam og Boston Symphony Hall. Selv akustikken i koncertsale der ikke længere eksisterer, kan genskabes. Lydstudiet er udviklet med det formål at bedømme akustikken i koncertsale før man bygger dem.
Golfkrigens ofre
Krigen mellem Iran og Irak har nu varet længere end den anden verdenskrig, og de to krigsførende islamiske nabolande er stadig fastlåste i den syv år lange konflikt. Hvad får denne krig til at fortsætte år efter år? Work in Progress, et nyhedsbrev fra De Forenede Nationers Universitet i Tokyo, anfører at talrige lande har været ivrige efter at forsyne krigen med brændstof i form af våben. Som følge deraf, hedder det i nyhedsbrevet, ’anvender irakerne sovjetiske MIG-jagere bevæbnet med franske Exocet-missiler, mens iranerne benytter amerikanske F-5-jagere og britiske Chieftain-kampvogne’. Demos, en publikation fra et demografisk institut i Holland, anslår at der indtil nu er faldet mellem 330.000 og 600.000 mennesker som ofre for krigen — hvilket svarer til et gennemsnit på mellem 125 og 225 dræbte om dagen.
„Sundhedspas“
„Et ’sundhedspas’ vil [i 1988] blive udstedt til Sovjetunionens 280 millioner indbyggere som en del af en kampagne til forbedring af landets problemfyldte sundhedsvæsen,“ skriver den canadiske avis Toronto Star. „Passet“, der er i lommeformat, vil oplyse om bærerens sygdomshistorie, med „data lige fra blodtype og blodtryk til oplysninger om et eventuelt medicinforbrug ved en kronisk sygdom“. Sovjetunionens vicesundhedsminister Alexei Moskvichev omtalte dette pas som det første skridt mod det han kaldte „verdens største program til forebyggelse og behandling af sygdomme“. Han sagde: „Det vil uvilkårligt få en til at reflektere over sin livsform når man går rundt med et pas med oplysninger om ens helbred.“
Bark gør leg sikker
Vestberlinske forskere foreslår at man på legepladser bruger barkaffald i stedet for sand. De hævder at barkaffaldet, som bliver tilovers ved træbearbejdning, tager bedre af for stødet fra et faldende legeme end sand, der blot forskubber sig når det udsættes for tryk. Forsøg har vist at „et barklag på 10 centimeter tager bedre af for stødet end det lag sand på 20 centimeter som loven kræver skal ligge på legepladser,“ oplyser den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung.
’Skudsekund’
Du har måske ikke lagt mærke til det, men 1987 var faktisk længere end et normalt år på 365 dage. Mens et år normalt varer 31.536.000 sekunder, varede 1987 31.536.001 sekund. Hvorfor? „Verdens tidtagere var ved en international overenskomst blevet enige om at indskyde et ’skudsekund’ mellem 1987 og 1988 for at de officielle atomure fortsat kan passe med jordens uregelmæssige men langsomt aftagende rotation,“ skriver avisen The New York Times. Jordens rotation aftager gennemsnitlig med omkring en tusindedel sekund om dagen, hvilket gør det nødvendigt med få års mellemrum at indskyde et ekstra sekund for igen at få urene til at passe. „Et sekund,“ siger dr. Dennis McCarthy, der er astronom ved det amerikanske flådeobservatorium, „er relativ lang tid. Et fly der styres ved hjælp af instrumenter vil for eksempel ramme over 300 meter ved siden af landingsbanen hvis der mangler et sekund.“
Trafikproblemer
„Hvis man sidder fast i trafikken i 20 minutter hver arbejdsdag — 10 minutter til og 10 minutter fra arbejdet — og bliver i arbejde i 45 år,“ skriver tidsskriftet U.S.News & World Report, „vil man til sidst have brugt næsten to hele arbejdsår på at vente i trafikpropper.“ Millioner af mennesker verden over sidder hver dag fast i trafikken, og situationen bliver værre og værre. Faktorer som mindre familieenheder med flere udearbejdende medlemmer, husholdninger med to eller flere biler, modstand mod at køre flere i samme bil, vore dages livsstil, ønsket om personlig mobilitet, og dårlig trafikplanlægning er med til at forværre problemet. Nogle bilister bruger tiden til at læse, lytte til bånd eller endog til at barbere sig. Alligevel giver det stress trafikpropperne medfører, ofte fysiske lidelser som mavesår, nakkesmerter og forhøjet blodtryk. Flere og flere bilister bliver også uvenlige — og endog voldelige — over for andre bilister.