Side 2

Sunde og raske mennesker i alle aldre kan blive smittet med AIDS, en forfærdelig sygdom der nu har bredt sig til hele verden. I nogle lande er AIDS endda det største helbredsproblem blandt unge voksne.

AIDS (erhvervet immundefekt-syndrom) skyldes et virus der ødelægger legemets immunforsvar, så det ikke kan bekæmpe infektioner.

Hvor udbredt er AIDS nu? Hvorfor er AIDS blevet så stort et problem? Kan man beskytte sig mod AIDS?

AIDS — En global pest

NOGLE lægelige eksperter betragter AIDS som en global katastrofe. „AIDS er en katastrofe af verdensomspændende omfang for sundheden,“ har dr. med. Halfdan Mahler, den danske forhenværende generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), sagt ifølge Jyllands-Posten. „Jeg kender ingen større dræber end AIDS.“

Han fortsætter: „Vi står nøgne over for en epidemi så dødelig som nogen tidligere. . . . Alt, der vedrører AIDS, er blevet værre og værre, og vi har alle undervurderet det.“ En mikrobiolog, dr. William O’Connor, siger: „Det er sandsynligvis den værste pest verden nogen sinde har været ramt af.“

Antallet af dødsofre stiger for hvert år der går, og snart vil det givetvis være mangedoblet. Og dette vil være tilfældet, om så ingen fra nu af blev smittet med AIDS-virus. Hvorfor? Fordi mange allerede er blevet smittet, og viruset bliver i kroppen livet igennem.

Hvor mange er smittet på nuværende tidspunkt? Ti millioner i hele verden, mener nogle. WHO har ifølge Politiken for den 25. april 1987 anslået at „50 til 100 millioner mennesker [vil] være smittede“ i begyndelsen af 1990’erne.

Dette skøn er baseret på udviklingen i Afrika, Europa og Nordamerika, men AIDS er nu også konstateret i Latinamerika og Asien. Politiken skriver videre: „Hvis AIDS spreder sig til Asien og det latinamerikanske område, vil de 50-100 millioner tilfælde . . . være meget lavt sat.“ Selv hvis disse tal viser sig at være overdrevne, kan man ikke se bort fra at millioner af mennesker allerede er smittet, og at andre millioner vil blive det inden for de nærmeste år.

Dertil kommer at kun en lille del af dem der nu er smittebærere, er klar over det. Tilsyneladende er de sunde og raske, men de kan smitte andre med AIDS. Derfor er der ingen tvivl om at antallet af AIDS-smittede vil blive langt højere end det er i dag.

De Forenede Staters medicinaldirektør, C. E. Koop, har sagt: „Ingen anden sygdom har på samme tid været så mystisk, så dødbringende og så vanskelig at behandle eller at udvikle en vaccine imod.“ Han fortsætter: „Endnu har vi hverken en kur eller en vaccine — og vi vil sandsynligvis ikke have en vaccine til rådighed for offentligheden før udgangen af dette århundrede. Tag ikke fejl: AIDS er dødbringende, og den breder sig.“ Ved en anden lejlighed har dr. Koop sagt: „Jeg har været læge i næsten 50 år, og jeg har aldrig før oplevet en trussel som AIDS.“

AIDS — Hvor mange vil dø?

DA MAN i 1981 første gang beskrev AIDS, anslog lægerne at kun 5-10 procent af dem der havde viruset i kroppen ville få selve sygdommen og dø. Men det viste sig at AIDS har en lang inkubationstid. Der kan gå fem år eller mere før symptomerne viser sig.

Nu da man har fulgt sygdommen gennem otte år, anslår nogle at mindst 40-50 procent af dem der er smittet med AIDS-viruset vil udvikle sygdommen og dø af den. I rapporten AIDS og Den Tredje Verden hedder det: „Ifølge en computerberegning vil 50% af HIV-bærerne udvikle AIDS inden for 5 år, og 75% vil udvikle sygdommen inden for 7 år.“ („HIV“ er en forkortelse for „Human immundefekt virus“, AIDS-virus.)

Der siges videre i publikationen: „Mange medicinske eksperter, og de fleste virologer, mener nu at antallet af dødsofre blandt HIV-bærerne vil komme tæt på 100%. . . . Den antagelse at de alle vil dø er dels baseret på et studium af selve HIV-viruset, dels på den kendsgerning at sygdommen for hvert år udvikles hos flere og flere af dem der tre, fire eller fem år tidligere er blevet smittet med viruset.“ Dette er naturligvis kun en antagelse. Tiden vil vise om den har rod i virkeligheden.

Dr. Anthony Fauci, der er forsker ved De Forenede Staters nationale sundhedsinstitutter, har bemærket at cirka 90 procent af dem der har dannet antistoffer mod HIV-virus, inden for fem år vil vise symptomer på beskadigelse af immunforsvaret.

Selv om det skulle vise sig at „kun“ halvdelen af de 50-100 millioner mennesker som ifølge beregningerne om få år vil være smittet med AIDS-virus, vil dø, betyder det millioner af dødsfald hvert år i en periode. Nogle har anslået at antallet af dødsofre alene i Afrika vil overstige ti millioner.

Sammenlignes med krig

Når man betragter antallet af dødsofre, de økonomiske omkostninger og de øvrige samfundstab, kan konsekvenserne af AIDS sammenlignes med følgerne af en større krig.

I EF-landene har man for eksempel konstateret godt 11.000 tilfælde af AIDS. Tallet steg med 20 procent alene i dette års første kvartal, og fortsætter denne stigningstakt vil 56.000 være ramt af AIDS ved udgangen af 1989. WHO skønner imidlertid at mellem 300.000 og 800.000 andre er smittebærere. I Danmark var der den 1. juni registreret 286 tilfælde af AIDS, men det menes at mellem 5000 og 10.000 danskere er smittet med HIV-virus, skrev Politiken den 7. juli i år.

Indtil nu har cirka 40.000 amerikanere mistet livet som følge af AIDS. I nogle højrisikogrupper er stigningstakten mindsket, og den frygtede eksplosion af AIDS blandt heteroseksuelle er ikke indtruffet. Alligevel vil antallet af dødsofre fortsat være meget højt. USA’s center for sygdomskontrol i Atlanta har anslået at der i slutningen af 1991 vil være over 200.000 amerikanere der er døde af AIDS. Det ventes at over 50.000 vil dø af sygdommen alene i 1991, og ved udgangen af 1992 — om kun fire år — vil AIDS have kostet flere amerikanere livet end Den Første Verdenskrig, Koreakrigen og Vietnamkrigen tilsammen.

Tidsskriftet The Futurist skriver: „Ved årtusindskiftet er flere måske døde af AIDS end der er omkommet i alle vore [nationernes] krige.“

De beregnede omkostninger er overvældende. Her i Danmark regner man med 800.000 kroner til undersøgelser og behandling af hver patient. I 1997 vil de samlede udgifter beløbe sig til knap 45 milliarder, skrev Berlingske Tidende den 31. marts 1987. Nogle frygter at de store udgifter og de mange patienter vil betyde at sundhedsvæsenet lammes.

AIDS i Afrika

I Afrika har få krige, om overhovedet nogen, berøvet så mange mennesker livet som AIDS nu gør. „AIDS spredes med frygtelig hast i Afrika,“ skriver Politiken. „Lederen af et AIDS-kontrolprogram i Uganda siger: ’Medmindre udviklingen vender, vil hver anden voksen i dette land være HIV-positiv i år 2000.’ Næsten halvdelen af AIDS-patienterne i Afrika er kvinder i den fødedygtige alder. Hver femte AIDS-patient i Rwanda er et barn. I Zambia vil der i år blive født 6000 børn med AIDS. Af 800 prostituerede der blev testet i Nairobi, var 9 ud af 10 smittet med HIV. Og disse kvinder har gennemsnitlig 1000 kunder om året.“

„Hvis vi ikke gør noget, vil kontinentet dø,“ siger den belgiske ekspert Pieter Piot. Jonathan Mann, der er leder af WHO’s kampagne mod AIDS, udtaler: „Alternativet er at afskrive Afrika, og lade som om det befandt sig på en anden planet. Men epidemien kan ikke standses i ét land før den også er standset alle andre steder.“

Mange lægelige eksperter er bange for at en verdensomspændende AIDS-katastrofe allerede er en realitet. FN’s generalsekretær, Javier Pérez de Cuéllar, har kaldt det ’en global konflikt der truer os med alle krigens konsekvenser’.

I nogle henseender er AIDS værre end krig: Der er ingen ’våbenstilstand’ i syne, stadig flere omkommer, og de ’sårede’ bliver ikke raske.

[Tekstcitat på side 5]

’Mange mener nu at antallet af dødsofre blandt HIV-bærerne vil komme tæt på 100 procent’

[Tekstcitat på side 5]

„Ved årtusindskiftet er flere måske døde af AIDS end der er omkommet i alle vore krige“

Hvorfor er AIDS så farlig?

HVIS man skal kunne beskytte sig mod AIDS må man vide hvorfor sygdommen er så farlig. Hvad er det der gør AIDS-virus så meget vanskeligere at behandle end andre virus?

Virus er de mindste sygdomsfremkaldende organismer der findes — de er langt mindre end bakterier. Influenza, polio og forkølelse fremkaldes af forskellige virus. Et virus kan trænge ind i en celle og dræbe den straks eller ’hvile’ i den for en tid. Når et menneske er blevet smittet med AIDS-virus kan der gå fem år eller mere før symptomerne viser sig.

Hvorfor så farlig?

Det der gør AIDS-viruset så dødbringende er at det angriber og beskadiger legemets celler, deriblandt de hvide blodlegemer (kaldet T-4-lymfocytter) som er legemets vigtigste forsvar mod sygdom.

Når disse hvide blodlegemer ødelægges af AIDS-virus bryder legemets immunforsvar sammen. Patienten er derfor et let offer for såkaldt opportunistiske infektioner der normalt ikke er livstruende, men som i det øjeblik immunforsvaret er svækket kan rase uhæmmet til patienten er død. Disse infektioner omfatter andre virus, parasitter, bakterier, svampe og forskellige former for kræft.

En AIDS-patient kan have flere infektioner på én gang.

Blandt de første symptomer på AIDS kan nævnes: vedvarende, uforklarlig træthed; kirtler der er hævede i månedsvis; vedvarende feber eller nattesved; langvarig diarré; et uforklarligt vægttab; blivende, misfarvede pletter på hud eller slimhinder; vedvarende, uforklarlig hoste; en tyk, hvidlig belægning på tungen eller i halsen; en tilbøjelighed til blå mærker, og uforklarlige blødninger. Disse tidlige symptomer kaldes ofte „det AIDS-forbundne kompleks“.

Når AIDS er fuldt udviklet, vil patienten blive ramt af dødbringende sygdomme. Blandt de almindeligste er lungeinfektioner der forårsages af en snyltende bakterie (Pneumocystis carinii), og Kaposis sarkom, en form for hudkræft der også angriber de indre organer. Desuden kan AIDS-viruset angribe hjernen og forårsage lammelse, blindhed, sløvsind og til sidst død. Dr. Richard T. Johnson, der er professor i neurologi, har sagt: „HIV [AIDS-virus] har angrebet hjernen hos mindst én million mennesker i USA.“

Fuldt udviklet AIDS ledsages af smerter og et stort vægttab. Patienten bliver svagere og svagere indtil døden indtræder. I de afrikanske lande kaldes AIDS „slankesygen . . . fordi et af symptomerne er, at de syge hurtigt taber sig,“ oplyste Jyllands-Posten den 6. oktober 1986. Der kan gå mindre end et år fra sygdommen bryder ud til patienten dør, men der kan også gå flere år.

Et sejlivet virus

Endnu en faktor gør AIDS–viruset mere dødbringende end andre virus. Det har en indbygget overlevelsesmekanisme der ikke findes hos andre virus.

Et influenzavirus overlever for eksempel normalt kun nogle få dage eller en uge hos et menneske, og legemet danner antistoffer så man ikke bliver smittet endnu en gang med samme virus. Når en epidemi har haft sit forløb, forsvinder den. „Den spanske syge“, influenzaepidemien der hærgede verden i 1918, varede kun det ene år. Gul feber-virus er afhængigt af myg, hvis antal svinger efter årstiden. Kopper kan også hurtigt rase ud hos en modtagelig gruppe, og derefter forsvinde.

Men AIDS-viruset antages at være sejlivet. Hvis det først er trængt ind i legemet forsvinder det ikke af sig selv, men bliver der sandsynligvis til patienten dør. Legemet kan ikke bekæmpe AIDS og kan derfor heller ikke opbygge immunitet mod sygdommen.

Desuden har AIDS-viruset vist betydelig variation i sin genetiske sammensætning, hvilket gør det endnu vanskeligere at udvikle en vaccine. Og virus muterer som regel, det vil sige ændrer karakter. Der findes for eksempel mange forskellige former for influenza- og forkølelsesvirus. Man har allerede konstateret en anden type AIDS-virus i Afrika og andre steder. Måske vil det være nødvendigt at fremstille en vaccine specielt til hver type.

Men hvorfor er AIDS blevet så udbredt? Kan nogle af vore adfærdsmønstre have banet vej for AIDS?

[Ramme på side 7]

FAKTORER DER BANER VEJ FOR AIDS

Ifølge det engelske lægetidsskrift The Lancet er der på verdensplan over 300 millioner årligt der bliver smittet med kønssygdomme som gonorré, syfilis, herpes og chlamydia. Disse sygdomme svækker kroppen og kan måske gøre patienten mere modtagelig for AIDS-virus. Også stofmisbrug kan svække legemets modstandskraft mod AIDS.

Mennesker i udviklingslandene har desuden nedsat modstandskraft mod AIDS på grund af dårlig ernæring der skyldes fattigdom, og et mangelfuldt sundhedsvæsen. Flere hundrede millioner i disse lande har i forvejen et svagt helbred, og er derfor lette ofre for AIDS-viruset.

[Illustration på side 7]

De hvide blodlegemer forsvarer normalt legemet mod indtrængende fjender

Hvorfor er AIDS blevet så udbredt?

HVORFOR er AIDS blevet så udbredt? Man ved ikke præcis hvordan, hvornår eller hvor sygdommen er opstået, men der er et vist mønster i den måde den har spredt sig på. I Europa og De Forenede Stater er den for eksempel hovedsagelig blevet spredt gennem homoseksuelle forbindelser. Da man blev opmærksom på sygdommen fandtes den så godt som kun blandt homoseksuelle (og biseksuelle) mænd. I januar 1987 beregnede man at 74 procent af de AIDS-ramte i Europa tilhørte denne gruppe.

Den næste gruppe sygdommen viste sig blandt, var stiknarkomanerne. Efter nogle få år tilhørte 15 procent af patienterne denne gruppe, og „i øjeblikket sker den største stigning af AIDS-ramte netop blandt stiknarkomaner, hvilket betegnes som ’en betydelig fare’ for den heteroseksuelle befolkning,“ skrev Politiken den 31. maj i år. Nogle steder har hver anden stiknarkoman AIDS.

Mindst halvdelen af de homoseksuelle mænd i San Francisco er smittet med AIDS-viruset, og mange er allerede døde. En langsigtet undersøgelse blandt de homoseksuelle i byen har vist at 78 procent af dem der 7 år tidligere var blevet fundet HIV-positive, nu havde AIDS, begyndende symptomer på AIDS, eller et svækket immunforsvar. Procenten af nye tilfælde blandt de homoseksuelle er dog faldende, men man kan så godt som intet gøre for dem der allerede er blevet smittet.

Haiti har ofte været nævnt i forbindelse med AIDS. Herom har Los Angeles Times skrevet: „Nye oplysninger synes at vise at AIDS-viruset fortrinsvis er blevet indført på De Caraibiske Øer gennem homoseksuel kontakt mellem øboere og amerikanere.“

Hvorfor netop de homoseksuelle?

Hvorfor er de homoseksuelle i så stor fare for at få AIDS? Det skyldes deres seksuelle adfærdsmønster. AIDS kan spredes ved oralt samleje, men det er som regel ved analt samleje at smitten spredes i homoseksuelle kredse.

Menneskets endetarm er beregnet til udtømmelse af affaldsstoffer — ikke til brug ved samleje. Den er kun beklædt med et ganske tyndt lag epitelvæv, og analt samleje resulterer derfor ofte i rifter og blødninger. En homoseksuel mand kan let blive smittet med AIDS gennem partnerens inficerede sæd eller gennem sår på dennes mandlige lem. Gennem det beskadigede epitelvæv i endetarmen kan smitten desuden videreføres til andre partnere.

Dertil kommer at homoseksuelle ofte har mange partnere — flere hundrede, eller endda flere tusind — i løbet af deres levetid. En ung homoseksuel mand der smittede mange før han selv døde af AIDS, havde efter sigende i løbet af ti år været sammen med 2500 mænd. Hans arbejde ved et flyselskab havde givet ham mulighed for at rejse meget. En anden fortalte at han inden for tyve år havde haft cirka 5000 homoseksuelle kontakter. Det er indlysende at der er en overhængende risiko for at sådanne mennesker spreder AIDS.

Endnu en faktor der må tages i betragtning, er at andre sygdomme, for eksempel hepatitis, gonorré og herpes, er udbredte blandt homoseksuelle på grund af deres seksuelle adfærdsmønster. Disse sygdomme svækker legemet, og man mener at de kan gøre én mere modtagelig for AIDS.

Er homoseksualitet unaturligt?

Der er ingen tvivl om at homoseksualitet i høj grad har fremskyndet spredningen af AIDS. Disse handlinger strider mod menneskelegemets anatomi.

Homoseksualitet er ikke en acceptabel ’alternativ livsform’. Det er unaturligt, det strider mod den måde vi er skabt på. Bibelen omtaler homoseksualitet i forbindelse med nogle handlinger som skyldes „en sindstilstand [Gud] ikke synes om“, og siger: „Gud overgav dem til vanærende seksuelle lidenskaber, for både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige, og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd øvede hvad der er uanstændigt og pådrog sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjente.“ — Romerne 1:26-32.

I Guds lov til fortidens Israel siges der desuden: „Når en mand ligger hos en af mandkøn som man ligger hos en kvinde, har de begge gjort noget vederstyggeligt.“ — 3 Mosebog 20:13.

At homoseksualitet er unaturligt kan ses af den enkle kendsgerning at hvis alle var homoseksuelle ville hele menneskeheden uddø i løbet af én generation.

Vil det sige at AIDS er Guds straf over de homoseksuelle, som nogle mener? Nej, det siges der intet om i Bibelen. De homoseksuelle ’høster som de har sået’. (Galaterne 6:7) Guds ord indeholder dette princip: „De har selv handlet ødelæggende . . . fejlen er deres egen.“ — 5 Mosebog 32:5.

Også heteroseksuelle smittes

AIDS rammer dog ikke kun de homoseksuelle — den har spredt sig til heteroseksuelle mænd og kvinder. Dette er blandt andet sket ved at biseksuelle mænd der er blevet smittet gennem seksuelt samvær med andre mænd, har videregivet smitten til kvinder ved samleje.

Stiknarkomaner kan smitte hinanden med AIDS ved brug af fælles kanyler, og siden kan de smitte de mænd eller kvinder de har seksuelt samkvem med. Dertil kommer at en stor procentdel af de prostituerede mange steder har AIDS og smitter deres kunder.

I Afrika er AIDS meget udbredt blandt den heteroseksuelle befolkning, og cirka lige mange kvinder og mænd er smittede. I Europa, De Forenede Stater og andre steder spredes AIDS endnu ikke så hurtigt blandt heteroseksuelle som i Afrika, men antallet af tilfælde stiger også i denne gruppe. Flere og flere mænd og kvinder der hverken er homoseksuelle eller biseksuelle har AIDS og kan smitte andre. Information skrev den 9. juli 1987: „AIDS har sidste år [1986] overtaget kræftens rolle som den hyppigste dødsårsag for kvinder mellem 25 og 34 år i New York City.“ Og en stor del — nogle mener cirka halvdelen — af de børn der fødes af smittede kvinder, har selv sygdommen.

Eftersom alle principper angående kønsmoral er blevet udvandet inden for de seneste årtier er utugt og ægteskabsbrud desuden blevet noget ganske almindeligt. Mænd og kvinder har ofte mange forskellige seksualpartnere, og de der har AIDS kan smitte andre. Denne umoralske adfærd fordømmes imidlertid i Bibelen. — 1 Korinther 6:9, 10; Åbenbaringen 22:15.

Blod — endnu en smittekilde

En del af de AIDS-ramte er blevet smittet gennem blodtransfusioner. Den canadiske avis The Medical Post skriver: „Dr. Thomas Peterman, der er medicinsk epidemiolog ved AIDS-afdelingen af centeret for sygdomskontrol . . . har anslået at 12.000 amerikanere er blevet smittet med HIV [AIDS-virus] gennem transfusioner med inficeret blod mellem 1978 og 1984.“

Mange af disse patienter er nu døde eller døende. Flere amerikanske hospitaler har rådet dem der har fået blodtransfusioner før 1985 — det år man indførte screening af donorblod — til at blive testet for AIDS.

Ifølge undersøgelser foretaget af USA’s center for sygdomskontrol var de fleste af de 10.000 svære amerikanske bløderpatienter smittet med AIDS-virus allerede i begyndelsen af 1985. Også mellem 30 og 50 procent af de øvrige bløderpatienter var smittet. I Brasilien anslår man at over halvdelen af landets blødere er smittet med AIDS-virus.

Dr. Margaret Hilgartner fra New York Hospital — Cornell Medical Center siger: „En svær bløderpatient modtager blodbestanddele fra mellem 800.000 og 1 million forskellige mennesker om året. Før medicinalfirmaerne begyndte at varmebehandle blodprodukterne var smittefaren utrolig stor.“ Hun tilføjer: „Flere og flere unge blødere begår selvmord i vrede. De føler sig som syndebukke.“

Jonathan Goldsmith fra Nebraska Regional Hemophilia Center i Omaha siger at transfusionsmedicin „altid har været farlig fordi man har at gøre med et biologisk produkt. Men dette er det værste vi har oplevet. Lægerne er forfærdelig kede af det. Det har aldrig været vores hensigt at der skulle ske noget i denne her retning.“

En der har pådraget sig AIDS ved en blodtransfusion kan smitte sin ægtefælle gennem kønsligt samvær. Ved en undersøgelse blandt gifte mænd der havde fået AIDS ved blodtransfusion, viste det sig at der hos 14 procent af hustruerne også var konstateret smitte med AIDS-virus.

Det menes at cirka ti procent af de antistof-positive mænd og kvinder i Afrika er blevet smittet gennem inficeret blod eller gennem brug af inficerede kanyler, for eksempel ved vaccinationer. Eftersom nogle anslår at der er cirka fem millioner AIDS-ramte i Afrika, kan dette betyde at 500.000 af dem er blevet smittet gennem inficeret blod.

Hvad kan man gøre for at beskytte sig mod AIDS, i betragtning af hvor udbredt sygdommen er?

[Tekstcitat på side 10]

I Afrika er AIDS meget udbredt blandt heteroseksuelle

[Tekstcitat på side 10]

Cirka 10 procent af de AIDS-ramte i Afrika er blevet smittet gennem inficeret blod

[Illustrationer på side 9]

I begyndelsen blev AIDS fortrinsvis spredt af homoseksuelle og stiknarkomaner, men sygdommen er også blevet spredt ved blodtransfusioner

Sådan beskytter man sig mod AIDS

MANGE offentlige og private organisationer fører oplysningskampagner for at lære folk at beskytte sig mod AIDS. De råd der gives berører imidlertid sjældent den moralske side af sagen. Man appellerer ikke til folk om at lægge deres livsform om fordi den moralsk set er forkastelig.

Den amerikanske tv-kommentator Ted Koppel har i den forbindelse sagt til en afgangsklasse fra et universitet: „Vi har faktisk overbevist os selv om at slogans kan redde os. Sprøjt bare stoffer ind i årerne hvis I absolut vil, men brug en ren kanyle. Gå i seng med hvem I vil så tit I vil, men brug kondom. Nej! Svaret er nej. Ikke fordi det ikke er smart eller in, eller fordi I kan komme i fængsel eller dø på en AIDS-afdeling, men fordi det er forkert, fordi vi i 5000 år som rationelt tænkende mennesker . . . har søgt efter sandhed og moralske absolutter. Den rene sandhed er ikke et venligt klap på skulderen. Den er en ordentlig opsang. Det Moses kom ned fra Sinaj Bjerg med, var ikke De Ti Forslag.“

Sådan undgår man AIDS

AIDS-katastrofen kunne have været undgået. Som The New York Times Magazine udtrykker det: „Det er den første pest i menneskehedens historie hvis udvikling afhænger helt af vor forsætlige adfærd.“

Hvis man skal beskytte sig mod AIDS må man først og fremmest leve et moralsk rent liv. Det vil sige: Ingen seksuelle forhold uden for ægteskabet, og intet stofmisbrug. Det er nødvendigt at ændre adfærdsmønster, for som bladet Science News skriver: „Overførelsen af det virus som forårsager AIDS er tydeligt forbundet med en bestemt adfærd.“

Kun meget få af dem der lever et moralsk rent liv smittes med AIDS. Sandt nok kan man blive smittet hvis for eksempel ens ægtefælle lever umoralsk og pådrager sig AIDS, men det siger sig selv at en der mistænker sin ægtefælle for umoralitet eller stofmisbrug har ret til at beskytte sig mod at blive smittet. Ingen kan forlange at uskyldige mennesker så at sige skal begå selvmord.

Avisen Asahi Shimbun, der udkommer i Tokyo, citerer en embedsmand fra sundhedsvæsenet for denne udtalelse: „Hvis du fører en normal tilværelse, vil du ikke få AIDS. Så har du ingen grund til at være overdrevent bekymret. Men hvis du vil leve som det passer dig, må du selv bære risikoen for at det ender i selvmord.“ Shoko Nagaya, der er ansat i Japans sundhedsministerium, giver dette råd: „Kend din partner.“

Men er det overhovedet muligt at ’kende sin partner’ i denne principløse verden, hvor umoralitet er noget ganske normalt? Hvordan kan man vide sig sikker på at ens partner ikke har haft andre seksuelle forhold eller har taget stoffer, og derfor kan være smittet med AIDS?

Der er brug for en oplysningskampagne som tilskynder folk til at hade det der moralsk set er forkert. Og uanset hvilke ’fordomsfrie’ opfattelser der råder i denne verden, er det forkert at have seksuelle forhold før eller uden for ægteskabet, og at tage stoffer. Disse handlinger kan resultere i sygdom og en alt for tidlig død.

Er kondomer løsningen?

I ét land havde 93 procent af de adspurgte 18- og 19-årige unge haft umoralske seksuelle forhold. Kun 25 procent af mændene og 20 procent af kvinderne havde på noget tidspunkt brugt kondom. I et andet land viste en undersøgelse at homoseksuelle, antistof-positive mænd nøjedes med at nedskære antallet af partnere i løbet af et halvt år fra 12 til 5. Flertallet af dem følte sig trygge ved blot at bruge kondom noget oftere.

Men er man fuldstændig beskyttet hvis man bruger kondom? Det anslås at kondomer kun yder cirka 90 procents beskyttelse mod graviditet. Den canadiske avis The Financial Post skriver dog: „Jack Layton, der er chef for sundhedsstyrelsen i Toronto, mener at op til 30% af kondomerne svigter med hensyn til svangerskabsforebyggelse.“

I avisen The Daily Gleaner, der udkommer på Jamaica, har Beth Aub skrevet: „Kondomet er ikke mere sikkert i dag end det før har været. Faktisk er det mindre sikkert, for AIDS-viruset er meget mindre end en sædcelle og kan derfor lettere slippe igennem. Og mens kvinden kun kan blive gravid nogle få dage hver måned, kan hun blive smittet med AIDS når som helst hun går i seng med en smittet mand. Kondomet er ingen garanti mod AIDS.“ USA’s medicinaldirektør, C. E. Koop, har desuden understreget at kondomer svigter i ’ekstraordinært mange tilfælde’ når de benyttes af homoseksuelle.

Man er altså ikke fuldstændig beskyttet mod AIDS-smitte selv om man bruger kondom. Den bedste beskyttelse får man ved at følge Bibelens høje moralnormer.

Er blodforsyningen sikker?

Før man i 1985 begyndte at teste transfusionsblod blev i tusindvis (måske i hundredtusindvis, hvis vi medregner Afrika) af mennesker smittet med AIDS gennem inficeret blod. I nogle lande er tallet stadig meget højt. I en afrikansk rapport fra i år hedder det: „Næsten ét ud af 15 børn i Centralafrika der får blodtransfusion på grund af malariaforbundet anæmi, vil måske blive smittet med AIDS-virus, viser en ny undersøgelse. Transfusioner er nu den næststørste årsag til AIDS-smitte i området.“

I de vestlige lande hævdes det at blodforsyningen nu er så godt som AIDS-fri. Men kan man regne med det? Ved en screening testes donorblodet for antistoffer mod AIDS-virus. Men som avisen The Economist skriver: „Det tager sin tid før de antistoffer man søger ved screeningen viser sig.“ Bloddonorer kan altså have AIDS uden endnu at have udviklet antistoffer. Selv om de erklæres raske har de viruset i kroppen og kan smitte andre når deres blod bruges ved transfusioner. Og New York Blood Center regner med at cirka 90 procent af dem der får blot en enkelt portion AIDS-inficeret blod bliver smittet.

Dr. Harvey Klein fra USA’s Nationale Sundhedsinstitutter mener at det kan tage mellem seks uger og tre måneder før man udvikler antistoffer. Indtil da vil der ingen antistoffer være i blodet, eller der vil være for få til at man kan påvise dem ved en screening.

Det canadiske tidsskrift The Medical Post skriver: „Der kan gå helt op til et halvt år før der dannes antistoffer som kan påvises ved den screening man i øjeblikket benytter.“ En undersøgelse foretaget af USA’s Nationale Cancerinstitut viser at nogle først udvikler påviselige antistoffer 14 måneder efter at de er blevet smittet med AIDS-viruset. Et engelsk lægetidsskrift, The Lancet, oplyser at man nu har fundet ud af at AIDS-viruset kan formere sig hos en patient i endnu længere tid før antistofferne kan påvises ved en test. Man arbejder på at udvikle testmetoder der kan påvise viruset før der dannes antistoffer, men disse metoder befinder sig endnu på forsøgsstadiet.

I en rapport fra specialister ved universitetet i Mainz i Tyskland siges der: „Transfusionsmedicinen må se i øjnene at absolut HIV-frit blod ikke længere eksisterer.“

Andre sygdomme i blodet

Problemerne øges af at smitte med andre sygdomme overføres gennem transfusionsblod langt hyppigere end AIDS-virus. Dr. Klein udtaler: „Alle taler om AIDS. Men i de sidste 25 år har det største problem ved blodtransfusioner i realiteten været hepatitissmitte. Selv i dag er hepatitis den største dødsårsag i forbindelse med blodtransfusioner.“

Én form af denne sygdom kaldes non-A non-B hepatitis. Årligt pådrager 190.000 amerikanere sig denne sygdom gennem blodtransfusioner, og næsten 10.000 af dem dør af den eller får varige leverskader. Man har endnu ikke fuldt ud beskrevet viruset, og der findes i øjeblikket ingen test hvormed sygdommen med sikkerhed kan påvises i blodet.

Det franske lægedagblad Le Quotidien du Médecin skriver i den forbindelse: „I betragtning af at et væsentligt antal sygdomsfremkaldende stoffer kan overføres gennem transfusionsblod, gør Jehovas vidner måske det rigtige når de nægter at modtage blodprodukter.“

Hvad vælger du?

Den enkelte må selv træffe en afgørelse på dette område. Hvis man vælger at fortsætte med at leve umoralsk eller være stiknarkoman, må man tage konsekvenserne: Sår man umoralske handlinger, vil man høste fortræd.

Men hvem er i stand til at fastsætte de rette moralnormer? Ja, hvem ved bedst hvordan vi er dannet og hvilke konsekvenser vi vil høste hvis vi lever umoralsk? Det gør naturligvis Skaberen. Og i sit inspirerede ord, Bibelen, siger han: „Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste; for den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød.“ — Galaterne 6:7, 8.

Menneskenes Skaber har tydeligt pointeret at det er moralsk forkert at begå homoseksuelle handlinger, utugt og ægteskabsbrud, ligesom det er forkert at tage stoffer. Der siges i hans ord: „Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd“ kan forvente at blive godkendt af Gud. — 1 Korinther 6:9; se også Andet Korintherbrev 7:1.

Bibelen siger advarende: „[Afhold] jer fra det der er ofret til afguder og fra blod og fra kvalte dyr og fra utugt.“ (Apostelgerninger 15:29) Det græske ord der her er oversat med „utugt“ omfatter enhver form for kønslig omgang uden for ægteskabet. Det er desuden bemærkelsesværdigt at befalingen også indeholder et forbud mod blod.

Skriftstedet slutter med nogle ord der har endnu større aktualitet i dag end de havde da de blev skrevet: „Hvis I omhyggeligt holder jer fra disse ting, vil det gå jer godt. Lev vel!“ Tænk på hvor mange der har fået AIDS på grund af umoralitet og stofmisbrug, og på de tusinder af mennesker (i Afrika måske endda hundredtusinder) der har fået AIDS ved transfusioner med inficeret blod. Mange af dem er døde eller døende. Tænk også på de flere hundrede millioner af mennesker hvis helbred er ødelagt af andre bivirkninger af blodtransfusioner, eller kønssygdomme og stofmisbrug.

Når man lægger alt dette sammen ser man hvor store omkostninger et umoralsk liv har i form af sygdom og for tidlige dødsfald. I betragtning af disse konsekvenser er det indlysende at det vil være víst af os at adlyde Skaberens forbud mod umoralske handlinger.

En brasiliansk ekspert i infektionssygdomme, professor Vicente Amato Neto, har udtalt: „Jeg siger så tit at den bedste måde at beskytte sig mod AIDS på er at blive et af Jehovas vidner, for medlemmerne af dét trossamfund er hverken homoseksuelle eller biseksuelle, de er tro mod deres ægtefælle — da de forbinder ægteskabet med forplantning — de tager ikke stoffer, og, for at fuldende billedet, så modtager de heller ikke blodtransfusion.“

Bladet Toronto Life skriver: „Det eneste klare og utvetydige svar på AIDS er cølibat, og derefter monogami.“ Valentin Pokrovsky, leder af Sovjetunionens Lægevidenskabelige Akademi, bekræfter dette: „Vi kan ikke bekæmpe AIDS udelukkende ved en lægelig indsats. En sund livsform, et rent forhold mellem kønnene og ægteskabelig troskab er de bedste midler til forebyggelse af AIDS.“

Ja, den bedste måde at beskytte sig mod AIDS på, er at følge de moralnormer Skaberen har fastlagt.

[Tekstcitat på side 13]

„Det Moses kom ned fra Sinaj Bjerg med, var ikke De Ti Forslag“

[Illustration på side 13]

AIDS-virus kan overføres gennem transfusionsblod

[Illustration på side 15]

Man kan undgå mange kvaler, deriblandt AIDS, ved at følge Bibelens råd om familieliv og kønsliv