Anden Kongebog
3 Joram,+ Akabs søn, blev konge over Israel i Samaria i kong Joshafat af Judas 18. år, og han regerede i 12 år. 2 Han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne, men ikke i samme grad som sin far og sin mor, for han fjernede den hellige Baal-støtte som hans far havde lavet.+ 3 Imidlertid holdt han fast ved de synder som Jeroboam, Nebats søn, havde fået Israel til at begå.+ Han vendte sig ikke fra dem.
4 Kong Mesha af Moab var fåreavler, og han plejede at betale 100.000 lam og 100.000 uklippede væddere i afgift til Israels konge. 5 Så snart Akab døde,+ gjorde Moabs konge oprør mod Israels konge.+ 6 Den dag drog kong Joram ud fra Samaria og mønstrede hele Israel. 7 Han sendte også bud til kong Joshafat af Juda og sagde: “Moabs konge har gjort oprør mod mig. Vil du gå med mig i krig mod Moab?” Til det sagde han: “Jeg tager med.+ Jeg er som dig. Mine folk er dine folk. Mine heste er dine heste.”+ 8 Han spurgte så: “Hvilken vej skal vi gå?” Han svarede: “Den vej der går gennem Edoms ørken.”
9 Israels konge tog så afsted sammen med Judas konge og Edoms+ konge. Da de havde vandret omkring i syv dage, var der ikke mere vand til lejren og til de dyr de havde med. 10 Israels konge sagde: “Hvor er det forfærdeligt at Jehova har tilkaldt os tre konger bare for at overgive os til Moab!” 11 Joshafat sagde så: “Er der ikke en af Jehovas profeter her? Så kan vi spørge Jehova gennem ham.”+ En af Israels konges tjenere sagde: “Der er Elisa,+ Shafats søn, ham der var Elias’ tjener.”*+ 12 Til det sagde Joshafat: “Ham taler Jehova gennem.” Israels konge og Joshafat og Edoms konge gik så ned til ham.
13 Elisa sagde til Israels konge: “Hvad har jeg med dig at gøre?*+ Gå til din fars profeter og til din mors profeter.”+ Men Israels konge sagde til ham: “Nej, for det er Jehova der har tilkaldt os tre konger for at overgive os til Moab.” 14 Til det sagde Elisa: “Så sandt Hærstyrkers Gud, Jehova, lever, ham jeg tjener:* Hvis ikke jeg havde respekt for kong Joshafat+ af Juda, ville jeg hverken se på dig eller værdige dig et blik.+ 15 Hent en der kan spille på harpe.”*+ Så snart harpespilleren begyndte at spille, kom Jehovas ånd* over Elisa.+ 16 Han sagde: “Sådan siger Jehova: ‘Grav grøft efter grøft i denne dal,* 17 for Jehova siger: “I vil ikke se blæst, og I vil ikke se regn. Alligevel vil denne dal* blive fyldt med vand,+ og I og jeres kvæg og jeres andre dyr skal drikke af det.”’ 18 Men det vil være en let sag i Jehovas øjne,+ og han vil endda overgive Moab til jer.+ 19 I skal indtage alle befæstede byer+ og alle vigtige byer, og I skal fælde alle gode træer, tilstoppe alle vandkilder og gøre ethvert godt stykke jord ubrugeligt med sten.”+
20 Om morgenen, på det tidspunkt man ofrede kornofret,+ strømmede der pludselig vand i retning fra Edom, og dalen blev fyldt med vand.
21 Alle moabitterne hørte at kongerne var draget op for at kæmpe mod dem, så de tilkaldte alle de mænd der kunne bære våben,* og de tog opstilling ved grænsen. 22 Da de stod op tidligt om morgenen, skinnede solen på vandet, og for moabitterne der stod på den modsatte side, lignede vandet rødt blod. 23 De sagde: “Det er blod! Kongerne har sikkert slagtet hinanden med sværdet. Så nu til byttet,+ Moab!” 24 Da de kom ind i Israels lejr, gik israelitterne til angreb og slog moabitterne, som flygtede.+ Israelitterne rykkede ind i Moab og dræbte de moabitter de mødte. 25 De rev byerne ned, og hver mand kastede en sten på ethvert godt stykke jord indtil det var fyldt med sten. De tilstoppede alle vandkilder+ og fældede alle gode træer.+ Til sidst var det kun Kir-Haresets+ stenmure der stod tilbage, og slyngekasterne omringede byen og angreb den.
26 Da Moabs konge så at slaget var tabt, tog han 700 mand bevæbnet med sværd med sig for at bryde igennem til Edoms konge,+ men de kunne ikke. 27 Så tog han sin førstefødte søn, som skulle være konge efter ham, og ofrede ham som brændoffer+ på muren. Og vreden mod Israel blev så stor at de trak sig tilbage fra ham og vendte tilbage til deres land.