Første Krønikebog
19 Senere døde Nahash, ammonitternes konge, og hans søn blev konge efter ham.+ 2 David sagde: “Jeg vil vise loyal kærlighed+ mod Hanun, Nahashs søn, for hans far viste mig loyal kærlighed.” Derfor sendte David nogle budbringere afsted for at trøste ham i sorgen over hans far. Men da Davids tjenere kom til ammonitternes+ land for at trøste Hanun, 3 sagde ammonitternes fyrster til Hanun: “Tror du det er for at vise din far ære at David har sendt nogle for at trøste dig? Mon ikke det er for at gennemsøge og udspionere landet og styrte dig fra tronen at hans tjenere er kommet til dig?” 4 Så tog Hanun Davids tjenere og barberede dem+ og skar halvdelen af deres dragt af ved bagdelen og sendte dem væk. 5 Da David hørte om mændene, sendte han straks nogle andre ud for at møde dem, for mændene var blevet groft ydmyget. Kongen sagde til dem: “Bliv i Jeriko+ indtil jeres skæg er vokset ud igen, og kom så tilbage.”
6 Efterhånden forstod ammonitterne at de var blevet en stank for David, så Hanun og ammonitterne sendte 1.000 talenter* sølv for at leje stridsvogne og ryttere fra Mesopotamien,* Aram-Maaka og Soba.+ 7 De lejede 32.000 stridsvogne og desuden Maakas konge og hans folk. Så kom de og slog lejr foran Medeba.+ Ammonitterne samledes fra deres byer og rykkede ud til kamp.
8 Da David hørte om det, sendte han Joab+ og hele hæren afsted, deriblandt de dygtigste krigere.+ 9 Og ammonitterne rykkede ud og stillede op til kamp ved indgangen til byen, mens de konger der var kommet, stod for sig selv på åben mark.
10 Joab kunne se at angrebene ville komme både forfra og bagfra, så han udvalgte nogle af Israels bedste krigere og stillede dem op i kampformation mod aramæerne.+ 11 Han gav sin bror Abishaj+ befalingen over resten af mændene så de kunne stille sig op i kampformation mod ammonitterne. 12 Så sagde han: “Hvis aramæerne+ bliver for stærke for mig, må du komme og hjælpe mig, men hvis ammonitterne bliver for stærke for dig, vil jeg hjælpe dig. 13 Vi må være stærke og kæmpe modigt+ for vores folk og for vores Guds byer, så vil Jehova gøre det der er godt i hans øjne.”
14 Så gik Joab og hans mænd til angreb på aramæerne, og de flygtede for ham.+ 15 Da ammonitterne så at aramæerne var flygtet, flygtede de også for hans bror Abishaj og trak sig ind i byen. Efter slaget tog Joab til Jerusalem.
16 Da aramæerne så at de var blevet besejret af israelitterne, sendte de bud og tilkaldte aramæerne i egnen ved Floden,*+ ledet af Shofak, Hadadezers hærfører.+
17 Man meddelte det til David, og han samlede straks hele Israels hær, gik over Jordan og stillede sine soldater op i kampformation mod aramæerne. David stillede op til kamp mod dem, og de kæmpede mod ham.+ 18 Men aramæerne flygtede for Israel, og David dræbte 7.000 af deres vognstyrere og 40.000 af deres fodfolk, og han slog hærføreren Shofak ihjel. 19 Da Hadadezers tjenere så at de var blevet besejret af israelitterne,+ sluttede de omgående fred med David og underkastede sig ham,+ og aramæerne ville ikke hjælpe ammonitterne igen.