Nehemias

1 En beretning af Nehemias,*+ Hakaljas søn: I kislev* måned i det 20. år var jeg i borgen* Susa.+ 2 På det tidspunkt ankom Hanani,+ en af mine brødre, sammen med nogle andre mænd fra Juda, og jeg spurgte hvordan det gik med de jøder der var tilbage, dem som var kommet ud af fangenskabet,+ og hvordan det stod til med Jerusalem. 3 De svarede: “De jøder som er i provinsen Juda, de der har overlevet fangenskabet, er i en forfærdelig og ydmygende situation.+ Jerusalems mure ligger i ruiner,+ og byens porte er brændt ned.”+

4 Så snart jeg hørte disse ord, satte jeg mig ned og græd og sørgede i flere dage, og jeg blev ved med at faste+ og at bede til himlens Gud. 5 Jeg sagde: “Jehova, du som er himlens Gud, den store og respektindgydende Gud, der holder din pagt og viser loyal kærlighed mod dem der elsker dig og holder dine bud,+ 6 lad dog dit øre og dine øjne være åbne så du er opmærksom på din tjeners bøn, som jeg retter til dig i dag. Jeg beder dag og nat+ for dine tjenere israelitterne og bekender de synder Israels folk har begået mod dig. Vi har syndet, både jeg og min fars slægt.+ 7 Vi har virkelig handlet forkert over for dig+ ved ikke at rette os efter de bud, love og retsafgørelser som du gav din tjener Moses.+

8 Jeg beder dig, husk den advarsel du gav din tjener Moses: ‘Hvis I svigter mig, vil jeg sprede jer blandt nationerne.+ 9 Men hvis I vender tilbage til mig og holder mine bud og adlyder dem, vil jeg samle jer – om I så er kommet helt derud hvor himlen ender – og bringe jer tilbage+ til det sted jeg har valgt at knytte mit navn til.’+ 10 De er dine tjenere og dit folk, som du købte fri ved din store kraft og ved din stærke hånd.+ 11 Jehova, jeg beder dig lytte til din tjeners bøn, ja, til alle dine tjenere som med glæde viser ærefrygt for dit navn og beder til dig. Lad det dog lykkes for din tjener i dag, og lad denne mand* vise mig medfølelse.”+

Jeg var nemlig mundskænk for kongen.+