Nehemias
13 Den dag blev der læst højt for folket af Moses’ bog,+ og det viste sig at der stod i den at ingen ammonit eller moabit+ nogensinde måtte komme ind i den sande Guds menighed,+ 2 for de var ikke kommet israelitterne i møde med brød og vand, men havde i stedet bestukket Bileam til at forbande dem.+ Vores Gud havde imidlertid ændret forbandelsen til en velsignelse.+ 3 Så snart de hørte Loven, begyndte de at skille alle dem der var af fremmed* afstamning, ud fra Israel.+
4 Før dette havde præsten Eljashib,+ som var i familie med Tobija,+ ansvaret for lagerrummene* i vores Guds hus.*+ 5 Han havde givet Tobija et stort lagerrum,* et rum hvor man før anbragte kornofret, røgelsen* og redskaberne foruden tiendedelen* af kornet, den nye vin og olien+ – som levitterne,+ sangerne og portvagterne er berettiget til – samt bidraget til præsterne.+
6 Mens alt dette skete, var jeg ikke selv i Jerusalem, for jeg var rejst til kong Artaxerxes+ af Babylon i hans 32. regeringsår,+ og først efter et stykke tid bad jeg kongen om orlov. 7 Så kom jeg til Jerusalem og fik at vide at Eljashib+ havde begået en grov overtrædelse for Tobijas+ skyld. Eljashib havde givet ham rådighed over et lagerrum i forgården til den sande Guds hus. 8 Jeg blev meget vred over det han havde gjort, så jeg kastede alle Tobijas møbler ud af rummet.* 9 Derefter gav jeg en befaling, og lagerrummene* blev renset. Så bragte jeg redskaberne som tilhørte den sande Guds hus,+ tilbage dertil, sammen med kornofret og røgelsen.*+
10 Jeg fandt også ud af at man ikke havde givet levitterne+ de andele de skulle have,+ med det resultat at de levitter og sangere der ellers udførte arbejdet, var gået deres vej og var taget ud til deres egne marker.+ 11 Jeg irettesatte derfor de højtstående embedsmænd+ og sagde: “Hvorfor er den sande Guds hus blevet forsømt?”+ Så kaldte jeg levitterne tilbage og satte dem igen til at udføre deres pligter. 12 Og hele Juda indleverede tiendedelen+ af kornet, den nye vin og olien til lagerrummene.+ 13 Så satte jeg præsten Shelemja, afskriveren* Sadok og en af levitterne, Pedaja, til at stå for lagerrummene, og Hanan, en søn af Mattanjas søn Zakkur, var deres assistent, for disse mænd blev regnet for at være pålidelige. Det var nu deres ansvar at sørge for uddelingen til deres brødre.
14 Husk mig,+ min Gud, for dette, og glem ikke* alt det jeg af loyal kærlighed har gjort for min Guds hus og for tjenesten i huset.*+
15 I den periode så jeg at nogle folk i Juda trådte druer i deres persekar på sabbatten;+ de kom ind med store mængder korn som de læssede på æsler, og de bragte vin, druer, figner og læssevis af forskellige varer ind i Jerusalem på sabbatsdagen.+ Jeg advarede dem kraftigt mod at sælge deres varer på den dag.* 16 Og de folk fra Tyrus der boede i byen, indførte fisk og alle mulige varer og solgte dem på sabbatten til judæerne i Jerusalem.+ 17 Så irettesatte jeg de fornemme i Juda og sagde til dem: “Hvordan kan I gøre noget der er så ondt, og vanhellige sabbatsdagen? 18 Var det ikke det jeres forfædre gjorde, og det der fik vores Gud til at bringe hele denne ulykke over os og over denne by? Nu gør I den brændende vrede mod Israel endnu større ved at vanhellige sabbatten.”+
19 Så gav jeg ordre til at dørene i Jerusalems porte skulle lukkes så snart det var ved at blive mørkt, inden sabbatten begyndte. Jeg sagde også at man ikke skulle åbne dem før efter sabbatten, og jeg posterede nogle af mine egne medhjælpere ved portene for at ingen skulle komme ind med varer på sabbatsdagen. 20 Købmændene og de der solgte alle slags varer, tilbragte derfor natten uden for Jerusalem en eller to gange. 21 Så advarede jeg dem og sagde til dem: “Hvorfor overnatter I her ved muren? Hvis I gør det igen, vil jeg fjerne jer med magt.” Fra da af kom de ikke mere på sabbatten.
22 Og til levitterne sagde jeg at de regelmæssigt skulle rense sig og komme og holde vagt ved portene så sabbatsdagen kunne blive holdt hellig.+ Min Gud, husk mig for dette, og vis mig medfølelse som udtryk for din store loyale kærlighed.+
23 I samme periode så jeg også nogle jøder der havde giftet sig med ashdoditiske,+ ammonitiske og moabitiske+ kvinder.*+ 24 Halvdelen af deres børn talte ashdoditisk, og den anden halvdel talte andre folkeslags sprog, men ingen af dem kunne tale jødernes sprog. 25 Så irettesatte jeg mændene skarpt og nedkaldte en forbandelse over dem, slog nogle af dem+ og rev hår af dem; jeg lod dem sværge ved Gud idet jeg sagde: “I må ikke give jeres døtre til deres sønner, og I må ikke tage imod nogen af deres døtre til jeres sønner eller til jer selv.+ 26 Var det ikke netop det der fik kong Salomon af Israel til at synde? Blandt de mange nationer var der ingen konge som ham,+ og han var elsket af sin Gud,+ så Gud gjorde ham til konge over hele Israel. Men de fremmede hustruer fik selv ham til at synde.+ 27 Skal man nu høre om jer at I gør noget der er så ondt og så illoyalt over for vores Gud, ved at gifte jer med fremmede kvinder?”+
28 En søn af Jojada,+ ypperstepræsten Eljashibs+ søn, havde giftet sig med en datter af horonitten Sanballat.+ Derfor bad jeg ham om at forsvinde.
29 Husk dem, min Gud, for de har vanæret præsteembedet og den pagt der blev indgået med præsterne+ og levitterne.+
30 Jeg rensede folket for al urenhed fra fremmede folkeslag; jeg tildelte præsterne og levitterne deres respektive opgaver,+ 31 og jeg sørgede for at der blev leveret træ+ på faste tider, og for at de første modne afgrøder blev bragt ind.