Anden Mosebog
13 Jehova fortsatte med at sige til Moses: 2 “Hver førstefødt af hankøn* blandt israelitterne skal du hellige til mig.* Den første af hankøn der bliver født, både blandt mennesker og dyr, tilhører mig.”+
3 Så sagde Moses til folket: “Husk denne dag hvor I gik ud af Egypten,+ ud af slavehuset, for Jehova førte jer ud herfra med stærk hånd.+ Derfor må I ikke spise noget der er syrnet. 4 I dag går I ud, i abib måned.*+ 5 Når Jehova har ført dig ind i kanaanæernes, hittitternes, amoritternes, hivvitternes og jebusitternes land,+ som han sværgede over for dine forfædre at give dig,+ et land der flyder med mælk og honning,+ så skal du holde denne højtid i denne måned. 6 I syv dage skal du spise usyrnet brød,+ og på den syvende dag skal der være en højtid for Jehova. 7 I de syv dage skal der spises usyrnet brød;+ der må ikke findes noget syrnet hos dig,+ og der må ikke findes nogen surdej hos dig i hele dit område.* 8 På den dag skal du sige til dine børn: ‘Jeg gør dette for at mindes det Jehova gjorde for mig da jeg forlod Egypten.’+ 9 Og det skal være som et tegn på din hånd og en påmindelse* på din pande*+ så Jehovas lov kan være i din mund, for Jehova førte dig ud af Egypten med stærk hånd. 10 Du skal følge denne ordning til den fastsatte tid år efter år.+
11 Når Jehova fører dig ind i kanaanæernes land, som han har sværget over for dig og dine forfædre at give dig,+ 12 skal du overgive enhver førstefødt af hankøn* til Jehova, og også hver førstefødt han af de husdyr som du skaffer dig. Alle af hankøn tilhører Jehova.+ 13 Hvert førstefødt æsel skal du løskøbe med et får, og hvis du ikke løskøber det, skal du brække halsen på det. Og hver førstefødt af dine sønner skal du løskøbe.+
14 I det tilfælde at dine børn senere spørger dig: ‘Hvad betyder det her?’, skal du sige til dem: ‘Med stærk hånd førte Jehova os ud af Egypten, ud af slavehuset.+ 15 Dengang Farao stædigt nægtede at sende os bort,+ dræbte Jehova alle førstefødte i Egypten, fra den førstefødte blandt mennesker til den førstefødte blandt husdyrene.+ Det er grunden til at jeg bringer alle førstefødte af hankøn* som et offer til Jehova, og at jeg løskøber hver førstefødt af mine sønner.’ 16 Det skal være et tegn på din hånd og et bånd på din pande,*+ for med stærk hånd førte Jehova os ud af Egypten.”
17 Da Farao sendte folket bort, førte Gud det ikke ad vejen til filistrenes land selvom den vej var kortere. Gud sagde nemlig: “Det kan være at folket ombestemmer sig når de bliver truet af krig, og så vender tilbage til Egypten.” 18 Derfor lod Gud folket gå en omvej gennem ørkenen ved Det Røde Hav.+ Og israelitterne drog ud af Egypten i kampformation. 19 Moses tog også Josefs knogler med sig, for Josef havde fået Israels sønner til at aflægge en ed. Han havde sagt: “Gud vil vende sin opmærksomhed mod jer. Lov mig at I vil tage mine knogler med herfra.”+ 20 De forlod Sukkot og slog lejr i Etam, i udkanten af ørkenen.
21 Jehova gik foran dem i en skysøjle om dagen for at lede dem+ og i en ildsøjle om natten for at give dem lys så de kunne rejse om dagen og om natten.+ 22 Skysøjlen var hele tiden foran folket om dagen, og det samme var ildsøjlen om natten.+