Jeremias
15 Så sagde Jehova til mig: “Om så Moses og Samuel stod foran mig,+ ville jeg ikke vise dette folk barmhjertighed. Driv dem bort fra mig. Lad dem gå. 2 Og hvis de spørger dig: ‘Hvor skal vi gå hen?’, skal du svare dem: ‘Jehova siger:
“Den som skal rammes af dødelig sygdom, til den dødelige sygdom!
Den som skal rammes af sværd, til sværdet!+
Den som skal rammes af hungersnød, til hungersnøden!
Og den som skal i fangenskab, til fangenskabet!”’+
3 ‘Og jeg vil udvælge fire ulykker* mod dem,’+ erklærer Jehova, ‘sværdet der skal dræbe, hundene der skal slæbe væk, og himlens fugle og jordens dyr der skal æde og tilintetgøre.+ 4 Og jeg vil gøre dem til et chokerende syn for alle jordens riger+ på grund af det som Judas konge Manasse, Hizkijas søn, gjorde i Jerusalem.+
5 Hvem vil have medlidenhed med dig, Jerusalem,
hvem vil føle med dig,
og hvem vil stoppe op for at spørge hvordan du har det?’
6 ‘Du har forladt mig,’ erklærer Jehova.+
‘Du bliver ved med at vende ryggen til mig.*+
Så jeg vil løfte min hånd mod dig og tilintetgøre dig.+
Jeg er træt af at have ondt af dig.*
7 Og jeg vil rense dem med fork i landets porte.
Jeg vil gøre dem barnløse.+
Jeg vil tilintetgøre mit folk,
for de nægter at vende om fra de veje de følger.+
8 Foran mig vil deres enker blive mere talrige end havets sand.
Jeg vil sende en ødelægger imod dem ved middagstid, imod mødre og unge mænd.
Jeg vil lade uro og rædsel ramme dem pludseligt.
9 Kvinden der har født syv børn, er blevet svag,
hun hiver efter vejret.
Hendes sol er gået ned mens det endnu er dag,
til skam og ydmygelse.’*
‘Og de få der er tilbage af dem,
overgiver jeg til deres fjenders sværd,’ erklærer Jehova.”+
10 Åh, mor, bare du aldrig havde født mig,+
en mand der hele tiden havner i skænderier og konflikter med hele landet.
Jeg har hverken lånt ud eller lånt af andre,
men alle forbander mig.
11 Jehova sagde: “Jeg vil gøre godt mod dig.
Jeg vil tale din sag over for fjenden,
i ulykkens og trængslens tid.
12 Kan nogen brække jern i stykker,
jern fra nord, og kobber?
13 Dine rigdomme og skatte vil jeg give til dine fjender,+
ikke for betaling, men på grund af alle dine synder i hele dit område.
14 Jeg vil give dem til dine fjender
så de kan tage dem med til et land du ikke kender.+
For min vrede har antændt en ild,
og det er jer den brænder imod.”+
15 Du ved det, Jehova,
husk mig og ret din opmærksomhed mod mig.
Tag hævn over dem der forfølger mig.+
Lad mig ikke gå til grunde* fordi du er længe om at blive vred.
Tænk på at det er for din skyld jeg bliver vanæret.+
16 Dine ord kom til mig, og jeg spiste dem,+
og dit ord blev til glæde for mig og til jubel for mit hjerte,
for dit navn er nævnt over mig, Jehova, Hærstyrkers Gud.
17 Jeg sidder ikke og morer mig sammen med dem der fester.+
18 Hvorfor er min smerte kronisk, og mit sår uhelbredeligt?
Det vil ikke læges.
Vil du være som en upålidelig vandforsyning,
som man ikke kan regne med?
19 Derfor siger Jehova:
“Hvis du vender om, vil jeg helbrede dig,
og du skal blive ved med at tjene* mig.
Hvis du skiller det værdifulde fra det værdiløse,
vil du blive som min mund.*
Så skal de vende sig til dig,
men du vil ikke vende dig til dem.”
20 “Jeg gør dig til en befæstet kobbermur over for dette folk.+
De vil kæmpe mod dig,
men de vil ikke kunne besejre* dig,+
for jeg er med dig, for at redde og befri dig,” erklærer Jehova.
21 “Og jeg vil redde dig fra de ondes hånd
og løskøbe dig af de hensynsløses greb.”