Jeremias
22 Her er hvad Jehova siger: “Gå ned til Judas konges palads,* og overbring dette budskab. 2 Du skal sige: ‘Hør Jehovas ord, du Judas konge der sidder på Davids trone, du og dine tjenere og dit folk, de som går ind gennem disse porte. 3 Jehova siger: “Døm ret og retfærdigt. Befri den der bliver udplyndret, fra bedrageren. I må ikke behandle udlændingen dårligt eller gøre det faderløse barn* og enken noget ondt.+ I må ikke udgyde uskyldigt blod her.+ 4 For hvis I omhyggeligt overholder dette ord, så vil de konger der sidder på Davids trone,+ komme ind gennem portene til dette palads,* kørende i stridsvogne og ridende på heste, sammen med deres tjenere og deres folk.”’+
5 ‘Men hvis I ikke adlyder disse ord, sværger jeg ved mig selv,’ erklærer Jehova, ‘at dette palads* vil blive lagt i ruiner.’+
6 For her er hvad Jehova siger om Judas konges palads:*
‘Du er som Gilead for mig,
som Libanons tinde.
Men jeg vil gøre dig til en ørken;
ikke én af dine byer vil være beboet.+
De skal fælde de bedste af dine cedre
og kaste dem i ilden.+
8 Og mange nationer vil komme forbi byen og sige til hinanden: “Hvorfor har Jehova gjort sådan mod denne store by?”+ 9 Og man vil svare: “Fordi de svigtede Jehova deres Guds pagt og bøjede sig for andre guder og tjente dem.”’+
10 Græd ikke over den døde,
og hav ikke ondt af ham.
Nej, græd voldsomt over den der drager bort,
for han vil aldrig vende tilbage og se det land han er født i.
11 For her er hvad Jehova siger om Shallum,*+ Josijas søn, Judas konge, som blev konge efter sin far, Josija,+ og som måtte forlade stedet her: ‘Han kommer aldrig tilbage hertil. 12 For han skal dø på det sted hvor man har ført ham i eksil, og han kommer ikke til at se dette land igen.’+
13 Ulykken skal ramme den der bygger sit hus med uretfærdighed
og sine værelser ovenpå med uret,
som får sit medmenneske til at tjene ham uden betaling,
som nægter at udbetale hans løn,+
14 den der siger: ‘Jeg vil bygge mig et rummeligt hus
med store værelser ovenpå.
Jeg vil sætte vinduer i det
og beklæde væggene med cedertræ og male det cinnoberrødt.’
15 Sidder du sikkert på tronen fordi du overgår andre med dit cedertræ?
16 Han sørgede for at de hjælpeløse og de fattige fik deres ret,
og så gik det godt.
‘Er det ikke hvad det vil sige at kende mig?’ erklærer Jehova.
17 ‘Men det eneste du er på udkig efter og tænker på, er* uærlig fortjeneste,
at udgyde uskyldiges blod
og at bedrage og afpresse.’
18 Derfor siger Jehova om Jojakim,+ Josijas søn, Judas konge:
‘Man vil ikke sørge over ham og sige:
“Åh, min bror! Åh, min søster!”
Man vil ikke sørge over ham og sige:
“Åh, herre! Åh, hans majestæt!”
20 Gå op* på Libanon og råb højt,
hæv din stemme i Bashan.
Og råb højt fra Abarim,+
for alle dine lidenskabelige elskere er blevet knust.+
21 Jeg talte til dig mens du følte dig tryg.
Men du sagde: ‘Jeg vil ikke adlyde.’+
Sådan har du opført dig siden du var ung,
du har ikke adlydt mig.+
22 En vind skal blæse alle dine hyrder væk,*+
og dine lidenskabelige elskere vil blive ført i fangenskab.
Så vil du blive gjort til skamme og ydmyget på grund af al din ulykke.
23 Du som bor på Libanon,+
som har din rede i cedertræerne,+
du skal stønne når du bliver ramt af veer,
24 “‘Så sandt jeg lever,’ erklærer Jehova, ‘selv hvis du, Konja,*+ Jojakims+ søn, Judas konge, var en seglring på min højre hånd, ville jeg rive dig af! 25 Jeg vil overgive dig til dem der er ude på at slå dig ihjel, til dem du frygter, til Babylons kong Nebukadnesar* og til kaldæerne.+ 26 Og jeg vil slynge dig og din mor, som fødte dig, bort til et andet land hvor I ikke er født, og der skal I dø. 27 Og I vil aldrig vende tilbage til det land som I længes efter.+
28 Er denne Konja blot en kasseret, knust krukke,
et kar som ingen vil have?
Hvorfor bliver han og hans efterkommere slynget ned
og kastet bort til et land som de ikke kender?’+
29 Jord,* jord, jord, hør Jehovas ord!
30 Her er hvad Jehova siger: