Jeremias

38 Shefatja, Mattans søn, Gedalja, Pashkurs søn, Jukal,+ Shelemjas søn, og Pashkur,+ Malkijas søn, hørte det Jeremias sagde til hele folket: 2 “Jehova siger: ‘Den der bliver i denne by, vil miste livet på grund af sværd, hungersnød og pest.*+ Men den der overgiver sig* til kaldæerne, skal blive i live. Han vil slippe med livet i behold* og leve.’+ 3 Jehova siger: ‘Denne by vil blive overgivet til Babylons konges hær, og han skal indtage den.’”+

4 Fyrsterne sagde til kongen: “Få den mand slået ihjel!+ Han svækker moralen* hos de soldater der er tilbage i byen, og hos hele folket når han siger sådan til dem. For manden er ikke interesseret i at folket opnår fred, men ulykke.” 5 Kong Sidkija svarede: “Han er i jeres hænder, for kongen kan ikke stoppe jer.”

6 Så tog de Jeremias og kastede ham i kongens søn Malkijas cisterne, som var i Vagtforgården.+ De firede Jeremias ned med reb. Der var ikke vand i cisternen, kun mudder, og Jeremias begyndte at synke ned i mudderet.

7 Etiopieren Ebed-Melek,+ en eunuk* i kongens palads,* hørte at de havde kastet Jeremias i cisternen. Kongen sad i Benjaminporten,+ 8 så Ebed-Melek gik ud af kongens palads* og sagde til kongen: 9 “Min herre konge, det disse mænd har gjort mod profeten Jeremias, er ondt! De har kastet ham i cisternen, og der vil han dø af sult, for der er ikke mere brød tilbage i byen.”+

10 Kongen befalede så etiopieren Ebed-Melek: “Tag 30 mand med dig, og træk profeten Jeremias op af cisternen før han dør.” 11 Ebed-Melek tog mændene med ind i kongens palads,* til et rum under skatkammeret,+ og der hentede de nogle slidte klude og tøjstykker, som de firede ned med reb til Jeremias i cisternen. 12 Så sagde etiopieren Ebed-Melek til Jeremias: “Anbring de slidte klude og tøjstykker mellem dine armhuler og rebene.” Det gjorde Jeremias, 13 og de trak ham op af cisternen med rebene. Og Jeremias kom igen til at sidde i Vagtforgården.+

14 Kong Sidkija sendte bud efter profeten Jeremias og sagde at han skulle komme til ham ved den tredje indgang til Jehovas hus, og kongen sagde til Jeremias: “Der er noget jeg vil spørge dig om. Skjul ikke noget for mig.” 15 Jeremias sagde til Sidkija: “Hvis jeg fortæller dig det, slår du mig ihjel. Og hvis jeg giver dig et råd, vil du ikke høre på mig.” 16 Hemmeligt sværgede kong Sidkija over for Jeremias: “Så sandt Jehova lever, der har givet os livet, jeg slår dig ikke ihjel, og jeg overgiver dig ikke til de mænd der er ude på at slå dig ihjel.”

17 Jeremias sagde til Sidkija: “Her er hvad Jehova, Hærstyrkers Gud, Israels Gud, siger: ‘Hvis du overgiver dig* til Babylons konges fyrster, vil du redde livet, og byen vil ikke blive brændt ned, og du og din husstand vil redde livet.+ 18 Men hvis du ikke overgiver dig* til Babylons konges fyrster, vil byen falde i kaldæernes hænder, og de vil brænde den ned,+ og du vil ikke slippe fra dem.’”+

De har fået din fod til at synke ned i mudderet.

Nu har de trukket sig tilbage.’

23 Og alle dine hustruer og sønner bliver ført ud til kaldæerne, og du vil ikke kunne slippe væk, men du vil blive taget til fange af Babylons konge,+ og på grund af dig vil byen blive brændt ned.”+

24 Sidkija sagde så til Jeremias: “Fortæl det ikke til nogen, for hvis du gør det, skal du dø. 25 Og hvis fyrsterne hører at jeg har talt med dig, og de kommer og siger til dig: ‘Fortæl os hvad du sagde til kongen. Hvis du fortæller os det hele, slår vi dig ikke ihjel.+ Hvad sagde kongen til dig?’, 26 så skal du sige til dem: ‘Jeg bønfaldt kongen om ikke at sende mig tilbage til Jonatans hus for at dø dér.’”+

27 Senere kom alle fyrsterne til Jeremias og udspurgte ham. Han sagde kun det kongen havde sagt at han skulle sige. Så sagde de ikke mere til ham, for ingen havde hørt samtalen. 28 Jeremias blev i Vagtforgården+ indtil den dag Jerusalem blev indtaget. Dér var han da Jerusalem blev indtaget.+