Jeremias
6 Søg i ly, Benjamins sønner, væk fra Jerusalem.
For en ulykke rejser sig truende fra nord, en stor katastrofe.+
2 Zions datter ligner en smuk og forkælet kvinde.+
3 Hyrderne vil komme med deres kvægflokke.
4 “Gør jer klar til at kæmpe* mod hende!
Rejs jer, lad os angribe hende midt på dagen!”
“Stakkels os, for dagen er ved at være omme,
for aftenens skygger bliver lange!”
5 “Rejs jer, lad os angribe om natten
og ødelægge hendes befæstede tårne.”+
6 For Jehova, Hærstyrkers Gud, siger:
“Fæld træer og byg en angrebsrampe mod Jerusalem.+
Hun er den by der skal kræves til regnskab.
Der er ikke andet end undertrykkelse i hende.+
7 Som en cisterne holder vandet frisk,
sådan har hun holdt sin ondskab frisk.
Vold og ødelæggelse høres dér;+
hele tiden ser jeg sygdom og plage.
8 Tag imod advarslen, Jerusalem, ellers vender jeg mig væk fra dig i afsky+
og gør dig til et øde sted, et land uden indbyggere.”+
9 Jehova, Hærstyrkers Gud, siger:
“Høst det der er tilbage af Israel, som når man vender tilbage og plukker de sidste druer på en vinranke.
Gå vinrankerne efter med hånden ligesom en der plukker druer.”
10 “Hvem skal jeg tale til og advare?
Hvem vil høre?
Deres ører er lukkede* så de ikke kan høre efter.+
Jehovas ord er blevet noget de foragter;+
det giver dem ingen glæde.
11 Jeg er fyldt med Jehovas vrede,
og jeg er træt af at holde den tilbage.”+
“Tøm den ud over barnet på gaden,+
over de unge mænd der har samlet sig.
12 Deres huse vil blive overdraget til andre,
sammen med deres marker og deres koner.+
For jeg vil løfte min hånd imod indbyggerne i landet,” erklærer Jehova.
13 “For alle, fra den mindste til den største, skaffer sig uærlig fortjeneste,+
alle, fra profet til præst, snyder og bedrager.+
14 Og de prøver at helbrede mit folks sammenbrud* på en let* måde ved at sige:
‘Der er fred! Der er fred!’
– når der ikke er fred.+
15 Skammer de sig over deres afskyelige handlinger?
De skammer sig overhovedet ikke!
De ved ikke engang hvad skam er!+
Så de skal falde blandt de faldne.
Når jeg straffer dem, vil de snuble,” siger Jehova.
16 Jehova siger:
“Stil jer ved vejkrydsene og se.
Men de siger: “Vi vil ikke gå på den.”+
Men de sagde: “Vi vil ikke lytte.”+
18 “Hør derfor, I nationer!
Og mærk dig, du forsamling,
hvad der vil ske med dem.
19 Hør, du jord!
Jeg bringer ulykke over dette folk+
på grund af deres onde planer,
for de lyttede ikke til mine ord,
og de forkastede min lov.”*
20 “Tror I det betyder noget for mig at I kommer med røgelse* fra Saba
og sød kalmus* fra et fjernt land?
Jeres brændofre godtager jeg ikke,
og jeres ofre bryder jeg mig ikke om.”+
21 Derfor siger Jehova:
“Jeg lægger snublesten foran dette folk,
og de skal snuble over dem,
fædre sammen med sønner,
en nabo og hans ven,
og de vil alle sammen forgå.”+
22 Jehova siger:
“Et folk kommer fra Nordens land,
og en stor nation vil rejse sig fra jordens fjerneste egne.+
23 De griber bue og kastespyd.
De er grusomme og viser ingen barmhjertighed.
Lyden af dem er som havets buldren,
og de rider på heste.+
Som en kriger kommer de imod dig i kampformation, Zions datter.”
24 Vi har hørt rygtet om dem.
25 Gå ikke ud på marken,
og gå ikke på vejen,
for fjenden har et sværd;
alle steder er der skræk og rædsel.
26 Mit folks datter,
klæd dig i sækkelærred+ og rul dig i aske.
27 “Jeg har sat dig* til at prøve mit folk som en der prøver metal,
som en der foretager en grundig undersøgelse;
du skal undersøge dem og prøve deres vej.
De er som kobber og jern.
De er alle sammen fordærvede.
29 Blæsebælgene er blevet svedet.
Ud af ilden kommer der kun bly.
30 Forkastet sølv vil man kalde dem,
for Jehova har forkastet dem.”+