Ezekiel

11 Og en ånd løftede mig op og tog mig med til østporten til Jehovas hus, den port der vender mod øst.+ Ved portåbningen så jeg 25 mænd, og blandt dem var Jaazanja, Azzurs søn, og Pelatja, Benajas søn, fyrster over folket.+ 2 Så sagde Han til mig: “Menneskesøn, det er de mænd der planlægger noget ondt og giver onde råd i* denne by. 3 De siger: ‘Vi skal snart bygge nye huse.+ Byen* er en gryde,+ og vi er kødet.’

4 Profetér derfor imod dem. Profetér, menneskesøn!”+

5 Så lod Jehova sin ånd komme over mig,+ og han sagde til mig: “Fortæl at Jehova erklærer: ‘I har ret i det I siger, Israels hus, og jeg ved godt hvad I tænker.* 6 I er skyld i manges død her i denne by, og I har fyldt dens gader med døde.’”+ 7 “Derfor siger Den Suveræne Herre Jehova nu: ‘De døde kroppe som I har strøet rundt om i byen, er kødet, og byen er gryden.+ Men I selv vil blive ført ud af den.’”

8 “‘I har været bange for at dø for sværdet,+ og jeg vil netop bringe et sværd over jer,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. 9 ‘Jeg vil føre jer ud af byen og overgive jer til fremmede og eksekvere dom over jer.+ 10 I skal falde for sværdet.+ Jeg vil dømme jer ved Israels grænse,+ og I skal vide at jeg er Jehova.+ 11 Byen skal ikke være en gryde for jer, og I skal ikke være kødet i den; jeg vil dømme jer ved Israels grænse, 12 og I skal vide at jeg er Jehova, for I har ikke fulgt mine bestemmelser, og I har ikke overholdt mine retsnormer,+ men I har fulgt de normer som nationerne rundt om jer lever efter.’”+

13 Mens jeg profeterede, døde Pelatja, Benajas søn, og jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden og råbte: “Åh, Suveræne Herre Jehova! Vil du udrydde alle dem der er tilbage af Israel?”+

14 Jehovas ord kom igen til mig, og det lød: 15 “Menneskesøn, indbyggerne i Jerusalem har sagt til dine brødre, til dem af dine brødre der har ret til at købe jord tilbage, og til hele Israels hus: ‘Hold jer langt væk fra Jehova. Landet er vores; det er os der har fået det som ejendom.’ 16 Derfor skal du sige: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Selvom jeg har ført dem langt væk, ud blandt nationerne, og spredt dem i mange lande,+ vil jeg i en kort tid blive en helligdom for dem i de lande de er kommet til.”’+

17 Du skal derfor sige: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg vil også bringe jer tilbage fra folkeslagene og samle jer sammen fra de lande I er blevet spredt til, og jeg vil give jer Israels land.+ 18 De skal vende tilbage dertil og fjerne alle de frastødende ting i landet og sætte en stopper for de frastødende handlinger der foregår der.+ 19 Og jeg vil give dem et hjerte der ikke er delt,*+ og jeg vil give dem en ny ånd.+ Jeg vil tage stenhjertet ud af deres krop+ og i stedet give dem et hjerte af kød*+ 20 så de kan leve efter mine bestemmelser og følge mine retsnormer og adlyde dem. Så skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud.”’

21 ‘“Men dem der i hjertet holder fast ved deres frastødende ting og deres afskyelige handlinger – dem vil jeg gengælde deres gerninger så de kommer over deres eget hoved,” erklærer Den Suveræne Herre Jehova.’”

22 Nu løftede keruberne deres vinger, og hjulene var lige ved siden af dem,+ og Israels Guds herlighed var oven over dem.+ 23 Så steg Jehovas herlighed+ op fra byen og standsede over det bjerg der ligger øst for byen.+ 24 En ånd løftede mig nu op – i det syn Guds ånd gav mig – og tog mig med til folket der var i eksil i Kaldæa. Så forsvandt det syn jeg havde set. 25 Og jeg begyndte at fortælle folket der var i eksil, om alle de ting Jehova havde vist mig.