Ezekiel
15 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, hvordan er træet fra vintræet i sammenligning med træ eller grene fra andre af skovens træer? 3 Kan man tage træ fra vintræet og bruge det til noget? Kan man lave en knage af det til at hænge redskaber op på? 4 Nej, man kaster det ind i ilden som brændsel, og ilden fortærer begge ender af det og svider det midterste. Kan det nu bruges til noget? 5 Ikke engang da det var helt, kunne det bruges til noget. Hvordan skulle man så kunne bruge det når ilden har fortæret og svedet det?”
6 “Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg har givet vintræet blandt skovens træer som brændsel der skal fortæres af ilden, og sådan vil jeg også overgive Jerusalems indbyggere.+ 7 Jeg har vendt mig imod dem. De er sluppet ud af ilden, men de vil alligevel blive fortæret af ild. Og I skal vide at jeg er Jehova, når jeg vender mig imod dem.’”+
8 “‘Jeg vil lægge landet øde+ fordi de har svigtet mig,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”