Tredje Mosebog
6 Jehova sagde videre til Moses: 2 “Hvis nogen synder og svigter Jehova+ ved at snyde sit medmenneske i forbindelse med noget som han har fået betroet+ eller overgivet i sin varetægt, eller han udplyndrer eller bedrager sit medmenneske 3 eller han finder noget nogen har tabt, og han benægter det og han efter at have begået en af disse synder sværger falsk om det,+ skal han gøre følgende: 4 Hvis han har syndet og er skyldig, skal han tilbagelevere det han har stjålet, afpresset eller taget ved at bedrage, eller det han havde fået betroet, eller det tabte han har fundet, 5 eller hvad som helst han har sværget falsk om, og han skal yde fuld erstatning for det+ og lægge en femtedel af værdien til. Han skal give det til ejeren samme dag som han bliver fundet skyldig. 6 Og han skal komme til præsten med et skyldoffer til Jehova, en sund vædder fra hjorden efter den anslåede værdi. Det er et skyldoffer.+ 7 Præsten skal skaffe ham soning foran Jehova, og han vil blive tilgivet for hvad som helst han har gjort sig skyldig i.”+
8 Jehova fortsatte med at tale til Moses og sagde: 9 “Giv Aron og hans sønner denne befaling: ‘Dette er loven om brændofret:+ Brændofret skal blive på ildstedet på altret hele natten indtil om morgenen, og ilden skal holdes ved lige på altret. 10 Præsten skal iføre sig sin linneddragt,+ og han skal tage korte linnedbukser* på.*+ Så skal han fjerne asken*+ fra brændofret som ilden har fortæret på altret, og lægge den ved siden af altret. 11 Så skal han tage sine klæder af+ og tage nogle andre på og bringe asken ud til et rent sted uden for lejren.+ 12 Ilden skal holdes ved lige på altret. Den må ikke gå ud. Præsten skal lægge brænde+ på hver morgen og anbringe brændofret ovenover, og han skal brænde fedtet fra fællesskabsofret så der stiger røg op.+ 13 Der skal hele tiden være ild på altret. Den må ikke gå ud.
14 Dette er loven om kornofret:+ Arons sønner skal frembære det for Jehova foran altret. 15 En af dem skal tage en håndfuld af kornofrets fine mel og noget af dets olie og al røgelsen* på kornofret, og han skal brænde det som et deloffer* så der stiger røg op fra altret som en behagelig* duft for Jehova.+ 16 Aron og hans sønner skal spise det der er tilbage af det.+ Det skal spises som usyrnet brød på et helligt sted. De skal spise det i forgården til mødeteltet.+ 17 Det må ikke bages med noget der er syrnet.+ Jeg har givet dem det som deres andel af mine ildofre.+ Det er højhelligt,+ ligesom syndofret og skyldofret. 18 Alle mandlige efterkommere af Aron må spise det.+ Det er deres faste andel af Jehovas ildofre i kommende generationer.+ Alt hvad der rører ved dem,* bliver helligt.’”
19 Jehova talte igen til Moses: 20 “Dette er det offer Aron og hans sønner skal give til Jehova den dag en af dem bliver salvet:+ en tiendedel efa*+ fint mel som et kornoffer,+ halvdelen af det om morgenen og halvdelen af det om aftenen. 21 Det skal laves med olie på en bageplade.+ Det skal være godt blandet med olie, og du skal frembære det bagte kornoffer i mindre stykker som en behagelig* duft for Jehova. 22 Den salvede præst, den blandt Arons sønner der efterfølger ham,+ skal ofre det. Det er en varig ordning: Det skal brændes som et heloffer så der stiger røg op til Jehova. 23 Ethvert kornoffer fra en præst skal være et heloffer. Det må ikke spises.”
24 Jehova talte igen til Moses: 25 “Sig til Aron og hans sønner: ‘Dette er loven om syndofret:+ På det sted hvor brændofret bliver slagtet,+ skal syndofret også slagtes foran Jehova. Det er højhelligt. 26 Den præst der bringer syndofret, skal spise det.+ Det skal spises på et helligt sted, i forgården til mødeteltet.+
27 Alt hvad der rører ved dets kød, bliver helligt, og når nogen får blodstænk på sin klædning, skal du vaske blodet af på et helligt sted. 28 Det lerkar som det er kogt i, skal slås i stykker. Men hvis det er kogt i et kobberkar, skal karret skures og skylles med vand.
29 Alle de mænd der er præster, kan spise det.+ Det er højhelligt.+ 30 Men man må ikke spise et syndoffer hvis noget af blodet er blevet bragt ind i mødeteltet for at skaffe soning på det hellige sted.+ Det skal brændes.