Femte Mosebog
19 Når Jehova jeres Gud har tilintetgjort nationerne i det land Jehova jeres Gud giver jer, og I har drevet dem bort og har bosat jer i deres byer og deres huse,+ 2 skal I udpege tre byer midt i det land Jehova jeres Gud giver jer i eje.+ 3 I skal dele det landområde som Jehova jeres Gud har givet jer, i tre dele og sætte vejene i stand så enhver drabsmand kan flygte til en af de byer.
4 Følgende gælder for en drabsmand der flygter derhen for at blive i live: Når han uforsætligt slår en anden ihjel uden at have hadet ham+ 5 – hvis han for eksempel er gået ud i skoven sammen med en anden for at samle brænde og han svinger øksen for at fælde et træ, men øksehovedet ryger af skaftet og rammer den anden så han dør – skal drabsmanden flygte til en af de byer for at blive i live.+ 6 Hvis der er for langt til byen, kan blodhævneren+ i sit raseri* sætte efter drabsmanden, indhente ham og dræbe ham. Men han fortjener ikke at dø, for han hadede jo ikke sit medmenneske.+ 7 Det er derfor jeg befaler jer: ‘Udpeg tre byer.’
8 Når Jehova jeres Gud udvider jeres område, sådan som han over for jeres forfædre sværgede at han ville gøre,+ og giver jer hele det land som han lovede at give dem+ 9 – forudsat at I trofast holder hele dette bud som jeg giver jer i dag, nemlig at elske Jehova jeres Gud og altid vandre på hans veje+ – skal I føje tre andre byer til de første tre.+ 10 På den måde vil der ikke blive udgydt uskyldigt blod+ i det land Jehova jeres Gud vil give jer som arv, og der vil ikke komme blodskyld over jer.+
11 Men hvis en mand hader en anden+ og ligger på lur for at angribe ham og slår ham så han dør, og manden flygter til en af de byer, 12 skal de ældste i hans hjemby lade ham hente og overgive ham til blodhævneren, og han skal dø.+ 13 I* må ikke have medlidenhed med ham, men I skal fjerne skylden for uskyldigt blod fra Israel,+ for så vil det gå jer godt.
14 Når I har modtaget jeres arv i det land som Jehova jeres Gud vil give jer, må I ikke flytte jeres nabos markskel+ fra det sted hvor jeres forfædre har bestemt at grænserne skal gå.
15 Et enkelt vidne kan ikke få en anden dømt* for nogen som helst overtrædelse eller synd.+ En sag skal slås fast ved to vidners forklaring* eller ved tre vidners forklaring.+ 16 Hvis et ondsindet vidne aflægger forklaring imod en anden og anklager ham for en eller anden overtrædelse,+ 17 skal begge parter i sagen træde frem foran Jehova og foran de præster og dommere der tjener på den tid.+ 18 Dommerne vil undersøge sagen grundigt,+ og hvis manden der har aflagt forklaring, er et falsk vidne som har rettet en falsk anklage mod sin bror, 19 skal I gøre mod ham som han havde planlagt at gøre mod sin bror,+ og I skal fjerne det onde fra jeres midte.+ 20 Andre vil høre om det og blive bange, og ingen hos jer vil nogensinde gøre noget så ondt som det.+ 21 I* må ikke have medlidenhed:+ Det er liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod.+