Femte Mosebog

3 Så vendte vi om og drog op ad vejen til Bashan. Kong Og af Bashan rykkede ud med hele sin hær for at møde os i kamp ved Edrei.+ 2 Så sagde Jehova til mig: ‘Vær ikke bange for ham, for jeg overgiver ham og hele hans hær og hans land til dig, og du skal gøre det samme med ham som du gjorde med Sihon, amoritternes konge, der boede i Heshbon.’ 3 Jehova vores Gud overgav også kong Og af Bashan og hele hans hær til os, og vi dræbte ham og hans hær – ingen overlevede. 4 Derefter indtog vi alle hans byer. Der var ikke en by vi ikke tog fra dem – 60 byer, hele Argob-området, Ogs kongerige i Bashan.+ 5 Alle byerne var befæstet med høje mure, porte og slåer. Desuden indtog vi mange ubefæstede småbyer. 6 Og vi udslettede dem,*+ sådan som vi havde gjort med kong Sihon i Heshbon. Vi udslettede hver eneste by* og dræbte mænd, kvinder og børn.+ 7 Og vi tog alt kvæget og byttet fra byerne til os selv.

8 På det tidspunkt erobrede vi landet fra de to amoritterkonger+ i egnen ved Jordanfloden, fra Arnondalen* til Hermonbjerget+ 9 (bjerget som sidonierne kaldte Sirjon og amoritterne kaldte Senir), 10 alle byerne på højsletten,* hele Gilead og hele Bashan helt til Salka og Edrei,+ byerne i det kongerige som tilhørte Og i Bashan. 11 Kong Og af Bashan var den sidste der var tilbage af refaitterne. Hans ligbåre* blev lavet af jern,* og den står stadig i den ammonitiske by Rabba. Den er ni alen* lang og fire alen bred, efter standarden for en alen. 12 På det tidspunkt tog vi dette land i besiddelse. Det begynder ved Aroer,+ som ligger ved Arnondalen,* og indbefatter halvdelen af Gileads bjergland. Jeg har givet byerne der til rubenitterne og gaditterne.+ 13 Og resten af Gilead og hele Bashan, Ogs kongerige, har jeg givet til den ene halvdel af Manasses stamme.+ Hele Argob-området, som hører til Bashan, var kendt som refaitternes land.

14 Manasses søn Jair+ tog hele Argob-området+ indtil geshuritternes og maakatitternes grænse+ og opkaldte disse landsbyer i Bashan efter sig selv, Havvot-Jair,*+ og det hedder de den dag i dag. 15 Jeg har givet Gilead til Makir.+ 16 Og rubenitterne og gaditterne+ har jeg givet området fra Gilead til Arnondalen,* med midten af dalen som grænse, og helt til Jabbok, den dal som er grænse mod ammonitterne, 17 og Araba og Jordanfloden og det tilgrænsende område, fra Kinneret til Arabahavet, Salthavet,* ved foden af Pisgas skråninger, mod øst.+

18 Så gav jeg jer følgende befaling: ‘Jehova jeres Gud har givet jer dette land, og I skal indtage det. Alle jeres tapre mænd skal ruste sig til kamp og gå over foran jeres brødre, israelitterne.+ 19 Kun jeres hustruer, jeres børn og jeres kvæg (jeg ved jo at I har meget kvæg) skal blive i de byer jeg har givet jer, 20 indtil Jehova giver jeres brødre fred, ligesom han har givet jer, og de også har erobret det land som Jehova jeres Gud vil give dem på den anden side af Jordanfloden. Så skal I vende tilbage, hver især til den ejendom jeg har givet jer.’+

21 På det tidspunkt befalede jeg Josva:+ ‘Du har med egne øjne set hvad Jehova vores Gud har gjort med disse to konger. Jehova vil gøre det samme med alle de kongeriger du kommer til på den anden side.+ 22 I skal ikke være bange for dem, for det er Jehova jeres Gud der vil kæmpe for jer.’+

23 På det tidspunkt bønfaldt jeg Jehova: 24 ‘Suveræne Herre Jehova, du er begyndt at vise din tjener din storhed og din stærke arm,+ for hvilken gud i himlen eller på jorden gør så vældige gerninger som du gør?+ 25 Må jeg ikke nok gå over og se det gode land der ligger på den anden side af Jordan, det gode bjergland og Libanon?’+ 26 Men Jehova var stadig vred på mig på grund af jer,+ og han ville ikke høre på mig. Tværtimod sagde Jehova til mig: ‘Nu er det nok! Tal aldrig mere til mig om den sag. 27 Gå op på toppen af Pisga,+ og se mod vest og nord og syd og øst og se landet med egne øjne, for du kommer ikke til at gå over Jordan.+ 28 Udnævn Josva+ til leder, og sæt mod i ham og styrk ham, for det er ham der skal gå over+ i spidsen for dette folk, og det er ham der skal sørge for at de indtager det land som du nu får at se.’ 29 Alt det skete mens vi boede i dalen over for Bet-Peor.+