Dommerne
5 Den dag sang Debora+ sammen med Barak,+ Abinoams søn, følgende sang:+
2 “Fordi krigerne i Israel havde håret hængende løst,*
fordi folket meldte sig frivilligt:+
Lovpris Jehova!
3 Hør, I konger! Lyt, I herskere!
Jeg vil synge for Jehova.
Jeg vil synge lovsange* for Jehova,+ Israels Gud.+
4 Jehova, da du drog ud fra Seir,+
da du marcherede ud af Edoms område,
rystede jorden, og fra himlen styrtede det ned,
fra skyerne væltede det ned med vand.
6 I Shamgars,+ Anats søns, dage,
i Jaels+ dage, lå vejene øde hen;
de rejsende holdt sig til småvejene.
7 Landsbyboerne i Israel var væk;*
de var væk indtil jeg, Debora,+ stod frem,
indtil jeg stod frem som en mor i Israel.+
Ikke et skjold var at se, ikke en lanse,
blandt 40.000 i Israel.
Lovpris Jehova!
10 I der rider på gulbrune æsler,
I der sidder på fine tæpper,
og I der vandrer på vejen,
tænk over det!
11 Ved vandingsstederne hørte man stemmerne af dem der trækker vand op;
der fortalte de om Jehovas retfærdige gerninger,
hans landsbyboeres retfærdige gerninger i Israel.
Så gik Jehovas folk ned til portene.
12 Vågn op, vågn op, Debora!+
Vågn op, vågn op, syng en sang!+
Rejs dig, Barak!+ Før dine fanger væk, Abinoams søn!
13 Så sluttede de der var tilbage, sig til de fornemme;
Jehovas folk sluttede sig til mig for at kæmpe mod de stærke.
14 Fra Efraim stammede de, folkene i dalen;*
de følger dig, Benjamin, sammen med dine folk.
15 Fyrsterne i Issakar var med Debora;
som Issakar var, sådan var også Barak.+
Ud på dalsletten* blev han sendt til fods.+
Blandt Rubens hærafdelinger var hjertets overvejelser store.
16 Hvorfor satte du dig ned mellem de to sadelkurve
og lyttede til dem der spillede på fløjte for flokkene?+
I Rubens hærafdelinger var hjertets overvejelser store.
Intet sølv tog de som bytte.+
20 Fra himlen kæmpede stjernerne;
fra deres baner kæmpede de mod Sisera.
Du nedtrampede de mægtige, min sjæl.*
22 Så gungrede hestenes hove
ved hans hingstes rasende galop.+
23 ‘Forband Meroz,’ sagde Jehovas engel,
‘ja, forband dens indbyggere,
for de kom ikke Jehova til hjælp,
Jehova til hjælp sammen med de stærke.’
24 Den mest velsignede blandt kvinder er Jael,+
kenitten Hebers+ hustru;
hun er den mest velsignede blandt kvinder der bor i telte.
25 Han bad om vand; hun gav ham mælk.
I en stor festskål tilbød hun ham syrnet mælk.*+
26 Med sin hånd rakte hun ud efter pløkken,
med sin højre hånd efter arbejderens hammer.
Og hun brugte hammeren mod Sisera, hun knuste hans hoved,
og hun smadrede og gennemborede hans tinding.+
27 Mellem hendes fødder sank han sammen; han faldt og lå stille;
mellem hendes fødder sank han sammen og faldt;
der hvor han sank sammen, faldt han overvundet.
28 Fra vinduet kiggede en kvinde ud,
Siseras mor spejdede fra gitteret:
‘Hvorfor er hans vogn så længe om at komme?
Hvorfor er hovslagene fra hans heste så forsinkede?’+
29 De viseste blandt hendes fornemme damer svarede hende;
ja, også hun gentog for sig selv:
30 ‘De må være ved at dele deres bytte,
en pige,* to piger,* til hver kriger,
bytte af farvede stoffer til Sisera, bytte af farvede stoffer,
en broderet dragt, farvede stoffer, to broderede dragter,
om halsen på dem der plyndrer.’
31 Lad alle dine fjender gå til grunde,+ Jehova,
men lad dem der elsker dig, være som solen der står op i al sin pragt.”
Og der var fred i landet i 40 år.+