15 Derefter gik Natan hjem til sig selv.

Og Jehova lod det barn som David havde fået med Urias’ hustru, blive ramt af sygdom.

19 Da David så at hans tjenere hviskede sammen, forstod han at drengen var død. David sagde til sine tjenere: “Er drengen død?” De svarede: “Ja, han er død.”

10 Amnon sagde til Tamar: “Tag maden* med ind i soveværelset og giv mig den, så skal jeg nok spise.” Så tog Tamar de hjerteformede kager hun havde lavet, med ind til sin bror Amnon i soveværelset. 11 Da hun kom med dem så han kunne spise, greb han fat i hende og sagde: “Kom, læg dig hos mig, søster!” 12 Men hun sagde til ham: “Nej, bror! Krænk mig ikke, for sådan gør man ikke i Israel.+ Gør ikke noget så forkasteligt.+ 13 Hvordan skulle jeg kunne leve med min skam? Og du vil blive betragtet som en af de mænd i Israel man foragter. Nej, tal hellere med kongen, for han vil ikke have noget imod at du får mig.” 14 Men han ville ikke høre på hende, og han overmandede hende og krænkede hende ved at voldtage hende. 15 Bagefter kom Amnon til at hade hende stærkt, og hans had til hende blev større end den kærlighed han havde følt for hende. Amnon sagde til hende: “Rejs dig og gå!”

14 Straks sagde David til alle sine tjenere i Jerusalem: “Kom, lad os flygte,+ for ellers slipper ingen af os fra Absalom! Skynd jer, ellers kan han hurtigt indhente os og bringe ulykke over os og dræbe alle i byen med sværd!”+