Anden Samuelsbog

12 Jehova sendte så Natan+ til David. Han kom ind til ham+ og sagde: “Der var to mænd i samme by, den ene var rig, og den anden var fattig. 2 Den rige mand havde rigtig mange får og okser,+ 3 men den fattige mand havde ikke andet end ét lille hunlam som han havde købt.+ Han tog sig af det, og det voksede op hos ham og hans sønner. Det spiste af den smule mad han havde, og det drak af hans bæger og sov i hans arme. Det var som en datter for ham. 4 En dag fik den rige mand en gæst, men han ville ikke tilberede et af sine egne får eller en af sine egne okser til den rejsende der var kommet til ham. I stedet tog han den fattige mands lam og tilberedte det til gæsten der var kommet til ham.”+

5 Det gjorde David meget vred, og han sagde til Natan: “Så sandt Jehova lever:+ Den mand der gjorde det, fortjener at dø! 6 Og han skal betale firdobbelt erstatning+ for lammet fordi han gjorde som han gjorde, og ikke viste medfølelse.”

7 Så sagde Natan til David: “Du er manden! Det her er hvad Jehova, Israels Gud, siger: ‘Jeg salvede dig til konge over Israel,+ og jeg reddede dig fra Saul.+ 8 Jeg var villig til at give dig din herres hus+ og lægge din herres hustruer+ i dine arme, og jeg gav dig Israels og Judas hus.+ Og som om det ikke var nok, så var jeg villig til at gøre meget mere for dig.+ 9 Så hvorfor har du foragtet Jehovas ord og gjort det der er ondt i hans øjne? Du dræbte hittitten Urias med sværdet!+ Og efter at du havde dræbt ham med ammonitternes sværd,+ tog du hans hustru+ og giftede dig med hende. 10 Nu skal sværdet aldrig nogensinde forlade dit hus,+ for du foragtede mig og tog hittitten Urias’ hustru.’ 11 Det her er hvad Jehova siger: ‘Jeg lader ulykken komme over dig fra dit eget hus,+ og for øjnene af dig vil jeg tage dine hustruer og give dem til en anden mand,*+ og han vil have samleje med dem ved højlys dag.*+ 12 Du handlede i det skjulte,+ men jeg vil gøre dette foran hele Israel ved højlys dag.’”*

13 David sagde til Natan: “Jeg har syndet mod Jehova.”+ Natan svarede David: “Så tilgiver Jehova din synd.*+ Du skal ikke dø.+ 14 Men fordi du har været fuldstændigt respektløs over for Jehova i denne sag, vil den søn du lige har fået, dø.”

15 Derefter gik Natan hjem til sig selv.

Og Jehova lod det barn som David havde fået med Urias’ hustru, blive ramt af sygdom. 16 David gik i forbøn for drengen hos den sande Gud. David fastede strengt, og han gik ind og tilbragte nætterne liggende på gulvet.+ 17 De ældste i hans hus stillede sig over ham og forsøgte at få ham til at rejse sig fra gulvet, men det nægtede han, og han ville ikke spise sammen med dem. 18 Den syvende dag døde drengen, men Davids tjenere var bange for at fortælle ham at drengen var død. De sagde: “Mens drengen var i live, talte vi til ham, men han lyttede ikke til os. Så hvordan kan vi fortælle ham at drengen er død? Måske gør han noget desperat.”

19 Da David så at hans tjenere hviskede sammen, forstod han at drengen var død. David sagde til sine tjenere: “Er drengen død?” De svarede: “Ja, han er død.” 20 David rejste sig så fra gulvet. Han vaskede sig, gned sig ind i olie,+ skiftede tøj og gik til Jehovas hus+ og kastede sig ned. Bagefter gik han ind i sit palads* og sagde at man skulle bringe ham noget mad, og han spiste. 21 Hans tjenere spurgte ham: “Hvorfor opfører du dig sådan? Mens drengen var i live, fastede og græd du, men nu hvor drengen er død, er du stået op og spiser.” 22 Han svarede: “Mens drengen var i live, fastede+ og græd jeg, for jeg sagde til mig selv: ‘Hvem ved om Jehova vil have medfølelse med mig og lade ham leve?’+ 23 Hvorfor skulle jeg faste nu hvor han er død? Kan jeg bringe ham tilbage?+ Jeg går til ham,+ men han vender ikke tilbage til mig.”+

24 David trøstede så sin hustru Batseba.+ Han gik ind til hende og elskede med hende. Hun fødte en søn, som fik navnet Salomon.*+ Jehova elskede drengen højt+ 25 og sendte bud gennem profeten Natan+ om at han skulle have navnet Jedidja* fordi Jehova elskede ham højt.

26 Joab fortsatte med at kæmpe mod ammonitternes+ by Rabba,+ og han indtog kongebyen.*+ 27 Så sendte Joab bud til David og sagde: “Jeg har ført krig mod Rabba+ og indtaget vandbyen.* 28 Saml nu resten af soldaterne, omring byen og indtag den. Ellers vil det være mig der indtager byen og får æren for det.”*

29 David samlede så hele hæren og drog til Rabba og kæmpede mod den og indtog den. 30 Han tog desuden kronen af Malkams hoved. Den var af guld og vejede en talent,* og der var kostbare sten på den, og man satte den på Davids hoved. Han tog også meget bytte+ fra byen.+ 31 Og han førte indbyggerne ud og satte dem til at save sten, arbejde med jernhakker og jernøkser og fremstille teglsten. Sådan gjorde han ved alle ammonitternes byer. Til sidst vendte David og hele hæren tilbage til Jerusalem.