-
1. Kongebog 2:31-34Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
-
-
31 Kongen sagde til ham: “Gør som han siger. Hug ham ned og begrav ham, og fjern skylden for det uskyldige blod som Joab har udgydt,+ fra mig og fra min fars hus. 32 Jehova vil gøre gengæld mod ham for det blod han har udgydt.* Uden at min far, David, vidste det, angreb han nemlig to mænd der var bedre og mere retfærdige end ham selv, og dræbte dem med sit sværd: Abner,+ Ners søn, Israels hærfører,+ og Amasa,+ Jeters søn, Judas hærfører.+ 33 Ansvaret for deres død skal hvile på* Joab og hans efterkommere* for evigt.+ Men må Jehova give David, hans efterkommere,* hans hus og hans trone fred for evigt.” 34 Så gik Benaja, Jojadas søn, hen og huggede Joab ned og dræbte ham, og han blev begravet ved sit hus i ørkenen.
-