8 Og hvem spærrede for havet med porte+

dengang det kom ud af moderlivet,

 9 da jeg klædte det i skyer

og svøbte det i tæt mørke,

10 da jeg bestemte hvor dets grænse skulle gå,

satte dets porte og slåer på plads+

 7 Han holder sammen på havets vand som med en dæmning+

og spærrer det brusende vand inde i sine lagre.

29 da han fastsatte en lov for havet

så dets vande ikke skulle overskride de grænser han havde sat,+

dengang han lagde* jordens fundamenter,

22 ‘Frygter* I mig ikke?’ erklærer Jehova.

‘Burde I ikke skælve foran mig?

Det er mig der har sat sandet som grænse for havet,

en varig bestemmelse det ikke kan overskride.

Selvom bølgerne bruser, kan de ikke få overtaget;

selvom de buldrer, kan de ikke overskride den.+