24 Ude på søen blæste det op til storm, og bølgerne skyllede ind over båden, men han lå og sov.+ 25 De kom hen og vækkede ham og sagde: “Herre, red os, vi er ved at gå under!” 26 Men han sagde til dem: “Hvorfor er I så bange?* I har for lidt tro.”+ Så rejste han sig og råbte ad vindene og søen, og der blev helt stille.+ 27 Mændene blev forbavsede og sagde: “Hvad er han for et menneske? Selv vindene og søen adlyder ham.”

23 Mens de sejlede, faldt han i søvn. Og der kom et voldsomt stormvejr hen over søen, og båden begyndte at tage vand ind og var ved at synke.+ 24 Så de vækkede ham og sagde: “Lærer, Lærer, vi er ved at gå under!” Han rejste sig og råbte ad vinden og de voldsomme bølger, som så lagde sig, og der blev stille.+ 25 Han sagde til dem: “Hvor er jeres tro?” Men forfærdede og overraskede sagde de til hinanden: “Hvem er det menneske egentlig? Selv vindene og bølgerne giver han ordrer, og de adlyder ham!”+