Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk tegnsprog
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Matthæus 21:33-41
    Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
    • 33 Hør en anden lignelse: Der var en jordejer som anlagde en vingård,+ satte et hegn omkring den, udhuggede en vinperse i den og byggede et tårn.+ Så lejede han den ud til nogle vinbønder og rejste til udlandet.+ 34 Da høsttiden nærmede sig, sendte han sine trælle til vinbønderne for at hente hans andel. 35 Men vinbønderne tog fat i hans trælle, og én gennembankede de, én dræbte de, og én stenede de.+ 36 Så sendte han nogle andre trælle derhen, flere end i den første gruppe, men de gjorde det samme ved dem.+ 37 Til sidst sendte han sin søn til dem, for han tænkte: ‘Min søn vil de respektere.’ 38 Da vinbønderne så sønnen, sagde de til hinanden: ‘Det er arvingen.+ Kom, lad os dræbe ham og få hans arv!’ 39 Så tog de ham og smed ham ud af vingården og dræbte ham.+ 40 Hvad vil ejeren af vingården gøre ved de vinbønder når han kommer?” 41 De svarede: “De er onde, så han vil bringe en forfærdelig* ødelæggelse over dem og leje vingården ud til andre vinbønder, der vil give ham hans andel når tiden er inde.”

  • Lukas 20:9-16
    Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
    • 9 Så fortalte han folket denne lignelse: “En mand anlagde en vingård,+ lejede den ud til nogle vinbønder og rejste til udlandet i længere tid.+ 10 Da tiden var inde, sendte han en træl til vinbønderne så de kunne give ham noget af vingårdens høst. Men vinbønderne slog trællen og sendte ham tomhændet bort.+ 11 Så sendte han endnu en træl. Også ham slog og ydmygede de, og de sendte ham tomhændet bort. 12 Så sendte han en tredje. Også ham gennembankede de og smed ud. 13 Vingårdens ejer tænkte nu: ‘Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min elskede søn.+ Ham vil de sikkert respektere.’ 14 Da vinbønderne fik øje på ham, sagde de til hinanden: ‘Det er arvingen. Lad os dræbe ham så vi kan få arven.’ 15 Så smed de ham ud af vingården og dræbte ham.+ Hvad vil ejeren af vingården nu gøre ved dem? 16 Han vil komme og slå vinbønderne ihjel og give vingården til nogle andre.”

      Da de hørte det, sagde de: “Det må aldrig ske!”

Publikationer på dansk tegnsprog (2008-2025)
Log af
Log på
  • Dansk tegnsprog
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del