15 Så gik farisæerne, og de lagde planer om at få ham til at sige noget de kunne fange ham i.+ 16 De sendte derfor deres disciple hen til ham, sammen med nogle tilhængere af Herodes’ parti,*+ og de sagde: “Lærer, vi ved at du taler sandt og lærer andre sandheden om hvad der er Guds vilje, og du tager dig ikke af hvad andre mener, for du ser ikke på folks ydre. 17 Sig os derfor hvad du mener: Er det tilladt* at betale skat* til kejseren, eller er det ikke?” 18 Men Jesus vidste at deres motiver var onde, og sagde: “Hyklere, hvorfor udfordrer I mig? 19 Vis mig den mønt man betaler skatten med.” De rakte ham en denar.* 20 Han spurgte dem: “Hvis billede og titel er det?” 21 De svarede: “Kejserens.” Så sagde han til dem: “Så giv kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.”+ 22 Da de hørte det, blev de forbløffede, og de lod ham være og gik deres vej.

20 Og efter at have holdt skarpt øje med ham sendte de nogle mænd som de i hemmelighed havde hyret. De skulle give sig ud for at være oprigtige for at få ham til at sige noget de kunne fange ham i,+ så de kunne overgive ham til myndighederne og i statholderens varetægt. 21 De sagde til ham: “Lærer, vi ved at det du siger og lærer, er rigtigt, og at du ikke gør forskel på folk, nej, du lærer andre sandheden om hvad der er Guds vilje. 22 Er det tilladt* at vi betaler skat* til kejseren, eller er det ikke?” 23 Men han gennemskuede deres lumske planer og sagde til dem: 24 “Vis mig en denar.* Hvis billede og titel er der på den?” De svarede: “Kejserens.” 25 Han sagde til dem: “Så giv kejseren det der er kejserens,+ og Gud det der er Guds.”+ 26 De kunne ikke fange ham i det han sagde foran folket, så de tav, for de var forbløffet over hans svar.