2 Abraham sagde nu til den ældste tjener i sin husstand, der bestyrede alt hvad han ejede:+ “Læg din hånd under mit lår* 3 og sværg ved Jehova, himlens og jordens Gud, at du ikke vil tage en hustru til min søn blandt døtrene her i Kanaan, hvor jeg bor.+

3 I må ikke indgå ægteskabsalliancer med dem. Jeres døtre må I ikke give til deres sønner, og deres døtre må I ikke tage til jeres sønner.+ 4 For de vil vende jeres sønner og døtre bort fra Gud* og få dem til at tjene andre guder,+ og så vil Jehovas vrede flamme op imod jer, og han vil hurtigt tilintetgøre jer.+

25 Så irettesatte jeg mændene skarpt og nedkaldte en forbandelse over dem, slog nogle af dem+ og rev hår af dem; jeg lod dem sværge ved Gud idet jeg sagde: “I må ikke give jeres døtre til deres sønner, og I må ikke tage imod nogen af deres døtre til jeres sønner eller til jer selv.+ 26 Var det ikke netop det der fik kong Salomon af Israel til at synde? Blandt de mange nationer var der ingen konge som ham,+ og han var elsket af sin Gud,+ så Gud gjorde ham til konge over hele Israel. Men de fremmede hustruer fik selv ham til at synde.+

14 I skal ikke lade jer spænde i åg med ikketroende,+ for I passer ikke sammen under åget. Hvad har retfærdighed at gøre med lovløshed?+ Eller hvad har lys tilfælles med mørke?+