Ordsprogene
8 Råber visdommen ikke?
Taler dømmekraften ikke højt?+
2 Den har stillet sig op på bakkerne+ langs vejen,
der hvor vejene krydser hinanden.
4 “Jeg kalder på jer, I mennesker,
råber til jer alle sammen.*
6 Hør efter, for det jeg taler om, er vigtigt,
mine læber siger det der er rigtigt,
7 ja, min mund taler om det der er sandt,
og mine læber hader det der er ondt.
8 Alt hvad min mund siger, stemmer med det der er retfærdigt.
Intet af det er falsk eller fordrejet.
9 Det er ganske ligetil for de fornuftige
og rigtigt for dem der har skaffet sig kundskab.
10 Tag imod min vejledning* i stedet for sølv,
og vælg kundskab frem for det pureste guld,+
11 for visdom er mere værd end koraller;*
og intet andet man kunne ønske sig, kan sammenlignes med den.
12 Jeg, visdommen, bor sammen med klogskaben;
jeg ejer kundskab og fornuft.+
13 At frygte* Jehova er at hade det onde.+
Jeg hader indbildskhed og stolthed,+ den onde vej og fordærvet snak.+
15 I kraft af mig kan konger blive ved magten,
og høje embedsmænd afsige retfærdige kendelser.+
16 I kraft af mig kan fyrster blive ved med at styre,
og fornemme mænd dømme med retfærdighed.
17 Jeg elsker dem der elsker mig,
og de der leder efter mig, vil finde mig.+
18 Hos mig er der rigdom og ære,
varige* værdier og retfærdighed.
19 Min frugt er mere værd end guld, ja, lutret guld,
og det jeg frembringer, er mere værd end det fineste sølv.+
20 Jeg holder mig på retfærdighedens sti,
går midt på rettens veje;
21 jeg sørger for en rig arv til dem der elsker mig,
og jeg fylder deres lagre.
22 Jehova frembragte mig som sin vejs begyndelse,+
som det tidligste af sine værker for længe siden.+
24 Da de dybe have endnu ikke var der,+ blev jeg frembragt,*
da der endnu ikke fandtes nogen kilder som gav vand.
25 Før bjergene blev anbragt,
ja, før de høje bakker, blev jeg til,
26 da han endnu ikke havde skabt jorden og det åbne land,
markernes første muld.
27 Jeg var med da han skabte himlen.+
Da han tegnede horisonten* hen over vandene,+
28 da han lod skyerne på himlen blive til,*
da han skabte kilderne i jordens dyb,
29 da han fastsatte en lov for havet
så dets vande ikke skulle overskride de grænser han havde sat,+
dengang han lagde* jordens fundamenter,
30 da var jeg ved hans side som en dygtig, betroet arbejder.+
Hver dag var jeg den han holdt særligt meget af;+
hele tiden glædede jeg mig foran ham;+
31 jeg jublede over den jord der skulle bebos,
og menneskene* var jeg særligt glad for.
32 Derfor, mine sønner, hør på mig;
lykkelige er de der holder sig på mine veje.
33 Lyt til vejledning+ og bliv kloge,
ignorér den aldrig.
34 Lykkeligt er det menneske som hører på mig,
som tidligt hver dag kommer til min dør*
og venter ved indgangen til mit hus,
35 for den der finder mig, finder livet+
og får Jehovas godkendelse.
36 Men den der er ligeglad med mig, skader sig selv,
og de der hader mig, elsker døden.”+