Salmerne
104 Jeg vil lovprise Jehova.+
3 I vandene foroven* lægger han bjælkerne til sine tagkamre,+
han gør skyerne til sin stridsvogn,+
bevæger sig på vindens vinger.+
5 Han har grundlagt jorden på dens fundamenter;+
6 Du dækkede den med dybe vande som med en klædning.+
Vandene stod højere end bjergene.
7 De flygtede da du talte strengt til dem;+
ved lyden af din torden løb de afsted i panik
8 mens bjerge steg+ og dale sank;
de løb til den plads du havde indrettet til dem.
9 Du satte en grænse som de ikke skulle overskride,+
så de aldrig mere ville komme til at dække jorden.
10 Han sender kilder ind i dalene.*
De løber mellem bjergene,
11 de giver vand til alle markens vilde dyr;
vildæslerne slukker deres tørst.
12 Himlens fugle holder til ved deres bredder;
de synger inde mellem det tætte løv.
14 Han får græs til at vokse frem til kvæget
og planter til menneskenes brug+
så der frembringes mad af jorden
15 og vin der får menneskets hjerte til at glæde sig,+
olie der får ansigtet til at skinne,
og brød der styrker det dødelige menneskes hjerte.+
16 Jehovas træer mættes,
cedertræerne i Libanon som han har plantet.
17 I dem bygger fuglene rede.
Storken+ har sit hjem i enebærtræerne.
19 Han har skabt månen til at markere de fastsatte tider;
solen ved hvornår den skal gå ned.+
20 Du bringer mørke, natten falder på,+
og alle skovens vilde dyr myldrer frem.
22 Når solen står op,
trækker de sig tilbage og lægger sig i deres huler.
23 Mennesket går i gang med sit arbejde
og fortsætter til det bliver aften.
24 Hvor er dine værker mange, Jehova,+
og du har udført dem alle med visdom!+
Jorden er fyldt med det du har skabt.
25 Dér er havet, så stort og vidtstrakt,
med et mylder af levende skabninger, både små og store.+
27 Alle venter på at du
vil give dem deres føde til tiden.+
29 Når du skjuler dit ansigt, bliver de skrækslagne.
Hvis du tager deres ånd bort, dør de og vender tilbage til støvet.+
30 Hvis du sender din ånd, bliver de skabt,+
og du fornyer alt liv på jordens flade.
31 Jehovas herlighed varer evigt.
Jehova glæder sig over sine værker.+
32 Han ser på jorden, og den skælver;
han rører ved bjergene, og de ryger.+
34 Lad det jeg tænker på, være noget der glæder ham.*
Jeg vil juble over Jehova.