EZRA

1 I kong Kyros+ af Persiens første regeringsår bevægede Jehova kongen* til at lade en proklamation gå ud i hele riget. Jehova lod det ske for at de ord han havde ladet Jeremias+ udtale, kunne blive opfyldt. I proklamationen, der også kom i form af en skrivelse,+ sagde kongen:

2 “Kong Kyros af Persien bekendtgør: ‘Jehova, himlens Gud, har givet mig alle jordens riger,+ og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem+ i Juda. 3 Hvem som helst af jer der tilhører hans folk, må hans Gud være med ham, og lad ham rejse op til Jerusalem i Juda og genopbygge Jehovas, Israels Guds, hus – han er den sande Gud hvis hus var i Jerusalem.* 4 Enhver der bor som udlænding,+ uanset hvor han er, ham skal naboerne* hjælpe ved at give ham sølv og guld, ejendele og husdyr samt offergaver til den sande Guds hus,+ som var i Jerusalem.’”

5 Overhovederne for Judas og Benjamins slægter og præsterne og levitterne – enhver som den sande Gud havde motiveret* – forberedte sig så på at tage afsted og genopbygge Jehovas hus i Jerusalem. 6 Alle omkring dem støttede dem ved at give dem* ting af sølv og af guld, ejendele, husdyr og kostbare sager, foruden alle offergaverne.

7 Kong Kyros hentede også de genstande fra Jehovas hus som Nebukadnesar havde taget fra Jerusalem og placeret i sin egen guds hus.+ 8 Kong Kyros af Persien hentede genstandene frem under tilsyn af skatmesteren Mitredat, som lavede en liste over dem til Sheshbassar,*+ Judas høvding.

9 Og dette var listen: 30 kurvelignende kar af guld, 1.000 kurvelignende kar af sølv, 29 reservekar, 10 30 små guldskåle, 410 små sølvskåle og 1.000 andre genstande. 11 I alt var der 5.400 genstande af guld og sølv. Sheshbassar tog alle disse genstande med sig da de der havde været i eksil,+ blev befriet fra Babylon og rejste til Jerusalem.

2 Følgende folk fra provinsen* kom tilbage efter at have været i fangenskab som deporterede;+ det var dem kong Nebukadnesar af Babylon havde ført i eksil til Babylon,+ og som senere vendte tilbage til Jerusalem og Juda, hver til sin by,+ 2 dem som kom sammen med Zerubbabel,+ Jeshua,+ Nehemja, Seraja, Reelaja, Mordokaj, Bilshan, Mispar, Bigvaj, Rekum og Baana.

Antallet af israelitiske mænd var:+ 3 Paroshs sønner: 2.172; 4 Shefatjas sønner: 372; 5 Araks sønner:+ 775; 6 Pahat-Moabs sønner,+ af Jeshuas og Joabs sønner: 2.812; 7 Elams sønner:+ 1.254; 8 Zattus sønner:+ 945; 9 Zakkajs sønner: 760; 10 Banis sønner: 642; 11 Bebajs sønner: 623; 12 Azgads sønner: 1.222; 13 Adonikams sønner: 666; 14 Bigvajs sønner: 2.056; 15 Adins sønner: 454; 16 Aters sønner, Hizkijas sønner: 98; 17 Besajs sønner: 323; 18 Joras sønner: 112; 19 Hashums sønner:+ 223; 20 Gibbars sønner: 95; 21 Betlehems sønner: 123; 22 mændene fra Netofa: 56; 23 mændene fra Anatot:+ 128; 24 Azmavets sønner: 42; 25 Kirjat-Jearims, Kefiras og Beerots sønner: 743; 26 Ramas+ og Gebas+ sønner: 621; 27 mændene fra Mikmas: 122; 28 mændene fra Betel og Aj:+ 223; 29 Nebos sønner:+ 52;30 Magbishs sønner: 156; 31 den anden Elams sønner: 1.254; 32 Harims sønner: 320; 33 Lods, Hadids og Onos sønner: 725; 34 Jerikos sønner: 345; 35 Senaas sønner: 3.630.

36 Præsterne:+ Jedajas+ sønner af Jeshuas+ slægt: 973; 37 Immers sønner:+ 1.052; 38 Pashkurs sønner:+ 1.247; 39 Harims sønner:+ 1.017.

40 Levitterne:+ Jeshuas og Kadmiels sønner,+ af Hodavjas sønner: 74. 41 Sangerne:+ Asafs sønner:+ 128. 42 Portvagternes+ sønner: Shallums sønner, Aters sønner, Talmons+ sønner, Akkubs+ sønner, Hatitas sønner, Shobajs sønner, i alt: 139.

43 Tempeltjenerne:*+ Sihas sønner, Hasufas sønner, Tabbaots sønner, 44 Keros’ sønner, Siahas sønner, Padons sønner, 45 Lebanas sønner, Hagabas sønner, Akkubs sønner, 46 Hagabs sønner, Shalmajs sønner, Hanans sønner, 47 Giddels sønner, Gahars sønner, Reajas sønner, 48 Resins sønner, Nekodas sønner, Gazzams sønner, 49 Uzzas sønner, Paseas sønner, Besajs sønner, 50 Asnas sønner, Meunims sønner, Nefusims sønner, 51 Bakbuks sønner, Hakufas sønner, Harhurs sønner, 52 Basluts sønner, Mehidas sønner, Harshas sønner, 53 Barkos’ sønner, Siseras sønner, Tamas sønner, 54 Nesias sønner og Hatifas sønner.

55 Salomons tjeneres sønner: Sotajs sønner, Soferets sønner, Perudas sønner,+ 56 Jalas sønner, Darkons sønner, Giddels sønner, 57 Shefatjas sønner, Hattils sønner, Pokeret-ha-Sebajims sønner og Amis sønner.

58 Tempeltjenerne* og Salomons tjeneres sønner udgjorde i alt 392.

59 Og disse kom tilbage fra Tel-Mela, Tel-Harsha, Kerub, Addon og Immer, men de kunne ikke dokumentere hvilken slægt de tilhørte, og hvor de stammede fra, om de var israelitter:+ 60 Delajas sønner, Tobijas sønner, Nekodas sønner: 652. 61 Og af præsternes sønner: Hobajas sønner, Kos’ sønner+ og sønnerne af Barzillaj, ham der giftede sig med en af gileaditten Barzillajs+ døtre og fik navn efter hendes slægt. 62 Disse ledte efter deres optegnelser for at kunne fastslå hvor de stammede fra, men fandt ikke optegnelserne, så de blev udelukket fra præsteembedet.*+ 63 Statholderen* sagde til dem at de ikke måtte spise af det højhellige+ før der var en præst der kunne gøre brug af Urim og Tummim.+

64 Hele menigheden udgjorde i alt 42.360;+ 65 dertil kom deres mandlige og kvindelige trælle, som udgjorde 7.337. De havde også 200 sangere og sangerinder. 66 De havde 736 heste, 245 muldyr, 67 435 kameler og 6.720 æsler.

68 Nogle af overhovederne for slægterne gav frivillige gaver+ til den sande Guds hus da de kom til Jehovas hus, som var i Jerusalem, så det kunne blive genopbygget der hvor det havde stået før.+ 69 Til projektets skatkammer gav de hver især hvad de kunne, og det blev til 61.000 gulddrakmer,* 5.000 sølvminer*+ og 100 præstekjortler. 70 Præsterne, levitterne, nogle af folket, sangerne, portvagterne og tempeltjenerne* bosatte sig så i deres byer; og alle de øvrige israelitter* bosatte sig i deres byer.+

3 Da man nåede til den syvende måned+ og israelitterne* havde bosat sig i deres byer, samledes de alle som én i Jerusalem. 2 Jeshua,+ Josadaks søn, og hans medpræster og Zerubbabel,+ Shealtiels søn,+ og hans brødre tog nu fat på at bygge altret for Israels Gud så de kunne ofre brændofre på det efter forskrifterne i den sande Guds mand Moses’ Lov.+

3 De rejste altret der hvor det havde stået før, selvom de var bange for folkene fra landene omkring dem,+ og de begyndte at ofre brændofre til Jehova på det, morgen- og aftenbrændofre.+ 4 Så holdt de løvhyttefesten i overensstemmelse med det der står skrevet,+ og hver dag bragte de det foreskrevne antal brændofre for den dag.+ 5 Fra da af bragte de det daglige brændoffer+ og ofrene ved nymånerne+ og ved alle de hellige højtider+ for Jehova. Desuden blev der bragt ofre fra enhver der ønskede at give en frivillig gave+ til Jehova. 6 Fra den første dag i den syvende måned+ begyndte de at ofre brændofre til Jehova, selvom fundamentet til Jehovas tempel endnu ikke var blevet lagt.

7 De gav stenhuggerne+ og håndværkerne+ penge, og sidonierne og tyrierne gav de mad og drikke og olie mod at de bragte cedertræ fra Libanon ad søvejen til Joppe,+ sådan som kong Kyros af Persien havde givet dem tilladelse til.+

8 I det andet år efter at de var kommet til den sande Guds hus i Jerusalem, i den anden måned, blev arbejdet påbegyndt af Zerubbabel, Shealtiels søn, Jeshua, Josadaks søn, og resten af deres brødre, præsterne og levitterne, og alle der var kommet til Jerusalem fra fangenskabet.+ De udnævnte de levitter som var 20 år og derover, til at føre tilsyn med arbejdet på Jehovas hus. 9 Så gik Jeshua, hans sønner og hans brødre og Kadmiel og hans sønner, det vil sige Judas sønner, sammen om at føre tilsyn med dem der arbejdede på den sande Guds hus. Det gjaldt desuden Henadads sønner+ og deres sønner og brødre, som også var levitter.

10 Da byggefolkene havde lagt fundamentet til Jehovas tempel,+ trådte præsterne frem iført embedsklædning og med trompeter,+ og levitterne, Asafs sønner, trådte frem med cymbler, for at prise Jehova efter anvisningerne fra kong David af Israel.+ 11 Og de begyndte at synge vekselsang+ med pris og tak til Jehova: “For han er god; hans loyale kærlighed mod Israel varer evigt.”+ Så brød hele folket ud i et højt råb og lovpriste Jehova fordi fundamentet til Jehovas hus var blevet lagt. 12 Mange af præsterne, levitterne og overhovederne for slægterne – de gamle mænd der havde set det tidligere hus+ – græd højt da de så fundamentet til dette hus blive lagt, mens mange andre råbte af glæde lige så højt de kunne.+ 13 Og man kunne ikke skelne glædesråbene fra gråden, for folket råbte så højt at lyden kunne høres på lang afstand.

4 Da Judas og Benjamins fjender+ hørte at de deporterede som var vendt tilbage,+ var ved at bygge et tempel for Jehova, Israels Gud, 2 gik de straks til Zerubbabel og til overhovederne for slægterne og sagde: “Lad os bygge sammen med jer, for vi tilbeder* jeres Gud+ ligesom I gør, og vi har ofret til ham lige siden kong Asarhaddon+ af Assyrien førte os hertil.”+ 3 Men Zerubbabel og Jeshua og resten af overhovederne for Israels slægter sagde: “I har ingen ret til at bygge et hus for vores Gud sammen med os.+ Vi vil selv bygge det for Jehova, Israels Gud, sådan som kong Kyros af Persien har bedt os om.”+

4 Fra da af prøvede de folk der boede i landet, hele tiden at tage modet fra* Judas folk og afskrække dem fra at bygge.+ 5 De gav nogle rådgivere betaling for at spolere deres planer+ i al den tid kong Kyros af Persien regerede, helt frem til kong Dareios+ af Persiens regeringstid. 6 I begyndelsen af Ahasverus’ regeringstid skrev de et anklageskrift mod indbyggerne i Jerusalem og Juda. 7 Og mens kong Artaxerxes regerede over Persien, skrev Bishlam og Mitredat foruden Tabel og hans andre forbundsfæller et brev til kong Artaxerxes; de oversatte det til aramæisk+ og skrev det med aramæiske bogstaver.*

8 * Rekum, den øverste regeringsembedsmand, og skriveren Shimshaj skrev et brev med anklager mod Jerusalem til kong Artaxerxes der lød som følger: 9 (Det var fra Rekum, den øverste regeringsembedsmand, og fra skriveren Shimshaj og deres forbundsfæller, dommerne og understatholderne, sekretærerne, folkene fra Erek,+ babylonierne, indbyggerne i Susa,+ det vil sige elamitterne,+ 10 og fra resten af de nationer som den store og ærede Asnappar førte i eksil og forviste til Samarias byer,+ og fra de øvrige folk i regionen På Den Anden Side af Floden.* 11 Dette er en afskrift af det brev som de sendte til ham).

“Til kong Artaxerxes fra dine tjenere, mændene i regionen På Den Anden Side af Floden. 12 Vi vil gerne oplyse kongen om at de jøder som blev sendt afsted fra dig til os, er kommet til Jerusalem. De er i gang med at genopbygge den oprørske og onde by; de er ved at være færdige med muren,+ og de reparerer fundamenterne. 13 Nu skal kongen vide at hvis denne by bliver genopbygget og dens mure bliver gjort færdige, vil dens indbyggere hverken betale skat, afgift+ eller told, og det vil gå ud over indtægterne til kongernes skatkamre. 14 Eftersom vi får vores løn fra kongen* og det ville være forkert af os at se passivt til mens kongens interesser lider skade, har vi nu sendt bud og gjort sagen kendt for kongen 15 så man kan se efter i dine forfædres optegnelser.+ I optegnelserne vil du finde at denne by er en oprørsk by, en by som har været til skade for kongers og provinsers interesser, og i den har der lige fra gammel tid været folk som har tilskyndet til oprør. Det var derfor denne by blev ødelagt.+ 16 Vi gør kongen opmærksom på at hvis denne by bliver genopbygget og dens mure bliver gjort færdige, vil du ikke have nogen kontrol over* regionen På Den Anden Side af Floden.”+

17 Kongen sendte et svar til Rekum, den øverste regeringsembedsmand, og til skriveren Shimshaj og resten af deres forbundsfæller som boede i Samaria og den øvrige del af regionen På Den Anden Side af Floden:

“Vær hilset! 18 Det officielle brev som I har sendt os, er blevet læst tydeligt op* for mig. 19 På min befaling har man undersøgt sagen, og det blev slået fast at der i denne by lige fra gammel tid har været opstand mod konger, og der har været oprør og revolter i byen.+ 20 Der har været stærke konger over Jerusalem som regerede over hele regionen På Den Anden Side af Floden, og man betalte skat, afgift og told til dem. 21 Befal nu disse mænd at de skal standse deres arbejde, så byen ikke bliver genopbygget før jeg giver ordre til det. 22 Tøv ikke med at gribe ind over for dette, for ellers vil det skade kongen endnu mere.”+

23 Så snart afskriften af det officielle brev fra kong Artaxerxes var blevet læst op for Rekum og skriveren Shimshaj og deres forbundsfæller, rejste de til jøderne i Jerusalem og standsede dem med magt. 24 Så gik arbejdet på Guds hus, som var i Jerusalem, i stå, og det lå stille indtil kong Dareios af Persiens andet regeringsår.+

5 På den tid profeterede Haggaj+ og Zakarias,+ barnebarn af Iddo,+ for jøderne i Juda og Jerusalem, i Israels Guds navn, ham som ledte dem.* 2 Så begyndte Zerubbabel,+ Shealtiels søn, og Jeshua,+ Josadaks søn, at genopbygge Guds hus+ i Jerusalem; og Guds profeter var med dem og støttede dem.+ 3 Tattenaj, statholderen over regionen På Den Anden Side af Floden,* og Shetar-Bozenaj og deres forbundsfæller henvendte sig nu til dem og spurgte: “Hvem har givet jer ordre til at bygge dette hus og fuldføre dette bygningsværk?”* 4 De spurgte dem også: “Hvad er navnene på de mænd der arbejder på denne bygning?” 5 Men Gud var med* jødernes ældste,+ og Tattenaj og de andre mænd standsede dem ikke; de ventede indtil rapporten kunne blive sendt til Dareios og et officielt svar kunne komme tilbage.

6 Her er en afskrift af det brev som Tattenaj, statholderen over regionen På Den Anden Side af Floden, og Shetar-Bozenaj og hans forbundsfæller, understatholderne i regionen På Den Anden Side af Floden, sendte til kong Dareios; 7 de sendte rapporten til ham. Der stod:

“Til kong Dareios!

Fred være med dig! 8 Kongen skal vide at vi tog til provinsen Juda, til den store Guds hus, og det bliver bygget med store sten der rulles på plads, og med bjælker der lægges ind i murene. Folkene arbejder ivrigt, og byggeriet skrider fremad for dem. 9 Så spurgte vi deres ældste: ‘Hvem har givet jer ordre til at bygge dette hus og fuldføre dette bygningsværk?’*+ 10 Vi forlangte også at få navnene på de mænd der står i spidsen for dem, så vi kunne skrive dem ned og informere dig.

11 Sådan lød deres svar: ‘Vi er tjenere for himlens og jordens Gud, og vi er ved at genopføre det hus som blev bygget for mange år siden, det som en stor konge i Israel byggede og gjorde færdigt.+ 12 Men fordi vores forfædre gjorde himlens Gud vred,+ overgav han dem til kong Nebukadnesar+ af Babylon, kaldæeren, som ødelagde dette hus+ og førte folket i eksil i Babylon.+ 13 Ikke desto mindre gav kong Kyros af Babylon i sit første regeringsår ordre til at dette hus for Gud skulle genopbygges.+ 14 Desuden hentede kong Kyros de guld- og sølvkar der havde tilhørt Guds hus, men som Nebukadnesar havde taget fra templet i Jerusalem og bragt til templet i Babylon.+ Dem tog Kyros fra templet i Babylon og gav til en mand ved navn Sheshbassar,*+ som han gjorde til statholder.+ 15 Kyros sagde til ham: “Tag disse kar. Rejs afsted, og sørg for at de bliver anbragt i templet i Jerusalem, og lad Guds hus blive genopbygget der hvor det stod før.”+ 16 Denne Sheshbassar kom så, og han lagde fundamenterne til Guds hus,+ som er i Jerusalem; og det har været under opførelse lige siden, men det er ikke blevet færdigt endnu.’+

17 Hvis kongen nu mener at det er godt, så lad det kongelige skatkammer i Babylon blive gennemsøgt, så det kan fastslås om kong Kyros gav ordre til at dette Guds hus i Jerusalem skulle genopbygges;+ og lad kongens afgørelse i sagen blive sendt til os.”

6 Så udstedte kong Dareios en ordre, og man gennemsøgte arkiverne* hvor skattene i Babylon var anbragt. 2 Og man fandt en skriftrulle i borgen i Ekbatana i provinsen Medien som indeholdt følgende optegnelse:

3 “I kong Kyros’ første regeringsår udstedte kong Kyros en ordre angående Guds hus i Jerusalem:+ ‘Huset skal genopbygges som det sted hvor man skal bringe ofre, og dets fundamenter skal lægges på deres rette plads. Det skal være 60 alen* højt og 60 alen bredt,+ 4 og der skal være tre lag af store sten der rulles på plads, og ét lag af bjælker;+ og udgifterne skal dækkes af den kongelige kasse.+ 5 Lad også de guld- og sølvkar som Nebukadnesar fjernede fra Guds tempel i Jerusalem og tog med til Babylon,+ blive bragt tilbage til templet i Jerusalem, til Guds hus, hvor de hører til.’+

6 Til jer alle, Tattenaj, statholder over regionen På Den Anden Side af Floden,* Shetar-Bozenaj og jeres forbundsfæller, understatholderne i regionen På Den Anden Side af Floden,+ siger jeg derfor: Hold jer væk derfra. 7 I må ikke på nogen måde hindre arbejdet på dette tempel. Jødernes statholder og jødernes ældste skal bygge dette hus for Gud på det sted hvor det var før. 8 Jeg giver desuden ordre til hvad I skal gøre for jødernes ældste så de kan genopbygge templet: Fra det kongelige skatkammer,+ fra den skat der opkræves i regionen På Den Anden Side af Floden, skal man uden tøven dække de udgifter disse mænd har, så de kan fortsætte uden afbrydelse.+ 9 Og alt hvad der er brug for – både ungtyre,+ væddere+ og lam+ til brændofre til himlens Gud, hvede,+ salt,+ vin+ og olie,+ alt hvad præsterne i Jerusalem beder om – det skal man give dem hver dag uden undtagelse 10 så de kan blive ved med at bringe ofre der behager himlens Gud, og bede for kongens og hans sønners liv.+ 11 Jeg har også givet ordre til at hvis nogen overtræder dette dekret, så skal der rives en bjælke ud af hans hus, og han skal selv hænges op på den,* og hans hus skal på grund af denne forbrydelse gøres til et offentligt latrin.* 12 Og lad den Gud som har valgt at knytte sit navn til dette tempel,+ fjerne enhver konge og udslette ethvert folk som prøver på at overtræde denne ordre og ødelægge templet i Jerusalem. Jeg, Dareios, giver denne ordre. Lad den blive udført straks.”

13 Tattenaj, statholderen i regionen På Den Anden Side af Floden, Shetar-Bozenaj+ og deres forbundsfæller gjorde så straks alt hvad kong Dareios havde givet ordre til. 14 Opmuntret af profeten Haggajs+ og Iddos barnebarn Zakarias’ profetiske ord+ fortsatte jødernes ældste så med at bygge, og arbejdet skred godt frem;+ de gjorde byggeriet færdigt på Israels Guds befaling+ og efter ordre fra Kyros+ og Dareios+ og kong Artaxerxes+ af Persien. 15 På den tredje dag i adar* måned, i kong Dareios’ sjette regeringsår, gjorde de templet færdigt.

16 Så fejrede israelitterne, præsterne, levitterne+ og resten af dem der havde været i eksil, indvielsen af Guds hus med stor glæde. 17 Ved indvielsen af Guds hus ofrede de 100 tyre, 200 væddere og 400 lam, og som et syndoffer for hele Israel blev der ofret 12 gedebukke, svarende til antallet af Israels stammer.+ 18 Og de indsatte præsterne og levitterne i deres respektive hold og skifter med henblik på tjenesten for Gud i Jerusalem,+ sådan som det var beskrevet i Moses’ bog.+

19 De der havde været i eksil, fejrede så påsken den 14. dag i den første måned.+ 20 Præsterne og levitterne havde alle sammen renset sig,+ så de var alle rene. De slagtede påskeofret for alle de tidligere deporterede, for deres medpræster og for sig selv. 21 Så spiste israelitterne som var vendt tilbage fra eksil, af påskemåltidet. Det samme gjorde alle der havde sluttet sig til dem og skilt sig ud fra nationerne i landet og deres urenhed, så de kunne tilbede* Jehova, Israels Gud.+ 22 De fejrede også de usyrnede brøds fest+ i syv dage med stor glæde, for Jehova havde givet dem grund til at være glade, og han havde gjort assyrerkongen* positivt stemt over for dem+ så han støttede dem* i arbejdet på den sande Guds, Israels Guds, hus.

7 Efter at alt dette var sket, og mens Artaxerxes+ var konge af Persien, vendte Ezra*+ tilbage. Han var søn af Seraja,+ søn af Azarja, søn af Hilkija,+ 2 søn af Shallum, søn af Sadok, søn af Akitub, 3 søn af Amarja, søn af Azarja,+ søn af Merajot, 4 søn af Zerakja, søn af Uzzi, søn af Bukki, 5 søn af Abishua, søn af Pinehas,+ søn af Eleazar,+ søn af ypperstepræsten Aron.+ 6 Denne Ezra ankom fra Babylon. Han var afskriver* og var godt kendt med* Moses’ Lov,+ som Jehova, Israels Gud, havde givet. Kongen gav ham alt hvad han bad om, for Jehova hans Gud var med ham.

7 Nogle af israelitterne, præsterne, levitterne,+ sangerne,+ portvagterne+ og tempeltjenerne*+ rejste til Jerusalem i kong Artaxerxes’ syvende regeringsår. 8 Og Ezra kom til Jerusalem i den femte måned i kongens syvende regeringsår. 9 Den første dag i den første måned påbegyndte han rejsen fra Babylon, og han ankom til Jerusalem den første dag i den femte måned, for hans Gud var med ham.+ 10 Ezra havde i sit hjerte gjort sig klar til* at søge råd i Jehovas Lov, følge den+ og undervise Israel i dens bestemmelser og retsnormer.+

11 Dette er en afskrift af det brev kong Artaxerxes gav til præsten og afskriveren* Ezra, en mand med indsigt i* de bud og love Jehova havde givet Israel:

12 * “Artaxerxes,+ kongernes konge, til præsten Ezra, afskriver af* himlens Guds Lov: Jeg ønsker dig al mulig fred. 13 Jeg har givet ordre til at enhver i mit rige som hører til Israels folk og dets præster og levitter, ja, enhver af dem som er villig til at rejse til Jerusalem sammen med dig, skal rejse.+ 14 For du er udsendt af kongen og hans syv rådgivere for at undersøge om din Guds Lov, som du har med dig,* bliver overholdt i Juda og Jerusalem, 15 og for at overbringe det sølv og guld som kongen og hans rådgivere har ønsket at give til Israels Gud, hvis bolig er i Jerusalem, 16 sammen med alt det sølv og guld du modtager* i hele provinsen Babylon, og den gave som folket og præsterne frivilligt giver til deres Guds hus i Jerusalem.+ 17 Og for disse penge skal du omgående købe tyre,+ væddere+ og lam+ og de kornofre+ og drikofre+ der hører til; disse ting skal du bringe som ofre på altret i jeres Guds hus i Jerusalem.

18 Resten af sølvet og guldet kan du og dine brødre anvende som I mener at det er rigtigt, og sådan som det stemmer med jeres Guds vilje. 19 Og alle de kar man giver dig til tjenesten i din Guds hus, skal du sætte frem for Gud i Jerusalem.+ 20 Hvad der ellers er brug for til din Guds hus, og som du har pligt til at sørge for, skal du betale med midler fra det kongelige skatkammer.+

21 Jeg, kong Artaxerxes, har givet følgende ordre til alle skatmestrene i regionen På Den Anden Side af Floden:* Alt hvad præsten Ezra,+ afskriveren af* himlens Guds Lov, beder jer om, skal I straks give ham: 22 op til 100 talenter* sølv, 100 kor* hvede, 100 bat* vin,+ 100 bat olie+ foruden salt+ i ubegrænset mængde. 23 Sørg for at alt det himlens Gud har befalet at man skal gøre for hans hus,+ bliver omhyggeligt udført, så kongens rige og hans sønner ikke skal blive ramt af Guds vrede.+ 24 I skal desuden vide at det ikke er tilladt at kræve nogen form for skat, afgift+ eller told af præsterne, levitterne, musikerne,+ dørvogterne, tempeltjenerne*+ og arbejderne ved Israels Guds hus.

25 Og du, Ezra, skal med den visdom din Gud har givet dig,* indsætte embedsmænd og dommere som kan dømme hele folket i regionen På Den Anden Side af Floden, alle dem som kender din Guds love. Og dem der ikke kender lovene, skal I undervise.+ 26 Enhver som ikke overholder din Guds Lov og kongens lov, skal omgående have sin straf, hvad enten det er henrettelse, landsforvisning, bøde eller fængsel.”

27 Lad pris og ære gå til Jehova, vores forfædres Gud, som indgav i kongens hjerte at Jehovas hus i Jerusalem skulle genopbygges og gøres så smukt!+ 28 Han har vist mig loyal kærlighed ved at gøre kongen, hans rådgivere og alle hans mægtige fyrster venligt stemt over for os.+ Jeg fik mod fordi Jehova min Gud var med mig, og jeg samlede nogle ledende mænd* blandt israelitterne som skulle rejse med mig.

8 Dette var de overhoveder der rejste ud fra Babylon sammen med mig mens Artaxerxes var konge, her anført sådan som de og deres slægter er skrevet ind i registret:+ 2 af Pinehas’+ sønner: Gershom; af Itamars+ sønner: Daniel; af Davids sønner: Hattush; 3 af Shekanjas sønner, af Paroshs sønner: Zekarja, og med ham var 150 mænd indskrevet; 4 af Pahat-Moabs sønner:+ Eljoenaj, Zerakjas søn, og med ham 200 mænd; 5 af Zattus sønner:+ Shekanja, Jahaziels søn, og med ham 300 mænd; 6 af Adins sønner:+ Ebed, Jonatans søn, og med ham 50 mænd; 7 af Elams sønner:+ Jesaja, Ataljas søn, og med ham 70 mænd; 8 af Shefatjas sønner:+ Zebadja, Mikaels søn, og med ham 80 mænd; 9 af Joabs sønner: Obadja, Jehiels søn, og med ham 218 mænd; 10 af Banis sønner: Shelomot, Josifjas søn, og med ham 160 mænd; 11 af Bebajs sønner:+ Zekarja, Bebajs søn, og med ham 28 mænd; 12 af Azgads sønner:+ Johanan, Katans søn, og med ham 110 mænd; 13 af Adonikams sønner,+ de sidste af dem: Elifelet, Jeiel og Shemaja, og med dem 60 mænd; 14 og af Bigvajs sønner:+ Utaj og Zabbud, og med dem 70 mænd.

15 Jeg samlede dem ved floden som løber mod Ahava,+ og der lå vi i lejr i tre dage. Men da jeg inspicerede folket og præsterne, fandt jeg ingen af levitterne der. 16 Så sendte jeg bud efter Eliezer, Ariel, Shemaja, Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Meshullam, der var ledende mænd, og efter Jojarib og Elnatan, der var lærere. 17 Dem gav jeg besked på at opsøge Iddo, den ledende mand på det sted der hed Kasifja. Jeg bad dem om at sige til Iddo og hans brødre, som hørte til tempeltjenernes* slægter og var i Kasifja, at de skulle sende os nogle mænd der kunne gøre tjeneste i vores Guds hus. 18 Fordi vores Gud var med os, sendte de os en dygtig mand der var en efterkommer af Makli,+ som var barnebarn af Levi, Israels søn, nemlig Sherebja,+ og hans sønner og hans brødre, 18 mænd. 19 De sendte os også Hashabja sammen med meraritten+ Jesaja, hans brødre og deres sønner, 20 mænd. 20 Der var også 220 mænd af tempeltjenernes* slægter som David og fyrsterne havde givet levitterne for at hjælpe dem i deres tjeneste. Alle mændene var udpeget ved navn.

21 Der ved floden Ahava udråbte jeg en faste så vi kunne ydmyge os over for vores Gud, søge hans vejledning og bede om hans beskyttelse for os selv, vores børn og alt det vi bragte med os. 22 Jeg kunne ikke få mig selv til at bede kongen om soldater og ryttere til at beskytte os mod fjenderne på vejen, for vi havde sagt til kongen: “Vores Gud er med alle dem der søger ham,+ men hans styrke og hans vrede er rettet mod alle dem der svigter ham.”+ 23 Så vi fastede og bad til vores Gud angående dette, og han lyttede til vores bøn.+

24 Jeg udvalgte nu 12 af de øverste præster, nemlig Sherebja og Hashabja+ og ti af deres brødre. 25 Så vejede jeg sølvet, guldet og alle genstandene af til dem – alt det kongen og hans rådgivere og hans fyrster og alle israelitterne i området havde bidraget med til vores Guds hus.+ 26 Det jeg vejede af og betroede dem, var: 650 talenter* sølv, 100 sølvgenstande svarende til 2 talenter, 100 talenter guld, 27 20 små guldskåle til en værdi af 1.000 darejker* og 2 redskaber af godt, rødgyldent kobber, fint som guld.

28 Derpå sagde jeg til dem: “I er hellige for Jehova,+ og de genstande I har med, er hellige, og sølvet og guldet er en offergave til Jehova, jeres forfædres Gud. 29 Pas omhyggeligt på alt dette indtil I har vejet det inde i rummene* i Jehovas hus under tilsyn af de øverste præster og levitter og fyrsterne for Israels slægter i Jerusalem.”+ 30 Præsterne og levitterne tog så sølvet og guldet og genstandene der var blevet vejet af til dem, for at bringe det hele til Jerusalem, til vores Guds hus.

31 Endelig, på den 12. dag i den første måned,+ tog vi afsted fra floden Ahava+ for at rejse til Jerusalem. Vores Gud var med os, og han beskyttede os mod fjender og mod overfald på vejen. 32 Så ankom vi til Jerusalem,+ hvor vi hvilede ud i tre dage, 33 og på den fjerde dag vejede vi sølvet og guldet og genstandene i vores Guds hus+ og overlod det hele til Meremot,+ præsten Urijas søn. Sammen med ham var Eleazar, Pinehas’ søn, foruden levitterne Jozabad,+ Jeshuas søn, og Noadja, Binnujs søn.+ 34 Alt blev talt op og vejet, og den samlede vægt blev registreret. 35 De der var kommet ud af fangenskabet, de tidligere deporterede, bragte brændofre til Israels Gud. De ofrede 12 tyre+ for hele Israel, 96 væddere+ og 77 vædderlam, foruden 12 gedebukke+ som et syndoffer; alt dette var et brændoffer til Jehova.+

36 Derefter overrakte vi kongens dekreter+ til kongens satrapper* og til statholderne i regionen På Den Anden Side af Floden,*+ og de gav folket og den sande Guds hus deres støtte.+

9 Men efter at alt dette var sket, henvendte fyrsterne sig til mig og sagde: “Israels folk og præsterne og levitterne har ikke skilt sig ud fra landenes folkeslag og deres frastødende skikke,+ fra alt det der foregår blandt kanaanæerne, hittitterne, perizzitterne, jebusitterne, ammonitterne, moabitterne, egypterne+ og amoritterne.+ 2 De har taget nogle af deres døtre som hustruer til sig selv og til deres sønner.+ Nu er det hellige folk*+ blevet blandet med landenes folkeslag.+ Fyrsterne og de højtstående embedsmænd er gået foran med at være utro mod Gud på denne måde.”

3 Så snart jeg hørte det, flængede jeg både min kjortel og min ærmeløse overklædning og rev noget af mit hår og skæg af, og jeg satte mig chokeret ned. 4 Alle der havde stor respekt for* Israels Guds ord, samlede sig omkring mig fordi de der var vendt tilbage fra fangenskabet, havde svigtet Gud. Jeg var så chokeret at jeg blev siddende indtil den tid hvor aftenkornofret+ skulle bringes.

5 Ved tiden for aftenkornofret+ rejste jeg mig op efter at have ydmyget mig på denne måde, med min kjortel og min ærmeløse overklædning flænget, og jeg faldt på knæ og bredte mine hænder ud mod Jehova min Gud. 6 Jeg sagde: “Min Gud, jeg føler mig flov og skammer mig over at komme frem for dig i bøn, for vores overtrædelser er så mange at de når op over hovedet på os, og vores synder når helt op til himlen.+ 7 Lige fra vores forfædres tid og indtil i dag har vi haft stor skyld;+ og på grund af vores overtrædelser er vi, vores konger og vores præster blevet overgivet til andre landes konger, til sværd,+ fangenskab,+ udplyndring+ og vanære, og sådan er det den dag i dag.+ 8 Men nu har vi haft en kort tid hvor Jehova har vist os velvilje ved at lade nogle af os undslippe, og her på sit hellige sted har han givet os et sted hvor vi er i sikkerhed,*+ så der er kommet lys i vores øjne. Og du, vores Gud, har fået os til at live lidt op i vores tilværelse som trælle. 9 Det er sandt at vi er trælle,+ men vores Gud har ikke svigtet os i denne trælletilværelse. I sin loyale kærlighed har han gjort Persiens konger+ venligt stemt over for os for at give os nye kræfter til at genopbygge vores Guds hus+ og rejse det af dets ruiner og for at give os en beskyttende mur* i Juda og i Jerusalem.

10 Men Gud, hvad kan vi nu sige efter dette? For vi har overtrådt dine bud, 11 som du lod dine tjenere profeterne give os idet du sagde: ‘Det land I skal indtage, er et urent land fordi de folk som bor der, er urene; de har gjort landet urent ved at fylde det med deres frastødende skikke fra ende til anden.+ 12 Derfor må I hverken lade jeres døtre gifte sig med deres sønner eller lade jeres sønner gifte sig med deres døtre,+ og I skal lade være med at bidrage til deres fred og fremgang.+ Så vil I blive stærke og spise de gode ting der er i landet, og I kan give landet i arv til jeres efterkommere for evigt.’ 13 Til trods for alt det der er kommet over os på grund af det onde vi har gjort, og på grund af den store skyld vi har pådraget os, har du, vores Gud, behandlet os bedre end vi har fortjent,+ og du har ladet os der er her, overleve.+ 14 Skulle vi så igen overtræde dine bud og gifte os med nogen fra de folkeslag der praktiserer frastødende ting?+ Ville du da ikke blive så vred på os at du ville udslette os helt, sådan at ingen blev tilbage eller overlevede? 15 Jehova, Israels Gud, du er retfærdig,+ for vi er en rest der har fået lov til at overleve indtil i dag. Her står vi foran dig med al vores skyld, og vi ved at du umuligt kan godkende os på grund af alt dette.”+

10 Mens Ezra lå udstrakt foran den sande Guds hus og græd, bad+ og aflagde bekendelse, samlede der sig en stor flok af israelitiske mænd, kvinder og børn rundt om ham, og folket græd heftigt. 2 Shekanja, Jehiels+ søn, en af Elams efterkommere,+ sagde så til Ezra: “Vi har svigtet vores Gud ved at gifte os med fremmede kvinder fra folkeslagene i landet.*+ Men der er stadig håb for Israel. 3 Lad os indgå en pagt med vores Gud+ om at sende alle hustruerne væk sammen med de børn de har fået, så vi følger anvisningerne fra Jehova og fra dem der har stor respekt for* hans bud.+ Lad os gøre hvad Loven siger. 4 Rejs dig op, for dette er dit ansvar, og vi er med dig. Vær stærk, og gå i aktion!”

5 Så rejste Ezra sig op og bad de øverste præster, levitterne og hele Israel om at aflægge ed på at de ville gøre det der var blevet sagt.+ Denne ed aflagde de så. 6 Ezra forlod nu pladsen foran den sande Guds hus og gik hen til Johanans, Eljashibs søns, rum.* Men selvom han gik derhen, spiste han ikke noget og drak heller ikke vand, for han sørgede over at de der havde været i eksil, var troløse.+

7 Man udsendte så en bekendtgørelse i hele Juda og Jerusalem om at alle de tidligere deporterede skulle samles i Jerusalem. 8 Fyrsterne og de ældste havde besluttet at enhver der ikke var mødt op inden for tre dage, skulle have alle sine ejendele konfiskeret, og at han skulle udelukkes af de hjemvendtes menighed.+ 9 Så samledes alle mændene fra Juda og Benjamin i Jerusalem i løbet af tre dage, det vil sige på den 20. dag i den niende måned. Hele folket var i en forgård til den sande Guds hus; de sad og rystede, både fordi sagen var alvorlig, og fordi regnen styrtede ned.

10 Så rejste præsten Ezra sig og sagde til dem: “I har svigtet Gud ved at gifte jer med fremmede kvinder,+ og nu hviler der en endnu større skyld på Israel end før. 11 Aflæg nu bekendelse for Jehova, jeres forfædres Gud, og gør hans vilje. Tag afstand fra folkeslagene i landet, og skil jer af med de fremmede hustruer.”+ 12 Hele menigheden svarede højt og tydeligt: “Det er vores pligt at gøre præcis som du siger. 13 Men der er mange mennesker her, og det er midt i regntiden. Vi kan ikke blive stående udendørs, og sagen kan ikke klares på en eller to dage; vi har syndet meget groft med det vi har gjort. 14 Vi beder derfor om at vores fyrster må handle på hele menighedens vegne.+ Lad alle i vores byer der har giftet sig med fremmede kvinder, møde op på et bestemt tidspunkt sammen med de ældste og dommerne fra hver enkelt by så vi kan få sagen bragt i orden og vende vores Guds brændende vrede bort fra os.”

15 Men Jonatan, Asaels søn, og Jakzeja, Tikvas søn, protesterede mod dette, og levitterne Meshullam og Shabbetaj+ støttede dem. 16 De hjemvendte gjorde imidlertid hvad man var blevet enige om. Og præsten Ezra og overhovederne for slægterne, alle udpeget ved navn, mødtes på den første dag i den tiende måned for at undersøge sagen. 17 På den første dag i den første måned var de færdige med at behandle alle sagerne angående de mænd der havde giftet sig med fremmede kvinder. 18 Det viste sig at også nogle af præsternes sønner havde giftet sig med fremmede kvinder.+ Det gjaldt følgende af Jeshuas,+ Josadaks søns, efterkommere og hans brødre: Maaseja, Eliezer, Jarib og Gedalja. 19 Men de lovede at* sende deres hustruer væk, og på grund af deres skyld ville de bringe en vædder fra hjorden som offer.+

20 Af Immers sønner+ var der Hanani og Zebadja; 21 af Harims sønner:+ Maaseja, Elija, Shemaja, Jehiel og Uzzija; 22 og af Pashkurs sønner:+ Eljoenaj, Maaseja, Ismael, Netanel, Jozabad og Elasa. 23 Og af levitterne var der Jozabad, Shimi, Kelaja (den samme som Kelita), Petakja, Juda og Eliezer; 24 af sangerne: Eljashib; og af portvagterne: Shallum, Telem og Uri.

25 Og af de øvrige israelitter: Af Paroshs sønner+ var der Ramja, Jizzija, Malkija, Mijjamin, Eleazar, Malkija og Benaja. 26 Af Elams sønner:+ Mattanja, Zekarja, Jehiel,+ Abdi, Jeremot og Elija. 27 Af Zattus sønner:+ Eljoenaj, Eljashib, Mattanja, Jeremot, Zabad og Aziza. 28 Af Bebajs sønner:+ Johanan, Hananja, Zabbaj og Atlaj. 29 Af Banis sønner: Meshullam, Malluk, Adaja, Jashub, Sheal og Jeramot. 30 Af Pahat-Moabs sønner:+ Adna, Kelal, Benaja, Maaseja, Mattanja, Besalel, Binnuj og Manasse. 31 Af Harims sønner:+ Eliezer, Jissija, Malkija,+ Shemaja, Simeon, 32 Benjamin, Malluk og Shemarja. 33 Af Hashums sønner:+ Mattenaj, Mattatta, Zabad, Elifelet, Jeremaj, Manasse og Shimi. 34 Af Banis sønner: Maadaj, Amram, Uel, 35 Benaja, Bedja, Keluhu, 36 Vanja, Meremot, Eljashib, 37 Mattanja, Mattenaj og Jaasaj. 38 Af Binnujs sønner: Shimi, 39 Shelemja, Natan, Adaja, 40 Maknadbaj, Shashaj, Sharaj, 41 Azarel, Shelemja, Shemarja, 42 Shallum, Amarja og Josef. 43 Og af Nebos sønner: Jeiel, Mattitja, Zabad, Zebina, Jaddaj, Joel og Benaja. 44 Alle disse havde giftet sig med fremmede kvinder,+ og de sendte deres hustruer væk sammen med deres børn.+