EZEKIEL

1 I det 30. år,* på den femte dag i den fjerde måned, mens jeg var ved floden Kebar+ blandt folket som var kommet i eksil,+ åbnede himlen sig, og jeg fik syner fra Gud. 2 På den femte dag i måneden – det vil sige i det femte år af kong Jojakins eksil+ – 3 kom Jehovas ord til mig, Ezekiel,* præsten Buzis søn, ved floden Kebar i kaldæernes land.+ Dér kom Jehovas hånd over mig.+

4 Mens jeg stod der, så jeg at der kom en stormvind+ fra nord, og der var en kæmpemæssig sky og flammende ild*+ omgivet af et kraftigt lys, og inde i midten af ilden var der noget der skinnede ligesom elektrum.*+ 5 Midt i ilden var der noget der så ud som fire levende skabninger,+ og hver af dem lignede et menneske. 6 Hver af dem havde fire ansigter og fire vinger.+ 7 Deres fødder var lige, undersiden af fødderne lignede en kalvs, og de skinnede som blankpoleret kobber.+ 8 De havde menneskehænder under deres vinger på alle fire sider, og alle fire havde ansigter og vinger. 9 Deres vinger rørte hinanden. De vendte sig ikke når de gik; de gik alle lige frem.+

10 Deres ansigter så sådan ud: Hver af de fire havde et menneskeansigt, til højre havde de et løveansigt,+ til venstre et okseansigt,+ og alle fire havde et ørneansigt.+ 11 Sådan så deres ansigter ud. Deres vinger var bredt ud over dem. Hver af dem havde to vinger der rørte hinanden, og to vinger der dækkede deres kroppe.+

12 De gik alle lige frem, der hvor ånden ville have dem til at gå hen.+ De vendte sig ikke når de gik. 13 De levende skabninger så ud som glødende kul, og noget der lignede brændende fakler bevægede sig frem og tilbage mellem de levende skabninger, og der kom lyn ud fra ilden.+ 14 Og når de levende skabninger bevægede sig fremad og kom tilbage, så det ud som lynglimt.

15 Jeg betragtede de levende skabninger og så at der var et hjul på jorden ved siden af hver af de levende skabninger med fire ansigter.+ 16 Hjulene så ud som om de var lavet af skinnende krysolit, og de så alle fire ens ud. De så ud til at være konstrueret sådan at der var et hjul inden i et andet hjul.* 17 Når de var i gang, kunne de bevæge sig i en hvilken som helst af de fire retninger uden at dreje. 18 Hjulenes fælge havde en imponerende højde, og fælgene på alle fire hjul var fulde af øjne hele vejen rundt.+ 19 Når de levende skabninger bevægede sig, fulgte hjulene med, og når de levende skabninger løftede sig fra jorden, løftede hjulene sig også.+ 20 De gik derhen hvor ånden ville have dem til at gå hen, uanset hvor det var ånden ville hen. Hjulene blev løftet op sammen med dem, for den ånd der virkede på de levende skabninger,* var også i hjulene. 21 Når de levende skabninger bevægede sig, bevægede hjulene sig også; når de stod stille, stod hjulene også stille, og når de løftede sig fra jorden, løftede hjulene sig sammen med dem, for den ånd der virkede på de levende skabninger, var også i hjulene.

22 Oven over de levende skabningers hoveder var der noget som lignede en udstrakt flade, blændende og frygtindgydende som is, udbredt oven over deres hoveder.+ 23 Under den udstrakte flade var deres vinger strakt ud,* den ene mod den anden. Hver havde to vinger til at dække den ene side af kroppen og to til at dække den anden side. 24 Jeg hørte lyden af deres vinger, og det var som lyden af brusende vandmasser, som lyden af Den Almægtige.+ Når de bevægede sig, lød det som en hær. Når de stod stille, sænkede de vingerne.

25 Der lød en stemme oven over den udstrakte flade over deres hoveder. (Når de stod stille, sænkede de vingerne). 26 Oven over den udstrakte flade som var over deres hoveder, var der noget der så ud som en safirsten,+ og den var ligesom en trone.+ På denne trone, som var ovenover, sad der en der lignede et menneske.+ 27 Jeg så noget der glødede som elektrum;+ det var som en ild der strålede ud og opad fra det der så ud som hans hofter, og fra hans hofter og nedefter så jeg også noget der lignede ild.+ Der var en stråleglans hele vejen rundt om ham 28 som en regnbue+ i en sky på en dag hvor det regner. Sådan var det lys der strålede hele vejen rundt. Det var som om jeg så Jehovas herlighed.+ Synet fik mig til at kaste mig ned med ansigtet mod jorden – og så hørte jeg en stemme tale.

2 Han sagde til mig: “Menneskesøn,* rejs dig op så jeg kan tale med dig.”+ 2 Da han talte til mig, kom der ånd i mig, og den fik mig op at stå på mine fødder+ så jeg kunne høre Ham der talte til mig.

3 Så sagde han til mig: “Menneskesøn, jeg sender dig til Israels folk,+ til oprørske nationer der har gjort oprør mod mig.+ De og deres forfædre har begået overtrædelser mod mig helt frem til i dag.+ 4 Jeg sender dig til trodsige sønner som har* hårde hjerter,+ og du skal sige til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger.’ 5 Og hvad enten de vil høre eller nægter at høre – for de er et oprørsk hus+ – skal de i hvert fald vide at der har været en profet iblandt dem.+

6 Men du, menneskesøn, du skal ikke være bange for dem,+ og du skal ikke blive skræmt af det de siger, selvom du er omgivet af torne og tidsler*+ og du bor mellem skorpioner. Du skal ikke blive bange på grund af det de siger,+ eller blive skræmt af deres ansigter+ – de er jo et oprørsk hus. 7 Du skal fortælle dem hvad jeg siger, uanset om de lytter eller ej, for de er et oprørsk folk.+

8 Men du, menneskesøn, hør hvad jeg siger til dig. Du må ikke blive oprørsk ligesom dette oprørske hus. Luk munden op og spis det jeg giver dig.”+

9 Nu så jeg en hånd rakt frem imod mig,+ og jeg så at der var en bogrulle i den.+ 10 Han rullede den ud foran mig, og der var skrevet i den både på forsiden og på bagsiden.+ Klagesange,* sørgedigte og triste ord var der skrevet i den.+

3 Så sagde han til mig: “Menneskesøn, spis det der er foran dig.* Spis denne bogrulle, og gå hen og tal til Israels hus.”+

2 Så åbnede jeg munden, og han gav mig den bogrulle jeg skulle spise. 3 Han fortsatte med at sige: “Menneskesøn, spis bogrullen jeg giver dig her, og fyld din mave med den.” Så gik jeg i gang med at spise den, og den smagte sødt som honning i min mund.+

4 Han sagde til mig: “Menneskesøn, gå ud blandt dem der hører til Israels hus, og fortæl dem hvad jeg siger. 5 Du bliver ikke sendt til et folk som taler et fremmed eller uforståeligt sprog, men til Israels hus. 6 Du bliver ikke sendt til mange folkeslag som taler sprog der er fremmede eller uforståelige, og hvis ord du ikke forstår. Hvis jeg sendte dig til dem, ville de lytte til dig.+ 7 Men Israels hus vil nægte at lytte til dig, for de vil ikke lytte til mig.+ Alle der hører til Israels hus, har hårde pander og hårde hjerter.+ 8 Se, jeg har gjort dit ansigt lige så hårdt som deres ansigter og din pande lige så hård som deres pander.+ 9 Jeg har gjort din pande hård som diamant, hårdere end flint.+ Vær ikke bange for dem, og lad dig ikke skræmme af deres ansigter+ – de er jo et oprørsk hus.”

10 Så sagde han til mig: “Menneskesøn, alt det jeg siger til dig, skal du lytte til og modtage i dit hjerte. 11 Gå ud blandt dit folk* som lever i eksil,+ og tal til dem. Sig til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger’ – uanset om de vil høre eller ikke vil høre.”+

12 Nu bar en ånd* mig afsted,+ og bag mig hørte jeg en kraftig rumlen og disse ord: “Jehovas herlighed skal lovprises fra hans sted.” 13 Jeg hørte lyden af de levende skabningers vinger der rørte hinanden,+ lyden af hjulene ved siden af dem+ og en kraftig rumlen. 14 Og ånden løftede mig op og tog mig med, og jeg tog afsted, oprørt og fuld af vrede, og Jehovas hånd hvilede over mig med kraft. 15 Så gik jeg til Tel-Abib, til folket som var i eksil og boede ved floden Kebar,+ og jeg blev dér. Jeg var som lammet+ og blev hos dem i syv dage.

16 Da de syv dage var gået, kom Jehovas ord til mig:

17 “Menneskesøn, jeg har udnævnt dig til vagtpost for Israels hus,+ og når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig.+ 18 Når jeg siger til en der er ond: ‘Du skal dø!’ men du ikke advarer ham og ikke taler til ham for at advare ham så han kan vende om fra sin onde kurs og blive i live,+ så vil han dø på grund af sin synd, for han er ond+ – men hans blod vil jeg kræve af dig.*+ 19 Hvis du derimod advarer en der er ond, og han ikke vender om fra sin ondskab og holder op med at handle ondt, vil han dø på grund af sin synd, men du vil have reddet dit liv.+ 20 Hvis en der er retfærdig, giver slip på sin retfærdighed og begynder at gøre det der er forkert, vil jeg lægge en snublesten foran ham, og han vil dø.+ Hvis du ikke har advaret ham, vil han dø for sin synd, og hans retfærdige handlinger vil ikke blive husket – men hans blod vil jeg kræve af dig.*+ 21 Hvis du derimod har advaret den retfærdige mod at synde og han ikke synder, vil han blive i live fordi han blev advaret,+ og du vil have reddet dit liv.”

22 Jehovas hånd kom over mig dér, og han sagde til mig: “Rejs dig op, gå ud til dalsletten, så vil jeg tale med dig der.” 23 Så rejste jeg mig op og gik ud til dalsletten. Og se! Dér var Jehovas herlighed,+ den samme herlighed som jeg havde set ved floden Kebar,+ og jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden. 24 Så blev jeg fyldt med ånd, og ånden fik mig op at stå på mine fødder.+ Han talte til mig og sagde:

“Gå hjem og luk dig inde i dit hus. 25 Menneskesøn, de vil lægge reb om dig og binde dig med dem så du ikke kan gå ud iblandt dem. 26 Jeg vil få din tunge til at klæbe til ganen, og du vil blive stum så du ikke kan irettesætte dem, for de er et oprørsk hus. 27 Men når jeg taler med dig, vil jeg åbne din mund, og du skal sige til dem:+ ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger.’ Lad den der hører, høre,+ og lad den der ikke vil høre, lade være, for de er et oprørsk hus.+

4 Og du, menneskesøn, tag en teglsten og læg den foran dig. Indrids en by i den – Jerusalem. 2 Sæt byen under belejring,+ byg en belejringsmur omkring den,+ byg en angrebsrampe,+ lad hære slå lejr omkring den, og stil murbrækkere* op hele vejen rundt om den.+ 3 Tag en bageplade af jern og stil den op som en jernmur mellem dig og byen. Vend dit ansigt mod den; på den måde er den under belejring. Det er dig der skal belejre den. Det er et tegn for Israels hus.+

4 Så skal du lægge dig på din venstre side og påtage dig Israels hus’ skyld.+ Du skal bære på israelitternes skyld i alle de dage du ligger på den side. 5 Og jeg vil pålægge dig at gøre dette i 390 dage, svarende til det antal år de har syndet mod mig;+ sådan skal du bære Israels hus’ skyld. 6 Og du skal gennemføre hele perioden.

Så skal du lægge dig ned for anden gang, på din højre side, og du skal bære Judas hus’ skyld+ i 40 dage. En dag for et år, en dag for et år, det er hvad jeg har givet dig. 7 Og du skal vende ansigtet mod det belejrede Jerusalem.+ Din arm skal være bar, og du skal profetere imod byen.

8 Jeg vil binde dig med reb så du ikke kan vende dig fra den ene side til den anden før de dage hvor du skal belejre byen, er gået.

9 Og du skal tage hvede, byg, hestebønner, linser, hirse og spelt og komme det i et kar og lave brød af det. Det skal du spise i alle de dage hvor du ligger på siden, i 390 dage.+ 10 Du skal veje din mad af og spise 20 sekel* om dagen. Du skal spise på bestemte tidspunkter.

11 Og det vand du drikker, skal være efter mål, en sjettedel hin.* Du skal drikke det på bestemte tidspunkter.

12 Du skal spise det ligesom man spiser et rundt bygbrød. Du skal bage det for øjnene af dem, og du skal bruge tørret menneskeafføring som brændsel.” 13 Jehova sagde videre: “Det er sådan israelitterne kommer til at spise deres brød – urent – blandt de nationer jeg vil sende dem ud til.”+

14 Så sagde jeg: “Åh nej, ikke det, Suveræne Herre Jehova! Lige fra jeg var barn, har jeg undgået at gøre mig uren ved at spise kød af selvdøde eller sønderrevne dyr,+ og der har aldrig været noget urent* kød i min mund.”+

15 Han svarede mig: “Godt, så giver jeg dig lov til at bruge kvæggødning i stedet for menneskeafføring; det kan du bruge når du bager dit brød.” 16 Videre sagde han til mig: “Menneskesøn, jeg afskærer forsyningerne af mad* i Jerusalem.+ Med stor bekymring skal de spise deres afvejede brødration,+ og fulde af angst skal de drikke deres afmålte vandration.+ 17 Dette vil ske for at de, når de mangler brød og vand, skal komme til at se chokeret på hinanden og sygne hen på grund af deres synd.

5 Du, menneskesøn, tag dig et skarpt sværd og brug det som barberkniv. Barbér dit hår og dit skæg af, og tag derefter en vægt, vej håret, og del det op i portioner. 2 En tredjedel skal du brænde i ild inde i byen når belejringens dage er forbi.+ Og du skal tage den anden tredjedel af håret og hugge det i småstykker med sværdet hele vejen rundt om byen.*+ Den sidste tredjedel skal du sprede for vinden, og jeg vil trække et sværd og forfølge de overlevende.+

3 Du skal også tage nogle få af hårene og pakke dem ind i folderne i din klædning.* 4 Tag så nogle flere af dem, kast dem ind i ilden, og brænd dem. Derfra vil en brand brede sig til hele Israels hus.+

5 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Dette er Jerusalem. Jeg har anbragt hende midt blandt nationerne, med lande hele vejen rundt om hende. 6 Men hun har sat sig op imod mine lovbud og gjort oprør mod mine bestemmelser. Hun har handlet mere ondt end nationerne og landene rundt om hende.+ Folket har afvist mine lovbud og ikke fulgt mine bestemmelser.’

7 Derfor siger Den Suveræne Herre Jehova: ‘Fordi I har været mere oprørske end nationerne rundt omkring jer og I ikke har fulgt mine bestemmelser eller overholdt mine bud, men i stedet har fulgt jeres nabofolks bud,+ 8 udtaler Den Suveræne Herre Jehova dette: “Jeg kommer imod dig, du by,+ og midt i dig vil jeg selv eksekvere dom for øjnene af nationerne.+ 9 På grund af alle dine frastødende handlinger vil jeg gøre noget mod dig som jeg aldrig har gjort før og aldrig vil gøre igen.+

10 Fædre iblandt jer vil spise deres sønner,+ og sønner vil spise deres fædre, og jeg vil eksekvere dom over jer og sprede dem der er tilbage af jer, for alle vinde.”’+

11 ‘Derfor, så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘fordi du gjorde min helligdom uren med alle dine ækle afguder og alle dine frastødende handlinger,+ vil jeg til gengæld forkaste dig.* Mit øje vil ikke have medlidenhed, og jeg vil ikke vise medfølelse.+ 12 En tredjedel vil dø af pest* eller sult i dig. En tredjedel vil falde for sværdet rundt om dig.+ Og den sidste tredjedel vil jeg sprede for alle vinde; jeg vil trække et sværd og forfølge dem.+ 13 Så vil jeg ikke længere være vred; min harme vil lægge sig, og jeg vil være tilfreds.+ Når jeg er færdig med at lade dem føle min vrede, skal de vide at jeg, Jehova, har talt fordi jeg kræver at man kun tilbeder mig.*+

14 Jeg vil lægge dig i ruiner og gøre dig til noget som de omboende nationer og alle der kommer forbi, gør nar af.+ 15 Du vil blive til noget man foragter og gør nar af,+ et eksempel til skræk og advarsel for de nationer der befinder sig rundt om dig, når jeg i vrede og harme eksekverer dom over dig med strenge straffe. Jeg, Jehova, har talt.

16 Jeg vil sende sultens dødbringende pile mod dem for at gøre det af med dem. De pile jeg sender, vil ødelægge dig.+ Jeg vil lade sulten tage til ved at afskære forsyningerne af mad til dig.*+ 17 Jeg vil sende sult og farlige rovdyr+ over dig så dine børn bliver taget fra dig. Du vil blive hærget af pest og blodsudgydelse, og jeg vil rette et sværd imod dig.+ Jeg, Jehova, har talt.’”

6 Jehova talte igen til mig, og han sagde: 2 “Menneskesøn, vend dit ansigt mod Israels bjerge og profetér imod dem. 3 Du skal sige: ‘Israels bjerge, hør Den Suveræne Herre Jehovas ord: Dette siger Den Suveræne Herre Jehova til bjergene, bakkerne, vandløbene og dalene: “Jeg vil rette et sværd imod jer, og jeg vil ødelægge jeres offerhøje. 4 Jeres altre vil blive revet ned, jeres røgelsesstandere vil blive knust,+ og jeg vil kaste jeres dræbte ned foran jeres ækle afguder.*+ 5 Jeg vil kaste israelitternes lig hen foran deres ækle afguder, og jeg vil sprede jeres knogler rundt om jeres altre.+ 6 I alle de områder hvor I bor, vil byerne blive ødelagt,+ og offerhøjene vil blive revet ned og ligge øde hen.+ Jeres altre vil blive revet ned og knust, jeres ækle afguder vil blive fjernet, jeres røgelsesstandere vil blive hugget om. Ja, alt hvad I har lavet, vil blive udslettet. 7 De dræbte vil falde i jeres midte,+ og I skal vide at jeg er Jehova.+

8 Men jeg vil lade en rest overleve, for nogle af jer vil undgå sværdet når I bliver spredt ud blandt nationerne i landene.+ 9 Og de der overlever, vil huske mig ude blandt de nationer der har taget dem til fange.+ Det vil gå op for dem at jeg blev dybt bedrøvet da de, med deres illoyale* hjerte, vendte sig fra mig+ og begærligt så efter* deres ækle afguder.+ De vil skamme sig over de onde og frastødende ting de har gjort, og væmmes ved dem.+ 10 De skal vide at jeg er Jehova, og at det ikke var tomme trusler da jeg sagde at jeg ville bringe denne ulykke over dem.”’+

11 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Klap i dine hænder, tramp i jorden af sorg, og græd over alle de onde og frastødende ting israelitterne har gjort, for de vil omkomme på grund af sværd, sult eller pest.+ 12 Den der er langt væk, vil dø af pest, den der er nærved, vil falde på grund af sværdet, og alle der er sluppet for disse ting og har overlevet, vil dø af sult; og jeg vil slippe al min vrede løs mod dem.+ 13 Og I skal vide at jeg er Jehova,+ når de dræbte iblandt dem ligger mellem deres ækle afguder, hele vejen rundt om deres altre,+ på alle høje bakker, på alle bjergtoppene, under alle frodige træer og under de store træers grene, hvor de har bragt vellugtende ofre for at formilde deres ækle afguder.+ 14 Jeg vil række min hånd ud imod dem og lægge deres land øde, og alle de steder hvor de bor, vil blive mere øde end ørkenen nær Dibla. Og de skal vide at jeg er Jehova.’”

7 Så kom Jehovas ord igen til mig: 2 “Menneskesøn, her er hvad Den Suveræne Herre Jehova siger til Israels land: ‘Enden er kommet! Enden er kommet over landets fire hjørner. 3 Nu er enden kommet over dig. Jeg vil øse min vrede ud over dig, og jeg vil straffe dig for det du har gjort, og kræve dig til regnskab for alle dine frastødende handlinger. 4 Mit øje vil ikke have medlidenhed med dig, og jeg vil ikke have nogen medfølelse,+ for jeg vil lade dig mærke følgerne af din opførsel og konsekvenserne af dine frastødende handlinger.+ Og I skal vide at jeg er Jehova.’+

5 Den Suveræne Herre Jehova erklærer: ‘Se, der kommer en ulykke, en ulykke man aldrig har set før.+ 6 Enden kommer, ja, enden vil komme; den vil komme over dig.* Se, den er på vej! 7 Turen* er kommet til dig, du som bor i landet. Tiden vil komme, dagen nærmer sig.+ På bjergene er der forvirring; der høres ingen glade råb.

8 Meget snart vil jeg hælde min harme ud over dig+ og øse al min vrede ud over dig,+ og jeg vil straffe dig for det du har gjort, og kræve dig til regnskab for alle dine frastødende handlinger. 9 Mit øje vil ikke have medlidenhed, og jeg vil ikke have nogen medfølelse.+ Jeg vil lade dig mærke følgerne af din opførsel og konsekvenserne af dine frastødende handlinger. Og I skal vide at det er mig, Jehova, der rammer jer.+

10 Se, dagen er på vej!+ Turen* er kommet til dig. Den kæp jeg vil straffe jer med, er parat; fjendens overmod blomstrer. 11 Volden er blevet til en kæp der bringer straf over ondskaben.+ Hverken de selv, deres rigdom, deres store befolkning eller deres anseelse vil overleve. 12 Tiden vil komme, dagen vil komme. Den der køber, skal ikke være glad, og den der sælger, skal ikke være ked af det, for vreden vil ramme hele folket.*+ 13 Den der sælger, vil ikke vende tilbage til det der blev solgt, selv hvis han overlever, for synet gælder hele landets befolkning. Ingen vil vende tilbage, og på grund af deres overtrædelse vil ingen af dem blive i live.*

14 Der er blevet blæst i trompeten,+ og alle er klar, men ingen går i kamp, for min vrede er rettet mod hele folkemængden.+ 15 Udenfor er der sværd,+ og inde i byen er der pest og sult. De der er ude på marken, vil falde for sværdet, og de der er i byen, vil gå til på grund af sult og pest.+ 16 De der overlever og når at flygte til bjergene, vil alle sammen klage over deres overtrædelser og lyde som duerne fra dalene.+ 17 Deres hænder vil hænge slapt ned, og de vil ikke kunne holde på vandet.*+ 18 De har klædt sig i sækkelærred,+ og de ryster af angst. De vil alle sammen blive ydmyget, og alle vil barbere håret af deres hoved.*+

19 De vil kaste deres sølv ud på gaden, og de vil afsky deres guld. Hverken deres sølv eller deres guld vil kunne redde dem den dag Jehova viser sin store vrede.+ Det* er blevet en snublesten som har fået dem til at synde; derfor vil de ikke blive mætte og ikke kunne fylde deres maver. 20 De var stolte af deres smukke pyntegenstande, og af dem* lavede de deres frastødende gudebilleder, deres ækle afguder.+ Derfor vil jeg gøre det til noget de selv vil afsky. 21 Jeg vil give det* til de fremmede som plyndringsgods og til jordens onde mennesker som bytte, og de vil behandle det uden respekt.

22 Jeg vil vende mit ansigt væk fra dem,+ og de* vil vanhellige mit skjulte sted,* og røvere vil komme derind og vanhellige det.+

23 Lav en lænke,*+ for landet er fuldt af domme der fører til uskyldiges død,+ og byen er fuld af vold.+ 24 Jeg vil lade de værste af nationerne komme,+ og de vil tage deres huse fra dem,+ og jeg vil knække de stærkes stolthed, og deres helligdomme vil blive vanhelliget.+ 25 Når de bliver grebet af angst, vil de søge fred, men forgæves.+ 26 Den ene katastrofe vil komme efter den anden, og den ene melding efter den anden, og folk vil opsøge en profet for at høre om han har haft et syn,+ men det er slut med at høre loven* hos en præst og få råd fra de ældste.+ 27 Kongen vil sørge,+ høvdingen vil klæde sig i fortvivlelse, og landets folk vil ryste på hænderne af skræk. Jeg vil behandle dem som de har fortjent, og jeg vil dømme dem sådan som de selv har dømt. Og de skal vide at jeg er Jehova.’”+

8 Og i det sjette år,* på den femte dag i den sjette måned, mens jeg sad i mit hus og Judas ældste sad foran mig, greb Den Suveræne Herre Jehovas hånd mig. 2 Jeg så en skikkelse der lignede ild; der var ild fra det der så ud som hans hofter,+ og nedefter, og fra hans hofter og opefter lyste han klart med en glans som elektrum.*+ 3 Så rakte han det der lignede en hånd, frem og greb fat i en tot af mit hår, og en ånd løftede mig op mellem himmel og jord og tog mig i et syn fra Gud med til Jerusalem, til nordporten til den indre forgård,+ hvor der stod en afgudsfigur der vakte Guds vrede.*+ 4 Og se, dér var Israels Guds herlighed.+ Den så ud som det jeg havde set i synet på dalsletten.+

5 Så sagde han til mig: “Menneskesøn, ret dit blik mod nord.” Så rettede jeg blikket mod nord, og dér, nord for alterporten, lige ved indgangen, stod den afgudsfigur der vakte Guds vrede. 6 Og han sagde til mig: “Menneskesøn, kan du se de frygtelige og frastødende ting Israels hus foretager sig,+ ting der får mig til at fjerne mig langt fra min helligdom?+ Og du vil endda få noget at se der er endnu mere frastødende.”

7 Så førte han mig hen til indgangen til forgården, og jeg fik øje på et hul i muren. 8 Han sagde til mig: “Menneskesøn, bryd igennem muren.” Så brød jeg igennem muren, og jeg så at der var en indgangsdør. 9 Han sagde til mig: “Gå ind og se de onde og frastødende ting de foretager sig derinde.” 10 Så gik jeg derind, og jeg så at der var alle slags billeder af krybdyr og afskyelige dyr+ og de ækle afguder* israelitterne tilbad;+ de var skåret ud i væggen hele vejen rundt. 11 Og 70 af Israels ældste stod foran dem sammen med Shafans+ søn Jaazanja. De havde hver sit røgelseskar i hånden, og en sky af duftende røgelse steg op.+ 12 Han sagde til mig: “Menneskesøn, har du set hvad Israels ældste gør i mørket, i de inderste rum hvor hver af dem har sine egne afguder? De siger nemlig: ‘Jehova ser os ikke. Jehova har forladt landet.’”+

13 Og han fortsatte: “Du vil få at se at de foretager sig noget der er endnu mere frastødende.” 14 Så tog han mig med til Jehovas hus’ nordport, og dér så jeg kvinder der sad og græd over guden Tammuz.

15 Og han sagde videre til mig: “Kan du se dette, menneskesøn? Du vil endda få nogle afskyelige ting at se der er endnu mere oprørende.”+ 16 Så tog han mig med ind i den inderste forgård til Jehovas hus.+ Ved indgangen til Jehovas tempel, mellem forhallen og altret, var der omkring 25 mænd med ryggen til Jehovas tempel og ansigtet vendt mod øst. Og de bøjede sig for solen i retning mod øst.+

17 Han sagde til mig: “Menneskesøn, kan du se dette? Er det en bagatel at Judas hus gør disse frastødende ting, at de fylder landet med vold+ og bliver ved med at krænke mig? De rækker oven i købet grenen* op mod min næse. 18 Derfor vil jeg gribe ind og vise min vrede. Mit øje vil ikke have medlidenhed,+ og jeg vil ikke have nogen medfølelse. Selvom de råber mig højt ind i ørerne, vil jeg ikke høre dem.”+

9 Så råbte han til mig med høj stemme: “Tilkald dem der skal bringe straf over byen. De skal alle have deres ødelæggelsesvåben i hånden!”

2 Jeg så seks mænd komme fra den øvre port+ der vender mod nord, og hver af dem havde sit slagvåben i hånden. Og sammen med dem var der én mand som var klædt i linned, og som havde en sekretærs skrivesæt* ved hoften. De kom ind og stillede sig ved siden af kobberaltret.+

3 Så løftede Israels Guds herlighed+ sig op fra det sted hvor den havde hvilet over keruberne, og flyttede sig til templets dørtærskel.+ Og Gud kaldte på manden der var klædt i linned, og som havde en sekretærs skrivesæt ved hoften. 4 Jehova sagde til ham: “Gå gennem byen, gennem Jerusalem, og sæt et mærke i panden på de mænd der sørger og græder+ over alle de frastødende ting der foregår i byen.”+

5 Og til de andre hørte jeg ham sige: “Gå bag efter ham gennem byen og slå ihjel. Lad ikke jeres øjne have medlidenhed, og vis ingen medfølelse.+ 6 Gamle mænd, unge mænd, jomfruer, små børn og kvinder skal I dræbe og udrydde.+ Men kom ikke i nærheden af nogen mand som bærer mærket.+ I skal begynde ved min helligdom.”+ Så begyndte de med de ældste der var foran templet.+ 7 Han sagde til dem: “Gør templet urent, og fyld forgårdene med de dræbte.+ Gå!” Så gik de ud og slog folk i byen ned.

8 Mens de slog ihjel, var jeg alene tilbage, og jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden og råbte: “Åh, Suveræne Herre Jehova! Vil du udrydde alle der er tilbage i Israel, når du udøser din vrede over Jerusalem?”+

9 Så sagde han til mig: “Israels og Judas hus’ synd er meget, meget stor.+ Landet er fuldt af blodsudgydelse,+ og byen er fuld af fordærv,+ for de siger: ‘Jehova har forladt landet, og Jehova ser ingenting.’+ 10 Men hvad mig angår, så vil mit øje ikke have medlidenhed, og jeg vil ikke have nogen medfølelse.+ Jeg vil lade følgerne af deres handlinger komme over deres eget hoved.”

11 Nu så jeg manden der var klædt i linned, og som havde et skrivesæt ved hoften, komme tilbage og melde: “Jeg har gjort nøjagtigt hvad du sagde jeg skulle.”

10 Og jeg så at der over den udstrakte flade over kerubernes hoveder var noget der så ud som en safirsten, og den var ligesom en trone.+ 2 Så sagde Gud til manden der var klædt i linned:+ “Gå ind mellem de rullende hjul,+ under keruberne, og fyld begge dine hænder med nogle af de glødende kul+ der er inde mellem keruberne, og kast dem ud over byen.”+ Så gik han derind mens jeg så på det.

3 Da manden gik derind, stod keruberne til højre for templet, og skyen fyldte hele den indre forgård. 4 Og Jehovas herlighed+ løftede sig op fra keruberne og flyttede sig hen til templets dørtærskel, og huset blev efterhånden fyldt af skyen,+ og forgården var fuld af Jehovas herligheds klare lys. 5 Lyden af kerubernes vinger kunne høres helt ud i den ydre forgård, ligesom lyden af Den Almægtige Gud når han taler.+

6 Så befalede Gud manden der var klædt i linned: “Gå ind mellem de rullende hjul og tag noget af ilden mellem keruberne”, og han gik derind og stillede sig ved siden af et af hjulene. 7 En af keruberne rakte sin hånd frem mod den ild der var mellem keruberne.+ Han tog noget af ilden og lagde den i hænderne på ham der var klædt i linned,+ og manden tog imod den og gik ud. 8 Under deres vinger havde keruberne noget der lignede menneskehænder.+

9 Mens jeg betragtede dette, så jeg fire hjul ved siden af keruberne, et hjul ved siden af hver kerub, og hjulene skinnede som om de var af krysolit.+ 10 De så alle fire ens ud, og de så ud som om der var et hjul inden i et andet hjul. 11 Når de bevægede sig, kunne de gå i en hvilken som helst af de fire retninger uden at dreje sig, for de gik i den retning hovedet vendte, uden at dreje sig. 12 Og hele deres krop, deres ryg, deres hænder, deres vinger og hjulene, alle fires hjul, var fulde af øjne overalt.+ 13 Hvad hjulene angår, så hørte jeg en stemme råbe til dem: “Rullende hjul!”

14 Hver af dem* havde fire ansigter. Det første ansigt var et kerubansigt, det andet var et menneskeansigt, det tredje var et løveansigt, og det fjerde var et ørneansigt.+

15 Og keruberne løftede sig op – det var de samme levende skabninger* som jeg havde set ved floden Kebar.+ 16 Når keruberne gik, bevægede hjulene sig ved siden af dem, og når keruberne løftede vingerne for at hæve sig højt over jorden, vendte hjulene sig ikke og flyttede sig ikke fra deres side.+ 17 Når de stod stille, stod hjulene også stille, og når de løftede sig, løftede hjulene sig sammen med dem, for den ånd der virkede på de levende skabninger,* var også i dem.

18 Så fjernede Jehovas herlighed+ sig fra templets dørtærskel og standsede oven over keruberne.+ 19 Nu løftede keruberne deres vinger og hævede sig op fra jorden mens jeg så på det. Da de bevægede sig væk, flyttede hjulene sig sammen med dem. De standsede ved østporten til Jehovas hus, og Israels Guds herlighed var oven over dem.+

20 Det var de samme levende skabninger* jeg havde set under Israels Gud ved floden Kebar,+ så jeg forstod at de var keruber. 21 Alle fire havde fire ansigter og fire vinger og noget der lignede menneskehænder under deres vinger.+ 22 Og deres ansigter lignede de ansigter jeg havde set ved floden Kebar.+ De gik alle lige frem.+

11 Og en ånd løftede mig op og tog mig med til østporten til Jehovas hus, den port der vender mod øst.+ Ved portåbningen så jeg 25 mænd, og blandt dem var Jaazanja, Azzurs søn, og Pelatja, Benajas søn, fyrster over folket.+ 2 Så sagde Han til mig: “Menneskesøn, det er de mænd der planlægger noget ondt og giver onde råd i* denne by. 3 De siger: ‘Vi skal snart bygge nye huse.+ Byen* er en gryde,+ og vi er kødet.’

4 Profetér derfor imod dem. Profetér, menneskesøn!”+

5 Så lod Jehova sin ånd komme over mig,+ og han sagde til mig: “Fortæl at Jehova erklærer: ‘I har ret i det I siger, Israels hus, og jeg ved godt hvad I tænker.* 6 I er skyld i manges død her i denne by, og I har fyldt dens gader med døde.’”+ 7 “Derfor siger Den Suveræne Herre Jehova nu: ‘De døde kroppe som I har strøet rundt om i byen, er kødet, og byen er gryden.+ Men I selv vil blive ført ud af den.’”

8 “‘I har været bange for at dø for sværdet,+ og jeg vil netop bringe et sværd over jer,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. 9 ‘Jeg vil føre jer ud af byen og overgive jer til fremmede og eksekvere dom over jer.+ 10 I skal falde for sværdet.+ Jeg vil dømme jer ved Israels grænse,+ og I skal vide at jeg er Jehova.+ 11 Byen skal ikke være en gryde for jer, og I skal ikke være kødet i den; jeg vil dømme jer ved Israels grænse, 12 og I skal vide at jeg er Jehova, for I har ikke fulgt mine bestemmelser, og I har ikke overholdt mine retsnormer,+ men I har fulgt de normer som nationerne rundt om jer lever efter.’”+

13 Mens jeg profeterede, døde Pelatja, Benajas søn, og jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden og råbte: “Åh, Suveræne Herre Jehova! Vil du udrydde alle dem der er tilbage af Israel?”+

14 Jehovas ord kom igen til mig, og det lød: 15 “Menneskesøn, indbyggerne i Jerusalem har sagt til dine brødre, til dem af dine brødre der har ret til at købe jord tilbage, og til hele Israels hus: ‘Hold jer langt væk fra Jehova. Landet er vores; det er os der har fået det som ejendom.’ 16 Derfor skal du sige: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Selvom jeg har ført dem langt væk, ud blandt nationerne, og spredt dem i mange lande,+ vil jeg i en kort tid blive en helligdom for dem i de lande de er kommet til.”’+

17 Du skal derfor sige: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg vil også bringe jer tilbage fra folkeslagene og samle jer sammen fra de lande I er blevet spredt til, og jeg vil give jer Israels land.+ 18 De skal vende tilbage dertil og fjerne alle de frastødende ting i landet og sætte en stopper for de frastødende handlinger der foregår der.+ 19 Og jeg vil give dem et hjerte der ikke er delt,*+ og jeg vil give dem en ny ånd.+ Jeg vil tage stenhjertet ud af deres krop+ og i stedet give dem et hjerte af kød*+ 20 så de kan leve efter mine bestemmelser og følge mine retsnormer og adlyde dem. Så skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud.”’

21 ‘“Men dem der i hjertet holder fast ved deres frastødende ting og deres afskyelige handlinger – dem vil jeg gengælde deres gerninger så de kommer over deres eget hoved,” erklærer Den Suveræne Herre Jehova.’”

22 Nu løftede keruberne deres vinger, og hjulene var lige ved siden af dem,+ og Israels Guds herlighed var oven over dem.+ 23 Så steg Jehovas herlighed+ op fra byen og standsede over det bjerg der ligger øst for byen.+ 24 En ånd løftede mig nu op – i det syn Guds ånd gav mig – og tog mig med til folket der var i eksil i Kaldæa. Så forsvandt det syn jeg havde set. 25 Og jeg begyndte at fortælle folket der var i eksil, om alle de ting Jehova havde vist mig.

12 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, du bor blandt et oprørsk folk. De har øjne at se med, men de ser ingenting, og de har ører at høre med, men de hører ingenting,+ for de er et oprørsk folk.+ 3 Du, menneskesøn, du skal samle nogle ting sammen som man ville tage med i eksil. Om dagen, mens de ser på, skal du så gå i eksil. Forlad dit hjem, gå i eksil et andet sted mens de ser på det. Måske vil de tænke over det selvom de er et oprørsk folk. 4 Sæt den bagage du har pakket, udenfor mens det er dag og de kan se det. Når det så er blevet aften, skal du tage afsted for øjnene af dem, som en der bliver ført i eksil.+

5 Mens de kigger, skal du bryde hul i muren og bære dine ting ud gennem det.+ 6 Tag dine ting op på skulderen mens de ser på det, og bær dem væk i mørket. Dæk dit ansigt til så du ikke kan se jorden, for jeg gør dig til et tegn for Israels hus.”+

7 Jeg gjorde nøjagtigt som jeg havde fået besked på. Om dagen bar jeg min bagage ud, de ting man ville tage med i eksil, og om aftenen brød jeg hul i muren med mine hænder. Og da det blev mørkt, tog jeg mine ting med ud, og jeg bar dem på skulderen lige for øjnene af dem.

8 Næste morgen kom Jehovas ord igen til mig: 9 “Menneskesøn, spurgte de oprørske israelitter dig ikke: ‘Hvad er det du laver?’ 10 Svar dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Dette budskab handler om høvdingen+ i Jerusalem og om hele Israels folk i byen.”’

11 Du skal sige: ‘Jeg er et tegn for jer.+ Det jeg har gjort, vil ske med dem. De vil komme i eksil, de vil blive taget til fange.+ 12 Høvdingen der er iblandt dem, vil bære sine ting på skulderen og tage afsted i mørket. Han vil bryde hul i muren og bære sine ting ud gennem det.+ Han vil dække sit ansigt til så han ikke kan se jorden.’ 13 Jeg vil kaste mit net ud over ham, og han vil blive fanget i mit garn.+ Så vil jeg føre ham til Babylon, til kaldæernes land, men han vil ikke få landet at se, og dér vil han dø.+ 14 Og alle der er rundt om ham, hans hjælpere og hans tropper, vil jeg sprede i alle retninger;+ og jeg vil trække et sværd og forfølge dem.+ 15 Og de skal vide at jeg er Jehova, når jeg strør dem ud blandt nationerne og spreder dem i mange lande. 16 Men jeg vil lade nogle få overleve sværdet, sulten og pesten så de kan fortælle om alt det afskyelige de har gjort, til de nationer de kommer ud til. Og de skal vide at jeg er Jehova.”

17 Jehovas ord kom igen til mig: 18 “Menneskesøn, du skal ryste af angst når du spiser dit brød, og du skal drikke dit vand med uro og bekymring.+ 19 Sig til folket i landet: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger om Jerusalems indbyggere i Israels land: “De skal spise deres brød med stor bekymring, og fulde af angst skal de drikke deres vand, for deres land vil blive fuldstændigt ødelagt+ på grund af indbyggernes voldelige opførsel.+ 20 De beboede byer vil blive hærget, og landet vil komme til at ligge øde.+ Og I skal vide at jeg er Jehova.”’”+

21 Og Jehovas ord kom igen til mig: 22 “Menneskesøn, hvad er det for et ordsprog I bruger i Israel: ‘Tiden går, og ingen profetier* bliver opfyldt’?+ 23 Sig til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg vil få denne talemåde til at forstumme, og de vil ikke længere bruge dette ordsprog i Israel.”’ Men sig til dem: ‘Tiden er nær,+ og alle profetier* vil blive opfyldt.’ 24 Der vil ikke længere være nogen falske syner eller løgnagtige* spådomme i Israel.+ 25 ‘“Jeg, Jehova, vil tale. Hvad som helst jeg siger, vil komme til at ske, og det varer ikke længe.+ Allerede i din tid,+ du oprørske folk, vil jeg udtale ordet og gøre hvad jeg har sagt,” erklærer Den Suveræne Herre Jehova.’”

26 Jehovas ord kom igen til mig: 27 “Menneskesøn, hør hvad israelitterne* siger: ‘Det syn han ser, går først i opfyldelse om lang tid; han profeterer om en fjern fremtid.’+ 28 Sig til dem: ‘Hør Den Suveræne Herre Jehovas ord: “‘Intet af det jeg siger, vil blive udskudt; hvad som helst jeg udtaler, vil komme til at ske,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”’”

13 Og Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, profetér mod Israels profeter,+ og sig til dem der opdigter deres egne profetier:*+ ‘Hør Jehovas ord. 3 Den Suveræne Herre Jehova siger: “Ve de tåbelige profeter der selv finder på profetier* når de ikke har modtaget nogen syner!+ 4 Israel, dine profeter er blevet som ræve blandt ruinerne. 5 I går ikke hen til de gennembrudte steder i bymurene for at genopbygge dem for Israels skyld+ så israelitterne kan holde stand i kampen på Jehovas dag.”+ 6 “De har set falske syner, og de er kommet med løgnagtige forudsigelser ved at sige: ‘Sådan lyder Jehovas ord’ selvom det ikke er Jehova der har sendt dem – og de har ventet på at deres ord skulle gå i opfyldelse.+ 7 Er det ikke et falsk syn I har set, og en løgnagtig forudsigelse I er kommet med, når I siger: ‘Sådan lyder Jehovas ord’ selvom jeg ikke har sagt noget?”’

8 ‘Derfor siger Den Suveræne Herre Jehova: “‘Fordi I har talt usandt og jeres syner kun er løgn, er jeg imod jer,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”+ 9 Min hånd vil ramme de profeter hvis syner er falske, og hvis forudsigelse er en løgn.+ De vil ikke være blandt dem jeg viser fortrolighed. De vil ikke blive indskrevet i registret over israelitter; de vil heller ikke komme tilbage til Israels land. Og I skal vide at jeg er Den Suveræne Herre Jehova.+ 10 Alt dette vil ske fordi de har vildledt mit folk ved at sige: “Der er fred!” når der ikke er fred.+ Når der bliver bygget en skrøbelig mur, pudser de den med hvidtekalk.’*+

11 Sig til dem der pudser den med hvidtekalk, at den vil vælte. Der vil komme en voldsom skylregn, og der vil falde hagl,* og kraftige storme vil få den til at falde sammen.+ 12 Og når muren falder, vil man spørge jer: ‘Hvor er nu det lag hvidtekalk I gav den?’+

13 Derfor siger Den Suveræne Herre Jehova: ‘I min vrede vil jeg lade en kraftig storm bryde løs og en voldsom skylregn komme, og i min harme vil jeg sende ødelæggende hagl. 14 Den mur som I har pudset med hvidtekalk, vil jeg rive ned og jævne med jorden så dens fundament vil komme til syne. Når byen falder, vil I omkomme derinde. Og I skal vide at jeg er Jehova.’

15 ‘Når jeg slipper min vrede løs mod muren og mod dem der pudsede den med hvidtekalk, vil jeg sige til jer: “Muren er der ikke mere, og de der hvidtede den, er der ikke mere.+ 16 Israels profeter er væk, de der profeterer for Jerusalem og ser syner om at byen vil få fred, når der ikke er fred,”’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.

17 Du, menneskesøn, henvend dig til dit folks døtre som opdigter deres egne profetier, og profetér mod dem. 18 Sig til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Ve de kvinder der syr bånd til alle folks arme* og laver slør til hoveder af enhver størrelse for at jage efter mennesker! Jager I efter mit folks liv mens I prøver at redde jeres eget liv? 19 I vanærer mig midt iblandt mit eget folk for nogle håndfulde byg og nogle brødkrummer.+ I dræber dem der ikke skal dø, og holder dem i live der ikke skal leve, når I lyver for mit folk, der lytter til jeres løgne.”’+

20 Derfor siger Den Suveræne Herre Jehova: ‘I kvinder, jeg er imod jeres bånd, som I bruger til at jage mennesker med som om de var fugle. Jeg vil rive dem af jeres arme og befri de mennesker I jager som fugle. 21 Jeg vil rive jeres slør væk og redde mit folk ud af jeres hånd, og de skal ikke længere være jagtbytte for jer. Og I skal vide at jeg er Jehova,+ 22 for med jeres løgne har I taget modet fra den retfærdige,+ som jeg ikke ønskede at gøre fortræd, og I har opmuntret den onde+ så han ikke vender om fra sin onde vej og bliver i live.+ 23 Derfor skal I kvinder ikke længere se falske syner og drive spådomskunst.+ Jeg vil redde mit folk ud af jeres hånd, og I skal vide at jeg er Jehova.’”

14 Og nogle af Israels ældste kom hen og satte sig ned foran mig.+ 2 Så kom Jehovas ord til mig: 3 “Menneskesøn, disse mænd er besluttet på at følge deres ækle afguder,* og de har lagt en snublesten for folket der får det til at synde. Skulle jeg give dem lov til at spørge mig til råds?+ 4 Sig nu til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Hvis en israelit er besluttet på at følge sine ækle afguder og anbringer en snublesten der får folket til at synde, og han derefter kommer for at søge råd hos en profet, så vil jeg, Jehova, give ham et svar der passer til hans mange ækle afguder. 5 Jeg vil vække frygt i israelitternes hjerte* fordi de alle har trukket sig væk fra mig og har fulgt deres ækle afguder.”’+

6 Sig til Israels hus: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Kom tilbage, vend jer væk fra jeres ækle afguder, og tag afstand fra alt det afskyelige I gør.+ 7 Hvis en israelit eller en udlænding der bor i Israel, fjerner sig fra mig og er besluttet på at følge sine ækle afguder og anbringer en snublesten der får folket til at synde, og derefter kommer for at søge råd hos min profet,+ så vil jeg, Jehova, personligt svare ham. 8 Jeg vil vende mig imod den mand og gøre ham til et advarende eksempel og en talemåde, og jeg vil fjerne ham fra mit folk.+ Og I skal vide at jeg er Jehova.”’

9 ‘Men hvis profeten bliver narret til at komme med et svar, er det mig, Jehova, der har narret profeten.+ Jeg vil række min hånd ud imod ham og udrydde ham af mit folk, Israel. 10 Profeten og den der spørger ham, vil være lige skyldige. De må begge bære konsekvenserne af deres synd 11 sådan at de der tilhører Israels hus, kan holde op med at fjerne sig fra mig og ikke længere vil gøre sig urene ved alle deres overtrædelser. Og så skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

12 Og Jehovas ord kom igen til mig: 13 “Menneskesøn, hvis et land synder imod mig ved at handle illoyalt, vil jeg række min hånd ud mod det og ødelægge dets forsyning af mad,*+ og jeg vil ramme det med sult+ og udrydde både mennesker og dyr.”+ 14 “‘Selv hvis de tre mænd Noa,+ Daniel+ og Job+ var i landet, ville de kun kunne redde sig selv, på grund af deres retfærdighed,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

15 “‘Eller lad os sige at jeg lader vilde rovdyr hærge landet og gøre det mennesketomt* og jeg gør det til en ødemark som ingen tør rejse igennem på grund af de vilde dyr.+ 16 Så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘selv hvis disse tre mænd boede der, kunne de hverken redde deres sønner eller deres døtre; kun sig selv kunne de redde, og landet ville blive lagt øde.’”

17 “‘Eller antag at jeg lader sværdet komme over det land+ og siger: “Lad et sværd hærge landet” og udrydder både mennesker og dyr.+ 18 Så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘selv hvis disse tre mænd boede der, kunne de hverken redde deres sønner eller deres døtre; kun sig selv kunne de redde.’”

19 “‘Eller lad os sige at jeg sender en pest over landet+ og udøser min vrede over det så der flyder blod og både mennesker og dyr bliver udryddet. 20 Så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘selv hvis Noa,+ Daniel+ og Job+ boede der, kunne de hverken redde deres sønner eller deres døtre; kun sig selv kunne de redde, på grund af deres retfærdighed.’”+

21 “Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Sådan vil det gå når jeg sender mine fire straffe*+ over Jerusalem – sværd, sult, vilde rovdyr og pest+ – for at udrydde både mennesker og dyr.+ 22 Men der vil være nogle tilbage i landet som bliver ført ud,+ både sønner og døtre. Når de kommer til jer og I får at vide hvordan de har levet, og hvad de har gjort, vil I kunne forstå den ulykke jeg bragte over Jerusalem, ja, alt det jeg lod komme over byen.’”

23 “‘Når I får at vide hvordan de har levet, og hvad de har gjort, vil I kunne forstå det, og I vil være klar over at det ikke var uden grund at jeg gjorde det jeg gjorde mod byen,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

15 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, hvordan er træet fra vintræet i sammenligning med træ eller grene fra andre af skovens træer? 3 Kan man tage træ fra vintræet og bruge det til noget? Kan man lave en knage af det til at hænge redskaber op på? 4 Nej, man kaster det ind i ilden som brændsel, og ilden fortærer begge ender af det og svider det midterste. Kan det nu bruges til noget? 5 Ikke engang da det var helt, kunne det bruges til noget. Hvordan skulle man så kunne bruge det når ilden har fortæret og svedet det?”

6 “Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg har givet vintræet blandt skovens træer som brændsel der skal fortæres af ilden, og sådan vil jeg også overgive Jerusalems indbyggere.+ 7 Jeg har vendt mig imod dem. De er sluppet ud af ilden, men de vil alligevel blive fortæret af ild. Og I skal vide at jeg er Jehova, når jeg vender mig imod dem.’”+

8 “‘Jeg vil lægge landet øde+ fordi de har svigtet mig,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

16 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, du skal minde Jerusalem om hvor afskyeligt hun har handlet.+ 3 Du skal sige: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger til Jerusalem: “Du stammer fra kanaanæernes land, og dér blev du født. Din far var amorit,+ og din mor var hittit.+ 4 Ved din fødsel, den dag du blev født, blev din navlestreng ikke skåret over, du blev ikke vasket ren i vand, du blev ikke gnedet med salt, og du blev ikke svøbt ind. 5 Ingen havde så meget medfølelse med dig at de gjorde nogen af disse ting. Ingen havde omsorg for dig. Nej, du blev kastet ud på den åbne mark fordi man hadede dig lige fra den dag du blev født.

6 Da jeg kom forbi, så jeg dig sprælle i dit eget blod, og da du lå dér i dit blod, sagde jeg: ‘Du skal leve!’ Ja, mens du lå i dit eget blod, sagde jeg til dig: ‘Du skal leve!’ 7 Jeg gjorde dig til en stor mængde, som planter der skyder op på marken. Du voksede til og udviklede dig, og du gik med de skønneste smykker. Dine bryster blev faste, og dit hår voksede, men du var stadig nøgen og bar.”’

8 ‘Og da jeg kom forbi og så dig, lagde jeg mærke til at du var blevet gammel nok til at elske. Derfor bredte jeg min klædning* ud over dig+ og skjulte din nøgenhed, jeg aflagde en ed og indgik en pagt med dig,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘og du blev min. 9 Jeg vaskede dig i vand, skyllede blodet af dig og smurte dig ind i olie.+ 10 Så gav jeg dig en broderet dragt på, gav dig fine sandaler af skind* og hyllede dig i fint linned, og jeg klædte dig i kostbart stof. 11 Jeg pyntede dig med smykker, gav dig armbånd om håndleddene og en halskæde om halsen. 12 Jeg satte også en ring i din næse, øreringe i dine ører og en smuk krone på dit hoved. 13 Og du fortsatte selv med at pynte dig med guld og sølv, du klædte dig i fint linned, i kostbart stof og i en broderet dragt. Du spiste fint mel, honning og olie, og du blev meget smuk,+ værdig til at blive dronning.’”*

14 “‘Du blev mere og mere berømt blandt nationerne+ fordi du var så smuk; din skønhed var fuldendt fordi jeg havde omgivet dig med min egen herlighed,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

15 “‘Men du begyndte at stole på din skønhed,+ og du prostituerede dig fordi du var blevet så kendt.+ Du tilbød dig villigt til enhver der kom forbi,+ og han fik lov til at nyde din skønhed. 16 Du tog nogle af dine farverige klæder og dekorerede dine offerhøje hvor du prostituerede dig+ – noget som er uhørt og aldrig burde ske. 17 Du tog også dine skønne smykker som var lavet af det guld og sølv jeg havde foræret dig; af dem lavede du figurer af mænd, og som en prostitueret gav du dig hen til dem.+ 18 Så klædte du dem* i dine broderede dragter, og du ofrede min olie og min røgelse til dem.+ 19 Og den mad du havde fra mig – det fine mel, olien og honningen som jeg havde givet dig at spise – den satte du også frem for dem som en duft der skulle behage* dem.+ Det var præcis hvad der skete,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

20 “‘Du tog dine sønner og dine døtre som du havde født mig,+ og dem ofrede du til afguder så de kunne blive fortæret+ – som om det ikke var nok at du havde prostitueret dig! 21 Du slagtede mine sønner, og du bragte dem som ofre ved at kaste dem i ilden.*+ 22 Mens du var optaget af alle dine frastødende handlinger og din prostitution, glemte du din første tid,* den tid hvor du var nøgen og bar og sprællede i dit eget blod. 23 Ve dig, for efter al din ondskab vil ulykken komme over dig!’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. 24 ‘Du byggede dig en høj, lavede dig en offerhøj på alle torve og pladser, 25 du opstillede dine offerhøje på de mest iøjnefaldende steder i hver gade. Din skønhed gjorde du til noget frastødende ved at tilbyde dig selv til* enhver der kom forbi,+ og du prostituerede dig gang på gang.+ 26 Som en prostitueret gav du dig hen til Egyptens+ sønner, dine lidenskabelige naboer,* ja, du krænkede mig ved at prostituere dig utallige gange. 27 Nu vil jeg lade min hånd ramme dig, og jeg vil skære ned på din forsyning af mad;+ jeg vil overgive dig til de kvinder der hader dig,+ til filistrenes døtre, som har været chokeret over din skamløse opførsel.+

28 Fordi det ikke var nok for dig, gav du dig hen i prostitution til Assyriens sønner,+ men efter at du havde givet dig hen til dem, havde du stadig ikke fået nok. 29 Derfor udvidede du din prostitution til købmændenes land* og tilbød dig til kaldæerne,+ men selv det tilfredsstillede dig ikke. 30 Hvor var dit hjerte sygt,’* erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘da du gjorde alle disse ting og opførte dig som en forhærdet prostitueret!+ 31 Men da du byggede dig en høj på de mest iøjnefaldende steder i gaden, lavede en offerhøj på alle torve og pladser, var du alligevel ikke som en prostitueret, for du var ikke interesseret i betaling. 32 Du er en utro hustru der giver sig hen til fremmede i stedet for sin egen mand!+ 33 Man plejer at give en gave til en prostitueret,+ men du har selv givet gaver til alle dine elskere,+ og du bestikker dem til at komme til dig fra alle kanter for at deltage i dine umoralske handlinger.+ 34 Du gør det modsatte af alle andre kvinder der driver prostitution. Ingen er prostitueret på samme måde som dig! Du betaler folk, du lader ikke andre betale dig. Du gør det modsatte af hvad andre gør.’

35 Derfor, du prostituerede kvinde,+ nu skal du høre Jehovas ord. 36 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Fordi du har givet din lidenskab frit løb og som en prostitueret har blottet dig og hengivet dig til dine elskere og til alle dine ækle, frastødende afguder,*+ som du endda ofrede blodet af dine egne sønner til,+ 37 vil jeg samle alle de elskere som du har glædet – både dem du elskede, og dem du hadede. Jeg vil samle dem mod dig fra alle kanter og lade dem se din nøgenhed, ja, de vil komme til at se dig fuldstændigt nøgen.+

38 Jeg vil straffe dig med den straf som utro hustruer+ og kvinder der udgyder blod,+ fortjener, og fordi jeg er vred og kræver at man kun tilbeder mig,* vil jeg udgyde dit blod.+ 39 Jeg vil give dig i deres hånd. De vil rive dine høje ned, dine offerhøje vil blive fjernet,+ og de vil flå dit tøj af dig+ og tage dine skønne smykker+ så du står nøgen og bar tilbage. 40 De vil få en stor flok til at gå imod dig,+ og de vil stene dig+ og hugge dig ned med deres sværd.+ 41 De vil brænde dine huse af+ og eksekvere dom over dig for øjnene af mange kvinder; og jeg vil sætte en stopper for din prostitution,+ og du vil ikke længere betale dine elskere. 42 Så vil jeg lade min vrede mod dig stilne af,+ og min harme vil vende sig væk fra dig;+ jeg vil falde til ro og ikke længere føle mig krænket.’

43 ‘Fordi du glemte din første tid*+ og gjorde mig vred ved at gøre alle disse ting, vil jeg nu lade konsekvenserne af alt det du har gjort, komme over dit eget hoved,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘og du vil ikke fortsætte med din skamløse opførsel og alle dine frastødende handlinger.

44 Se! Alle der bruger ordsprog, vil bruge dette ordsprog om dig: “Som moren er, sådan er datteren!”+ 45 Du er datter af din mor, der foragtede sin mand og sine børn. Og du er søster til dine søstre, der foragtede deres mænd og børn. Din mor var hittit, og din far var amorit.’”+

46 “‘Din storesøster er Samaria,+ der bor nord for dig* med sine døtre,*+ og din lillesøster er Sodoma,+ der bor syd for dig* med sine døtre.+ 47 Du nøjedes ikke med at følge i deres spor og gøre de samme væmmelige ting som dem; i løbet af kort tid var du blevet endnu mere fordærvet i alt hvad du gjorde, end de var.+ 48 Så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘din søster Sodoma og hendes døtre har ikke gjort alt det som du og dine døtre har gjort. 49 Din søster Sodomas synd var denne: Hun og hendes døtre+ var stolte,+ de havde en overflod af mad+ og levede sorgløst og ubekymret,+ men de hjalp ikke de svage og de fattige.+ 50 De blev ved med at være stolte+ og fortsatte med deres frastødende handlinger lige for øjnene af mig,+ og derfor fandt jeg det nødvendigt at fjerne dem.+

51 Heller ikke Samaria+ begik halvt så mange synder som du gjorde. Du blev ved med at begå handlinger der var endnu mere frastødende end deres, og det blev så slemt at dine søstre kom til at se retfærdige ud på grund af alt det afskyelige du gjorde.+ 52 Du må nu finde dig i den ydmygelse det er at du har fået dine søstres opførsel til at se retfærdig ud.* Fordi dine synder har været endnu mere frastødende end deres, er de mere retfærdige end dig. Derfor skal du nu skamme dig og finde dig i den ydmygelse det er at du får dine søstre til at fremstå retfærdige.’

53 ‘Og jeg vil indsamle Sodomas og hendes døtres tilfangetagne og Samarias og hendes døtres tilfangetagne; og dine tilfangetagne vil jeg indsamle sammen med dem+ 54 så du må finde dig i din ydmygelse. Du vil føle dig ydmyget fordi det du gjorde, var en trøst for dem. 55 Din søster Sodoma og hendes døtre vil igen blive som de var engang, og din søster Samaria og hendes døtre vil blive som de var engang, og du og dine døtre vil blive som I var engang.+ 56 Du syntes ikke at din søster Sodoma var værd at nævne dengang du var stolt, 57 inden din egen ondskab blev afsløret.+ Nu håner Arams døtre og naboer dig, og filistrenes+ døtre, alle omkring dig, behandler dig med foragt. 58 Du vil komme til at mærke konsekvenserne af din skamløse opførsel og dine frastødende handlinger,’ erklærer Jehova.”

59 “Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg vil nu gøre mod dig præcis som du har gjort,+ for du tog ikke eden alvorligt men brød pagten med mig.+ 60 Men jeg vil huske den pagt jeg indgik med dig i din første tid,* og jeg vil indgå en varig pagt med dig.+ 61 Du vil huske hvordan du har opført dig, og føle dig ydmyget+ når du tager imod dine søstre, både dem der er ældre end dig, og dem der er yngre end dig, og jeg vil give dem til dig som døtre, men ikke på grund af din pagt.’

62 ‘Og jeg vil indgå min pagt med dig, og du skal vide at jeg er Jehova. 63 Så vil du huske det du har gjort, og være for skamfuld til at åbne munden, for du vil føle dig ydmyget+ når jeg skaffer dig soning til trods for alt det du har gjort,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

17 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, fortæl en gåde og fremfør en lignelse om Israels hus.+ 3 Du skal sige: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Den store ørn,+ som har store vinger, lange svingfjer og en fyldig, farverig fjerdragt, kom til Libanon+ og tog toppen af cedertræet.+ 4 Den nappede træets øverste skud af, tog det med til købmændenes land* og anbragte det i købmændenes by.+ 5 Så tog den en stikling af landets egne planter+ og satte den i en frugtbar mark, plantede den som et piletræ ved rigeligt vand. 6 Den spirede og blev til et lavt vintræ der bredte sig.+ Træet vendte sit løv indad, og rødderne voksede under det. Det blev til et vintræ der satte skud og udsendte grene.+

7 Så kom der en anden stor ørn+ med store vinger og svingfjer.+ Vintræet strakte ivrigt sine rødder ud imod den, væk fra det bed hvor det var blevet plantet, og det rakte sit løv frem imod den for at den skulle vande det.+ 8 Det var ellers plantet i en god mark ved rigeligt vand så det kunne sætte grene, bære frugt og blive et stort og flot vintræ.”’+

9 Sig nu: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Vil vintræet trives? Mon ikke nogen vil rive dets rødder op+ så dets frugt vil rådne og dets skud vil visne?+ Jo, det vil blive så tørt at det hverken vil kræve en stærk arm eller mange folk at rykke det op med rode. 10 Det er ganske vist blevet plantet om, men vil det trives? Vil det ikke tørre helt ud når østenvinden blæser på det? Det vil tørre ud i det bed hvor det spirede.”’”

11 Og Jehovas ord kom igen til mig: 12 “Jeg vil bede dig sige til det oprørske hus: ‘Forstår I ikke hvad disse ting betyder?’ Du skal sige: ‘Se! Kongen af Babylon kom til Jerusalem, greb dens konge og dens fyrster og tog dem med sig tilbage til Babylon.+ 13 Desuden tog han en fra den kongelige slægt,+ indgik en pagt med ham og lod ham aflægge en ed.+ Så førte han landets ledende mænd væk+ 14 for at riget kunne holdes nede og ikke skulle rejse sig igen, men kun kunne overleve ved at holde pagten med ham.+ 15 Men kongen endte med at gøre oprør mod ham+ ved at lade sine udsendinge rejse til Egypten for at skaffe heste+ og en stor hær.+ Vil det lykkes for ham? Vil den der gør sådan noget, slippe for straf? Kan han bryde pagten og slippe godt fra det?’+

16 ‘“Så sandt jeg lever,” erklærer Den Suveræne Herre Jehova, “han vil dø i Babylon, der hvor den konge* som gjorde ham* til konge, bor, for han tog ikke sin ed til ham alvorligt men brød sin pagt med ham.+ 17 Og Faraos store hær og hans mange soldater vil ikke være ham til nogen hjælp i krigen+ når fjenden bygger en angrebsrampe og rejser belejringsmure for at slå mange mennesker* ihjel. 18 Han tog ikke sin ed alvorligt, han brød en pagt. Til trods for sit løfte* har han gjort alle disse ting, og han vil ikke slippe godt fra det.”’

19 ‘Derfor siger Den Suveræne Herre Jehova: “Så sandt jeg lever, vil jeg lade ham føle konsekvenserne af at han ikke har taget eden til mig alvorligt+ men har brudt pagten med mig. 20 Jeg vil kaste mit net ud over ham, og han vil blive fanget i mit garn.+ Jeg vil føre ham til Babylon, og der vil jeg føre sag mod ham fordi han har været illoyal mod mig.+ 21 Alle hans flygtende soldater vil falde for sværdet, og de der er tilbage, vil blive spredt i alle retninger.*+ Og så vil I vide at det er mig, Jehova, der har talt.”’+

22 ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg vil tage et topskud fra det høje cedertræ+ og plante det. Fra dets øverste kviste vil jeg plukke et spinkelt skud,+ og jeg vil selv plante det på et højt og knejsende bjerg.+ 23 På et af Israels høje bjerge vil jeg sætte det. Dets grene vil vokse, og det skal bære frugt og blive et majestætisk cedertræ. Og alle slags fugle skal slå sig ned under det og bo i skyggen af dets løv. 24 Alle markens træer skal vide at jeg, Jehova, har ydmyget det høje træ og ophøjet det ydmyge træ.+ Jeg har ladet det grønne træ tørre ud og fået det tørre træ til at blomstre.+ Jeg, Jehova, har udtalt dette og ladet det ske.”’”

18 Og Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Hvad betyder det ordsprog som I citerer i Israels land: ‘Det er fædrene der har spist sure druer, men det er sønnerne der får ondt i tænderne’?+

3 ‘Så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘I vil ikke blive ved med at bruge denne talemåde i Israel. 4 Alle sjæle* tilhører mig. Ja, både farens sjæl og sønnens sjæl tilhører mig. Det er den sjæl* der synder, der skal dø.

5 Lad os sige at en mand er retfærdig og gør hvad der er godt og rigtigt. 6 Han spiser ikke afgudsofre på bjergene;+ han ser ikke tilbedende på Israels ækle afguder;* han ligger ikke med sin næstes kone*+ og har ikke seksuelt samvær med en kvinde under hendes menstruation;+ 7 han behandler ikke nogen dårligt,+ men hvis en skyldner har givet ham noget i pant,+ giver han det tilbage til ham; han udplyndrer ikke nogen,+ men giver sin egen mad til den sultne+ og giver den nøgne tøj;+ 8 han kræver ikke rente og udbytter ikke andre,+ for han handler ikke uretfærdigt;+ han dømmer retfærdigt mellem stridende parter;+ 9 og han bliver ved med at følge mine forordninger og overholde mine bud fordi han ønsker at være trofast. En sådan mand er retfærdig og vil bevare livet,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.

10 ‘Men lad os sige at han får en søn der bliver røver+ eller morder,*+ eller som gør en af de andre ting 11 (selvom faren ikke selv har gjort nogen af disse ting) – han spiser afgudsofre på bjergene, ligger med sin næstes kone, 12 behandler de svage og de fattige dårligt,+ udplyndrer andre, undlader at give et pant tilbage, ser tilbedende på de ækle afguder,+ deltager i frastødende handlinger,+ 13 udbytter andre og kræver renter+ – den søn vil ikke bevare livet. På grund af alle de frastødende ting han har gjort, skal han helt sikkert lide døden. Hans blod vil komme over ham selv.

14 Men hvad så hvis en far har en søn der ser alle de synder faren har begået, men ikke selv begår nogen af dem selvom han ser dem? 15 Han spiser ikke afgudsofre på bjergene; han ser ikke tilbedende på Israels ækle afguder; han ligger ikke med sin næstes kone; 16 han behandler ikke nogen dårligt; han beholder ikke noget han har modtaget i pant; han udplyndrer ikke nogen; han giver sin egen mad til den sultne og giver den nøgne tøj; 17 han undertrykker ikke den fattige; han udplyndrer ikke nogen og kræver ikke rente; og han følger mine forordninger og overholder mine bud. Sådan en mand skal ikke dø på grund af det hans far har gjort. Han vil bevare livet. 18 Derimod skal hans far, der har bedraget andre, udplyndret sin bror og i det hele taget handlet forkert blandt sine landsmænd, dø på grund af sine overtrædelser.

19 Men I vil spørge: “Hvorfor skal sønnen ikke være med til at bære skylden for sin fars overtrædelse?” Eftersom sønnen har gjort det der er godt og rigtigt, har fulgt alle mine forordninger og overholdt dem, skal han bevare livet.+ 20 Det er den sjæl* der synder, der skal dø.+ En søn skal ikke bære nogen skyld på grund af den overtrædelse hans far har begået, og en far vil ikke bære nogen skyld på grund af sin søns overtrædelse. Den retfærdiges retfærdighed vil blive tilskrevet ham alene, og den ondes ondskab vil blive tilskrevet ham alene.+

21 Men hvis en der er ond, vender om fra alle de synder han har begået, følger mine forordninger og gør hvad der er godt og retfærdigt, vil han bevare livet. Han skal ikke dø.+ 22 Ingen af de overtrædelser han har begået, vil han blive krævet til regnskab for.*+ Han vil bevare livet fordi han gør det der er retfærdigt.’+

23 ‘Skulle jeg på nogen måde glæde mig over at et ondt menneske dør?’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. ‘Ville jeg ikke hellere have at han vendte om fra sin handlemåde og bevarede livet?’+

24 ‘Men hvis en der er retfærdig, giver slip på sin retfærdighed og begynder at gøre det der er forkert, alle de frastødende ting som de onde gør, vil han så bevare livet? Nej, ingen af de retfærdige gerninger han har gjort, vil blive husket.+ På grund af sin troløshed og den synd han har begået, vil han dø.+

25 Men I vil sige: “Jehova handler urimeligt.”+ Hør nu, Israels hus! Er det mig der handler urimeligt?+ Er det ikke jer der handler urimeligt?+

26 Hvis en der er retfærdig, giver slip på sin retfærdighed og begynder at gøre det der er forkert, og han derfor dør, så dør han på grund af sin egen overtrædelse.

27 Og hvis en der er ond, hører op med den ondskab han har begået, og begynder at gøre hvad der er godt og retfærdigt, vil han bevare livet.+ 28 Når han indser hvor ondt han har handlet, og vender om fra alle de overtrædelser han har begået, vil han bevare livet. Han skal ikke dø.

29 Men Israels hus vil sige: “Jehova handler urimeligt.” Hør nu, Israels hus! Er det virkelig mig der handler urimeligt?+ Er det ikke jer der handler urimeligt?’

30 ‘Derfor vil jeg dømme hver eneste af jer efter hvordan I har handlet,+ Israels hus,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. ‘Vend om, ja, vend fuldstændigt om fra alle jeres overtrædelser så de ikke bliver en snublesten der bringer skyld over jer. 31 Befri jer for alle de overtrædelser I har begået,+ og skaf jer* et nyt hjerte og en ny ånd,+ for hvorfor skulle I dø,+ Israels hus?’

32 ‘Jeg ønsker ikke nogens død,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. ‘Vend derfor om og bevar livet.’”+

Hun lå blandt stærke ungløver, og hun opfostrede sine unger.

 3 En af de unger hun opfostrede, blev en ung, stærk hanløve.+

 5 Moren ventede på at han kom tilbage, indtil hun så at der ikke var noget håb.

Så tog hun en anden af sine unger og sendte ham afsted for at han kunne blive en stærk ungløve.

 6 Også han færdedes sammen med løver og blev en stærk ungløve.

Han lærte at flænse et bytte, og han åd endda mennesker.+

 9 Med kroge trak de ham ind i et bur og tog ham med til kongen af Babylon.

Der holdt de ham fanget så hans brøl ikke mere skulle høres på Israels bjerge.

10 Din mor var som et vintræ*+ plantet ved vandstrømme.

Det bar frugt og var fuldt af grene fordi der var rigeligt med vand.

11 Det fik grene der var stærke og kunne bruges til sceptre.

Dets stærke grene blev revet af; de tørrede ud+ og blev fortæret af ild.+

Dette er en sørgesang, og som sørgesang skal den tjene.’”

20 I det syvende år, på den tiende dag i den femte måned, kom nogle af Israels ældste og satte sig ned foran mig for at rådspørge Jehova. 2 Så kom Jehovas ord til mig, og det lød: 3 “Menneskesøn, sig til Israels ældste: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Kommer I for at rådspørge mig? ‘Så sandt jeg lever, jeg vil ikke svare på jeres spørgsmål,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”’

4 Er du parat til at dømme dem?* Er du parat til at dømme dem, menneskesøn? Lad dem vide hvilke frastødende ting deres forfædre har gjort.+ 5 Sig til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Den dag jeg udvalgte Israel,+ sværgede jeg* over for Jakobs efterkommere, og i Egypten gjorde jeg det klart for dem hvem jeg er.+ Ja, jeg sværgede over for dem og sagde: ‘Jeg er Jehova jeres Gud.’ 6 Den dag sværgede jeg over for dem at jeg ville føre dem ud af Egypten og ind i det land jeg havde udset til dem, et land der flød med mælk og honning.+ Det var det smukkeste af* alle lande. 7 Så sagde jeg til dem: ‘I skal alle skaffe jer af med de frastødende ting I tilbeder; gør jer ikke urene med Egyptens ækle afguder.*+ Jeg er Jehova jeres Gud.’+

8 Men de gjorde oprør mod mig og ville ikke lytte til mig. De skaffede sig ikke af med de frastødende ting de tilbad, og de ville ikke opgive Egyptens ækle afguder.+ Så erklærede jeg at jeg ville hælde min harme ud over dem og øse al min vrede ud over dem i Egypten. 9 Men for mit eget navns skyld handlede jeg som jeg gjorde, så mit navn ikke skulle blive vanæret for øjnene af de nationer de boede iblandt.+ Foran disse nationer gjorde jeg det klart for dem* hvem jeg er, da jeg førte dem* ud af Egypten.+ 10 Altså førte jeg dem ud af Egypten og ud i ørkenen.+

11 Jeg gav dem så mine forordninger og gjorde mine lovbud kendt for dem,+ for det menneske der følger dem, kan bevare livet i kraft af dem.+ 12 Jeg gav dem også mine sabbatter+ som et tegn mellem mig og dem+ så de kunne være klar over at det er mig, Jehova, der helliger dem.

13 Men Israels hus gjorde oprør mod mig i ørkenen.+ De fulgte ikke mine forskrifter, og de forkastede mine lovbud, selvom man bevarer livet hvis man følger dem. Mine sabbatter vanærede de groft. Derfor erklærede jeg at jeg ville hælde min harme ud over dem i ørkenen for at udrydde dem.+ 14 Men for mit eget navns skyld handlede jeg som jeg gjorde, så mit navn ikke skulle blive vanæret for øjnene af de nationer der så at jeg førte dem* ud.+ 15 Jeg havde endda sværget over for dem i ørkenen at jeg ikke ville føre dem ind i det land jeg havde givet dem+ – et land der flød med mælk og honning,+ det smukkeste af* alle lande – 16 fordi de forkastede mine lovbud og ikke levede efter mine forordninger, fordi de vanærede mine sabbatter og i deres hjerter fulgte deres ækle afguder.+

17 Men jeg* fik ondt af dem, og jeg gjorde det ikke af med dem; jeg udslettede dem ikke i ørkenen. 18 Jeg sagde til deres sønner i ørkenen:+ ‘Følg ikke jeres forfædres skikke,+ følg ikke deres normer, og gør jer ikke urene med deres ækle afguder. 19 Jeg er Jehova jeres Gud. Følg mine forordninger, overhold mine lovbud, og adlyd dem.+ 20 Og I skal holde mine sabbatter hellige,+ og de vil være et tegn mellem mig og jer, så I kan vide at jeg er Jehova jeres Gud.’+

21 Men sønnerne gjorde oprør mod mig.+ De fulgte ikke mine forordninger, og de overholdt og adlød ikke mine lovbud, selvom man bevarer livet hvis man følger dem. Mine sabbatter vanærede de. Så erklærede jeg at jeg ville hælde min harme ud over dem og øse al min vrede ud over dem i ørkenen.+ 22 Men jeg undlod at gøre det,+ og for mit eget navns skyld+ handlede jeg som jeg gjorde, så mit navn ikke skulle blive vanæret for øjnene af de nationer der så at jeg førte dem* ud. 23 Jeg sværgede endda over for dem i ørkenen at jeg ville strø dem ud blandt nationerne og sprede dem i landene+ 24 fordi de ikke adlød mine lovbud men forkastede mine forordninger,+ fordi de vanærede mine sabbatter og fulgte* deres forfædres ækle afguder.+ 25 Jeg tillod også at de fulgte skikke der ikke var gode, og lovbud der ikke kunne give dem livet.+ 26 Jeg lod dem blive urene ved deres egne ofre – da de kastede hvert førstefødt barn i ilden*+ – så jeg kunne udslette dem og de kunne vide at jeg er Jehova.”’

27 Tal til Israels hus, menneskesøn, og sig: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Også på denne måde hånede jeres forfædre mig ved at handle illoyalt mod mig. 28 Jeg førte dem ind i det land jeg havde sværget at ville give dem.+ Da de så alle de høje bakker og de løvrige træer,+ begyndte de at bringe deres afgudsofre og deres krænkende offergaver. De lod den behagelige* duft af deres ofre stige op og udgød deres drikofre der. 29 Så spurgte jeg dem: ‘Hvad er grunden til at I går hen til offerhøjen? (Den kaldes Offerhøj den dag i dag).’”’+

30 Sig nu til Israels hus: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Gør I jer urene på samme måde som jeres forfædre gjorde, ved at følge deres ækle afguder og bedrive åndelig prostitution med dem?+ 31 Og når I bringer ofre til alle jeres ækle afguder og kaster jeres sønner i ilden,*+ gør I jer så ikke urene den dag i dag? Skulle jeg svare på spørgsmål fra jer samtidig med at I gør det, Israels hus?”’+

‘Så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘jeg vil ikke svare på jeres spørgsmål.+ 32 Og det I håber på* når I siger: “Lad os være ligesom nationerne, som familierne i de andre lande, der tilbeder* træ og sten”+ – det kommer ikke til at ske.’”

33 “‘Så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘jeg vil herske som konge over jer med stærk hånd og løftet arm og lade min vrede få frit løb.+ 34 Jeg vil føre jer tilbage fra folkene, og med stærk hånd, løftet arm og en vrede der får frit løb, vil jeg samle jer fra de lande jeg har spredt jer i.+ 35 Jeg vil føre jer ud i folkenes ørken og kræve jer til regnskab dér, ansigt til ansigt.+

36 Ligesom jeg krævede jeres forfædre til regnskab i ørkenen ved Egypten, vil jeg bringe jer for retten,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. 37 ‘Jeg vil lade jer gå ind under hyrdestaven+ og forpligte jer til at overholde pagten.* 38 Men jeg vil befri jer for oprørerne og dem der begår overtrædelser mod mig.+ Jeg vil føre dem ud af det land hvor de har boet som fremmede, men de vil ikke komme ind i Israels land.+ Og I skal vide at jeg er Jehova.’

39 Israels hus, hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘I skal bare gå hen og tilbede jeres ækle afguder hver især.+ Men hvis I derefter ikke lytter til mig, vil I ikke længere kunne vanære mit hellige navn med jeres ofre og jeres ækle afguder.’+

40 ‘På mit hellige bjerg, på et højt bjerg i Israel,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘skal hele Israels hus, alle i landet, tjene mig.+ Der vil jeg tage godt imod dem, og jeg vil tage imod jeres bidrag og jeres udsøgte offergaver,* alle jeres hellige ting.+ 41 På grund af den behagelige* duft vil jeg glæde mig over jer når jeg fører jer ud fra folkene og samler jer fra de lande I var spredt i,+ og jeg vil blive helliget iblandt jer for øjnene af nationerne.’+

42 ‘Og I skal vide at jeg er Jehova,+ når jeg fører jer ind i Israels land,+ det land jeg sværgede at ville give jeres forfædre. 43 Der vil I tænke tilbage på hvordan I har opført jer, og på alle de gerninger I gjorde jer urene ved,+ og I vil væmmes ved jer selv* på grund af alt det onde I gjorde.+ 44 Så vil I komme til at forstå, Israels hus, at jeg er Jehova, når jeg for mit navns skyld+ ikke handler mod jer efter jeres onde adfærd eller efter jeres fordærvede handlinger,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

45 Og Jehovas ord kom igen til mig: 46 “Menneskesøn, vend dit ansigt mod syd, forkynd mod syden, og profetér mod skovlandet i syden. 47 Sig til skovlandet i syden: ‘Hør Jehovas ord. Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg kommer og sætter ild til dig,+ og ilden vil fortære alle dine grønne træer og alle dine visne træer. Den flammende ild vil ikke blive slukket,+ og alle ansigter, fra syd til nord, vil blive svedet af den. 48 Alle mennesker skal se at det er mig, Jehova, der har tændt ilden, og den vil ikke blive slukket.”’”+

49 Så sagde jeg: “Åh, Suveræne Herre Jehova! Folk siger om mig: ‘Han taler da i gåder!’”*

21 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, vend dit ansigt mod Jerusalem. Udråb et budskab mod de hellige steder, og profetér mod Israels land. 3 Sig til Israels land: ‘Hør hvad Jehova siger: “Jeg kommer imod dig, og jeg vil trække mit sværd ud af skeden+ og udrydde både de retfærdige og de onde hos dig. 4 Fordi jeg vil udrydde de retfærdige og de onde hos dig, vil jeg trække mit sværd ud af skeden og ramme alle mennesker,* fra syd til nord. 5 Alle mennesker skal vide at det er mig, Jehova, der har trukket mit sværd ud af skeden. Det vil ikke blive sat tilbage igen.”’+

6 Og du, menneskesøn, du skal sukke mens du* ryster og bæver, ja, kom med bitre suk for øjnene af dem.+ 7 Og hvis de siger til dig: ‘Hvorfor sukker du?’, skal du svare: ‘På grund af et budskab.’ Det der meldes, vil med sikkerhed ske, og så vil alle hjerter blive fyldt med frygt, alle hænder vil hænge slapt ned, modet vil svigte hos alle, og de vil ikke kunne holde på vandet.*+ ‘Se! Sådan vil det med sikkerhed gå – det vil ske,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

8 Jehovas ord kom igen til mig: 9 “Menneskesøn, profetér og sig: ‘Hør hvad Jehova siger: “Et sværd! Et sværd+ er blevet slebet og poleret. 10 Det er blevet slebet til en stor nedslagtning; det er poleret så det lyner.”’”

“Men har vi ikke grund til at være glade?”

“‘Vil det* hugge min egen søns scepter+ over, ligesom det hugger ethvert træ ned?

11 Det er afleveret til at blive slebet og klar til at blive brugt. Sværdet er skærpet og slebet, klar til at blive lagt i bødlens hånd.+

12 Du må jamre og klage,+ menneskesøn, for sværdet er rettet mod mit folk; det er rettet mod alle Israels høvdinger.+ De vil falde som ofre for sværdet sammen med mit folk. Slå dig derfor på låret af sorg, 13 for mit folk er blevet prøvet,+ og hvad vil der ske hvis sværdet hugger sceptret over? Det* vil ophøre med at eksistere,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.

14 Og du, menneskesøn, profetér og klap i hænderne mens du tre gange siger ‘Et sværd!’ Det er det dræbende sværd, sværdet der har medført en stor nedslagtning, der belejrer dem.+ 15 Deres hjerter vil blive fyldt med frygt,+ og mange vil falde i deres byporte. Jeg vil foretage en stor nedslagtning med sværdet. Ja, det glimter som lyn og er hvæsset til nedslagtning! 16 Sværd, hug til højre! Hug til venstre! Hug ned uanset hvor din klinge vender sig hen! 17 Jeg vil også klappe i hænderne og give frit løb for min vrede.+ Jeg, Jehova, har talt.”

18 Jehovas ord kom igen til mig: 19 “Du, menneskesøn, skal markere to veje som Babylons konges sværd kan følge. De skal begge udgå fra det samme land, og der skal sættes et vejmærke* op der hvor vejen til de to byer deler sig. 20 Du skal markere én vej som sværdet kan følge mod ammonitternes Rabba,+ og en anden vej mod det befæstede Jerusalem+ i Juda, 21 for ved skillevejen, der hvor vejen deler sig i to, standser Babylons konge op for at gøre brug af spådom. Han ryster pilene, han rådfører sig med sine afguder,* og han søger tegn i en dyrelever. 22 Svaret i hans højre hånd peger mod Jerusalem: Han skal opstille murbrækkere,* give ordre til at dræbe, lade krigsråbet lyde, sætte murbrækkere op mod byportene, og han skal bygge en angrebsrampe og en belejringsmur.+ 23 De* der har aflagt løfter til dem,*+ vil betragte det som en falsk spådom. Men han husker det de har gjort sig skyldige i, og han vil tage dem til fange.+

24 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘I har selv gjort opmærksom på jeres skyld, for I har udstillet jeres overtrædelser og åbenbaret jeres synder i alt hvad I har gjort. Nu hvor I selv har mindet om det, vil I blive taget til fange med magt.’*

25 Men din dag er kommet, du onde, dødeligt sårede høvding over Israel,+ tiden til din endegyldige straf er inde. 26 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Fjern turbanen, og løft kronen af.+ Det skal ikke blive ved med at være som det var.+ Ophøj den lave,+ og ydmyg den høje.+ 27 Ruiner, ruiner, ja, ruiner vil jeg gøre det til. Og det vil ikke tilhøre nogen før den der har retten til det, kommer,+ og ham vil jeg give det til.’+

28 Og du, menneskesøn, profetér og sig: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger om ammonitterne og deres hånende ord.’ Sig: ‘Et sværd! Et sværd er trukket så det kan dræbe; det er slebet så det kan ødelægge og glimte som lyn. 29 Trods de falske syner og den løgnagtige spådom om dig vil du blive kastet hen i dyngen af dræbte,* onde mænd hvis dag er kommet, hvis tid er inde til den endegyldige straf. 30 Sværdet skal tilbage i sin skede. Jeg vil dømme dig på det sted hvor du blev til, i landet som du stammer fra. 31 Jeg vil hælde min harme ud over dig. Jeg vil lade min vredes ild blæse på dig, og jeg vil overgive dig til grusomme mennesker, til dem der er mestre i vold og ødelæggelse.+ 32 Du vil blive til føde for ilden,+ dit blod vil blive udgydt i landet, og du vil ikke længere blive husket, for jeg, Jehova, har talt.’”

22 Og Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Du, menneskesøn, er du parat til at udtale en dom over* denne by der er besmittet med blodskyld,+ og konfrontere den med alle de frastødende ting der foregår i den?+ 3 Du skal sige: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Du by der udgyder blod+ i dine egne gader, du hvis tid snart er inde,+ du der gør dig selv uren ved at fremstille ækle afguder,*+ 4 du er blevet skyldig på grund af alt det blod du har udgydt,+ og uren på grund af dine ækle afguder.+ Du har fremskyndet dine dages ende; dine sidste år er kommet nær. Derfor vil jeg gøre dig til en by nationerne håner, en by alle lande gør nar af.+ 5 Både de nærmeste og de fjerneste lande vil gøre nar af dig,+ du der har et urent navn og er fuld af kaos. 6 Se! Alle dine høvdinger, Israel, misbruger deres magt til at udgyde blod.+ 7 I dig behandler man sin far og mor med foragt.+ Man bedrager udlændingen som bor i landet, og man behandler det faderløse barn* og enken dårligt.”’”+

8 “‘Man behandler mine helligdomme respektløst og vanærer mine sabbatter.+ 9 Du er fyldt med folk der bagvasker og kun er ude på at udgyde blod.+ Man spiser offermåltider på bjergene og opfører sig frækt og skamløst i din midte.+ 10 I dig begår man ægteskabsbrud med sin fars hustru,*+ og man krænker en kvinde der er uren på grund af sin menstruation.+ 11 I dig gør en mand noget frastødende sammen med sin nabos kone,+ en anden gør sin egen svigerdatter uren med perverse handlinger,+ og endnu en krænker sin søster, sin egen fars datter.+ 12 I dig udgyder man blod mod bestikkelse.+ Du låner penge ud for at få renter+ eller fortjeneste,* og du presser penge ud af dine medmennesker.+ Mig har du fuldstændigt glemt,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.

13 ‘Se! Jeg slår hænderne sammen i afsky over den uærlige fortjeneste du har skaffet dig, og den blodsudgydelse der finder sted hos dig. 14 Vil dit mod slå til,* og vil dine hænder blive ved med at være stærke i de dage hvor jeg griber ind over for dig?+ Det er mig, Jehova, der har talt, og jeg vil gribe ind. 15 Jeg vil sprede dig blandt nationerne og strø dig ud blandt landene,+ og jeg vil gøre ende på din urenhed.+ 16 Du vil blive vanæret for øjnene af nationerne, og du skal vide at jeg er Jehova.’”+

17 Jehovas ord kom igen til mig: 18 “Menneskesøn, Israels folk er for mig blevet ligesom ubrugelige slagger. De er alle ligesom kobber, tin, jern og bly i en smelteovn. De er blevet sølvslagger som man fjerner.+

19 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Fordi I alle er blevet som ubrugelige slagger,+ vil jeg samle jer inde i Jerusalem. 20 Ligesom man samler sølv, kobber, jern, bly og tin i en smelteovn og lader ilden blusse op for at smelte det, sådan vil jeg samle jer i min vrede og harme, og jeg vil blæse til ilden så jeg får jer til at smelte.+ 21 Jeg vil samle jer sammen og blæse på jer med min harmes ild,+ og I vil smelte inde i byen.+ 22 Ligesom sølv smeltes i en smelteovn, sådan vil I blive smeltet i byen. Og I skal vide at det er mig, Jehova, der har hældt min vrede ud over jer.’”

23 Og Jehovas ord kom igen til mig: 24 “Menneskesøn, sig til landet: ‘Du er et land som ikke vil blive renset og ikke vil få nogen regn den dag vreden rammer dig. 25 Dine profeter har dannet en sammensværgelse;+ de er som en brølende løve der flår sit bytte.+ Det er mennesker de æder. De tager skatte og kostbarheder til sig. De har gjort mange i landet til enker. 26 Dine præster overtræder min lov,+ og de bliver ved med at krænke mine hellige steder.+ For dem er der ingen forskel på hvad der er helligt, og hvad der ikke er helligt;+ de forsømmer at undervise i hvad der er urent, og hvad der er rent;+ de nægter at holde mine sabbatter, og jeg bliver behandlet respektløst af dem. 27 Dine fyrster er som ulve der flår deres bytte; de udgyder blod og slår mennesker ihjel for at opnå uærlig fortjeneste.+ 28 Men dine profeter har dækket over alle disse gerninger med hvidtekalk. De ser falske syner og fremsætter løgnagtige spådomme,+ og de siger: “Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger”, selvom Jehova slet ikke har talt. 29 Folket i landet har svindlet og røvet,+ de har behandlet de svage og de fattige dårligt. Udlændingen der bor i landet, har de bedraget og nægtet en retfærdig behandling.’

30 ‘Jeg søgte iblandt dem for at se om der var en mand der ville reparere stenmuren eller stille sig foran mig ved bruddet i muren for at forsvare landet så det ikke skulle blive ødelagt,+ men jeg fandt ikke nogen. 31 Derfor vil jeg hælde min harme ud over dem og udslette dem med min vredes ild. Jeg vil lade følgerne af deres handlinger komme over deres eget hoved,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

23 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, der var to kvinder som var døtre af samme mor.+ 3 De blev prostituerede i Egypten;+ lige fra de var unge, prostituerede de sig. Dér klemte man deres bryster, deres jomfrubryster blev krammet. 4 Den ældste hed Ohola,* og hendes søster hed Oholiba.* De blev mine og fødte sønner og døtre. Ohola er navnet for Samaria,+ Oholiba navnet for Jerusalem.

5 Ohola begyndte at prostituere sig+ mens hun tilhørte mig. Hun begærede sine lidenskabelige elskere,+ sine naboer assyrerne.+ 6 De var statholdere klædt i blåt og højtstående embedsmænd – alle tiltrækkende unge mænd til hest. 7 Som prostitueret blev hun ved med at give sig hen til alle Assyriens fornemste sønner, og hun gjorde sig selv uren+ ved alle de ækle afguder* som blev tilbedt af dem hun begærede. 8 Hun opgav ikke den prostitution hun havde drevet i egypternes land, for de havde ligget hos hende mens hun var ung, og de havde krammet hendes jomfrubryster og overøst hende med deres begær.*+ 9 Derfor overgav jeg hende til hendes lidenskabelige elskere, Assyriens sønner,+ dem hun havde begæret. 10 De blottede hende+ og tog hendes sønner og døtre,+ og de dræbte hende med sværdet. Hun blev berygtet blandt kvinder, og de eksekverede dom over hende.

11 Da hendes søster, Oholiba, så det, blev hendes begær endnu mere graverende, og hendes prostitution blev grovere end hendes søsters.+ 12 Hun begærede sine naboer, Assyriens sønner,+ statholderne og de højtstående embedsmænd der var pragtfuldt klædte og højt til hest – alle sammen tiltrækkende unge mænd. 13 Da hun gjorde sig selv uren, så jeg at de to havde fulgt samme vej.+ 14 Men hun blev ved med at udvide sin prostitution. Hun fik øje på mænd indhugget i muren, udskårne billeder af kaldæere malet med cinnoberrød; 15 de havde bælter spændt om lænden, flagrende turbaner på hovedet og så ud som krigere; de forestillede alle babyloniere, født i kaldæernes land. 16 Hun begyndte at begære dem så snart hun så dem, og hun sendte bud til dem i Kaldæa.+ 17 Så strømmede Babylons sønner til hendes elskovsseng, og de gjorde hende uren med deres begær.* Efter at hun havde ladet sig besmitte af dem, vendte hun sig væk fra dem i væmmelse.

18 Da hun blev ved med at prostituere sig uden at skamme sig og at udstille sin nøgenhed,+ vendte jeg mig væk fra hende i væmmelse, ligesom jeg havde vendt mig væk fra hendes søster i væmmelse.+ 19 Men hun holdt slet ikke op med at leve som prostitueret,+ for nu tænkte hun tilbage på dengang hun i sin ungdom prostituerede sig i Egypten.+ 20 Hun begærede dem ligesom kvinder hvis elskere har et lem som et æsel og kønsorganer som en hest. 21 Du længtes efter det skamløse liv du havde haft som ung i egypternes land,+ da de tog på dine bryster, dine ungpigebryster.+

22 Derfor, Oholiba, hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg vil hidse dine elskere op imod dig,+ dem du i væmmelse vendte dig væk fra, og jeg vil sende dem imod dig fra alle sider,+ 23 Babylons sønner+ og alle kaldæerne,+ mændene fra Pekod,+ Shoa og Koa samt alle Assyriens sønner. De er alle tiltrækkende unge mænd, statholdere og højtstående embedsmænd, krigere og håndplukkede* folk, alle højt til hest. 24 De skal angribe dig med stridsvogne med larmende hjul og mange soldater med både store skjolde, små skjolde* og hjelme. De vil stille sig op hele vejen rundt om dig, og jeg vil give dem myndighed til at dømme, og de vil dømme dig som de har lyst til.+ 25 Jeg vil lade dig mærke min vrede, og de vil lade deres raseri gå ud over dig. De vil skære din næse og dine ører af, og de der bliver tilbage, vil blive dræbt af sværdet. De vil tage dine sønner og døtre fra dig, og de der bliver tilbage, vil blive fortæret af ild.+ 26 De vil rive tøjet af dig+ og tage dine flotte smykker.+ 27 Jeg vil sætte en stopper for din skamløse opførsel og din prostitution,+ som du begyndte på i egypternes land.+ Du vil holde op med at se på dem og ikke længere tænke tilbage på Egypten.’

28 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Nu overgiver jeg dig til dem du hader, til dem du vendte dig væk fra i væmmelse.+ 29 De vil lade deres had gå ud over dig og tage alt det fra dig som du har slidt for,+ og de vil efterlade dig nøgen og bar. Din pinlige nøgenhed, som skyldes din umoralske opførsel, din skamløse livsførelse og din prostitution, vil blive synlig for enhver.+ 30 Alt dette vil du blive udsat for fordi du løb efter nationerne som en prostitueret,+ fordi du gjorde dig uren ved deres ækle afguder.+ 31 Du er fulgt i din søsters spor,+ og jeg vil give hendes bæger i din hånd.’+

32 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:

“for det er mig der har talt”, erklærer Den Suveræne Herre Jehova.’

35 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Fordi du har glemt mig og fuldstændigt har vendt mig ryggen,*+ skal du komme til at bære følgerne af din skamløse opførsel og din prostitution.’”

36 Jehova sagde så til mig: “Menneskesøn, vil du udtale dom over Ohola og Oholiba+ og konfrontere dem med de frastødende ting de har gjort? 37 De har begået ægteskabsbrud,*+ og de har blod på hænderne. De har ikke bare begået ægteskabsbrud med deres ækle afguder, men de har også kastet deres sønner som de fødte mig, i ilden* som føde til deres afguder.+ 38 Og de gjorde endda dette mod mig: De behandlede min helligdom respektløst samme dag, og de vanærede mine sabbatter. 39 Samme dag som de havde slagtet deres sønner og bragt dem som ofre til deres ækle afguder,+ gik de ind i min helligdom for at vanære den.+ Det er hvad de gjorde inde i mit hus. 40 De sendte endda et sendebud afsted for at få mænd til at komme langvejsfra.+ Da de var på vej, badede du dig, Oholiba, sminkede dine øjne og pyntede dig med smykker.+ 41 Og du satte dig på en fornem divan+ med et dækket bord foran+ som du stillede min røgelse+ og min olie+ frem på. 42 Der hørtes støj fra en flok ubekymrede mænd, og blandt dem var der drankere som var hentet ind fra vildmarken. De satte armbånd om kvindernes håndled og smukke kroner på deres hoveder.

43 Om hende der var slidt op af at begå ægteskabsbrud, sagde jeg så: ‘Nu vil hun fortsætte med at prostituere sig.’ 44 De blev ved med at gå ind til hende, ligesom man går ind til en prostitueret. Det var sådan de gik ind til Ohola og Oholiba, de skamløse og frække kvinder. 45 Men retfærdige mænd vil give hende den straf hun fortjener for at have begået ægteskabsbrud+ og udgydt blod;+ for ægteskabsbrydere er hvad de er, og de har blod på hænderne.+

46 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘En hær vil blive sendt op imod dem for at gøre dem til noget man chokeres over, til ofre for røvere.+ 47 Soldaterne vil slynge sten mod dem+ og hugge dem ned med sværd. De vil dræbe deres sønner og døtre+ og brænde deres huse ned.+ 48 Jeg vil sætte en stopper for den skamløse opførsel i landet, og alle kvinder skal tage ved lære af det der er sket, så de ikke opfører sig lige så skamløst som jer.+ 49 De vil straffe jer for jeres skamløse opførsel og de synder I har begået med jeres ækle afguder; og I skal vide at jeg er Den Suveræne Herre Jehova.’”+

24 Jehovas ord kom igen til mig i det niende år, på den tiende dag i den tiende måned: 2 “Menneskesøn, skriv denne dag* op, netop denne dag. Babylons konge har netop i dag indledt sit angreb på Jerusalem.+ 3 Du skal fremføre en lignelse* om det oprørske folk og sige om det:

‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:

“Sæt gryden over; sæt den over ilden, og hæld vand i den.+

 5 Brug de bedste får i hjorden,+ og læg brændestykkerne ind under gryden, hele vejen rundt.

Kog kødstykkerne, og kog også benene i gryden.”’

6 “Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:

‘Ulykken skal ramme denne blodige by,+ den rustne gryde hvis rust ikke er blevet fjernet!

Tøm den helt, stykke for stykke;+ kast ikke lod om stykkerne,

 7 for det udgydte blod er stadig i byen;+ de hældte det ud på den bare klippe.

De lod det ikke løbe ud på jorden så det kunne blive dækket til med jord.+

9 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:

‘Ulykken skal ramme den blodige by!+

Jeg vil lægge meget brænde på bålet.

Så vil urenheden smelte væk i den,+ dens rust vil forsvinde.

Kast den rustne gryde ind i ilden!’

13 ‘Du var uren på grund af din skamløse opførsel.+ Jeg prøvede at rense dig, men du ville ikke lade dig rense for din urenhed. Du vil ikke blive ren igen før jeg har fået luft for min vrede mod dig.+ 14 Det er mig, Jehova, der har talt. Det kommer til at ske. Jeg vil gribe ind uden at holde igen, uden at sørge og uden at fortryde.+ De vil dømme dig efter din adfærd og dine gerninger,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

15 Og Jehovas ord kom igen til mig: 16 “Menneskesøn, jeg vil tage den du elsker, fra dig med et enkelt slag.+ Du skal ikke sørge;* du skal heller ikke græde og lade dine tårer løbe. 17 Suk i stilhed, og hold ikke sørgehøjtid som man plejer at gøre for de døde.+ Tag din turban og dine sandaler på.+ Tildæk ikke dit overskæg,*+ og spis ikke det brød som andre kommer med til dig.”*+

18 Om morgenen talte jeg til folket, og om aftenen døde min kone. Næste morgen gjorde jeg præcis som jeg havde fået påbud om. 19 Folk sagde til mig: “Vil du ikke fortælle os hvad de ting du foretager dig, har med os at gøre?” 20 Jeg svarede dem: “Jehovas ord er kommet til mig. Det lyder: 21 ‘Sig til Israels hus: “Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg vil vanhellige min helligdom,+ den I er så stolte af, den I holder så meget af, og som I længes efter.* Jeres egne sønner og døtre som I lod blive tilbage, vil falde for sværdet.+ 22 Så skal I gøre sådan som jeg har gjort. I skal ikke tildække jeres overskæg, og I skal ikke spise det brød som andre kommer med til jer.+ 23 Behold turbanen på hovedet og sandalerne på fødderne. I skal ikke sørge eller græde. Nej, I skal rådne op på grund af jeres overtrædelser,+ og så vil I sukke og stønne over for hinanden. 24 Ezekiel er blevet et tegn for jer.+ Præcis som han har gjort, skal I gøre. Når det sker, skal I vide at jeg er Den Suveræne Herre Jehova.’”’”

25 “Og du, menneskesøn, den dag jeg tager deres fæstning fra dem – det som de glædes over, det de holder så meget af, og som de længes efter – foruden deres sønner og døtre,+ 26 da vil du få melding om det af en der er flygtet derfra.+ 27 Den dag vil du så åbne munden og tale med ham der er flygtet, og du vil ikke længere være stum.+ Du skal blive et tegn for dem, og de skal vide at jeg er Jehova.”

25 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, vend dit ansigt mod ammonitterne,+ og profetér mod dem.+ 3 Du skal sige til ammonitterne: ‘Hør Den Suveræne Herre Jehovas ord. Dette siger Den Suveræne Herre Jehova: “Fordi du sagde ‘Ha!’ da min helligdom blev vanhelliget, da Israels land blev lagt øde, og da de der tilhørte Judas hus, blev ført i eksil, 4 vil jeg give dig som ejendom til Østens folk. De vil slå lejr* i dig og anbringe deres telte i dig. De vil spise din frugt og drikke din mælk. 5 Jeg vil gøre Rabba+ til græsgang for kameler og ammonitternes land til hvilested for får og geder. Og I skal vide at jeg er Jehova.”’”

6 “Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Fordi du klappede i hænderne+ og trampede med fødderne og du frydede dig og hoverede over Israels land,+ 7 derfor vil jeg række min hånd ud imod dig og give dig til nationerne så de kan udplyndre dig. Jeg vil udrydde dig som folk og udslette dig som land.+ Jeg vil tilintetgøre dig, og du skal vide at jeg er Jehova.’

8 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Fordi Moab+ og Seir+ har sagt: “Se, Judas folk er som alle de andre nationer”, 9 vil jeg lægge Moabs bjergskråninger ved grænsebyerne åbne, landets smukke byer,* lige fra Bet-ha-Jeshimot og Baal-Meon til Kirjatajim.+ 10 Dem vil jeg overgive til Østens folk,+ ligesom jeg vil gøre med ammonitterne, og ammonitterne vil ikke længere blive husket blandt nationerne.+ 11 Og jeg vil eksekvere dom i Moab,+ og de skal vide at jeg er Jehova.’

12 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Edom har været hævngerrig over for Judas folk og pådraget sig stor skyld ved at tage hævn over dem.+ 13 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg vil også række min hånd ud mod Edom og udrydde både mennesker og husdyr i landet, og jeg vil lægge det øde.+ Lige fra Teman til Dedan vil de falde for sværdet.+ 14 ‘Jeg vil lægge min hævn over Edom i hænderne på mit folk, Israel.+ Israel vil bringe min vrede og harme over edomitterne så de kommer til at mærke min hævn,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”’

15 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘I deres konstante fjendtlighed har filistrene ondskabsfuldt* forsøgt at hævne sig og hærge.+ 16 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg rækker min hånd ud mod filistrene,+ og jeg vil udrydde keretitterne+ og udslette resten af dem der bor langs kysten.+ 17 Jeg vil udføre kraftige gerninger og straffe dem strengt for at hævne mig på dem, og de skal vide at jeg er Jehova, når jeg bringer min hævn over dem.”’”

26 I det 11. år, på den første dag i måneden, kom Jehovas ord til mig: 2 “Menneskesøn, Tyrus har hoveret over Jerusalem+ og sagt: ‘Ha! Folkenes port er brudt ned!+ Nu vil alt komme til mig, og jeg vil blive rig fordi den er blevet ødelagt.’ 3 Derfor skal du høre hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg kommer imod dig, Tyrus, og jeg vil få mange nationer til at rejse sig imod dig, ligesom havet rejser sine bølger. 4 De vil ødelægge Tyrus’ mure og rive dens tårne ned,+ og jeg vil skrabe jorden væk og gøre byen til en lys, nøgen klippe. 5 Den vil blive en tørreplads for fiskenet midt i havet.’+

‘Sådan bliver det fordi det er mig der har talt,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘og den vil blive udplyndret af nationerne. 6 De der bor i dens småbyer* inde i landet, vil blive dræbt af sværdet, og folk skal vide at jeg er Jehova.’

7 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Nu fører jeg kong Nebukadnesar* af Babylon imod Tyrus nordfra.+ Han er kongernes konge,+ og han kommer med heste,+ stridsvogne,+ rytteri og en hær med mange soldater.* 8 Han vil ramme dine småbyer inde i landet med sværdet, han vil bygge en belejringsmur og en angrebsrampe, og han vil løfte et stort skjold imod dig. 9 Han vil hamre sin murbrækker* mod dine mure, og med sine økser* vil han bryde dine tårne ned. 10 Han vil have så mange heste at støvskyen fra dem vil dække dig, og larmen af rytteriet, hjulene og stridsvognene vil få dine mure til at ryste når han kommer ind gennem dine porte. Det vil være som når mænd stormer en by med gennembrudte mure. 11 Hans hestes hove vil trampe alle dine gader ned,+ han vil dræbe dit folk med sværdet, og dine vældige søjler vil styrte til jorden. 12 De vil røve de værdier du har samlet dig, tage dine handelsvarer,+ vælte dine mure og rive dine smukke huse ned, og så vil de kaste dine sten, dit tømmer og din jord i havet.’

13 ‘Jeg vil få dine højlydte sange til at forstumme, og man vil ikke længere høre musik fra dine harper.+ 14 Jeg vil gøre dig til en lys, nøgen klippe, og du vil blive en tørreplads for fiskenet.+ Du vil aldrig blive genopbygget, for jeg, Jehova, har talt,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.

15 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger til Tyrus: ‘Øerne vil ryste+ ved lyden af dit fald, når de døende* stønner, når der bliver myrdet løs i dine gader. 16 Alle havets fyrster* vil stige ned fra deres troner. De vil tage deres kapper af og befri sig for deres broderede dragter, og de vil ryste og bæve. De vil sidde på jorden i konstant skælven* og stirre forbløffet på dig.+ 17 Og de vil synge en sørgesang+ om* dig og sige til dig:

19 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Når jeg lægger dig øde som byerne der ikke er beboede, når jeg overskyller dig med brusende vandmasser og du er blevet oversvømmet af de vældige vande,+ 20 så vil jeg styrte dig og dem der går til grunde sammen med dig, ned til fortidens folk; jeg vil lade dig bo dybest nede, sammen med alle de byer som er blevet ødelagt i fortiden, sammen med dem der går ned i graven,+ så du aldrig bliver beboet igen. Og så vil jeg forskønne* de levendes land.

21 Jeg vil bringe en pludselig ulykke over dig, og du vil ikke længere findes.+ Man vil lede efter dig, men du vil aldrig igen blive fundet,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

“Tyrus, du har selv sagt: ‘Jeg er fuldendt i skønhed.’+

 8 Folk fra Sidon og Arvad+ roede for dig.

Dine egne dygtige folk, Tyrus, var dine sømænd.+

 9 Erfarne* og dygtige mænd fra Gebal+ tætnede dine fuger.+

Alle havets skibe og deres søfolk kom til dig for at handle med varer.

10 Mænd fra Persien, Lud og Put+ var i din hær; de var dine krigere.

De hængte deres skjolde og hjelme hos dig og kastede glans over dig.

12 Tarshish+ drev handel med dig fordi din rigdom var så stor.+ De kom med sølv, jern, tin og bly i bytte for dine varer.+ 13 Javan, Tubal+ og Meshek+ handlede med dig; de gav slaver+ og kobberting i bytte for dine handelsvarer. 14 Togarmas+ hus betalte for dine varer med heste og muldyr. 15 Dedans+ folk handlede med dig; du ansatte handelsfolk på mange øer; de kom med stødtænder af elfenben+ og med ibenholt til dig som afgift. 16 Edomitterne drev forretning med dig fordi du havde så mange varer. De gav turkiser, purpurfarvet uld, farverige broderier, fine stoffer, koraller og rubiner i bytte for dine varer.

17 Juda og Israels land handlede med dig, og de gav hvede fra Minnit,+ udsøgte fødevarer, honning,+ olie og balsam+ i bytte for dine varer.+

18 Damaskus+ drev handel med dig fordi du havde så mange varer og så stor rigdom; de kom med vin fra Helbon og uld fra Sahar.* 19 Vedan, Javan og Uzal gav smedet jern, kassia* og kalmus* i bytte for dine varer. 20 Dedan+ drev handel med dig med sadeldækkener* til heste. 21 Araberne og alle høvdingerne fra Kedar+ arbejdede for dig; de handlede med lam, væddere og geder.+ 22 Sabas og Ramas+ handelsmænd drev forretning med dig; de gav de bedste parfumer, kostbare sten og guld i bytte for dine varer.+ 23 Karan,+ Kanne, Eden+ og handelsmændene fra Saba,+ Assur+ og Kilmad byttede varer med dig. 24 På dit marked byttede de smukke klæder, kapper lavet af blå stoffer og farverige broderier samt brogede tæpper bundet sammen med snore.

28 Når dine sømænd råber i deres nød, vil landene langs kysten skælve.

32 I deres sorg vil de synge en sørgesang om dig:

‘Hvem er som Tyrus, der nu er så stille i havets dyb?+

33 Når dine varer kom ind fra det åbne hav, mættede du mange folkeslag.+

Din store velstand og dine handelsvarer gjorde jordens konger rige.+

36 Nationernes købmænd vil fløjte undrende over det der er sket med dig.

28 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, sig til ham der er Tyrus’ leder: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:

“Fordi dit hjerte er blevet stolt,+ bliver du ved med at sige: ‘Jeg er en gud.

Jeg sidder på min guddommelige trone her midt i havet.’+

 3 Se, du er visere end Daniel!+

Ingen hemmeligheder er skjult for dig.

6 ‘Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:

 9 Vil du stadig sige: ‘Jeg er en gud!’ til den der slår dig ihjel?

I hænderne på dem der vanhelliger dig, vil du kun være et menneske, ikke en gud.”’

11 Og Jehovas ord kom igen til mig: 12 “Menneskesøn, syng en sørgesang om* kongen af Tyrus, og sig til ham: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:

13 Du var i Eden, Guds have.

De blev lavet den dag du blev skabt.

14 Jeg indsatte dig som den salvede, beskyttende kerub.

Du var på Guds hellige bjerg,+ og du gik omkring blandt ildsten.

17 Dit hjerte blev stolt fordi du var så smuk.+

Du lod din visdom blive fordærvet på grund af din egen strålende pragt.+

Jeg vil kaste dig ned til jorden.+

Jeg vil gøre dig til et skuespil som konger kan betragte.

18 Med dine mange synder og din uærlige handel har du vanhelliget dine helligdomme.

Jeg vil få ild til at bryde ud midt i dig, og den vil fortære dig.+

Jeg vil gøre dig til aske på jorden for øjnene af alle dem der ser dig.

19 Alle der har kendt dig blandt folkeslagene, vil stirre overrasket på dig.+

20 Og Jehovas ord kom igen til mig: 21 “Menneskesøn, ret nu dit ansigt mod Sidon,+ og profetér mod byen. 22 Du skal sige: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:

23 Jeg vil sende pest ind i byen, og der vil flyde blod i dens gader.

24 Så vil Israels folk ikke længere være omgivet af tjørnekrat der river, og torne der giver smerte,+ af mennesker der behandler dem med foragt; og folk skal vide at jeg er Den Suveræne Herre Jehova.”’

25 ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Når jeg samler israelitterne og henter dem tilbage fra de folkeslag de har været spredt iblandt,+ vil jeg blive helliget iblandt dem, og nationerne vil se det.+ Og de skal bo i deres land,+ det jeg gav til min tjener Jakob.+ 26 De skal bo trygt i landet+ og bygge huse og plante vingårde,+ og de skal bo trygt når jeg eksekverer min dom over alle de folk omkring dem der behandler dem med foragt.+ Og de skal vide at jeg er Jehova deres Gud.”’”

29 I det tiende år, på den 12. dag i den tiende måned, kom Jehovas ord til mig: 2 “Menneskesøn, vend dit ansigt mod Farao, Egyptens konge, og profetér mod ham og mod hele Egypten.+ 3 Du skal sige: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:

Jeg har lavet den til mig selv.’+

 4 Men jeg vil sætte kroge i dine kæber og få fiskene i din Nilflod til at hænge fast i dine skæl.

Jeg vil trække dig op af din Nilflod sammen med alle fiskene fra Nilen der hænger fast i dine skæl.

 5 Jeg vil efterlade dig i ørkenen, dig og alle fiskene fra din Nilflod.

Du vil falde på åben mark, og resterne af dig vil ikke blive samlet op eller samlet sammen.+

Jeg vil give dig som føde til jordens vilde dyr og himlens fugle.+

8 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg lader et sværd ramme dig,+ og jeg vil udrydde både mennesker og dyr i dig. 9 Egypten vil blive ødelagt og ligge øde hen.+ Og de skal vide at jeg er Jehova, for du* har sagt: ‘Nilfloden tilhører mig; det var mig der lavede den.’+ 10 Derfor kommer jeg imod dig og din Nilflod, og jeg vil lade Egypten blive øde og udtørret, gøre det til en øde vildmark,+ lige fra Migdol+ til Syene+ og til Etiopiens grænse. 11 Hverken mennesker eller husdyr skal gå igennem det,+ og i 40 år vil det ikke være beboet. 12 Jeg vil gøre Egypten til det mest øde af alle lande, og i 40 år+ vil dets byer være de mest øde, og jeg vil sprede egypterne ud blandt nationerne og strø dem ud i landene.”+

13 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Efter 40 år vil jeg samle egypterne fra de folkeslag de er blevet spredt iblandt;+ 14 jeg vil føre Egyptens fangne tilbage til landet Patros,+ til det land de stammer fra, og dér vil de blive et ubetydeligt rige. 15 Egypten vil blive svagere end de andre riger og vil ikke længere dominere de andre nationer,+ og folket vil blive så lille at det ikke vil kunne underkue andre nationer.+ 16 Israelitterne vil aldrig mere sætte deres lid til Egypten;+ landet vil kun minde dem om den fejl de begik ved at vende sig til egypterne efter hjælp. Og de skal vide at jeg er Den Suveræne Herre Jehova.”’”

17 Nu skete det så i det 27. år, på den første dag i den første måned, at Jehovas ord kom til mig: 18 “Menneskesøn, kong Nebukadnesar*+ af Babylon lod sin hær udføre et stort arbejde mod Tyrus.+ Hvert hoved blev skaldet, og hver skulder blev slidt nøgen. Men han og hans hær fik ingen løn for det store arbejde han udførte mod Tyrus.

19 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg vil give Egypten til kong Nebukadnesar* af Babylon,+ og han vil bære landets velstand bort og tage meget bytte og plyndre landet, og dét skal være lønnen til hans hær.’

20 ‘Til gengæld for det arbejde han har udført mod byen,* vil jeg give ham Egypten, for de handlede på mine vegne,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.

21 På den dag vil jeg lade et horn skyde frem for Israels hus,*+ og jeg vil give dig mulighed for at tale iblandt dem. Og de skal vide at jeg er Jehova.”

30 Og Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, profetér med disse ord: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:

“I skal jamre og sige: ‘Åh nej, dagen nærmer sig!’,

 3 for dagen er nær, ja, en dag der tilhører Jehova, er nær.+

Det vil være en dag med mørke skyer,+ en fastsat tid for nationerne.+

 6 Hør hvad Jehova siger:

‘I hele landet skal de dø for sværdet, fra Migdol+ til Syene,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. 7 ‘Det vil blive det mest øde af alle lande, og dets byer vil blive de mest hærgede byer.+ 8 Og de skal vide at jeg er Jehova, når jeg sætter ild til Egypten og alle dets allierede bliver knust. 9 Den dag vil jeg sende budbringere afsted på skibe for at få det selvsikre Etiopien til at skælve; på den dag der vil ramme Egypten, vil de blive grebet af panik, for dagen vil med sikkerhed komme.’

10 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg vil lade kong Nebukadnesar* af Babylon gøre det af med Egyptens folkemængde.+ 11 Han og hans hær, den mest brutale nation af alle,+ vil blive hentet ind for at ødelægge landet. De vil trække deres sværd mod Egypten og fylde landet med de dræbte.+ 12 Jeg vil udtørre Nilkanalerne+ og overgive landet til onde mennesker. Jeg vil lade fremmede ødelægge landet og alt hvad der er i det.+ Jeg, Jehova, har talt.’

13 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg vil også udrydde de ækle afguder* og fjerne de værdiløse guder i Nof.*+ Der vil ikke længere være nogen fyrste* i Egypten, og jeg vil skabe frygt i landet.+ 14 Jeg vil lægge Patros+ øde, sætte ild til Soan og eksekvere dom over No.*+ 15 Jeg vil hælde min harme ud over Sin, Egyptens fæstning, og udrydde befolkningen i No. 16 Jeg vil sætte ild til Egypten, Sin vil blive grebet af rædsel, No vil blive indtaget, og Nof* vil blive angrebet ved højlys dag! 17 De unge mænd i On* og Pi-Beset vil blive dræbt af sværdet, og byernes indbyggere vil blive ført i fangenskab. 18 I Takpankes vil dagen blive mørk når jeg brækker Egyptens åg dér.+ Byens stolte magt vil blive bragt til ophør,+ skyer vil dække den, og de der bor i dens småbyer, vil blive ført i fangenskab.+ 19 Jeg vil eksekvere dom i Egypten, og de skal vide at jeg er Jehova.’”

20 Og i det 11. år, på den syvende dag i den første måned, kom Jehovas ord til mig: 21 “Menneskesøn, jeg har brækket armen på Farao, Egyptens konge; den vil ikke blive bundet op så den kan blive helet, eller lagt i en bandage så den kan blive stærk nok til at gribe et sværd.”

22 “Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg kommer imod Farao, Egyptens konge,+ og jeg vil brække begge hans arme, både den der er stærk, og den der allerede er brækket,+ og jeg vil få sværdet til at falde ud af hans hånd.+ 23 Så vil jeg sprede egypterne blandt nationerne og strø dem ud i landene.+ 24 Jeg vil styrke Babylons konges arme*+ og give ham mit sværd i hånden,+ men jeg vil brække armene på Farao, og han vil jamre højlydt foran ham* som en døende mand. 25 Jeg vil styrke armene på Babylons konge, men Faraos arme vil blive kraftløse; og de skal vide at jeg er Jehova, når jeg giver kongen af Babylon mit sværd i hånden og han svinger det mod Egypten.+ 26 Og jeg vil sprede egypterne blandt nationerne og strø dem ud i landene,+ og de skal vide at jeg er Jehova.’”

 4 Rigeligt vand fik det til at vokse sig stort, de dybe vandkilder gjorde det højt.

 5 Derfor blev det højere end alle markens andre træer.

 8 Ingen andre cedertræer i Guds have+ kunne måle sig med det.

Intet andet træ i Guds have var så smukt som det.

10 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Fordi det blev så højt at dets top nåede op mellem skyerne og dets hjerte blev stolt på grund af dets højde, 11 vil jeg overgive det til nationernes mægtigste hersker.+ Han vil helt sikkert gribe ind over for det, og jeg vil forkaste det på grund af dets ondskab. 12 Og fremmede, den mest brutale af alle nationer, vil fælde det, og de vil lade det ligge på bjergene, og dets løv skal falde ned i alle dalene, og dets grene vil ligge knækkede i alle landets vandløb.+ Alle jordens folkeslag vil komme ud af dets skygge og forlade det. 13 Alle himlens fugle vil slå sig ned på den faldne stamme, og alle markens vilde dyr vil bo mellem dets grene.+ 14 Sådan vil det være for at ingen træer der står ved vandet, skal vokse sig lige så høje eller løfte deres top helt op mellem skyerne, ja, for at ingen træer der står ved rigeligt vand, skal vokse helt derop. De vil nemlig alle blive overgivet til døden, til landet dybt nede, sammen med menneskene, der går ned i graven.’

15 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Den dag træet går ned i Graven,* vil jeg sørge for at der bliver holdt sorg. Jeg vil tildække det dybe vand og holde igen på alle dets vandløb så det strømmende vand bliver holdt tilbage. Jeg vil lægge Libanon i mørke for dets skyld, og alle markens træer vil visne. 16 Ved lyden af dets fald vil jeg få nationer til at skælve når jeg bringer det ned i Graven* sammen med alle dem der går ned i dybet;* og alle træerne i Eden,+ de smukkeste og de bedste i Libanon, alle de der har fået rigeligt med vand, vil blive trøstet i landet dybest nede. 17 Sammen med ham er de gået ned i Graven,* ned til dem der er dræbt med sværd,+ og til dem der støttede ham,* dem der boede i hans skygge blandt nationerne.’+

18 ‘Var nogen af træerne i Eden som dig i pragt og storhed?+ Alligevel vil du blive ført ned til landet dybest nede sammen med træerne i Eden. Du vil komme til at ligge blandt de uomskårne, dem der er dræbt med sværd. Sådan vil det gå med Farao og alle hans folk,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

 3 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:

 7 ‘Og når jeg har slukket dit lys, vil jeg dække himlen til og formørke dens stjerner.

11 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:

‘Babylons konge vil ramme dig med sit sværd.+

De vil rasere alt det Egypten er stolt af, og alle folk i landet vil blive udryddet.+

De vil synge den om Egypten og hele dets folk,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

17 I det 12. år, på den 15. dag i måneden, kom Jehovas ord så igen til mig: 18 “Menneskesøn, græd over de mange mennesker i Egypten, og fortæl landet at både det og de stærke nationers døtre vil komme ned til stedet dybt nede, sammen med dem der går ned i graven.

19 ‘Er du skønnere end nogen andre? Gå ned og læg dig hos de uomskårne!’

20 ‘Egypterne vil falde blandt dem der bliver dræbt med sværd.+ Egypten er overgivet til sværdet; slæb det væk sammen med alle dets folk.

21 Fra Graven* vil de stærkeste krigere tale til Farao og hans hjælpere, som helt sikkert vil gå ned i dybet, dræbt med sværd, og lægge sig sammen med de andre uomskårne. 22 Dér ligger Assyrien allerede med alle sine indbyggere. De ligger i deres grave rundt om deres konge, alle faldet for sværdet.+ 23 Assyrernes gravsteder ligger nederst i dybet, med folket liggende rundt om landets grav; alle er de dræbt af sværdet fordi de spredte frygt i de levendes land.

24 Dér ligger Elam,+ og hele dets folk ligger rundt om dets grav, alle faldet for sværdet. De der spredte frygt i de levendes land, er gået uomskårne ned til landet dybt nede. Nu må de bære deres ydmygelse sammen med dem der går ned i graven. 25 Man har gjort et hvilested klar til Elam blandt de dræbte og til hele dets folk rundt omkring det. De er alle uomskårne, dræbt af sværdet fordi de spredte frygt i de levendes land, og de må bære deres ydmygelse sammen med dem der går ned i graven. Mellem de dræbte er Elam blevet anbragt.

26 Dér er Meshek og Tubal+ med hele dets folk. De ligger i deres grave hele vejen rundt om deres konge. De er alle sammen uomskårne, gennemboret af sværdet fordi de spredte frygt i de levendes land. 27 Kommer de ikke til at ligge sammen med de stærke, uomskårne krigere som er faldet, som er gået ned i Graven* sammen med deres krigsvåben? Man vil lægge de stærke krigeres sværd under deres hoveder* og udstille deres synder oven på deres knogler fordi de terroriserede de levendes land. 28 Men hvad dig* angår, så vil du blive knust blandt de uomskårne, og du kommer til at ligge sammen med de andre der er dræbt med sværd.

29 Dér ligger Edom,+ dets konger og alle dets høvdinger. Selvom de var så stærke, blev de lagt hos dem der er dræbt med sværd. Også de skal ligge sammen med de uomskårne+ og dem der går ned i gravens dyb.

30 Dér er alle fyrsterne* fra nord, sammen med alle sidonierne,+ der ligesom de dræbte er gået ned i vanære, trods den frygt deres store magt spredte omkring dem. De vil ligge dér som uomskårne sammen med dem der er dræbt af sværdet, og de må bære deres ydmygelse sammen med dem der går ned i gravens dyb.

31 Alle dem vil Farao komme til at møde, og det vil give ham trøst efter alt det der er sket med hans mange folk;+ Farao og hele hans hær vil blive dræbt af sværdet,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.

32 ‘Fordi Farao spredte frygt i de levendes land, vil han og hans mange folk blive lagt til hvile sammen med de uomskårne, hos dem der er dræbt af sværdet,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

6 Hvis vagtposten derimod ser at sværdet kommer, men han ikke blæser i hornet+ og folket ikke bliver advaret og sværdet kommer og tager livet af en af dem, vil denne person dø på grund af sin egen synd, men hans blod vil jeg kræve tilbage af vagtposten.’*+

7 Det er dig, menneskesøn, jeg har udnævnt til vagtpost for Israels hus, og når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig.+ 8 Når jeg siger til en der er ond: ‘Du onde menneske, du skal dø!’+ men du ikke siger noget for at advare den onde så han kan vende om fra sin kurs, vil han dø som et ondt menneske på grund af sin egen synd,+ men hans blod vil jeg kræve tilbage af dig. 9 Hvis du derimod advarer en der er ond, så han kan vende om, men han nægter at ændre kurs, vil han dø på grund af sin synd,+ men du vil have reddet dit liv.+

10 Og du, menneskesøn, sig til Israels hus: ‘I har sagt: “Vores overtrædelser og synder hviler tungt på os og får os til at sygne hen,+ så hvordan kan vi blive i live?”+ 11 Sig til dem: ‘“Så sandt jeg lever,” erklærer Den Suveræne Herre Jehova, “jeg glæder mig ikke over at de onde dør,+ men jeg glæder mig over at en der er ond, ændrer kurs+ og bliver i live.+ Vend om, vend om fra jeres onde veje,+ for hvorfor skulle I dø, Israels hus?”’+

12 Og du, menneskesøn, sig til dine landsmænd: “Den retfærdige mands retfærdighed vil ikke redde ham hvis han gør oprør.+ Og den onde mands ondskab vil ikke gøre det af med ham hvis han vender om fra sin ondskab.+ Den dag den retfærdige synder, vil hans retfærdighed ikke kunne redde hans liv.+ 13 Når jeg siger til den retfærdige: “Du skal helt sikkert blive i live” og han så stoler på sin egen retfærdighed og gør det forkerte,+ vil ingen af hans retfærdige gerninger blive husket. Han skal dø på grund af det forkerte han har gjort.+

14 Og når jeg siger til en der er ond: “Du skal helt sikkert dø” og han så vender om fra sin synd og gør det der er rigtigt og retfærdigt,+ 15 og den onde giver det tilbage han har taget i pant,+ tilbagebetaler det han har stjålet,+ og følger livets love ved at holde sig fra det forkerte, vil han helt sikkert blive i live.+ Han skal ikke dø. 16 Ingen af de synder han har begået, vil han blive krævet til regnskab for.*+ Fordi han gør hvad der er rigtigt og retfærdigt, vil han helt sikkert blive i live.’+

17 Men dit folk har sagt: ‘Jehova handler urimeligt’, selvom det i virkeligheden er dem der handler urimeligt.

18 Når en der er retfærdig, giver slip på sin retfærdighed og begynder at gøre det der er forkert, skal han dø for det.+ 19 Men når en der er ond, vender om fra sin ondskab og gør hvad der er rigtigt og retfærdigt, skal han blive i live fordi han gør det.+

20 Men I har sagt: ‘Jehova handler urimeligt.’+ Jeg vil dømme jer hver især efter det I gør, Israels hus.”

21 Så skete det i det 12. år, på den femte dag i den tiende måned efter at vi var blevet ført i eksil, at der kom en flygtning fra Jerusalem til mig+ og sagde: “Byen er faldet!”+

22 Om aftenen inden flygtningen kom til mig, var Jehovas hånd kommet over mig; inden manden kom til mig om morgenen, havde Han åbnet min mund. Da min mund altså var blevet åbnet, var jeg ikke længere stum.+

23 Så kom Jehovas ord til mig: 24 “Menneskesøn, de der bor i disse ruiner,+ siger om Israels land: ‘Abraham var bare én mand, og alligevel blev landet hans.+ Men vi er mange, så det er da klart at landet er blevet givet til os.’

25 Sig derfor til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “I spiser kød med blodet i,+ I ser tilbedende på jeres ækle afguder,* og I bliver ved med at udgyde blod.+ Hvorfor skulle I have lov til at eje landet? 26 I har stolet på jeres sværd,+ I følger frastødende skikke, og I har alle sammen krænket jeres næstes kone.+ Så hvorfor skulle I have lov til at eje landet?”’+

27 Sådan skal du sige til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Så sandt jeg lever, vil de der bor i ruinerne, blive dræbt af sværdet; dem der er i det åbne land, vil jeg give som føde til de vilde dyr; og de der er i fæstningerne og i hulerne, vil dø af sygdom.+ 28 Jeg vil gøre landet til en tom og øde vildmark.+ Det vil være slut med dets arrogante stolthed, og Israels bjerge vil blive lagt øde+ så ingen vil færdes der. 29 Og de skal vide at jeg er Jehova, når jeg gør landet til en tom og øde vildmark+ på grund af alle de frastødende ting de har gjort.”’+

30 Menneskesøn, dit folk taler med hinanden om dig når de går langs murene og står i husenes døråbninger.+ De siger til hinanden, bror og bror imellem: ‘Kom, lad os gå hen og høre det ord der kommer fra Jehova.’ 31 Mit folk vil stimle sammen hos dig, og de vil høre på dine ord, men ikke handle efter dem.+ De vil tale smigrende til dig,* men i deres hjerte er de kun ude på at skaffe sig uærlig fortjeneste. 32 For dem er du som en der synger en kærlighedssang, en der synger godt og spiller smukt på et strengeinstrument. De vil høre dine ord, men ingen af dem vil handle efter dem. 33 Og når alt dette sker – og det vil ske – skal de vide at der har været en profet iblandt dem.”+

34 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, du skal profetere mod Israels hyrder. Profetér og sig til hyrderne: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Ulykken skal ramme Israels hyrder,+ der kun har sørget for mad til sig selv! Er det ikke fårene hyrderne skal sørge for mad til?+ 3 I spiser fedtet, I laver tøj til jer selv af ulden, og I slagter det fedeste dyr,+ men I sørger ikke for mad til fårene.+ 4 I har ikke styrket de svage, helbredt de syge, forbundet dem der var kommet til skade, ledt efter dem der var blevet væk, eller ført dem der var kommet på afveje, tilbage.+ I stedet har I styret dem hårdt og tyrannisk.+ 5 De blev spredt fordi der ikke var nogen hyrde;+ de blev spredt og blev til føde for alle de vilde dyr. 6 Mine får flakkede om på alle bjergene og på alle de høje bakker; mine får var spredt over hele jorden, og ingen søgte efter dem eller prøvede at finde dem.

7 Derfor skal I høre Jehovas ord, I hyrder: 8 ‘“Så sandt jeg lever,” erklærer Den Suveræne Herre Jehova, “mine får er blevet til bytte for alle de vilde dyr fordi der ikke var nogen hyrder og mine hyrder ikke søgte efter mine får, men i stedet blev ved med at sørge for mad til sig selv og ikke gav fårene mad.”’ 9 Derfor skal I høre Jehovas ord, I hyrder. 10 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg kommer imod hyrderne, og jeg vil kræve dem til regnskab for mine får.* Jeg vil afsætte dem som fårehyrder+ så de ikke skal blive ved med bare at sørge for sig selv. Jeg vil redde mine får ud af deres gab, og de skal ikke længere være til føde for dem.’”

11 Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg vil selv lede efter mine får, og jeg vil tage mig af dem.+ 12 Jeg vil sørge for mine får som en hyrde der har fundet sine spredte får og sørger for mad til dem.+ Jeg vil hente dem tilbage fra alle de steder de blev spredt til på den dag hvor der var skyer og tæt mørke.+ 13 Jeg vil skille dem ud fra folkeslagene, samle dem fra landene og føre dem ind i deres eget land og sørge for at de kan græsse på Israels bjerge,+ ved vandløbene og overalt i landet hvor man bor. 14 Jeg vil give dem føde på grønne enge, og de vil græsse på Israels høje bjerge.+ De vil kunne lægge sig på en saftig eng+ og græsse på frodige græsgange på Israels bjerge.”

15 “Jeg vil selv sørge for mad til mine får,+ og jeg vil selv sørge for at de kan lægge sig,”+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. 16 “Jeg vil lede efter det får der er blevet væk,+ og føre det der er kommet på afveje, tilbage. Jeg vil forbinde det der er kommet til skade, og jeg vil styrke det der mangler kræfter. Men det fede og det stærke får vil jeg udrydde; det vil jeg fodre med min dom.”

17 Om jer, mine får, siger Den Suveræne Herre Jehova: “Jeg vil dømme mellem det ene får og det andet får, mellem væddere og gedebukke.+ 18 Er det ikke nok for jer at I græsser på de allerbedste græsgange? Skal I også trampe resten af græsgangene ned? Og når I har drukket af det klareste vand, behøver I så også at forplumre vandet ved at trampe i det? 19 Skal mine får nu finde føde på den græsgang I har trampet ned, og drikke det vand I har mudret til ved at trampe rundt i det?”

20 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger til dem: “Jeg vil selv dømme mellem det fede får og det magre får, 21 for I blev ved med at skubbe og mase med siden og skulderen, og I blev ved med at stange alle de syge med jeres horn indtil I havde spredt dem og jaget dem langt væk. 22 Jeg vil redde mine får, og de skal ikke længere være andres bytte;+ og jeg vil dømme mellem det ene får og det andet får. 23 Jeg vil sætte én hyrde over dem,+ nemlig min tjener David,+ og han skal sørge for mad til dem. Han vil selv skaffe dem føde og være deres hyrde.+ 24 Jeg, Jehova, skal være deres Gud,+ og min tjener David skal være høvding iblandt dem.+ Det er mig, Jehova, der har talt.

25 Jeg vil indgå en fredspagt med dem,+ og jeg vil befri landet for farlige rovdyr+ så de kan bo trygt i vildmarken og sove i skovene.+ 26 Jeg vil gøre dem og landet omkring min høj til en velsignelse,+ og jeg vil sørge for at regnen falder når den skal. Velsignelserne skal strømme ned som regn.+ 27 Træerne på marken vil give deres frugt, jorden vil give sin afgrøde,+ og de vil bo trygt i landet. Og de skal vide at jeg er Jehova, når jeg brækker deres åg+ og redder dem fra de folk der har holdt dem som slaver. 28 De skal ikke længere være et bytte for nationerne, og jordens vilde dyr skal ikke æde dem. De skal bo trygt uden at nogen gør dem bange.+

29 Jeg vil give dem frodige vækster* som vil gøre dem kendt vidt omkring; de skal ikke længere dø af sult i landet,+ og de vil ikke længere blive ydmyget af nationerne.+ 30 ‘Så skal de vide at jeg, Jehova deres Gud, er med dem, og at de, Israels hus, er mit folk,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”’

31 ‘I er mine får,+ de får jeg har omsorg for, I er kun mennesker, og jeg er jeres Gud,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

35 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, vend dit ansigt mod bjerglandet Seir,+ og profetér mod det.+ 3 Sig til det: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg kommer imod dig, du Seirs bjergland, og jeg vil række min hånd ud imod dig og gøre dig til en øde vildmark.+ 4 Jeg vil lægge dine byer i ruiner så du bliver en øde vildmark.+ Og du skal vide at jeg er Jehova, 5 for du viste en konstant fjendtlighed+ og overgav israelitterne til sværdet da katastrofen ramte dem, da de fik deres endelige straf.”’+

6 ‘Derfor, så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘vil jeg lade blodsudgydelse komme over dig, og blodsudgydelsen vil forfølge dig.+ Fordi du hadede dem hvis blod du udgød,* vil blodsudgydelsen forfølge dig.+ 7 Jeg vil gøre bjerglandet Seir til en øde vildmark,+ og jeg vil gøre det af med enhver der rejser igennem det, og enhver der vender tilbage. 8 Jeg vil fylde bjergene med de dræbte. De der er dræbt med sværdet, vil ligge på dine høje, i dine dale og i alle dine vandløb. 9 Jeg vil gøre dig til en ødemark for altid, og dine byer vil ikke blive beboet.+ Og du skal vide at jeg er Jehova.’

10 Du sagde: ‘Disse to nationer og disse to lande vil blive mine, og vi vil indtage dem begge’+ – til trods for at Jehova selv var der. 11 ‘Derfor, så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘vil jeg behandle dig som du fortjener på grund af den vrede og misundelse du viste i dit had mod dem.+ Og jeg vil gøre mig selv kendt blandt dem når jeg dømmer dig. 12 Så skal du vide at jeg, Jehova, har hørt alle de respektløse ting du sagde om Israels bjerge: “De er blevet øde og overgivet til os så vi kan sluge dem.”* 13 Og I var arrogante i den måde I talte om mig på, og I brugte mange ord imod mig.+ Jeg hørte det hele.’

14 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Hele jorden vil juble når jeg gør dig til en øde vildmark. 15 Du jublede da israelitternes arvede jord blev lagt øde, og jeg vil gøre det samme mod dig.+ Du vil blive en forladt ruin, du Seirs bjergland, ja, hele Edom.+ Og de skal vide at jeg er Jehova.’”

36 “Du, menneskesøn, profetér om Israels bjerge og sig: ‘Israels bjerge, hør Jehovas ord. 2 Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeres fjende har hånende sagt: ‘Ha! Nu er selv landets ældgamle høje blevet vores!’”’+

3 Profetér derfor og sig: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Fordi de har hærget og angrebet jer fra alle sider så I blev overtaget af overlevende fra* nationerne og man blev ved med at tale om jer og bagtale jer,+ 4 derfor, Israels bjerge, skal I høre Den Suveræne Herre Jehovas ord! Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger til bjergene og bakkerne, til vandløbene og dalene, til de øde ruiner+ og til de forladte byer der er blevet plyndret og hånet af overlevende fra nationerne rundt omkring dem.+ 5 Til dem siger Den Suveræne Herre Jehova: ‘I min brændende vrede+ vil jeg tage til orde mod de overlevende fra nationerne og mod hele Edom, mod dem der med stor jubel og dyb foragt+ har taget mit land til sig som deres eget, for at overtage dets græsgange og udplyndre det.’”’+

6 Profetér derfor om Israels land, og sig til bjergene og bakkerne, til vandløbene og dalene: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “I min vrede og harme vil jeg tage til orde fordi I har måttet finde jer i at blive ydmyget af nationerne.”’+

7 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg løfter min hånd og sværger på at de omkringboende nationer selv må finde sig i at blive ydmyget.+ 8 Men I, Israels bjerge, vil sætte grene og bære frugt til mit folk, Israel,+ for det vil snart vende hjem. 9 Jeg er med jer og vil igen se på jer med barmhjertighed. I vil blive opdyrket og tilsået. 10 Jeg vil gøre jeres folk talstærkt – Israels hus, ja, alle israelitterne. Byerne vil blive beboet,+ og ruinerne vil blive genopbygget.+ 11 Jeg vil gøre både jeres folk og jeres husdyr talrige;+ de vil blive mange og være frugtbare. Jeg vil lade jer blive beboet som førhen,+ og jeg vil gøre jer endnu mere frodige end tidligere.+ Og I skal vide at jeg er Jehova.+ 12 Jeg vil lade folk – mit folk, Israel – vandre på jer, og de vil komme til at eje jer.+ I vil blive deres arv, og I vil aldrig igen gøre dem barnløse.’”+

13 “Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Man siger til jer: “I er et land der æder sine folk og gør sine nationer barnløse”, 14 men I vil ikke længere æde jeres folk eller gøre jeres nationer barnløse,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. 15 ‘Jeg vil ikke længere lade jer blive krænket af nationerne eller udsætte jer for folks foragt,+ og I vil ikke længere få jeres nationer til at snuble,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

16 Jehovas ord kom igen til mig: 17 “Menneskesøn, da israelitterne boede i deres land, gjorde de det urent med deres adfærd og deres gerninger.+ Den måde de opførte sig på, var i mine øjne som en kvindes urenhed under menstruation,+ 18 og jeg hældte min vrede ud over dem fordi de havde udgydt blod i landet,+ og fordi de havde gjort landet urent med deres ækle afguder.*+ 19 Jeg spredte dem blandt nationerne og strøede dem ud i landene.+ Jeg dømte dem efter deres adfærd og efter det de havde gjort. 20 Men da de kom ud til disse nationer, vanhelligede man mit hellige navn+ ved at sige om dem: ‘De er Jehovas folk, men de måtte forlade hans land.’ 21 Af den grund vil jeg beskytte mit hellige navn, som israelitterne vanhelligede blandt de nationer de kom ud til.”+

22 “Derfor skal du sige til Israels hus: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Det er ikke for jeres skyld jeg griber ind, Israels hus, men for mit hellige navns skyld, som I vanhelligede blandt de nationer I kom ud til.”’+ 23 ‘Jeg vil hellige mit store navn,+ der blev vanhelliget blandt nationerne fordi I vanhelligede det blandt dem. Og nationerne skal vide at jeg er Jehova,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘når jeg helliger mig blandt jer for øjnene af dem. 24 Jeg vil hente jer fra nationerne, indsamle jer fra alle landene og føre jer tilbage til jeres eget land.+ 25 Jeg vil stænke rent vand på jer, og I vil blive rene.+ Jeg vil rense jer for jeres urenhed+ og for alle jeres ækle afguder.+ 26 Jeg vil give jer et nyt hjerte+ og en ny ånd i jeres indre.+ Jeg vil tage stenhjertet+ ud af jeres krop og i stedet give jer et hjerte af kød.* 27 Jeg vil give jer min ånd i jeres indre så I følger mine bestemmelser,+ og I vil overholde og følge mine retsafgørelser. 28 Til den tid skal I bo i det land jeg gav jeres forfædre. I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud.’+

29 ‘Jeg vil befri jer for al jeres urenhed. Jeg vil kalde kornet frem så der er rigeligt af det, og jeg vil ikke lade jer sulte.+ 30 Jeg vil lade træerne bære rigeligt med frugt og lade markerne bugne af afgrøder så nationerne aldrig mere skal udsætte jer for vanære fordi I sulter.+ 31 Og så vil I huske hvor ondt I har handlet, og tænke tilbage på jeres gerninger der ikke var gode. I vil skamme jer over jer selv på grund af jeres synder og alt det frastødende I har gjort.+ 32 Men I skal vide at det ikke er for jeres skyld jeg gør dette,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. ‘Nej, I skal skamme jer og være flove på grund af det I har gjort, Israels hus.’

33 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Den dag jeg renser jer for jeres synd, vil jeg igen lade byerne blive beboet+ og ruinerne blive genopbygget.+ 34 Det øde land der lå tomt og forladt for øjnene af alle der kom forbi, vil blive opdyrket. 35 Og folk vil sige: “Det øde land er nu blevet som Edens Have,+ og de forladte byer der var revet ned og lå i ruiner, er nu befæstede og beboede.”+ 36 De nationer der er tilbage rundt om dig, skal vide at jeg, Jehova, har genopbygget det der var revet ned, og tilplantet den jord der lå øde. Jeg, Jehova, har talt, og jeg har gennemført det.’+

37 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Der er endnu en bøn jeg vil opfylde for Israels hus: Jeg vil gøre deres folk lige så talrigt som en fårehjord, 38 som en hjord af hellige, som fårene der fylder Jerusalem* under højtiderne.+ Byerne der lå i ruiner, vil fyldes med hjorde af mennesker.+ Og de skal vide at jeg er Jehova.’”

37 Jehovas hånd var over mig; med sin ånd førte Jehova mig afsted og satte mig ned midt på dalsletten,+ og den var fuld af knogler. 2 Han fik mig til at gå hele vejen rundt om dem, og jeg så at der lå virkelig mange knogler på dalsletten, og de var helt udtørrede.+ 3 Han spurgte mig: “Menneskesøn, kan der komme liv i disse knogler?” Jeg svarede: “Suveræne Herre Jehova, det er dig der ved det.”+ 4 Han sagde så til mig: “Profetér over disse knogler, og sig til dem: ‘I tørre knogler, hør Jehovas ord:

5 Dette er hvad Den Suveræne Herre Jehova siger til disse knogler: “Jeg vil sørge for at der kommer ånde ind i jer, og I vil blive levende.+ 6 Jeg vil sætte sener og kød på jer, jeg vil dække jer med hud og lade ånde komme ind i jer, og så vil I blive levende. Og I skal vide at jeg er Jehova.”’”

7 Så profeterede jeg præcis som jeg havde fået besked på. Og så snart jeg profeterede, lød der en raslen og skramlen, og knoglerne begyndte at sætte sig sammen, den ene knogle med den anden. 8 Derefter så jeg at der kom sener og kød på dem, og at de blev dækket med hud. Men der var stadig ikke nogen ånde i dem.

9 Så sagde han til mig: “Profetér nu til vinden. Profetér, menneskesøn, og sig til vinden: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Kom fra de fire retninger,* du vind,* pust på disse mennesker der er blevet dræbt, så de kan komme til live.”’”

10 Jeg profeterede så præcis som han havde givet mig besked på, og der kom ånde* ind i dem, og de kom til live og rejste sig op på fødderne,+ en kæmpestor hær.

11 Han sagde så til mig: “Menneskesøn, disse knogler er hele Israels hus.+ Israelitterne siger: ‘Vores knogler er helt udtørrede, og vores håb er slukket.+ Det er ude med os.’ 12 Derfor skal du profetere og sige til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg vil åbne jeres grave+ og føre jer op af gravene, mit folk, og jeg vil bringe jer tilbage til Israels land.+ 13 Og I skal vide at jeg er Jehova, når jeg åbner jeres grave og fører jer op af gravene, mit folk.”’+ 14 ‘Jeg vil lade min ånd komme ind i jer, I vil komme til live,+ og jeg vil sørge for at I kan bo i jeres land. I skal vide at det er mig, Jehova, der har talt og gennemført det,’ erklærer Jehova.”

15 Jehovas ord kom igen til mig: 16 “Menneskesøn, du skal tage en stav og skrive på den: ‘For Juda og for de israelitter der er sammen med ham.’*+ Så skal du tage en anden stav, og på den skal du skrive: ‘For Josef, Efraims stav, og for hele Israels hus der er sammen med ham.’*+ 17 Før dem nu sammen så de bliver til én stav i din hånd.+ 18 Når så dine landsmænd* siger til dig: ‘Vil du ikke fortælle os hvad det du gør, betyder?’, 19 skal du svare dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg vil tage Josefs stav, den som er i Efraims hånd, og dem af Israels stammer der er sammen med ham, og jeg vil føre dem sammen med Judas stav. Og jeg vil gøre dem til én stav+ så de bliver forenet i min hånd.”’ 20 Og de stave du har skrevet på, skal du holde i din hånd sådan at man kan se dem.

21 Sig så til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg vil hente israelitterne ud fra de nationer de blev ført væk til, og jeg vil samle dem sammen fra alle retninger og føre dem hjem til deres eget land.+ 22 Jeg vil gøre dem til én nation i landet,+ på Israels bjerge; der vil være én konge som hersker over dem alle,+ og de skal ikke længere være to nationer; de skal heller ikke længere være delt i to kongeriger.+ 23 De vil ikke længere gøre sig urene med deres ækle afguder,* deres frastødende handlinger og alle deres overtrædelser.+ Jeg vil redde dem ud af alle de synder de har begået i deres troløshed, og jeg vil rense dem. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud.+

24 Min tjener David skal være deres konge,+ og de skal alle have én hyrde.+ De vil følge mine forordninger og nøje overholde mine bud.+ 25 De skal bo i det land jeg gav til min tjener, til Jakob, der hvor jeres forfædre boede,+ og de skal bo der for evigt,+ de og deres børn* og deres børnebørn.+ Min tjener David skal være deres høvding* for evigt.+

26 Jeg vil indgå en fredspagt med dem;+ det skal være en evig pagt. Jeg vil give dem et sted og gøre dem talstærke,+ og jeg vil anbringe min helligdom iblandt dem og lade den være dér for evigt. 27 Mit telt* skal være hos* dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.+ 28 Og nationerne skal vide at jeg, Jehova, helliger Israel ved at lade min helligdom være hos dem til evig tid.”’”+

38 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, vend dit ansigt mod Gog fra Magogs land,+ den øverste høvding* over Meshek og Tubal,+ og profetér imod ham.+ 3 Sig: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg kommer imod dig, Gog, du øverste høvding* over Meshek og Tubal. 4 Jeg vil vende dig om, sætte kroge i dine kæber+ og trække dig frem sammen med hele din hær,+ heste og ryttere der alle er overdådigt udrustede – en enorm hær med store skjolde og små skjolde,* alle med sværd i hånden. 5 Persien, Etiopien og Put+ er sammen med dem, alle udrustet med skjold og hjelm. 6 Gomer og alle dets tropper, Togarmas+ hus fra de fjerneste egne mod nord sammen med alle dets tropper – der er mange folkeslag sammen med dig.+

7 Vær parate, gør jer klar, du og alle dine hære der er samlet omkring dig; du skal være deres anfører.*

8 Efter mange dage vil jeg rette opmærksomheden mod dig.* I de sidste år vil du trænge ind i det land hvis folk er kommet på fode igen efter at sværdet har hærget det. Det er et folk som kommer fra mange folkeslag og er samlet på Israels bjerge, der længe har ligget øde. Indbyggerne i dette land er hentet ud fra folkeslagene, og de bor alle sammen trygt.+ 9 Du vil komme imod dem som et uvejr og lægge dig som skyer over hele landet, du og alle dine tropper og de mange folkeslag der er sammen med dig.”’

10 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Den dag vil nogle tanker dukke op i dit hjerte, og du vil lægge en ond plan. 11 Du vil sige: “Jeg vil trænge ind i det land hvor byerne er ubeskyttede.*+ Jeg vil komme imod det folk der bor trygt og uforstyrret, dem der bor i byer som ikke er beskyttet af bymure med porte og slåer.” 12 Det vil være for at plyndre og tage et stort bytte, for at angribe de steder der var øde men nu er beboede,+ for at overfalde et folk der er hentet ind fra folkeslagene,+ og som samler sig rigdom og velstand,+ et folk der bor midt på jorden.*

13 Saba+ og Dedan,+ købmændene fra Tarshish+ og alle dets krigere* vil sige til dig: “Trænger du ind i landet for at plyndre og tage et stort bytte? Har du samlet dine hære for at hente sølv og guld, for at skaffe dig rigdom og overtage ejendomme, for at tage et meget stort bytte?”’

14 Profetér derfor, menneskesøn, og sig til Gog: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Når mit folk, Israel, bor trygt, mon ikke du så vil være opmærksom på det?+ 15 Du skal komme fra dit sted, fra de fjerneste egne mod nord,+ du og mange folkeslag sammen med dig, alle sammen til hest, en stor forsamling, en enorm hær.+ 16 Som skyer der ruller ind over landet, skal du komme imod mit folk, Israel. I de sidste dage vil jeg føre dig op imod mit land+ så nationerne kan lære mig at kende når jeg bruger dig, Gog, til at vise dem hvor hellig jeg er.”’+

17 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Er det ikke netop dig jeg talte om for længe siden gennem mine tjenere, Israels profeter, som i mange år profeterede om at du ville blive ført imod dem?’

18 ‘På den dag, dagen hvor Gog trænger ind i Israels land,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘vil min vrede blusse voldsomt op.+ 19 Ivrigt, ja, opfyldt af brændende vrede, vil jeg tage til orde; og den dag vil der komme et stort jordskælv i Israels land. 20 Det jeg gør, vil få havets fisk, himlens fugle, jordens vilde dyr, alle krybdyrene og alle mennesker på jordens flade til at skælve, og bjergene vil blive jævnet med jorden,+ klipperne vil falde sammen, og alle mure vil styrte sammen.’

21 ‘Jeg vil kalde et sværd ned over ham på alle mine bjerge,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. ‘Hver mand vil have sit sværd rettet mod sin egen bror.+ 22 Jeg vil lade min dom ramme ham* i form af pest+ og blodsudgydelse, og jeg vil lade en voldsom skylregn, hagl,+ ild+ og svovl+ komme ned over ham og hans tropper og de mange folkeslag der er med ham.+ 23 Og jeg vil vise min storhed og hellighed og gøre mig kendt for øjnene af mange nationer. Og de skal vide at jeg er Jehova.’

39 Og du, menneskesøn, profetér imod Gog+ og sig til ham: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg kommer imod dig, Gog, du øverste høvding* over Meshek og Tubal.+ 2 Jeg vil vende dig om, drive dig frem, hente dig fra de fjerneste egne mod nord+ og føre dig op på Israels bjerge. 3 Jeg vil slå buen ud af din venstre hånd og få pilene til at falde ud af din højre hånd. 4 På Israels bjerge vil du falde,+ du og alle dine tropper og de folkeslag der er sammen med dig. Jeg vil give dig som føde til alle slags rovfugle og til de vilde dyr.”’+

5 ‘Du vil falde på åben mark,+ for jeg har talt,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.

6 ‘Og jeg vil sende ild mod Magog og mod dem der bor trygt på øerne,+ og de skal vide at jeg er Jehova. 7 Jeg vil gøre mit hellige navn kendt blandt mit folk, Israel, og jeg vil ikke længere tillade at mit hellige navn bliver vanæret. Og nationerne skal vide at jeg er Jehova,+ Den Hellige i Israel.’+

8 ‘Ja, det er hvad der vil ske, og det vil komme,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. ‘Det er den dag jeg har talt om. 9 Indbyggerne i Israels byer vil gå ud og lave bål af våbnene – af de små skjolde* og de store skjolde, af buerne og pilene, af stridskøllerne* og af lanserne. Og de vil bruge dem som brænde til deres bål+ i syv år. 10 De vil ikke behøve at hente træ på marken eller samle brænde i skovene, for de vil bruge våbnene som brænde til deres bål.’

‘De vil tage bytte fra dem der stjal fra dem, og plyndre dem der udplyndrede dem,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.

11 ‘Den dag vil jeg give Gog+ en grav dér i Israel, i den dal der bruges til gennemrejse øst for havet, og den vil spærre vejen for dem der rejser igennem. Der vil man begrave Gog og alle hans horder, og man vil kalde det Hamon-Gog-dalen.*+ 12 Israelitterne skal bruge syv måneder på at begrave dem for at rense landet.+ 13 Alle landets indbyggere skal være med til at begrave dem, og det vil være til hæder for indbyggerne den dag jeg herliggør mig selv,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.

14 ‘Der vil blive udpeget nogle mænd som konstant skal rejse igennem landet og begrave de døde der stadig ligger på jorden, så landet kan blive renset. De skal fortsætte søgningen i syv måneder. 15 Når de der rejser igennem landet, får øje på en menneskeknogle, skal de markere stedet, og så vil de der er udpeget til at klare begravelsesarbejdet, begrave den i Hamon-Gog-dalen.+ 16 Der vil der også være en by som hedder Hamona.* Og de vil rense landet.’+

17 Du, menneskesøn, hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Sig til alle slags fugle og til alle de vilde dyr: “Saml jer og kom. Saml jer hele vejen rundt om det slagtoffer jeg gør klar til jer, et stort slagtoffer på Israels bjerge.+ I skal æde kød og drikke blod.+ 18 I skal spise kødet af vældige krigere og drikke blodet af høvdingerne på jorden – af vædderne, lammene, gederne og tyrene – af alle de opfedede dyr fra Bashan. 19 I skal mæske jer i fedt og drikke jer fulde i blod fra det slagtoffer jeg gør klar til jer.”’

20 ‘Ved mit bord skal I æde jer mætte i heste og vognstyrere, mægtige mænd og alle slags krigere,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.

21 ‘Jeg vil vise min herlighed blandt nationerne, og alle nationerne skal se den dom jeg eksekverer, og den magt* jeg demonstrerer over for dem.+ 22 Fra og med den dag skal Israels hus vide at jeg er Jehova deres Gud. 23 Og nationerne skal vide at israelitterne kom i eksil på grund af deres egen synd, fordi de var troløse mod mig.+ Det var derfor jeg skjulte mit ansigt for dem+ og overgav dem til deres fjender,+ og de faldt alle sammen for sværdet. 24 Jeg behandlede dem som de havde fortjent på grund af deres urenhed og deres overtrædelser, og jeg skjulte mit ansigt for dem.’

25 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg vil føre de tilfangetagne fra Jakob tilbage+ og vise barmhjertighed mod hele Israels hus,+ og jeg vil ivrigt forsvare mit hellige navn.*+ 26 Efter at de er blevet ydmyget på grund af deres store troløshed mod mig,+ skal de bo trygt i deres land uden at nogen gør dem bange.+ 27 Når jeg fører dem tilbage fra folkeslagene og samler dem fra deres fjenders lande,+ vil jeg også vise mig hellig iblandt dem for øjnene af mange nationer.’+

28 ‘De skal vide at jeg er Jehova deres Gud, når jeg sender dem i eksil blandt nationerne og derefter samler dem sammen og fører dem tilbage til deres land uden at efterlade nogen af dem.+ 29 Jeg vil ikke længere skjule mit ansigt for dem,+ for jeg vil udgyde min ånd over Israels hus,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

40 I det 25. år af vores eksil,+ ved årets begyndelse, på den tiende dag i den første måned – det var i det 14. år efter at byen var faldet+ – på netop den dag kom Jehovas hånd over mig, og han førte mig til byen.+ 2 I syner førte Gud mig til Israels land og satte mig ned på et meget højt bjerg,+ hvor der mod syd var bygninger der lignede en by.

3 Da han havde ført mig dertil, så jeg en mand der skinnede ligesom kobber.+ Han havde en hørsnor og en målestok* i hånden,+ og han stod ved porten. 4 Manden sagde til mig: “Menneskesøn, se godt efter, lyt omhyggeligt, og læg mærke til* alt det jeg vil vise dig, det er nemlig derfor du er blevet ført hertil. Du skal fortælle Israels hus alt hvad du ser.”+

5 Jeg så at der var en mur hele vejen rundt om templet.* I hånden havde manden en målestok der var seks alen lang (hver alen var en ekstra håndsbred lang).* Han begyndte at opmåle muren; dens bredde svarede til længden af en målestok, og dens højde var også én stok.

6 Så kom han til den portbygning der vendte mod øst,+ og han gik op ad trappen som førte derop. Han målte portbygningens tærskel, og den var én stok bred; tærsklen i den modsatte ende var også én stok bred. 7 Der var vagtrum som hver især målte én stok både i længden og i bredden, og der var fem alen mellem vagtrummene.+ Porttærsklen til forrummet, der vendte ind mod templet, målte én stok.

8 Han målte så den væg i portbygningens forrum der vendte ind mod templet: én stok. 9 Så målte han portbygningens forrum, og det var otte alen bredt; han målte dets vægpiller, og de var to alen brede; og forrummet var i den ende af portbygningen der vendte ind mod templet.

10 Der var tre vagtrum i hver side af østporten. De tre rum var lige store, og de vægpiller der var på hver side, havde også samme mål.

11 Så målte han portindgangens bredde; den var 10 alen. Og hele portens bredde var 13 alen.

12 Foran hvert vagtrum var der et afgrænset område som målte én alen på hver side. Vagtrummene på begge sider målte seks alen hver.

13 Så målte han bredden af portbygningen, fra loftet over det ene vagtrum til loftet over det andet vagtrum, og bredden var 25 alen; vagtrummenes indgange lå over for hinanden.+ 14 Så målte han vægpillerne, der var 60 alen høje, foruden vægpillerne i de andre portbygninger omkring forgården. 15 Fra portbygningens facade ved indgangen og til forrummets facade på portbygningens modsatte side målte portbygningen 50 alen.

16 Der var tragtformede vinduesåbninger*+ i hvert af vagtrummene og i vægpillerne inde i portbygningen, på begge sider. I forrummene var der også vinduer indvendigt på hver side, og vægpillerne var dekoreret med palmer.+

17 Så førte han mig ind i den ydre forgård, og jeg så at der var spiserum,*+ og der var et brolagt område hele vejen rundt om forgården. Der var 30 spiserum på det brolagte område. 18 Brolægningen stødte op til portbygningerne og lå i en bredde som svarede til portbygningernes længde – det var den lavere brolægning.

19 Så målte han afstanden fra den nedre portbygnings facade til den indre forgårds yderkant. Afstanden var 100 alen på østsiden og på nordsiden.

20 Den ydre forgård havde også en portbygning der vendte ud mod nord, og han målte dens længde og bredde. 21 Den havde tre vagtrum i hver side. Vægpillerne og forrummet havde samme mål som i den første portbygning. Portbygningen var 50 alen lang og 25 alen bred. 22 Dens vinduer, forrum og palmedekorationer+ havde samme størrelse som dem der var i østporten. Når man skulle ind i portbygningen, gik man op ad syv trin, og forrummet lå længere fremme.

23 I den indre forgård var der en portbygning som lå over for nordporten, og der var også en over for østporten. Han målte afstanden mellem de porte der lå over for hinanden, og den var 100 alen.

24 Derefter førte han mig mod syd, og jeg så at der også var en portbygning på sydsiden.+ Han målte dens vægpiller og dens forrum, og de havde samme størrelse som dem der var i de andre portbygninger. 25 Der var vinduer på hver side af den og dens forrum, og de var ligesom de andre vinduer. Portbygningen var 50 alen lang og 25 alen bred. 26 Der var syv trin som førte op til den,+ og dens forrum lå længere fremme. Og der var palmedekorationer på vægpillerne, én på hver side.

27 Den indre forgård havde en portbygning der vendte mod syd; han målte fra denne portbygning til den der lå overfor, mod syd, og afstanden var 100 alen. 28 Så førte han mig gennem den sydlige portbygning ind i den indre forgård; han målte denne sydport, og den havde samme mål som de andre. 29 Dens vagtrum, dens vægpiller og dens forrum havde samme mål som dem i de andre portbygninger. Bygningen og dens forrum havde vinduer på hver side. Den var 50 alen lang og 25 alen bred.+ 30 Der var forrum hele vejen rundt; de var 25 alen lange og 5 alen brede. 31 Forrummet i portbygningen lå ud til den ydre forgård; der var palmedekorationer på dens vægpiller,+ og en trappe med otte trin førte derop.+

32 Så førte han mig ind i den indre forgård fra østsiden, og han målte portbygningen; den havde samme mål som de andre. 33 Dens vagtrum, dens vægpiller og dens forrum havde samme mål som dem i de andre portbygninger, og der var vinduer på begge sider af bygningen og dens forrum. Den var 50 alen lang og 25 alen bred. 34 Dens forrum vendte ud mod den ydre forgård; der var palmedekorationer på begge dens vægpiller, og en trappe med otte trin førte derop.

35 Nu førte han mig ind i den nordlige portbygning+ og målte den; den havde samme mål som de andre. 36 Dens vagtrum, dens vægpiller og dens forrum var ligesom dem i de andre portbygninger. Den havde vinduer på hver side, og den var 50 alen lang og 25 alen bred. 37 Dens vægpiller vendte ud mod den ydre forgård; der var palmedekorationer på begge dens vægpiller, og en trappe med otte trin førte derop.

38 Og der var et spiserum som havde indgang ved siden af portbygningernes vægpiller; her blev brændofrene skyllet.+

39 I hver side af forrummet i portbygningen var der to borde hvorpå offerdyrene til brændofrene,+ syndofrene+ og skyldofrene skulle slagtes.+ 40 Og ved trappen op til nordportens indgang var der to borde på hver side. Der var også to borde på den anden side af portbygningens forrum. 41 Portbygningen havde altså fire borde til højre og fire borde til venstre – otte borde i alt – hvorpå offerdyrene blev slagtet. 42 De fire borde til brændofrene var af tilhuggede sten. De var halvanden alen lange, halvanden alen brede og en alen høje. På dem lagde man de redskaber der blev brugt når man slagtede offerdyrene til brændofrene og slagtofrene. 43 På murene indenfor var der hele vejen rundt opsat nogle hylder hvis bredde var en håndsbred; kødet til offergaverne blev lagt på bordene.

44 Uden for den indre portbygning var der spiserum til sangerne;+ de var i den indre forgård i nærheden af nordporten, og deres indgang vendte mod syd. Der var også et spiserum henne ved østporten, og dets indgang vendte mod nord.

45 Han sagde til mig: “Her er et spiserum med indgang mod syd; det er for de præster der har ansvar for tjenesten i templet.+ 46 Det spiserum hvis indgang vender mod nord, er for de præster der har ansvar for tjenesten ved altret.+ Det er Sadoks efterkommere,+ de levitter der har til opgave at træde frem for Jehova for at tjene ham.”+

47 Så målte han den indre forgård. Den var 100 alen lang og 100 alen bred, altså kvadratisk. Altret stod foran templet.

48 Nu førte han mig ind i templets forhal.+ Han målte forhallens vægpiller, og vægpillen på den ene side var fem alen; den på den anden side var også fem alen. Væggen inden for portåbningen var tre alen bred på den ene side og tre alen bred på den anden side.

49 Forhallen var 20 alen bred og 11* alen på den anden led. Der var trin der førte op til den, og der var søjler ved vægpillerne, én på hver side.+

41 Så førte han mig ind til Det Hellige i templet, og han målte vægpillerne på begge sider; de var seks alen* brede. 2 Døråbningen var ti alen bred, og væggene på begge sider af døråbningen var fem alen. Han målte hele rummet, og det var 40 alen langt og 20 alen bredt.

3 Han gik nu ind i det inderste rum* og målte indgangens vægpiller; de var to alen tykke, og døråbningen var seks alen. Væggene på begge sider af døråbningen målte* syv alen. 4 Derefter målte han dette rum, der lå lige op til Det Hellige, og det var 20 alen langt og 20 alen bredt.+ Så sagde han til mig: “Dette er Det Allerhelligste.”+

5 Så målte han templets mur, og den var seks alen tyk. De siderum der var uden om templet, var fire alen brede.+ 6 Siderummene lå i tre etager, lige oven på hinanden, med 30 rum på hver etage. Tempelmuren var bygget sådan at der for hver etage var en afsats som siderummene kunne hvile på så deres støttebjælker ikke gik ind i selve tempelmuren.+ 7 På begge sider af templet var der en vindeltrappe der blev bredere mens den førte opad til rummene på etagerne ovenover.+ Den blev bredere fra etage til etage når man gik fra den nederste etage, gennem den mellemste og op til den øverste.

8 Jeg så at der var en forhøjning som en afsats hele vejen rundt om templet; fundamentet til siderummene målte en hel stok på seks alen i højden. 9 Siderummenes ydermur var fem alen tyk. Langs siderummene lå den åbne afsats* som var en del af tempelbygningen.

10 Fra templet og ud til spiserummene*+ var der på hver side et åbent stykke der var 20 alen bredt. 11 Der var en udgang fra siderummene ud til den åbne afsats på nordsiden og en tilsvarende udgang på sydsiden. Den åbne afsats var fem alen bred hele vejen rundt.

12 Den bygning der lå mod vest, op mod det åbne stykke, var 70 alen bred og 90 alen lang; bygningens mur var fem alen tyk hele vejen rundt.

13 Han målte templet, og det var 100 alen langt. Det åbne stykke, bygningen* og dens mure målte også 100 alen tilsammen. 14 Templets forside og det åbne stykke mod øst målte også i alt 100 alen.

15 Han målte længden af den bygning der lå op til det åbne stykke bag templet, inklusive dens korridorer på begge sider, og længden var i alt 100 alen.

Han målte også Det Hellige, Det Allerhelligste+ og forhallen der vendte ud mod forgården, 16 samt dørtærsklerne, de tragtformede vinduesåbninger+ og de korridorer der hørte til disse tre steder. I nærheden af tærsklen var der træpaneler+ fra gulvet og op til vinduerne; vinduerne var dækkede. 17 Der blev taget mål oven over indgangen, i templet både indvendigt og udvendigt og af væggen hele vejen rundt. 18 Der var udskårne keruber+ og palmer+ – hver palme stod mellem to keruber – og hver kerub havde to ansigter. 19 Den havde et menneskeansigt der vendte mod palmen på den ene side, og et løveansigt der vendte mod palmen på den anden side.+ Sådan var udskæringerne hele vejen rundt i templet. 20 På væggen i templet var der udskæringer af keruber og palmer fra gulv til loft.*

21 Templets dørstolper* var firkantede.+ Foran det hellige rum* var der noget der så ud som 22 et alter af træ+ der var tre alen højt og to alen bredt. Det havde hjørnestolper, og soklen* og siderne var lavet af træ. Så sagde han til mig: “Dette er bordet der står foran Jehova.”+

23 Dørene ind til Det Hellige og Det Allerhelligste var dobbeltdøre,+ 24 og hver af dørene var en foldedør med to bevægelige fløje. 25 På templets døre var der udskæringer af keruber og palmer ligesom der var på væggene.+ Udenfor var der også en træbaldakin over indgangen til forhallen. 26 Der var tragtformede vinduesåbninger+ og palmedekorationer på begge sider af forhallen, ned langs templets siderum og på baldakinerne.

42 Så førte han mig ud+ til den nordlige del af den ydre forgård. Og han førte mig hen til den bygning med spiserum der lå langs det åbne stykke,+ nord for den tilstødende bygning.* 2 Den side hvor dens nordlige indgang lå, var 100 alen* lang, og bygningen var 50 alen bred. 3 Den lå mellem den indre forgård, der var 20 alen bred,+ og brolægningen i den ydre forgård. Den havde gallerier der lå over for hinanden i tre etager. 4 Foran spiserummene,* på den side der vendte indad, var der en passage+ som var 10 alen bred og 100 alen lang.* Indgangene til spiserummene var mod nord. 5 De øverste spiserum i bygningen var mindre end dem der var på den nederste og den midterste etage, for gallerierne tog noget af pladsen. 6 Rummene lå nemlig i tre etager, men der var ikke nogen understøttende søjler ligesom dem der var i forgården, og derfor blev der taget mere gulvplads fra de øverste rum end fra dem der lå på den nederste og den midterste etage.

7 I forlængelse af bygningen med spiserummene var der, ud mod den ydre forgård, en stenmur der førte hen mod de andre spiserum, og den var 50 alen lang. 8 Den bygning med spiserum der lå ud mod den ydre forgård, var 50 alen lang, men bygningen med spiserum der lå ind mod templet, var 100 alen lang. 9 Indgangen til spiserummene lå i den østlige ende, hvor man kunne komme op til dem fra den ydre forgård.

10 Mod syd var der også spiserum inden for* den østvendte stenmur ud mod forgården, ud til det åbne stykke hvor også bygningen* lå.+ 11 Der var en passage foran spiserummene ligesom den der var foran spiserummene mod nord.+ De havde samme længde og bredde, og deres udgange og grundplaner var også identiske. Indgangene 12 til de nordlige og de sydlige spiserum var ens. Der var en indgang ved begyndelsen af passagen, lige ved den tilstødende stenmur mod øst, som man kunne gå ind ad.+

13 Så sagde han til mig: “Spiserummene mod nord og spiserummene mod syd der ligger ved siden af det åbne stykke,+ er de hellige spiserum hvor de præster der nærmer sig Jehova, spiser de højhellige offergaver.+ Dér lægger præsterne de højhellige ofre, både kornofret, syndofret og skyldofret, for stedet er helligt.+ 14 Når præsterne går ind på det hellige område, må de ikke gå ud i den ydre forgård igen før de har taget de klæder af som de har brugt under deres tjeneste,+ for de er hellige. De skal skifte til andre klæder inden de nærmer sig de områder som folket har adgang til.”

15 Da han var færdig med at opmåle det indre tempelområde,* førte han mig ud gennem den portbygning der vender mod øst,+ og så opmålte han hele området.

16 Han opmålte østsiden med målestokken.* Den målte 500 stokkelængder fra den ene side til den anden.

17 Han opmålte nordsiden, og den var 500 stokkelængder.

18 Han opmålte sydsiden, og den var 500 stokkelængder.

19 Han gik om til vestsiden. Den målte 500 stokkelængder.

20 Han målte området på alle fire sider. Hele vejen rundt om området+ var der en mur som var 500 stokkelængder på hver led.+ Den dannede skel mellem det der var helligt, og det der ikke var helligt.+

43 Så førte han mig hen til den portbygning der vender mod øst.+ 2 Der så jeg Israels Guds herlighed nærme sig fra øst.+ Guds stemme var som lyden af store vandmasser,+ og jorden blev helt oplyst af hans herlighed.+ 3 Det jeg så, mindede om det syn jeg havde fået da jeg* kom for at ødelægge byen, og det lignede det jeg havde set ved floden Kebar.+ Jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden.

4 Så kom Jehovas herlighed ind i templet* gennem den portbygning der vendte mod øst.+ 5 En ånd rejste mig nu op og førte mig ind i den indre forgård, og jeg så at templet var blevet fyldt med Jehovas herlighed.+ 6 Så hørte jeg nogen tale til mig fra templet. Manden kom hen og stillede sig ved siden af mig.+ 7 Gud sagde til mig:

“Menneskesøn, her skal min trone+ stå, og her skal mine fødder hvile;+ her vil jeg bo iblandt Israels folk til evig tid.+ Israelitterne og deres konger vil ikke længere besmitte mit hellige navn+ med deres åndelige prostitution og med ligene af deres døde konger.* 8 Ved at anbringe deres dørtærskel lige ved siden af min dørtærskel og deres dørstolpe lige ved siden af min dørstolpe så der kun var en mur imellem dem og mig,+ besmittede de mit hellige navn, og jeg blev så vred over de frastødende ting de gjorde, at jeg udryddede dem.+ 9 Nu skal de fjerne deres åndelige prostitution og ligene af deres konger fra mig, og så vil jeg bo iblandt dem til evig tid.+

10 Du, menneskesøn, beskriv templet for israelitterne+ så de kan skamme sig over deres synder,+ og få dem til at studere planen over bygningerne.* 11 Hvis de skammer sig over alt det de har gjort, skal du fortælle dem om templets grundplan og indretning, dets udgange og dets indgange.+ Ja, forklar dem om alle grundplanerne og de love der skal følges, og skriv det hele ned mens de ser på det, så de kan rette sig efter disse planer og overholde lovene.+ 12 Dette er loven om templet. Hele området på toppen af bjerget er højhelligt, hele vejen rundt.+ Sådan er loven om templet.

13 Her følger målene på altret, angivet i alen+ (hver alen var en ekstra håndsbred lang).* Soklen er én alen høj og én alen dyb. Hele vejen rundt har den en kant der er ét fingerspand* høj. Det er altrets sokkel. 14 Fra soklens bund op til toppen af altrets nederste sektion er der to alen, og denne sektion har en afsats der er én alen bred. Fra denne sektion, den lille, op til toppen af den store sektion er der fire alen, og her er der en afsats på én alen. 15 Selve ildstedet er fire alen højt; fra ildstedets hjørner er der fire fremspringende horn.+ 16 Altrets ildsted er kvadratisk, 12 alen i længden og bredden.+ 17 Den store sektion er også kvadratisk, 14 alen i længden og bredden, og kanten rundt om den er en halv alen. Altrets sokkel er én alen på hver led.

Trappen op til altret er på østsiden.”

18 Så sagde han til mig: “Menneskesøn, hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Disse instruktioner skal følges når altret bygges, så der kan bringes brændofre på det og stænkes blod på det.’+

19 ‘Du skal give en ungtyr fra kvæghjorden som syndoffer+ til de levitpræster der er efterkommere af Sadok,+ dem der træder frem for mig for at tjene mig,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. 20 ‘Du skal tage noget af dens blod og komme det på altrets fire horn, på de fire hjørner af altrets store sektion og på kanten hele vejen rundt om så altret kan blive renset for synd og blive antageligt.*+ 21 Tag så ungtyren, syndofret, og brænd den på det sted på tempelområdet der er udset til det, uden for helligdommen.+ 22 Den næste dag skal du bringe en sund gedebuk som syndoffer, og man skal rense altret for synd ligesom man rensede det for synd med ungtyren.’

23 ‘Når du er færdig med at rense altret for synd, skal du ofre en sund ungtyr fra kvæghjorden og en sund vædder fra fårehjorden. 24 Dem skal du frembære for Jehova, og præsterne skal kaste salt på dem+ og bringe dem som et brændoffer til Jehova. 25 I syv dage skal du hver dag ofre en gedebuk som syndoffer,+ foruden en ungtyr fra kvæghjorden og en vædder fra fårehjorden. De dyr du ofrer, skal være fejlfri.* 26 I syv dage skal man rense altret for synd;* man skal rense det og indvi det. 27 Når de dage er gået, på den ottende dag+ og fra da af, vil præsterne bringe jeres* brændofre og fællesskabsofre på altret. Og jeg vil tage venligt imod jer,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

44 Han førte mig tilbage til tempelområdets ydre portbygning mod øst,+ og den var lukket.+ 2 Så sagde Jehova til mig: “Denne port skal være lukket. Den må ikke åbnes, og intet menneske må gå ind ad den. Jehova, Israels Gud, er gået ind ad den,+ og derfor skal den forblive lukket. 3 Men høvdingen skal sidde i den og spise brød for Jehovas ansigt,+ for han er høvding. Han skal gå ind i portbygningen gennem dens forrum og gå ud den samme vej.”+

4 Så førte han mig ind gennem portbygningen mod nord og hen foran templet. Der så jeg at Jehovas herlighed havde fyldt Jehovas tempel,+ og jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden.+ 5 Så sagde Jehova til mig: “Menneskesøn, vær opmærksom,* se godt efter, og lyt omhyggeligt til alt det jeg fortæller dig om forordningerne og lovene for Jehovas tempel. Læg godt mærke til indgangen til templet og alle udgangene fra helligdommen.+ 6 Du skal sige til Israels oprørske hus: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg har fået nok af jeres frastødende handlinger, Israels hus. 7 Når I fører fremmede der er uomskårne i hjertet og på kroppen, ind i min helligdom, vanhelliger de mit tempel. I frembærer brød, fedt og blod for mig samtidig med at I bryder min pagt ved alle jeres frastødende handlinger. 8 I har ikke taget jer af mine hellige ting,+ men i stedet sætter I andre til at tage sig af pligterne i min helligdom.”’

9 ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Ingen fremmed der bor i Israel og er uomskåret i hjertet og på kroppen, må gå ind i min helligdom.”’

10 ‘Men de levitter der fjernede sig fra mig+ da Israel fjernede sig fra mig for at følge deres ækle afguder,* skal bære straffen for deres synd. 11 Og derefter skal de være tjenere i min helligdom og have opsyn med templets porte+ og tjene ved templet. De skal slagte brændofret og slagtofret for folket, og de skal stå foran folket og betjene det. 12 Fordi de betjente israelitterne foran deres ækle afguder og blev en snublesten der fik dem til at synde,+ har jeg løftet min hånd og sværget,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘at de skal bære straffen for deres synd. 13 De må ikke træde frem for mig for at tjene som mine præster eller nærme sig nogen af mine hellige eller højhellige ting, og den ydmygelse skal de bære på grund af de frastødende ting de har gjort. 14 Men jeg giver dem lov til at tage sig af nogle pligter ved templet, til at tage sig af arbejdet og alt det der skal gøres dér.’+

15 ‘Men de levitpræster som tog sig af pligterne i min helligdom da israelitterne fjernede sig fra mig,+ Sadoks efterkommere,+ de skal have lov til at træde frem for mig, udføre tjeneste for mig og frembære fedtet+ og blodet,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. 16 ‘Det er dem der skal gå ind i min helligdom, og de må træde hen til mit bord* for at udføre tjeneste for mig,+ og de skal tage sig af deres pligter over for mig.+

17 Når de går ind i portbygningerne til den indre forgård, skal de tage linnedklæder på.+ De må ikke have uld på når de udfører tjeneste i portbygningerne i den indre forgård eller inden for dem. 18 De skal have linnedturban på hovedet, og korte linnedbukser skal dække deres hofter.+ De må ikke have noget på der får dem til at svede. 19 Inden de går ud i den ydre forgård – den ydre forgård hvor folket er – skal de tage de klæder af som de har udført tjeneste i,+ og lægge dem i de hellige spiserum.*+ De skal tage andre klæder på så de ikke gør folket helligt med deres klæder. 20 De må ikke glatbarbere deres hoved+ men heller ikke lade deres hår blive langt. De skal klippe håret på deres hoved. 21 Præsterne må ikke drikke vin når de går ind i den indre forgård.+ 22 De må ikke tage en enke eller en fraskilt kvinde til hustru,+ men de må gerne gifte sig med en israelitisk jomfru* eller en enke efter en præst.’+

23 ‘De skal lære mit folk om forskellen mellem det der er helligt, og det der ikke er helligt; de skal undervise dem i forskellen mellem det der er urent, og det der er rent.+ 24 De skal tjene som dommere i retssager;+ de skal dømme efter mine lovbud.+ De skal overholde mine love og forordninger vedrørende alle mine højtider+ og holde mine sabbatter hellige. 25 De må ikke komme i nærheden af et dødt menneske, for så bliver de urene. De må dog gerne gøre sig urene hvis der er tale om deres far, mor, søn eller datter, deres bror eller en ugift søster.+ 26 Og når en præst er blevet renset, skal man tælle syv dage frem. 27 Den dag han går ind i helligdommen, ind i den indre forgård, for at gøre tjeneste på det hellige sted, skal han bringe et syndoffer for sig selv,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.

28 ‘Dette skal være deres arv: Jeg er deres arv.+ I skal ikke give dem nogen ejendom i Israel, for jeg er deres ejendom. 29 Det er dem der skal spise kornofret,+ syndofret og skyldofret,+ og alt det der er sat til side som noget helligt i Israel, skal være deres.+ 30 De bedste af de første modne afgrøder foruden alt hvad I giver i bidrag, skal tilhøre præsterne.+ Og I skal give det første af jeres groftmalede mel til præsterne.+ Det vil føre til velsignelse for jeres husstand.+ 31 Præsterne må ikke spise nogen fugle eller andre dyr der er selvdøde eller dræbt af et andet dyr.’+

45 ‘Når I deler landet op i områder der skal gå i arv,+ skal I give en hellig del af landet som et bidrag til Jehova.+ Det område skal være 25.000 alen* langt og 10.000 alen bredt.+ Hele dette område* skal være en hellig del af landet. 2 Inden for dette område skal der være et kvadratisk stykke på 500 alen gange 500 alen*+ til det hellige sted, og der skal være 50 alen udenom på hver side til græsningsareal.+ 3 Af det opmålte område skal du afsætte dette stykke som måler 25.000 i længden og 10.000 i bredden, og dér skal helligdommen stå, det højhellige. 4 Det skal være en hellig del af landet der skal tilhøre præsterne som tjener ved helligdommen,+ dem der nærmer sig Jehova for at tjene ham.+ Det skal være et sted hvor de kan have deres huse, og være en hellig grund til helligdommen.

5 Til levitterne der tjener ved templet, vil der være et stykke der er 25.000 alen langt og 10.000 alen bredt,+ og de vil få 20 spiserum*+ som deres ejendom.

6 Som byens ejendom skal du afsætte et område der er 25.000 alen langt (ligesom det hellige bidrag) og 5.000 alen bredt.+ Det skal tilhøre hele Israels hus.

7 Og til høvdingen skal der være et stykke land på begge sider af det hellige bidrag og af det område der er sat af til byen. Det skal støde op til det hellige bidrag og til byens ejendom. Der skal være en del af det på vestsiden og en del af det på østsiden. Fra den vestlige grænse til den østlige grænse vil det have samme længde som et af stammeområderne.+ 8 Dette område skal være høvdingens ejendom i Israel. Mine høvdinger vil ikke længere mishandle mit folk,+ og de vil give landet til Israels hus, stamme for stamme.’+

9 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Nu er det nok, Israels høvdinger!’

‘Hold op med jeres vold og undertrykkelse, og gør i stedet det der er rigtigt og retfærdigt.+ Hold op med at beslaglægge mit folks ejendom,’+ siger Den Suveræne Herre Jehova. 10 ‘I skal bruge nøjagtige vægtskåle, et nøjagtigt efamål* og et nøjagtigt batmål.*+ 11 Der skal være en fast størrelse på efamålet og på batmålet. Batmålet skal indeholde en tiendedel homer,* og efamålet skal indeholde en tiendedel homer. Homeren skal være standardmålet. 12 Seklen*+ skal være 20 gera.* Og I skal have en maneh* der består af 20 sekel plus 25 sekel plus 15 sekel.’

13 ‘Dette er det bidrag I skal komme med: en sjettedel efa af hver homer hvede og en sjettedel efa af hver homer byg. 14 Det bidrag man skal yde i form af olie, skal måles i bat. En bat er en tiendedel kor,* og der går ti bat på en homer, ti bat svarer til en homer. 15 Desuden skal der fra israelitternes fåreflokke gives ét får ud af hver 200. Alt dette vil blive brugt til kornofret,+ brændofret+ og fællesskabsofrene+ for at skaffe soning for folket,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.

16 ‘Alle i landet skal give dette bidrag+ til høvdingen i Israel. 17 Men høvdingen skal være ansvarlig for brændofrene,+ kornofret+ og drikofret ved højtiderne,+ ved nymånerne, på sabbatterne+ og ved alle Israels faste højtider.+ Han er den der skal sørge for syndofret, kornofret, brændofret og fællesskabsofrene så der kan skaffes soning for Israels hus.’

18 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘På den første dag i den første måned skal du tage en sund ungtyr fra kvæghjorden, og du skal rense helligdommen for synd.+ 19 Præsten skal tage noget af blodet fra syndofret og komme det på dørstolpen til templet,+ på de fire hjørner af altrets store sektion og på dørstolpen til portbygningen i den indre forgård. 20 Det samme skal du gøre den syvende dag i måneden på grund af enhver der uforsætligt eller af uvidenhed har begået en synd.+ Og du skal skaffe soning for templet.+

21 På den 14. dag i den første måned skal I holde påskehøjtiden.+ I syv dage skal man spise usyrnet brød.+ 22 Den dag skal høvdingen bringe en ungtyr som syndoffer for sig selv og for alle indbyggerne i landet.+ 23 I de syv dage højtiden varer, skal han hver dag ofre syv sunde ungtyre og syv sunde væddere som et brændoffer til Jehova,+ og som syndoffer skal han hver dag bringe en gedebuk. 24 Han skal også bringe et kornoffer, en efa for hver ungtyr og en efa for hver vædder, foruden en hin* olie for hver efa.

25 Fra den 15. dag i den syvende måned, i de syv dage hvor der er højtid,+ skal han hver dag bringe det samme syndoffer, brændoffer og kornoffer foruden olien.’”

46 “Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Den port i den indre forgård der vender mod øst,+ skal være lukket+ på de seks arbejdsdage,+ men på sabbatsdagen og nymånedagen skal den åbnes. 2 Høvdingen skal udefra gå ind gennem portbygningens forrum,+ og han skal stille sig ved portens dørstolpe. Præsterne vil frembære hans brændoffer og hans fællesskabsofre, og han skal bøje sig ned ved portbygningens tærskel, og så skal han gå ud igen. Men porten skal ikke lukkes før om aftenen. 3 På sabbatterne og ved nymånerne+ skal landets befolkning også bøje sig ned for Jehova ved indgangen til denne portbygning.

4 Det brændoffer som høvdingen skal bringe Jehova på sabbatsdagen, skal bestå af seks sunde vædderlam og en sund vædder.+ 5 Sammen med vædderen skal han give en efa* korn som kornoffer, og sammen med vædderlammene skal han give så meget korn han kan; dertil kommer en hin* olie sammen med hver efa.+ 6 På nymånedagen skal hans offer bestå af en sund ungtyr fra kvæghjorden, seks vædderlam og en vædder; det skal være sunde dyr.+ 7 Som kornoffer skal han give en efa korn sammen med ungtyren og en efa korn sammen med vædderen, og sammen med vædderlammene skal han give så meget korn han kan. Han skal også ofre en hin olie sammen med hver efa.

8 Når høvdingen går ind, skal han gå ind gennem portbygningens forrum, og han skal gå ud samme vej.+ 9 Og når landets befolkning kommer og træder frem for Jehova ved højtiderne,+ skal de der kommer ind gennem nordporten+ for at tilbede, gå ud gennem sydporten,+ og de der kommer ind gennem sydporten, skal gå ud gennem nordporten. Ingen af dem må gå tilbage gennem den port de kom ind ad; de skal gå ud gennem den modsatte port. 10 Og høvdingen iblandt dem skal gå ind når de går ind, og han skal gå ud når de går ud. 11 Ved højtiderne og festtiderne skal han som kornoffer give en efa korn sammen med ungtyren og en efa korn sammen med vædderen, og sammen med vædderlammene skal han give så meget korn han kan, foruden en hin olie sammen med hver efa.+

12 Hvis høvdingen vil bringe frivillige ofre til Jehova i form af et brændoffer+ eller fællesskabsofre, skal den port der vender mod øst, åbnes for ham, og han skal så bringe sit brændoffer og sine fællesskabsofre præcis som han gør på sabbatsdagen.+ Når han er gået ud, skal porten lukkes efter ham.+

13 Hver dag skal du bringe et sundt vædderlam der er ét år gammelt, som brændoffer til Jehova.+ Det skal du gøre hver morgen. 14 Sammen med det skal du hver morgen bringe en sjettedel af en efa som kornoffer, foruden en tredjedel hin olie til at stænke på det fine mel; det skal være et regelmæssigt kornoffer til Jehova, og dette skal være en varig ordning. 15 Man skal ofre vædderlammet, kornofret og olien hver morgen som et regelmæssigt brændoffer.’

16 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Hvis høvdingen giver en gave, en arv, til hver af sine sønner, skal den tilhøre hans sønner. Det skal være deres ejendom, deres arv. 17 Men hvis han giver en gave af sin arv til en af sine tjenere, skal den kun tilhøre tjeneren indtil frihedsåret;+ derefter skal den gå tilbage til høvdingen. Kun arven til hans sønner skal blive ved med at tilhøre dem. 18 Høvdingen må ikke tage noget af folkets arv ved at tvinge dem væk fra deres ejendom. Det han giver sine sønner som arv, skal han tage af det han selv ejer, sådan at ingen blandt mit folk skal blive drevet væk fra sin ejendom.’”

19 Han førte mig nu ind ad den indgang+ der var ved siden af portbygningen, indgangen til præsternes hellige spiserum* der vendte mod nord.+ Der så jeg en åben plads i den fjerneste ende mod vest. 20 Han sagde til mig: “På dette sted skal præsterne koge skyldofret og syndofret og bage kornofret+ så de ikke skal bære noget af det ud i den ydre forgård og gøre folket helligt ved det.”+

21 Nu førte han mig ud i den ydre forgård og ud til forgårdens fire hjørner, og jeg så at der var en afskærmet gård i hvert hjørne af den ydre forgård. 22 De små, afskærmede gårde lå i hvert af forgårdens fire hjørner; de var 40 alen* lange og 30 alen brede. Alle fire havde samme mål.* 23 Inde i hver af de fire gårde var der hylder* af sten hele vejen rundt, og under hylderne var der kogesteder hvor ofrene kunne blive kogt. 24 Så sagde han til mig: “Dette er køkkenerne hvor de der gør tjeneste ved templet, koger folkets ofre.”+

47 Så førte han mig tilbage til templets indgang,+ og jeg så at der kom vand ud fra et sted under templets dørtærskel, og det løb mod øst,+ for templet vendte mod øst. Vandet kom fra et sted under højre side af templet, syd for altret.

2 Derefter førte han mig ud gennem den nordlige portbygning+ og tog mig med udenfor, om til den ydre portbygning der vender mod øst,+ og jeg så vand der rislede frem fra højre side.

3 Da manden gik mod øst med en målesnor i sin hånd,+ målte han 1.000 alen* og lod mig gå igennem vandet; vandet nåede til anklerne.

4 Han målte igen 1.000 alen og fik mig til at gå igennem vandet, og det nåede til knæene.

Han målte igen 1.000 alen og fik mig til at gå igennem, og vandet nåede nu til hofterne.

5 Da han igen målte 1.000 alen, var det en rivende strøm som jeg ikke kunne gå igennem, for vandet var så dybt at man måtte svømme. Det var en rivende flod som man ikke kunne komme over til fods.

6 Han spurgte mig: “Har du set dette, menneskesøn?”

Så førte han mig tilbage til flodens bred. 7 Da jeg kom tilbage, så jeg at der på begge sider af floden var mange træer langs bredden.+ 8 Så sagde han til mig: “Dette vand løber ud mod det østlige område og fortsætter ned gennem Araba*+ og ud i havet. Når det kommer ud i havet,+ bliver vandet i havet sundt. 9 Det vil myldre med levende skabninger* overalt hvor vandet* løber hen. Der vil være store mængder af fisk fordi dette vand kommer derhen. Saltvandet vil blive sundt, og alt vil leve der hvor strømmen kommer.

10 Der vil stå fiskere langs havet lige fra En-Gedi+ til En-Eglaim, og her skal der være tørreplads for fiskenet. Der vil være en overflod af forskellige fisk, ligesom i Det Store Hav.*+

11 Der vil dog også være moser og sumpede områder, og de vil ikke blive gjort sunde. De vil blive overladt til saltet.+

12 Alle slags frugttræer vil vokse på begge sider af flodens bred. Deres løv vil ikke visne, og de vil aldrig mangle frugt. De vil bære ny frugt hver eneste måned fordi vandet til dem kommer fra helligdommen.+ Deres frugt skal være til føde, og deres blade vil virke helbredende.”+

13 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Dette er det område I skal tildele Israels 12 stammer som deres arv, og Josef skal have to andele.+ 14 I skal arve det, og I skal have lige store områder.* Jeg sværgede at ville give dette land til jeres forfædre,+ og nu er det blevet tildelt jer som arv.

15 Dette er landets grænse på nordsiden: Den går fra Det Store Hav ad vejen til Hetlon+ mod Sedad,+ 16 Hamat,+ Berota+ og Sibrajim, som ligger mellem Damaskus’ område og Hamats område, til Hasar-Hattikon, som ligger ved grænsen til Havran.+ 17 Grænsen skal altså gå fra havet til Hasar-Enan+ og følge grænsen til Damaskus mod nord og grænsen til Hamat.+ Dette er nordgrænsen.

18 Østsiden går mellem Havran og Damaskus og langs Jordanfloden mellem Gilead+ og Israels land. I skal måle fra grænsen til det østlige hav.* Dette er østgrænsen.

19 Sydgrænsen* skal gå fra Tamar til vandet ved Meribat-Kadesh+ og videre til Wadien* og Det Store Hav.+ Dette er sydgrænsen.*

20 På vestsiden er Det Store Hav, fra sydgrænsen indtil et punkt på højde med Lebo-Hamat.*+ Dette er vestgrænsen.”

21 “I skal fordele dette land mellem jer, mellem Israels 12 stammer. 22 I skal dele landet op i andele til jer og til de udlændinge der bor iblandt jer, og som har fået børn mens de har boet hos jer; de skal være som indfødte israelitter for jer. Sammen med jer skal de have en arv blandt Israels stammer. 23 I skal give udlændingen der bor i landet, en arv i det stammeområde hvor han har slået sig ned,” erklærer Den Suveræne Herre Jehova.

48 “Dette er navnene på stammerne, begyndende mod nord: Dans andel+ går langs vejen mod Hetlon til Lebo-Hamat*+ og til Hasar-Enan langs med grænsen til Damaskus nordpå, ved siden af Hamat.+ Og den går fra den østlige til den vestlige grænse. 2 Ashers andel+ ligger op mod Dans område, fra den østlige grænse til den vestlige grænse. 3 Naftalis andel+ ligger op mod Ashers område, fra den østlige grænse til den vestlige grænse. 4 Manasses andel+ ligger op mod Naftalis område, fra den østlige grænse til den vestlige grænse. 5 Efraims andel ligger op mod Manasses område,+ fra den østlige grænse til den vestlige grænse. 6 Rubens andel ligger op mod Efraims område,+ fra den østlige grænse til den vestlige grænse. 7 Judas andel ligger op mod Rubens område,+ fra den østlige grænse til den vestlige grænse. 8 Op mod Judas område, fra den østlige grænse til den vestlige grænse, skal det stykke land I skal give som bidrag, ligge. Det skal være 25.000 alen* bredt,+ og i længden skal det svare til de andre stammeområder, fra den østlige grænse til den vestlige grænse. Helligdommen skal ligge i midten af det.

9 Det stykke land I skal yde som bidrag til Jehova, skal være 25.000 alen langt og 10.000 alen bredt. 10 Dette skal være det hellige bidrag til præsterne.+ Det skal være 25.000 alen på nordsiden, 10.000 på vestsiden, 10.000 på østsiden og 25.000 på sydsiden. Jehovas helligdom skal ligge i midten af det. 11 Det skal tilhøre de helligede præster som er efterkommere af Sadok,+ dem der blev ved med at tage sig af deres pligter over for mig og ikke fjernede sig fra mig sådan som israelitterne og levitterne gjorde.+ 12 De skal have en del af det land der er blevet givet som bidrag og er sat til side som noget højhelligt. Det grænser op til levitternes område.

13 Lige op til præsternes område skal levitterne have et område der er 25.000 alen i længden og 10.000 i bredden. (Længden skal i alt være 25.000, og bredden 10.000). 14 Af dette, som er den bedste del af landet, må de ikke sælge noget stykke, bytte noget væk eller overdrage noget til nogen anden, for det er helligt for Jehova.

15 Det resterende areal, et stykke land der er 5.000 alen bredt og ligger langs den 25.000 alen lange grænse, skal være til byens almindelige brug,+ til beboelse og til græsning. Byen skal ligge midt i dette stykke land.+ 16 Dette er byens mål: Nordsiden er 4.500 alen, sydsiden er 4.500, østsiden er 4.500, og vestsiden er 4.500. 17 Det græsningsareal der skal høre til byen, skal være 250 alen mod nord, 250 mod syd, 250 mod øst og 250 mod vest.

18 Når stykkets øvrige dele regnes med, passer det til længden af det hellige bidrag.+ Der vil være 10.000 alen mod øst og 10.000 alen mod vest. Det vil svare til det hellige bidrag, og afgrøderne fra dette område skal brødføde dem der betjener byen. 19 De fra alle Israels stammer der tjener i byen, skal dyrke jorden dér.+

20 Hele det stykke der gives som bidrag, er 25.000 alen på hver led. I skal sætte det til side som et helligt bidrag sammen med den jord der tilhører byen.

21 Det stykke land der er tilbage på begge sider af det hellige bidrag og af den jord der hører til byen, skal tilhøre høvdingen.+ Dette område vil støde op til de grænser på 25.000 alen der er øst for og vest for bidraget. Det vil have samme længde som de to stammeområder det støder op mod, og det skal være høvdingens. Det hellige bidrag og tempelhelligdommen skal ligge i midten af det.

22 Levitternes ejendom og den jord der tilhører byen, skal ligge mellem de stykker der tilhører høvdingen. Høvdingens område skal ligge mellem Judas område+ og Benjamins område.

23 Hvad resten af stammerne angår: Benjamins andel går fra den østlige grænse til den vestlige grænse.+ 24 Simeons andel ligger op mod Benjamins område,+ fra den østlige grænse til den vestlige grænse. 25 Issakars andel+ ligger op mod Simeons område, fra den østlige grænse til den vestlige grænse. 26 Zebulons andel ligger op mod Issakars område,+ fra den østlige grænse til den vestlige grænse.+ 27 Gads andel ligger op mod Zebulons område,+ fra den østlige grænse til den vestlige grænse. 28 Landets sydgrænse, grænsen for Gads område, vil gå fra Tamar+ til vandet ved Meribat-Kadesh+ og videre til Wadien*+ og Det Store Hav.*

29 Dette er det land I skal fordele mellem Israels stammer,+ og dette skal være deres andele,”+ siger Den Suveræne Herre Jehova.

30 “Dette vil være byens udgange: Nordsiden skal være 4.500 alen lang.+

31 Byens porte skal have navne efter Israels stammer. Af de tre porte mod nord skal der være en port for Ruben, en port for Juda og en port for Levi.

32 Østsiden skal være 4.500 alen lang, og der skal være tre porte: en port for Josef, en port for Benjamin og en port for Dan.

33 Sydsiden skal være 4.500 alen lang, og der skal være tre porte: en port for Simeon, en port for Issakar og en port for Zebulon.

34 Vestsiden skal være 4.500 alen lang, og der skal være tre porte: en port for Gad, en port for Asher og en port for Naftali.

35 Omkredsen vil være 18.000 alen. Og navnet på byen skal fra den dag være ‘Jehova er der’.”+