DET FØRSTE BREV TIL KORINTHERNE

1 Fra Paulus, der er kaldet til at være apostel+ for Kristus Jesus fordi det er Guds vilje, og fra vores bror Sosthenes 2 til Guds menighed i Korinth,+ til jer som er blevet gjort hellige som disciple af Kristus Jesus,+ ja, kaldet til at være hellige, sammen med alle andre der påkalder vores Herre Jesus Kristus’ navn,+ deres og vores Herre:

3 Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred fra Gud, vores Far, og fra Herren Jesus Kristus.

4 Jeg takker altid min Gud for jer fordi han har vist jer ufortjent godhed gennem Kristus Jesus. 5 Takket være Kristus er I jo blevet beriget på alle måder, både ved at I er blevet dygtige til at forkynde ordet og har fået stor kundskab.+ 6 Budskabet om Kristus+ har slået rod hos jer, 7 og derfor mangler I ikke nogen som helst gave mens I ivrigt venter på at vores Herre Jesus Kristus bliver åbenbaret.+ 8 Han vil også sørge for at I er stærke indtil enden så der ikke vil være noget at anklage jer for på vores Herre Jesus Kristus’ dag.+ 9 Gud er trofast,+ og han kaldte jer til at være forenet* med sin Søn, vores Herre Jesus Kristus.

10 Brødre, nu tilskynder jeg jer, i vores Herre Jesus Kristus’ navn, til at være enige* og til at undgå splittelser.+ I skal være helt forenede i jeres holdning og tankegang.+ 11 Der er nemlig nogle fra Kloes husstand der har fortalt mig at der er store uenigheder blandt jer. 12 Det jeg mener, er at nogle af jer siger “jeg holder mig til Paulus”, mens andre siger “jeg til Apollos”,+ “jeg til Kefas”* og “jeg til Kristus”. 13 Er Kristus blevet delt op? Var det måske Paulus der blev henrettet på pælen* for jer? Eller blev I døbt i Paulus’ navn? 14 Jeg takker Gud for at jeg ikke har døbt nogen af jer, bortset fra Krispus+ og Gajus,+ 15 så ingen af jer kan sige at I blev døbt i mit navn. 16 Jo, Stefanas’ husstand har jeg også døbt.+ Ellers mener jeg ikke at jeg har døbt nogen. 17 Kristus har nemlig ikke sendt mig for at døbe, men for at forkynde den gode nyhed.+ Og jeg er ikke blevet sendt for at tale med menneskelig visdom,* for så ville Kristus’ død på pælen* miste sin kraft.

18 For dem der går til grunde, lyder budskabet om at Kristus døde på pælen,* tåbeligt,+ men for os der frelses, viser det Guds kraft.+ 19 Der står jo skrevet: “Jeg vil lade de vises visdom forsvinde, og de intellektuelles klogskab vil jeg feje til side.”+ 20 Hvor er de kloge? Hvor er de skriftlærde?* Hvor er denne verdens* debattører? Har Gud ikke gjort verdens visdom tåbelig? 21 I sin visdom sørgede Gud for at verden ikke lærte ham at kende+ gennem verdens egen visdom.+ I stedet valgte Gud at frelse dem der får tro, ved hjælp af en forkyndelse andre finder tåbelig.+

22 Jøderne beder om tegn,+ og grækerne søger efter visdom, 23 men vi forkynder at Kristus blev henrettet på en pæl – et budskab der er en snublesten for jøderne og lyder tåbeligt for folk fra nationerne.+ 24 Men for dem der er kaldet, hvad enten de er jøder eller grækere, er Kristus et udtryk for Guds kraft og Guds visdom.+ 25 Ja, det “tåbelige” fra Gud er visere end noget som helst fra mennesker, og det “svage” fra Gud er stærkere end noget som helst fra mennesker.+

26 Brødre, tænk på hvordan det var med jer selv da I blev kaldet. Set ud fra et menneskeligt synspunkt var der ikke mange vise,+ ikke mange magtfulde og ikke mange af fornem familie.+ 27 Men Gud valgte det der er tåbeligt i verdens øjne, for at ydmyge de vise. Og Gud valgte det der er svagt i verdens øjne, for at gøre det stærke til skamme.+ 28 Ja, Gud valgte det der er ubetydeligt i verdens øjne, og det der ses ned på, det der ikke er noget, for at gøre det der er noget, til intet,+ 29 sådan at ingen ville have noget at prale af over for Gud. 30 Det er Gud I kan takke for at I er forenet med Kristus Jesus, som har åbenbaret Guds visdom og retfærdighed for os.+ Gennem Jesus er vi blevet helliget+ og købt fri med en løsesum+ 31 for at det kan være som der står skrevet: “Hvis vi praler, skal det være af Jehova.”*+

2 Da jeg kom for at forkynde Guds hellige hemmelighed+ for jer, brødre, kom jeg derfor ikke med formfuldendte ord+ eller med visdom, 2 for jeg havde besluttet at jeg ikke ville tale til jer om andet end Jesus Kristus og hans død på pælen.+ 3 Da jeg kom til jer, var det i svaghed og med uro og nervøsitet. 4 Det jeg sagde og forkyndte, bestod ikke i overtalende visdomsord men var et udtryk for Guds ånd og kraft+ 5 for at jeres tro ikke skulle blive baseret på menneskers visdom, men på Guds kraft.

6 Vi taler selvfølgelig om visdom til mennesker der er modne,+ men ikke om en visdom der stammer fra denne verden* eller fra denne verdens ledere, for de vil forsvinde.+ 7 Vi taler om Guds visdom som har ligget skjult i en hellig hemmelighed,+ om det som Gud allerede før verden* blev til, havde besluttet for at vi kunne blive herliggjort. 8 Det er en visdom som ingen af denne verdens* ledere har fået kendskab til,+ for hvis de havde kendt den, ville de ikke have henrettet* vores store Herre. 9 Det er som der står skrevet: “Øjet har ikke set, øret har ikke hørt, og mennesket har ikke i sit hjerte kunnet forestille sig de ting som Gud har parat til dem der elsker ham.”+ 10 Ja, det er os Gud har åbenbaret disse ting for+ gennem sin ånd,+ for ånden udforsker alt, selv de dybe ting der kommer fra Gud.+

11 Hvem blandt mennesker ved hvad der bor i et menneske? Det ved kun menneskets egen ånd. Sådan har heller ingen fået kendskab til hvad der bor i Gud, undtagen Guds ånd. 12 Vi har ikke fået verdens ånd, men den ånd som er fra Gud,+ for at vi kan komme til at forstå det som Gud i sin godhed har givet os. 13 Og det er disse ting vi taler om. Vi gør det ikke med ord der er hentet fra menneskelig visdom,+ men med ord vi har lært af ånden,+ sådan at vi udtrykker* åndelige tanker med åndelige ord.

14 Men et uåndeligt menneske* tager ikke imod* det der kommer fra Guds ånd, for det virker tåbeligt på det menneske. Han kan ikke forstå det, for det skal vurderes på en åndelig måde. 15 Det åndelige menneske er derimod i stand til at vurdere tingene rigtigt,+ men andre kan ikke vurdere ham rigtigt. 16 Ja, “hvem har lært Jehovas* sind at kende så han kan lære ham noget?”+ Men vi har Kristus’ sind.+

3 Brødre, jeg kunne ikke tale til jer som til åndelige mennesker,+ kun som til uåndelige mennesker, nogle der er spædbørn+ hvad troen på Kristus angår. 2 Jeg gav jer mælk – ikke fast føde, for det var I ikke stærke nok til at tåle. Ikke engang nu er I stærke nok,+ 3 for I er stadig uåndelige.+ Ja, når der er misundelse og konflikter iblandt jer, er det så ikke fordi I er uåndelige+ og lever som folk i verden gør? 4 Når én siger “jeg holder mig til Paulus” og en anden “jeg til Apollos”,+ opfører I jer så ikke som folk i verden?

5 Hvad er Apollos? Og hvad er Paulus? De er bare tjenere+ som hjalp jer til at blive troende ved hjælp af de gaver Herren gav dem. 6 Jeg plantede,+ og Apollos vandede,+ men det var hele tiden Gud der fik det til at gro. 7 Hverken den der planter, eller den der vander, er altså noget. Det er Gud der er noget, for det er ham der får det til at gro.+ 8 Den der planter, og den der vander, arbejder enigt sammen,* men hver enkelt vil blive belønnet i forhold til sit eget arbejde.+ 9 Vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark som bliver dyrket, et hus som Gud bygger.+

10 Med den ufortjente godhed Gud gav mig, lagde jeg fundamentet+ som en erfaren håndværker, men en anden bygger videre på det. Hver enkelt må være opmærksom på hvordan han bygger på det, 11 for ingen kan jo lægge noget andet fundament end det der allerede er lagt, det vil sige Jesus Kristus.+ 12 Når man bygger videre på fundamentet, hvad enten det er med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø eller halm, 13 vil kvaliteten af ens arbejde blive afsløret* når dagen bryder frem. Det vil blive afsløret ved hjælp af ild,+ for ilden vil vise hvilken slags arbejde den enkelte har udført. 14 Hvis det man har bygget oven på fundamentet, bliver stående, vil man få løn. 15 Men hvis det man har bygget, bliver brændt ned, vil man lide tab. Man vil selv blive reddet – men det vil være som gennem ild.

16 Er I ikke klar over at I selv er Guds tempel,+ og at Guds ånd bor i jer?+ 17 Hvis nogen ødelægger Guds tempel, vil Gud ødelægge ham, for Guds tempel er helligt, og I er det tempel.+

18 Lad ingen narre sig selv. Hvis nogen af jer betragter sig selv som vis i denne verden,* så må han blive tåbelig for virkelig at kunne blive vis. 19 Det der regnes for at være klogt i denne verden, er nemlig tåbeligt i Guds øjne, for der står skrevet: “Han fanger de kloge i deres egen snedighed.”+ 20 Og et andet sted: “Jehova* kender de vises ræsonnementer og ved at de er værdiløse.”+ 21 Lad derfor ingen prale af mennesker, for alt tilhører jer, 22 hvad enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas,*+ hvad enten det er verden, livet eller døden, ting der er her nu, eller ting der kommer – det hele tilhører jer. 23 Til gengæld tilhører I Kristus,+ og Kristus tilhører Gud.

4 Et menneske bør kun betragte os som tjenere for* Kristus og forvaltere af Guds hellige hemmeligheder.+ 2 Og hvad der forventes af forvaltere, er at de er trofaste. 3 Det betyder meget lidt for mig at skulle bedømmes af jer eller af en menneskelig domstol. Jeg vil ikke engang bedømme mig selv. 4 Jeg mener ikke selv at jeg har gjort noget forkert, men det beviser selvfølgelig ikke at jeg er retfærdig, for det er Jehova* der bedømmer mig.+ 5 I skal derfor ikke dømme+ nogen før tiden, før Herren kommer. Han vil bringe mørkets hemmeligheder for lyset og afsløre hvad der er i menneskenes hjerter, og så vil enhver få sin ros fra Gud.+

6 Brødre, disse ting har jeg nu anvendt på mig selv og på Apollos+ for jeres skyld. På den måde kan I ved hjælp af os lære denne regel: “Gå ikke ud over det der står skrevet”, for at I ikke skal blive stolte+ og favorisere én frem for en anden. 7 Hvad gør dig til noget særligt? Ja, hvad har du som du ikke har fået?+ Og hvis det er noget du har fået, hvorfor roser du så dig selv som om det ikke var en gave du havde fået?

8 Er I allerede blevet mætte? Er I allerede blevet rige? Er I begyndt at herske som konger+ uden os? Ja, jeg ville virkelig ønske at I var begyndt at herske som konger, for så var vi jo også begyndt at herske som konger.+ 9 For mig ser det ud som om Gud har ført os, apostlene, ind på scenen som de sidste, som mænd der er dømt til døden.+ Vi er jo blevet et skuespil for hele verden,+ for engle og for mennesker. 10 Vi bliver regnet for tåbelige+ på grund af Kristus, men I regner jer selv for kloge på grund af Kristus. Vi er svage, men I er stærke; I modtager ære, men vi bliver foragtet. 11 Lige til dette øjeblik har vi været sultne+ og tørstige.+ Vi er dårligt klædte* og bliver slået*+ og er hjemløse. 12 Vi arbejder hårdt med vores egne hænder.+ Når vi bliver skældt ud, velsigner vi.+ Når vi bliver forfulgt, finder vi os tålmodigt i det.+ 13 Når der tales ondt om os, svarer vi mildt.*+ Vi er hele tiden blevet betragtet som verdens affald, samfundets udskud.

14 Jeg skriver ikke dette til jer for at gøre jer flove, men for at tilskynde jer som mine elskede børn. 15 Selvom I måske har haft 10.000 mennesker til at lære jer hvordan I skal følge Kristus,* så har I bestemt ikke haft mange fædre, for med hensyn til at følge Kristus Jesus er det mig der er blevet jeres far gennem den gode nyhed.+ 16 Derfor beder jeg jer indtrængende: Efterlign mig.+ 17 Det er grunden til at jeg sender Timotheus til jer, for han er mit elskede og trofaste barn i Herren. Han vil minde jer om den måde jeg gør tingene på* i min tjeneste for Kristus Jesus,+ det jeg underviser alle menigheder i.

18 Nogle opfører sig stolt fordi de regner med at jeg nok ikke kommer. 19 Men jeg kommer snart til jer, hvis Jehova* vil. Jeg er ikke interesseret i at vide hvad disse stolte personer siger, men jeg vil finde ud af hvilken kraft de har.* 20 Guds rige handler ikke om ord, men om kraft. 21 Hvad foretrækker I? Skal jeg komme til jer med kæp+ eller med kærlighed og mildhed?

5 For at sige det som det er, har jeg hørt meldinger om seksuel umoral*+ iblandt jer, umoral* af en art der ikke engang findes blandt nationerne, nemlig at en mand lever sammen med* sin fars kone.+ 2 Er I ligefrem stolte af det? Burde I ikke hellere være kede af det+ og sørge for at den mand der har gjort dette, bliver fjernet fra jeres midte?+ 3 Jeg selv er ikke fysisk til stede hos jer, men jeg er nærværende i ånden, og jeg har allerede dømt den mand der har gjort dette, nøjagtigt som hvis jeg var personligt til stede. 4 Når I nu samles i vores Herre Jesus’ navn og I husker på at jeg er til stede hos jer i ånden og med kraft fra vores Herre Jesus, 5 skal I overgive et sådant menneske til Satan+ for at denne syndige påvirkning kan blive fjernet,* og for at ånden kan blive frelst* på Herrens dag.+

6 Dette er ikke noget I skal være stolte af. Ved I ikke at en lille smule surdej gennemsyrer hele dejen?+ 7 Skaf jer af med den gamle surdej så I kan være en ny dej. I er jo fri for surdej,* for vores påskelam, Kristus,+ er blevet ofret.+ 8 Lad os derfor nu holde højtid,+ ikke med gammel surdej, ikke med surdej i form af råddenskab og ondskab, men med oprigtighedens og sandhedens usyrnede brød.

9 Jeg skrev til jer i mit brev at I skulle holde op med at omgås mennesker der lever på en seksuelt umoralsk* måde. 10 Jeg mente ikke alle mennesker i denne verden der lever på en umoralsk* måde,+ er griske, afpresser andre eller tilbeder afguder. Ellers ville I jo være nødt til helt at forlade denne verden.+ 11 Men nu skriver jeg til jer at I skal holde op med at omgås+ enhver der kaldes bror men samtidig lever på en seksuelt umoralsk* måde eller er grisk,+ dyrker afguder, taler hånligt om andre,* er dranker+ eller afpresser andre,+ ja, I skal ikke engang spise sammen med sådan et menneske. 12 Er det min opgave at dømme dem uden for menigheden? Skulle I ikke dømme dem der er inden for menigheden, 13 mens Gud dømmer dem udenfor?+ “Fjern det onde menneske fra menigheden.”+

6 Hvordan kan en af jer, hvis han har en konflikt med en anden,+ finde på at gå til en domstol hvor det er uretfærdige mennesker der dømmer, i stedet for at gå til de hellige? 2 Er I ikke klar over at de hellige en dag skal dømme verden?+ Og når verden skal dømmes af jer, burde I så ikke være kvalificeret til at dømme i helt ubetydelige sager? 3 Er I ikke klar over at vi en dag skal dømme engle?+ Hvorfor så ikke dømme i sager der har med dette liv at gøre? 4 Hvis I altså skal have afgjort nogle sager der har med dette liv at gøre,+ er det så mænd der ikke bliver regnet for noget af menigheden, I vil bruge som dommere? 5 Jeg siger dette til jer for at I skal blive flove. Er der ikke en eneste mand iblandt jer der er vis nok til at dømme mellem sine brødre? 6 I stedet fører den ene bror sag mod den anden og lader endda ikketroende dommere afgøre den!

7 Det at I overhovedet fører retssager mod hinanden, er faktisk et nederlag for jer. Hvorfor finder I jer ikke bare i at nogen behandler jer uretfærdigt?+ Hvorfor lider I ikke hellere tab? 8 I stedet behandler I selv andre uretfærdigt og påfører dem tab – endda jeres egne brødre!

9 Er I ikke klar over at uretfærdige mennesker ikke vil komme til at arve Guds rige?+ Lad jer ikke vildlede.* De der lever et seksuelt umoralsk* liv,+ tilbeder afguder+ eller begår ægteskabsbrud,+ mænd der lader sig bruge til homoseksuelle handlinger,+ mænd der lever som homoseksuelle,*+ 10 de der stjæler, er griske,+ er drankere,+ taler hånligt om andre* eller afpresser andre, vil ikke komme til at arve Guds rige.+ 11 Sådan har nogle af jer faktisk levet tidligere. Men Gud har vasket jer rene,+ helliget jer+ og erklæret jer retfærdige+ i Herren Jesus Kristus’ navn og med sin ånd.

12 Jeg har lov til alt,* men det er ikke alt der er gavnligt.+ Jeg har lov til alt, men jeg vil ikke lade noget få kontrollen* over mig. 13 Maden er til for maven, og maven er til for maden, men Gud vil lade begge dele forsvinde.+ Kroppen er ikke beregnet til seksuelt umoralske handlinger,* men til at tjene Herren,+ og Herren vil sørge for kroppen. 14 Men Gud oprejste Herren,+ og han vil også oprejse os fra døden+ ved hjælp af sin kraft.+

15 Er I ikke klar over at jeres kroppe er Kristus’ lemmer?+ Skulle jeg så tage Kristus’ lemmer og føre dem sammen med en prostitueret? Selvfølgelig ikke! 16 Ved I ikke at en der er sammen med en prostitueret, bliver én krop med hende? “De to,” siger Gud, “skal være ét.”*+ 17 Men den der er blevet forenet med Herren, er blevet til ét med ham i ånden.+ 18 Flygt fra seksuel umoral!*+ Alle andre synder et menneske kan begå, er uden for hans krop, men den der lever på en seksuelt umoralsk måde, synder mod sin egen krop.+ 19 Er I ikke klar over at jeres krop er et tempel+ for den hellige ånd som er i jer, og som I har fået fra Gud?+ I tilhører ikke jer selv,+ 20 for I blev købt for en pris.+ Derfor skal I selvfølgelig bruge jeres krop+ til ære for Gud.+

7 Med hensyn til de ting I skrev om, så er det bedst for en mand ikke at røre* en kvinde. 2 Men fordi seksuel umoral* er så udbredt, skal hver mand have sin egen hustru,+ og hver kvinde have sin egen mand.+ 3 En mand skal give sin hustru det hun har ret til,* og hustruen skal på samme måde give sin mand det han har ret til.+ 4 Hustruen har ikke myndighed over sin egen krop, det har hendes mand. På samme måde har manden heller ikke myndighed over sin egen krop, det har hans hustru. 5 I må ikke holde jer fra hinanden* medmindre I er blevet enige om det i en periode for at bruge tid på bøn og så være sammen igen. Ellers vil Satan blive ved med at friste jer fordi I mangler selvbeherskelse. 6 Det jeg siger her, er at I gerne må gifte jer, ikke at I skal gøre det.* 7 Jeg ville imidlertid ønske at alle mennesker var som mig. Men enhver har sin egen gave+ fra Gud, den ene på én måde, den anden på en anden måde.

8 Nu siger jeg til de ugifte og til enkerne at det vil være bedst for dem at de bliver ved med at være som jeg er.+ 9 Men hvis de ikke har selvbeherskelse, så lad dem gifte sig, for det er bedre at gifte sig end at brænde af begær.+

10 Dem der er gift, giver jeg – det vil sige ikke jeg, men Herren – denne vejledning: En hustru må ikke forlade sin mand.+ 11 Hvis hun alligevel forlader ham, skal hun enten blive ved med at være alene eller også forsone sig med sin mand. En mand må heller ikke forlade sin hustru.+

12 Men til de øvrige siger jeg, ja, jeg, ikke Herren:+ Hvis en bror har en ikketroende hustru og hun er villig til at blive hos ham, så skal han ikke forlade hende. 13 Og hvis en kvinde har en ikketroende mand og han er villig til at blive hos hende, så skal hun ikke forlade ham. 14 Den ikketroende mand er helliget ved hustruen, og den ikketroende hustru er helliget ved broren. Ellers ville jeres børn jo være urene, men nu er de hellige. 15 Men hvis den ikketroende vælger at forlade sin ægtefælle, så lad ham gøre det. En bror eller en søster er ikke bundet i sådanne tilfælde. Gud har kaldet jer til at leve i fred.+ 16 Hvordan kan du, hustru, vide om du kan frelse din mand?+ Eller hvordan kan du, mand, vide om du kan frelse din hustru?

17 Ikke desto mindre skal enhver leve i overensstemmelse med det Jehova* har tildelt ham, det som Gud har kaldet ham til.+ Og denne vejledning giver jeg til alle menighederne. 18 Hvis en var omskåret da han blev kaldet,+ skal han ikke lave om på det. Og hvis en var uomskåret da han blev kaldet, skal han ikke lade sig omskære.+ 19 Om man er omskåret eller uomskåret, betyder ikke noget.+ Det der betyder noget, er om man overholder Guds bud.+ 20 Enhver skal blive i den stand han var i da han blev kaldet.+ 21 Hvis du var træl da du blev kaldet, skal du ikke bekymre dig om det.+ Men hvis du har mulighed for at blive fri, så benyt dig af det. 22 Enhver der blev kaldet af Herren mens han var træl, tilhører Herren som en der er købt fri.+ Og enhver der var en fri mand da han blev kaldet, er en træl for Kristus. 23 I blev købt for en høj pris,+ så hold op med at være menneskers trælle. 24 Brødre, enhver skal blive i den stand han var i da han blev kaldet, og bevare sit forhold til Gud.

25 Med hensyn til dem der aldrig har været gift,* har jeg ikke noget påbud fra Herren, men jeg siger min mening+ som en der er blevet vist barmhjertighed af Herren og derfor er til at stole på. 26 I betragtning af den vanskelige tid vi lever i, mener jeg at det er bedst for en mand at forblive som han er. 27 Hvis du er bundet til en hustru, skal du holde op med at prøve at blive fri.+ Og hvis du ikke er bundet til en hustru, skal du holde op med at søge efter en. 28 Hvis du alligevel gifter dig, begår du ikke nogen synd. Og hvis en jomfru gifter sig, begår vedkommende ikke nogen synd. Men de der gifter sig, vil komme ud for nogle vanskeligheder,* og det er det jeg gerne vil skåne jer for.

29 Desuden vil jeg gerne sige dette til jer, brødre: Der er kun begrænset tid tilbage.+ Fra nu af skal de der har en hustru, være som dem der ikke har nogen hustru, 30 og de der græder, skal være som dem der ikke græder. De der glæder sig, skal være som dem der ikke glæder sig, de der køber, skal være som dem der ikke ejer noget, 31 og de der gør brug af verden, skal være som dem der ikke bruger den fuldt ud, for denne verdens scene skifter. 32 Ja, jeg ønsker virkelig at I skal være fri for bekymringer. Den ugifte mand er optaget af det der har med Herren at gøre, af hvordan han kan opnå Herrens anerkendelse. 33 Men den gifte mand er optaget af det der har med verden at gøre,+ af hvordan han kan opnå sin hustrus anerkendelse, 34 og han er splittet. Den ugifte kvinde og jomfruen er optaget af det der har med Herren at gøre,+ af at være hellig hvad både kroppen og sindet angår. Men den gifte kvinde er optaget af det der har med verden at gøre, af hvordan hun kan opnå sin mands anerkendelse. 35 Dette siger jeg til jeres eget bedste, ikke for at begrænse jeres frihed,* men for at motivere jer til at gøre det der er godt, og til altid at tjene Herren helhjertet uden at blive distraheret.

36 Men hvis en føler at han gør noget forkert ved at forblive ugift,* og hvis han ikke er for ung,* skal han gøre følgende: Han skal gifte sig hvis det er det han vil, han synder ikke.+ 37 Men den der er fast overbevist i sit hjerte og ikke føler noget behov, men har myndighed over sin egen vilje og i sit hjerte har besluttet ikke at gifte sig,* han træffer et godt valg.+ 38 Den der vælger at gifte sig, træffer også et godt valg, men den der ikke gifter sig, træffer et bedre valg.+

39 En hustru er bundet til sin mand så længe han lever.+ Men hvis hendes mand dør, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, men kun med en der tjener Herren.+ 40 Men efter min mening vil hun være lykkeligere hvis hun ikke gifter sig igen, og jeg er da overbevist om at jeg også har Guds ånd.

8 Nu med hensyn til mad der er ofret til afguder:+ Som bekendt har vi alle en vis viden.+ Viden gør en stolt, men kærlighed bygger op.+ 2 Hvis en mener at han ved noget, så er der alligevel noget han mangler at vide. 3 Hvis en derimod elsker Gud, så er han kendt af Gud.

4 Hvad angår det at spise mad der er ofret til afguder, så har vi jo den viden at en afgud ingenting er,+ og at der kun er én Gud.+ 5 Der er selvfølgelig såkaldte guder, både i himlen og på jorden,+ ja, der er mange “guder” og mange “herrer”. 6 Men for os er der kun én Gud,+ Faren,+ der har skabt alle ting, og vi lever for ham.+ Og der er én Herre, Jesus Kristus, som Gud brugte til at skabe alle andre ting,+ og vi lever gennem ham.

7 Det er ikke alle der har denne viden,+ og nogle der tidligere har dyrket afguder, spiser maden som noget der har været ofret til en afgud,+ og deres meget følsomme samvittighed* plager dem.*+ 8 Men det vi spiser, vil ikke bringe os nærmere til Gud.+ Hvis vi lader være med at spise, mister vi ikke noget ved det, og hvis vi spiser, opnår vi ikke noget ved det.+ 9 Men pas hele tiden på at jeres ret til at vælge ikke på en eller anden måde bliver en snublesten for dem der er svage.+ 10 Hvis en der er svag, ser dig der har kundskab, spise et måltid i et afgudstempel, kunne det så ikke få hans samvittighed til at godkende at han spiser mad der har været ofret til afguder? 11 Den kundskab du har, ville på den måde få dig til at ødelægge den som er svag, din bror som Kristus døde for.+ 12 Når I synder mod jeres brødre på denne måde og skader deres følsomme samvittighed,+ synder I mod Kristus. 13 Hvis det jeg spiser, får min bror til at snuble, vil jeg derfor aldrig mere spise kød, for jeg ønsker ikke at få min bror til at snuble.+

9 Er jeg ikke fri til at gøre hvad jeg vil? Er jeg ikke apostel? Har jeg ikke set Jesus, vores Herre?+ Er I ikke et resultat af min tjeneste for Herren? 2 Selv hvis jeg ikke var en apostel for andre, har jeg i hvert fald været det for jer! I er jo det segl der bekræfter at jeg er en apostel for Herren.

3 Her er mit forsvar over for dem der kritiserer mig: 4 Har vi ikke ret til at spise og drikke? 5 Har vi ikke ret til at have en troende hustru+ med os rundt, ligesom de andre apostle og Herrens brødre+ og Kefas?*+ 6 Eller er det kun Barnabas+ og mig der ikke har ret til at afholde os fra at arbejde for at tjene penge? 7 Hvem tjener som soldat og betaler sin egen løn? Hvem planter en vinmark og spiser ikke selv af dens frugt?+ Eller hvem er hyrde for en hjord og drikker ikke af mælken?

8 Siger jeg bare dette ud fra et menneskeligt synspunkt? Siger Loven det ikke også? 9 Der står jo i Moses’ Lov: “I må ikke binde munden til på en okse der tærsker korn.”+ Er det okserne Gud tænker på? 10 Eller er det i virkeligheden for vores skyld han siger det? Ja, det blev skrevet for vores skyld, for den der pløjer, og den der tærsker, bør kunne gøre det i håb om at få sin del af udbyttet.

11 Når nu vi har sået noget åndeligt hos jer, ville det så være for meget hvis vi høstede noget materielt fra jer?+ 12 Hvis andre har ret til at tage imod noget fra jer, har vi det så ikke endnu mere? Alligevel har vi ikke gjort brug af denne ret,+ men vi finder os i alt for at vi ikke på nogen måde skal komme til at lægge hindringer i vejen for den gode nyhed om Kristus.+ 13 Ved I ikke at de der tager sig af de hellige pligter, får deres måltider fra templet, og at de der tjener ved altret, får deres andel af de ofre der bringes på altret?+ 14 På samme måde har Herren bestemt at de der forkynder den gode nyhed, skal leve af den gode nyhed.+

15 Men jeg har ikke gjort brug af en eneste af disse rettigheder.+ Og jeg skriver ikke dette for nu at gøre krav på dem. Nej, jeg ville hellere dø – ingen skal fratage mig min grund til at rose mig!+ 16 At jeg forkynder den gode nyhed, giver mig ikke grund til at rose mig, for det er noget jeg er nødt til. Ja, ve mig hvis jeg ikke forkynder den gode nyhed!+ 17 Hvis jeg gør det frivilligt, får jeg en løn. Men hvis jeg gør det imod min vilje, er det ikke desto mindre et ansvar jeg har fået betroet som forvalter.+ 18 Hvad er det så for en løn jeg får? At jeg, når jeg forkynder den gode nyhed, kan fremholde den uden at det koster nogen noget, så jeg ikke misbruger den ret* den gode nyhed giver mig.

19 Selvom jeg er fri i forhold til alle, har jeg gjort mig til træl for alle, for at jeg kan vinde så mange som muligt. 20 For jøderne er jeg blevet som en jøde for at kunne vinde jøder.+ For dem der følger Loven, er jeg blevet som en der følger Loven, selvom jeg ikke er underlagt Loven, for at kunne vinde dem der følger Loven.+ 21 For dem der ikke er underlagt Loven, er jeg blevet som en der ikke er underlagt Loven – selvom jeg naturligvis er bundet af Guds lov og underlagt Kristus’ lov+ – for at kunne vinde dem der ikke er underlagt Loven. 22 For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage.+ For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for i hvert fald at frelse nogle. 23 Alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne give andre del i budskabet.+

24 I et løb løber alle deltagerne, men som I ved, er der kun én der vinder præmien. Løb på sådan en måde at I kan vinde den.+ 25 Alle der deltager i en idrætskonkurrence,* viser selvkontrol i alt. De gør det selvfølgelig for at vinde en krans der kan visne,+ men vi gør det for at vinde en der ikke visner.+ 26 Derfor løber jeg ikke uden at have et mål.+ Jeg sørger for at rette mine slag så jeg ikke bare slår i luften. 27 Jeg er streng over for* min egen krop+ og behandler den som en træl for at jeg, der har forkyndt for andre, ikke selv skal blive forkastet* af en eller anden årsag.

10 Brødre, jeg vil gerne minde jer om at alle vores forfædre var under skyen+ og alle gik gennem havet,+ 2 og de blev alle døbt til Moses da de var under skyen og gik gennem havet. 3 De fik alle den samme åndelige mad at spise,+ 4 og de drak alle den samme åndelige drik,+ for de drak af den åndelige klippe der fulgte dem, og den klippe var et billede på* Kristus.+ 5 Alligevel blev de fleste af dem ikke godkendt af Gud, og de blev dræbt i ørkenen.+

6 Men alt dette er noget vi skal tage ved lære af så vi ikke bliver grebet af længsel efter noget der er skadeligt, sådan som de blev.+ 7 Begynd heller ikke at dyrke afguder, som nogle af dem gjorde. Der står skrevet: “Folket satte sig til at spise og drikke, og derefter begyndte de at feste og more sig.”+ 8 Lad os heller ikke begå seksuelt umoralske handlinger,* som nogle af dem gjorde – på én dag blev 23.000 af dem dræbt på grund af seksuel umoral.*+ 9 Lad os heller ikke udfordre Jehova,*+ sådan som nogle af dem udfordrede ham og blev dræbt af slangerne.+ 10 Lad os heller ikke være nogle der altid beklager sig,+ sådan som nogle af dem beklagede sig og blev dræbt af ødelæggeren.+ 11 Alt det der skete med dem, er noget vi kan lære af, og det blev nedskrevet som en advarsel for os+ der lever ved afslutningen på denne verdensordning.*

12 Derfor må den der tror at han står, passe på at han ikke falder.+ 13 I har ikke været udsat for andre fristelser end dem der er almindelige for mennesker.+ Og Gud er trofast – han vil ikke tillade at I bliver fristet mere end I kan klare,+ men når I bliver fristet, vil han skabe en udvej så I kan holde ud.+

14 I skal altså flygte fra afgudsdyrkelse,+ mine elskede. 15 Her taler jeg til jer som til mennesker der selv kan bedømme tingene. Afgør selv om jeg har ret i det jeg siger. 16 Når vi drikker af velsignelsens bæger, som vi beder over,* har vi så ikke andel i Kristus’ blod?+ Og når vi spiser af det brød vi brækker i stykker, har vi så ikke andel i Kristus’ krop?+ 17 Fordi der kun er ét brød, udgør vi én krop+ selvom vi er mange, for vi spiser alle af dette ene brød.

18 Se på dem som rent bogstaveligt er israelitter: Er det ikke sådan at de der spiser af ofrene, er med i et fællesskab omkring altret?+ 19 Hvad er det jeg vil sige? Mener jeg at det der bliver ofret til en afgud, er noget, eller at selve afguden er noget? 20 Nej, jeg siger at det som folk fra nationerne ofrer, ofrer de til dæmoner, ikke til Gud+ – og jeg ønsker jo ikke at I skal have noget fællesskab med dæmonerne.+ 21 I kan ikke drikke både af Jehovas* bæger og af dæmonernes bæger. I kan ikke spise både ved “Jehovas* bord”+ og ved dæmonernes bord. 22 Eller vil vi ‘udfordre Jehova* så han bliver vred’?*+ Vi tror vel ikke at vi er stærkere end ham?

23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op.+ 24 Den enkelte skal ikke være optaget af hvad der er godt for ham selv, men af hvad der er godt for andre.+

25 I kan spise alt kød der bliver solgt på et marked, uden at I behøver at spørge om noget på grund af jeres samvittighed, 26 for “jorden og alt hvad der er på den, tilhører Jehova”.*+ 27 Hvis en ikketroende inviterer jer på besøg, så spis alt hvad der bliver serveret, uden at spørge om noget på grund af jeres samvittighed. 28 Men hvis en siger til jer: “Dette kød har været bragt som offer til afguder”, så skal I ikke spise det, af hensyn til den der gjorde opmærksom på det, og af hensyn til samvittigheden.+ 29 Jeg mener ikke din egen samvittighed, men den andens, for hvorfor skulle jeg udnytte min frihed på en måde der får en andens samvittighed til at dømme mig?+ 30 Hvis jeg tager del i måltidet og takker Gud for det, hvorfor skal jeg så kritiseres for noget som jeg siger tak for?+

31 Altså: Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget som helst andet, skal I gøre alting til ære for Gud.+ 32 I skal undgå at blive årsag til at andre snubler, uanset om det gælder jøder eller grækere eller nogen i Guds menighed,+ 33 ligesom jeg også selv i alle ting prøver at gøre hvad andre vil godkende. Jeg er ikke optaget af det der er godt for mig selv,+ men af det der er godt for mange, så de kan blive frelst.+

11 Efterlign mig, ligesom jeg efterligner Kristus.+

2 Jeg roser jer fordi I husker på mig i alle forhold og holder fast ved de ting jeg har lært jer at følge. 3 Men jeg ønsker at I skal vide at enhver mands hoved er Kristus,+ og at en kvindes hoved er manden.+ Og Kristus’ hoved er Gud.+ 4 Enhver mand der beder eller profeterer med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved. 5 Men enhver kvinde der beder eller profeterer+ med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved, for det ville være det samme som hvis hun havde barberet håret af sit hoved. 6 Ja, hvis en kvinde ikke tildækkede sit hoved, kunne hun lige så godt klippe sit hår af. Men da det er til skam for en kvinde at få klippet eller barberet sit hår af, skal hun tildække sit hoved.

7 En mand skal ikke have sit hoved tildækket, for han er Guds billede+ og herlighed. Men kvinden er mandens herlighed, 8 for manden blev ikke skabt af noget fra kvinden, men kvinden blev skabt af noget fra manden.+ 9 Dertil kommer at manden ikke blev skabt for kvindens skyld, men kvinden blev skabt for mandens skyld.+ 10 Derfor, og af hensyn til englene,+ bør kvinden have noget på hovedet som et tegn på at hun underordner sig.

11 Blandt Herrens disciple er kvinden ikke noget uden manden, og manden er ikke noget uden kvinden, 12 for ligesom kvinden blev skabt af noget fra manden,+ bliver manden født af en kvinde, men alt kommer fra Gud.+ 13 Døm selv: Er det passende at en kvinde beder til Gud uden at have sit hoved tildækket? 14 Lærer selve naturen jer ikke at det er uværdigt for en mand at have langt hår, 15 men at det er til ære for en kvinde at have langt hår? Det lange hår har hun nemlig fået i stedet for en hovedbeklædning. 16 Men hvis nogen vil argumentere for en anden skik, så vil jeg sige at vi har ikke nogen anden, og det har Guds menigheder heller ikke.

17 Men når jeg giver jer disse instruktioner, roser jeg jer ikke, for når I kommer sammen, er det mere til skade end til gavn for jer. 18 For det første hører jeg nemlig at der er splittelser blandt jer når I kommer sammen som en menighed, og jeg tror der er noget om det. 19 Ja, der vil opstå sekter blandt jer,+ men så vil det også blive tydeligt hvem af jer Gud godkender.

20 Når I mødes for at være sammen, er det egentlig ikke for at holde Herrens aftensmåltid,+ 21 for når I spiser det, har hver enkelt spist sit eget aftensmåltid inden – én er sulten, og en anden har drukket sig beruset. 22 Har I da ikke et hjem hvor I kan spise og drikke? Eller foragter I Guds menighed så I får dem der ikke har noget, til at føle sig forlegne? Hvad skal jeg sige til jer? Skal jeg rose jer? Nej, det vil jeg ikke rose jer for.

23 Det jeg har modtaget fra Herren og har givet videre til jer, er at Herren Jesus, den nat+ han skulle forrådes, tog et brød, 24 takkede Gud, brækkede det i stykker og sagde: “Dette er et symbol på min krop,+ som skal ofres for jer. Bliv ved med at gøre sådan til minde om mig.”+ 25 Og på samme måde tog han bægret+ efter aftensmåltidet og sagde: “Dette bæger er et symbol på den nye pagt+ i kraft af mit blod.+ Bliv ved med at gøre sådan, og hver gang I drikker af det, skal I gøre det til minde om mig.”+ 26 Hver gang I spiser dette brød og drikker af dette bæger, forkynder I om Herrens død, lige indtil han kommer.

27 En der spiser Herrens brød eller drikker af Herrens bæger på en uværdig måde, viser derfor at han ikke har respekt for Herrens krop og hans blod. 28 Først når et menneske har godkendt sig selv efter selvransagelse,+ kan han spise af brødet og drikke af bægret, 29 for den der spiser og drikker uden at bedømme kroppen rigtigt, spiser og drikker sig til en dom. 30 Derfor er mange blandt jer svage og syge, og en hel del sover i døden.*+ 31 Hvis vi bedømte os selv rigtigt, ville vi ikke blive dømt. 32 Men når vi bliver dømt, bliver vi retledt af Jehova,*+ så vi ikke skal blive fordømt sammen med verden.+ 33 Derfor, mine brødre, når I kommer sammen for at spise dette måltid, så vent til alle er der. 34 Hvis nogen er sulten, så lad ham spise hjemmefra, for at jeres sammenkomst ikke skal føre til at I bliver dømt.+ Men de andre ting vil jeg bringe i orden så snart jeg kommer.

12 Men nu, brødre, ønsker jeg at I skal vide hvordan det forholder sig med de åndelige gaver.+ 2 I ved selv at dengang I levede som folk fra nationerne,* blev I påvirket og ført på vildspor så I tilbad de stumme afguder+ og fulgte dem der hvor de nu førte jer hen. 3 Nu vil jeg gøre det klart for jer at ingen der taler under Guds ånds ledelse, siger: “Jesus er forbandet!” Og ingen kan sige: “Jesus er Herre!” uden at være ledet af den hellige ånd.+

4 Der er forskellige gaver, men ånden er den samme.+ 5 Der er forskellige former for tjeneste,+ men det er alligevel den samme Herre. 6 Ånden giver mennesker kraft til at udføre forskellige gerninger, men det er den samme Gud der lader forskellige mennesker udføre dem.+ 7 Og når Guds ånd kommer til udtryk hos den enkelte, er der altid et gavnligt formål med det.+ 8 For eksempel giver ånden den ene person evnen til at tale med visdom,* mens den samme ånd giver en anden person evnen til at tale med kundskab. 9 Og ånden giver én person tro,+ mens den samme ånd giver en anden person gaven til at helbrede.+ 10 Ånden lader én person udføre kraftige gerninger,+ den lader en anden profetere, den lader én bedømme inspirerede udtalelser,+ den lader én tale fremmede sprog,+ og den lader en anden oversætte det der bliver sagt.+ 11 Men det er den samme ånd der står bag alle disse gerninger. Den fordeler gaverne til hver person sådan som den vil.

12 Ligesom en krop har mange kropsdele, og alle dens mange dele tilsammen kun udgør én krop,+ sådan er det også med Kristus, 13 for i kraft af én ånd er vi alle blevet døbt til at udgøre én krop, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller fri, og vi har alle fået én ånd at drikke.

14 Kroppen består jo ikke bare af én kropsdel, men af mange.+ 15 Hvis foden fandt på at sige: “Jeg er ikke en hånd, og derfor hører jeg ikke med til kroppen”, ville den alligevel være en del af kroppen. 16 Og hvis øret fandt på at sige: “Jeg er ikke et øje, og derfor hører jeg ikke med til kroppen”, ville det alligevel være en del af kroppen. 17 Hvis hele kroppen var ét stort øje, hvor ville høresansen så være henne? Og hvis hele kroppen var ét stort øre, hvor ville lugtesansen så være henne? 18 Men nu har Gud altså sat hvert af lemmerne på kroppen sådan som han har ønsket at gøre det.

19 Hvis de alle var den samme kropsdel, hvad ville der så blive af kroppen? 20 Men nu har kroppen altså mange forskellige dele, og alligevel er der kun én krop. 21 Øjet kan ikke sige til hånden: “Dig har jeg ikke brug for.” Og hovedet kan ikke sige til fødderne: “Jer to har jeg ikke brug for.” 22 Tværtimod er det sådan at de dele af kroppen der ser ud til at være svagest, er nødvendige, 23 og de dele vi ikke synes fortjener ære, behandler vi med en særlig ære+ så de dele vi ikke er så stolte af, bliver mere anstændige, 24 mens de smukkere dele af os ikke har brug for at vi gør noget ud af dem. Gud har altså sammensat kroppen sådan at der bliver vist mere ære til den del der har brug for det. 25 På den måde bliver der ikke splid i kroppen, men dens forskellige dele kan have omsorg for hinanden.+ 26 Hvis én del af kroppen har ondt, lider alle de andre kropsdele sammen med den.+ Og hvis én del af kroppen bliver fremhævet og æret, glæder alle de andre sig sammen med den.+

27 I udgør den krop Kristus er hoved for,+ og hver enkelt af jer er en kropsdel.+ 28 Gud har tildelt opgaverne til de forskellige i menigheden: For det første er der apostle,+ for det andet profeter,+ for det tredje lærere.+ Desuden er der nogle der kan gøre kraftige gerninger,+ har gaver til at helbrede,+ kan udføre hjælpetjeneste eller har evne til at føre an,+ og nogle kan mirakuløst tale fremmede sprog.+ 29 Det er jo ikke alle der er apostle. Det er heller ikke alle der er profeter eller lærere, vel? Heller ikke alle kan gøre kraftige gerninger, kan de? 30 Det er ikke alle der har gaver til at helbrede. Det er heller ikke alle der mirakuløst kan tale fremmede sprog,+ eller alle der kan oversætte denne tale, vel?+ 31 Men I skal blive ved med at stræbe efter de gaver der er størst.+ Og desuden vil jeg vise jer en vej der overgår alle andre.+

13 Hvis jeg kan tale både menneskers og engles sprog men ikke har kærlighed, er jeg kun som en rungende gongong eller et larmende bækken. 2 Og hvis jeg har gaven til at profetere, til at forstå alle de hellige hemmeligheder og ejer al kundskab,+ og hvis jeg har så meget tro at jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg ingenting.*+ 3 Og hvis jeg giver alt hvad jeg ejer, for at bespise andre,+ og hvis jeg er villig til at ofre mit liv* så jeg kan prale af det, men ikke har kærlighed,+ gavner det mig ikke spor.

4 Kærligheden+ er tålmodig*+ og venlig.+ Kærligheden er ikke misundelig.+ Den praler ikke, og den bliver ikke stolt,+ 5 opfører sig ikke uanstændigt,*+ er ikke selvisk,+ lader sig ikke provokere.+ Den holder ikke regnskab med forurettelser.*+ 6 Den glæder sig ikke over uretfærdighed,+ men glæder sig med sandheden. 7 Den tåler alt,+ tror alt,+ håber alt,+ udholder alt.+

8 Kærligheden ophører* aldrig. Men gaven til at profetere vil blive afskaffet, evnen til mirakuløst at tale fremmede sprog* vil forsvinde, og kundskaben* vil blive afskaffet. 9 Vores kundskab er nemlig ufuldstændig,+ og vores profetier er ufuldstændige, 10 men når det fuldstændige kommer, vil det ufuldstændige blive afskaffet. 11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, jeg tænkte som et barn og ræsonnerede som et barn. Men nu hvor jeg er blevet voksen, har jeg aflagt det barnlige. 12 Lige nu ser vi et uklart omrids af tingene, som i et metalspejl, men til den tid vil vi se det hele klart.* Den kundskab jeg har nu, er ufuldstændig, men til den tid vil min kundskab være lige så fuldstændig som Guds kendskab til mig. 13 Disse tre vil dog stadig være der: tro, håb og kærlighed. Men den største af dem er kærligheden.+

14 Vær ivrige efter at vise kærlighed, men bliv også ved med at stræbe efter de åndelige gaver, især evnen til at profetere,+ 2 for den der har gaven til at tale fremmede sprog,* taler ikke til mennesker, men til Gud. Ingen forstår det han siger,+ og han taler om hellige hemmeligheder+ ved hjælp af ånden. 3 Den der profeterer, kan derimod styrke, opmuntre og trøste andre med det han siger. 4 Den der taler fremmede sprog, styrker sig selv, men den der profeterer, styrker en hel menighed. 5 Jeg ville ønske at I alle havde åndens gave til at tale fremmede sprog,+ men jeg foretrækker at I profeterer.+ Ja, den der profeterer, er større end den der taler fremmede sprog, medmindre det bliver oversat så hele menigheden kan blive styrket. 6 Hvis jeg selv kom til jer, brødre, og talte fremmede sprog, hvad ville I så få ud af det? Hvis jeg ville hjælpe jer, skulle jeg tale til jer enten med en åbenbaring,+ med kundskab,+ med en profeti eller med undervisning.

7 Sådan er det også med de livløse ting der frembringer lyd, hvad enten det er en fløjte eller en harpe. Hvis der ikke er et interval mellem tonerne, hvordan kan man så vide hvad det er fløjten eller harpen spiller? 8 Og hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil så gøre sig klar til kamp? 9 Sådan er det også med jer. Hvis I ikke bruger tungen til at tale på en måde man kan forstå, hvordan kan man så vide hvad der bliver sagt? Så taler I jo bare ud i luften. 10 Der er mange forskellige sprog i verden, og ingen af dem er uden mening. 11 Men hvis jeg nu ikke forstår sproget, vil jeg være en fremmed for den der taler, og den der taler, vil være en fremmed for mig. 12 Det samme gælder for jer. Når I nu så ivrigt stræber efter åndens gaver, skal I først og fremmest stræbe efter de gaver der styrker menigheden.+

13 Derfor skal den der mirakuløst taler fremmede sprog, bede om at han også må kunne oversætte det,+ 14 for hvis jeg beder på et fremmed sprog, er det den gave ånden har givet mig, der beder, men min forstand er ikke med i det. 15 Hvad er så det rigtige at gøre? Jeg vil bede med den gave ånden har givet mig, men jeg vil også bede med min forstand. Jeg vil lovsynge med den gave ånden har givet mig, men jeg vil også lovsynge med min forstand. 16 Hvis du ikke gør det, hvordan skal et almindeligt menneske iblandt jer så kunne sige “amen” til din takkebøn når du priser Gud med åndens gaver? Han forstår jo ikke hvad du siger. 17 Ja, det er rigtigt at du siger tak på en smuk måde, men det er ikke noget der styrker den anden. 18 Jeg takker Gud for at ånden lader mig tale på flere fremmede sprog end nogen af jer. 19 Men alligevel vil jeg i en menighed hellere sige fem ord med min forstand, og samtidig undervise andre, end ti tusind ord på et fremmed sprog.+

20 Brødre, I skal ikke være som børn når det gælder sund fornuft.+ I alt hvad der er ondt, skal I være som børn,+ men når det gælder sund fornuft, skal I blive voksne.+ 21 I Loven står der: “‘Med fremmedes sprog og med udlændinges læber vil jeg tale til dette folk, og selv da vil de nægte at lytte til mig,’ siger Jehova.”*+ 22 Evnen til at tale fremmede sprog er altså ikke et tegn der skal overbevise de troende, men de ikketroende.+ Den profetiske tale er derimod for de troende, ikke for de ikketroende. 23 Hvis nu hele menigheden kommer sammen og alle taler fremmede sprog og der så kommer nogle almindelige mennesker eller ikketroende ind, vil de så ikke sige at I er blevet vanvittige? 24 Men hvis I alle profeterer og en ikketroende eller et almindeligt menneske kommer ind, vil han føle sig vejledt og bedømt af alle. 25 Fordi hemmelighederne i hans hjerte bliver åbenbaret, vil han kaste sig ned og tilbede Gud og udbryde: “Gud er virkelig iblandt jer.”+

26 Hvad er så det rigtige at gøre, brødre? Når I kommer sammen, er der én der har en salme, én der underviser, én der kommer med en åbenbaring, én der taler et fremmed sprog, og én der oversætter hvad der bliver sagt.+ Lad alt hvad der foregår, være noget der styrker andre. 27 Og hvis nogen taler fremmede sprog, så lad det være begrænset til to eller højst tre personer, og én ad gangen, og der skal være en til at oversætte det.+ 28 Men hvis der ikke er nogen til at oversætte, skal han tie stille i menigheden og nøjes med at tale til sig selv og til Gud. 29 Lad to eller tre profeter+ tale, og lad de andre tyde meningen. 30 Men hvis en anden som sidder der, får en åbenbaring, så lad den der ellers har ordet, tie stille, 31 for I kan alle profetere, én ad gangen, så alle kan lære noget og alle kan blive opmuntret.+ 32 Og profeterne skal selv kunne beherske de gaver ånden har givet dem. 33 Gud er nemlig ikke uordenens men fredens Gud.+

Det skal være som det er i alle de helliges menigheder: 34 Kvinderne skal tie stille i menighederne, for det er ikke tilladt dem at tale.+ De skal underordne sig,+ sådan som Loven også siger. 35 Hvis der er noget de gerne vil lære mere om, skal de spørge deres mænd når de kommer hjem, for det er ikke passende for en kvinde at tale i menigheden.

36 Tror I at Guds ord kommer fra jer, eller at det ikke er nået ud til andre end jer?

37 Hvis nogen mener at han er en profet eller har fået ånden som gave, må han anerkende at det jeg skriver til jer, er bud fra Herren. 38 Hvis en ikke vil anerkende det, vil han ikke selv blive anerkendt.* 39 Mine brødre, bliv derfor ved med at stræbe efter at kunne profetere,+ uden dog at forbyde nogen at bruge den gave at kunne tale fremmede sprog.*+ 40 Men sørg for at alt foregår på en værdig og velordnet måde.+

15 Brødre, nu vil jeg minde jer om den gode nyhed jeg har forkyndt for jer,+ den I tog imod, og som I har taget standpunkt for. 2 Hvis I holder fast ved den gode nyhed jeg har forkyndt for jer, vil I også blive frelst gennem den. Hvis ikke, er det til ingen nytte I er blevet troende.

3 Noget af det første jeg lærte jer, var det som jeg selv havde lært, nemlig at Kristus døde for vores synder, i overensstemmelse med hvad Skrifterne siger,+ 4 og at han blev begravet,+ ja, at han blev oprejst+ på den tredje dag,+ som Skrifterne siger,+ 5 og at han viste sig, først for Kefas*+ og så for de tolv.+ 6 Derefter viste han sig for over 500 brødre på én gang.+ De fleste af dem lever stadig, men nogle af dem er sovet ind i døden. 7 Han viste sig derefter for Jakob,+ og så for alle apostlene.+ 8 Til allersidst viste han sig også for mig,+ som for en der er født for tidligt.

9 Jeg er jo den ringeste af apostlene. Jeg er ikke engang værdig til at blive kaldt apostel, for jeg har forfulgt Guds menighed.+ 10 Men takket være Guds ufortjente godhed er jeg det jeg er. Og den ufortjente godhed han har vist mig, har ikke været forgæves, for jeg har slidt mere end alle de andre – dog ikke i egen kraft, men på grund af den ufortjente godhed Gud viser mig. 11 Hvad enten det er mig eller de andre apostle der gør det, så er det dette budskab vi forkynder, og det var også det I fik tro på.

12 Når det altså bliver forkyndt at Kristus er blevet oprejst fra de døde,+ hvordan kan det så være at nogle af jer påstår at de døde ikke bliver oprejst? 13 Hvis det er rigtigt at de døde ikke bliver oprejst, så er Kristus jo heller ikke blevet oprejst. 14 Men hvis Kristus ikke er blevet oprejst, er vores forkyndelse meningsløs, og jeres tro er meningsløs. 15 Det gør os samtidig til falske vidner om Gud,+ for så har vi talt usandt om Gud når vi siger at han har oprejst Kristus+ – det kan han jo ikke have gjort hvis de døde slet ikke bliver oprejst. 16 Hvis døde ikke bliver oprejst, er Kristus jo heller ikke blevet oprejst. 17 Og hvis Kristus ikke er blevet oprejst, er jeres tro værdiløs, for så er I stadig i jeres synder.+ 18 Det betyder også at de kristne der er døde, er gået tabt.+ 19 Hvis det kun er for dette liv vi har sat vores håb til Kristus, så må man have mere ondt af os end af nogen som helst andre.

20 Men nu er Kristus altså blevet oprejst fra de døde, som den første afgrøde af dem der er sovet ind i døden.+ 21 Ligesom døden er kommet gennem et menneske,+ sådan kommer de dødes opstandelse også gennem et menneske,+ 22 ja, ligesom alle dør på grund af Adam,+ sådan vil alle blive gjort levende gennem Kristus.+ 23 Men hver i sit hold: Kristus som den første afgrøde,+ og derefter, under Kristus’ nærværelse, de der tilhører ham.+ 24 Derpå kommer enden, når han overdrager Riget til sin Gud og Far efter at han har udslettet alt herredømme, al myndighed og al magt,+ 25 for han skal herske som konge indtil Gud har lagt alle fjender under hans fødder.+ 26 Og den sidste fjende der tilintetgøres, er døden.+ 27 Gud har jo “lagt alting under hans fødder”.+ Når han siger at ‘alting er blevet lagt under ham’,+ indbefatter det selvfølgelig ikke Gud selv, som jo er den der lagde alting ind under ham.+ 28 Men når alt er blevet lagt ind under ham, vil Sønnen selv underkaste sig Gud, der lagde alt ind under ham,+ for at Gud kan være alt for alle.+

29 Hvad vil de der bliver døbt med henblik på at dø, ellers få ud af det?+ Hvis de døde slet ikke bliver oprejst, hvordan kan det så være at disse kristne lader sig døbe med henblik på at dø? 30 Og hvorfor udsætter vi os for fare hver eneste time?*+ 31 Jeg står ansigt til ansigt med døden hver eneste dag – dét er lige så sikkert som den glæde vores Herre Kristus Jesus giver mig på grund af jer, brødre. 32 Hvis jeg i Efesos har kæmpet mod vilde dyr,+ som andre mennesker har gjort,* hvad gavner det mig så? Hvis de døde ikke bliver oprejst, så “lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø”.+ 33 I må ikke lade nogen vildlede jer. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.*+ 34 Kom til fornuft, og gør det der er rigtigt. Bliv ikke ved med at synde – nogle af jer har slet ingen kundskab om Gud. Jeg siger det til jer for at gøre jer flove.

35 Nu vil nogle spørge: “Hvordan bliver de døde oprejst? Ja, hvilken form for krop har de når de bliver oprejst?”+ 36 Det er ikke et fornuftigt spørgsmål! Det du sår, må jo dø før det kan blive levende. 37 Og det du sår, er ikke den plante* der senere vil komme, men kun et nøgent korn, for eksempel hvede eller en anden kornsort. 38 Gud giver det så den form* han har bestemt, og hver slags frøkorn får sin egen form.* 39 Der er også forskellige slags kød. Mennesker har én slags kød, kvæget har en anden, fuglene en anden, og fiskene en anden igen. 40 Desuden er der himmelske legemer+ og jordiske legemer.+ Og de himmelske legemer har én form for glans, mens de jordiske legemer har en anden. 41 Solen har én form for glans, og månen har en anden form for glans.+ Stjernerne har igen en anden, og den ene stjerne er forskellig fra den anden i glans.

42 Sådan er det også med de dødes opstandelse. Det der bliver sået, er forgængeligt. Det der bliver oprejst, er uforgængeligt.+ 43 Det der bliver sået, bliver betragtet med foragt, men det bliver oprejst til ære og værdighed.+ Det bliver sået i svaghed, men er fuldt af kraft når det bliver oprejst.+ 44 Det der bliver sået, er et fysisk legeme, men det der bliver oprejst, er et åndeligt legeme. Der er et fysisk legeme, og der er også et åndeligt. 45 Det er som der står skrevet: “Det første menneske, Adam, blev et levende væsen.”*+ Den sidste Adam blev en livgivende ånd.+ 46 Det er dog ikke det åndelige der kommer først. Det fysiske kommer først, og derefter det åndelige. 47 Det første menneske er fra jorden, dannet af støv.+ Det andet menneske er fra himlen.+ 48 Som den der blev dannet af støv, sådan er også de andre der er dannet af støv. Og som den himmelske er, sådan er de andre himmelske også.+ 49 Og ligesom vi har lignet den der blev dannet af støv,+ sådan vil vi også komme til at ligne den himmelske.+

50 Jeg kan sige jer dette, brødre, at kød og blod kan ikke arve Guds rige, og noget der er forgængeligt, kan heller ikke få del i uforgængelighed. 51 Jeg vil fortælle jer en hellig hemmelighed: Vi vil ikke alle sammen sove ind i døden, men vi vil alle blive forvandlet.+ 52 Det vil ske i ét nu, på et øjeblik, når den sidste trompet lyder. Trompeten vil nemlig lyde,+ og så vil de døde blive oprejst og være uforgængelige. Og vi vil blive forvandlet, 53 for det der er forgængeligt, må klædes i uforgængelighed,+ og det der er dødeligt, må klædes i udødelighed.+ 54 Og når det der er forgængeligt, bliver klædt i uforgængelighed og det der er dødeligt, bliver klædt i udødelighed, vil de ord der står skrevet, gå i opfyldelse: “Døden er opslugt for evigt.”+ 55 “Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?”+ 56 Den brod der forårsager død, er synden,+ og det er Loven der giver synden kraft.+ 57 Men lad os takke Gud for at han giver os sejren gennem vores Herre Jesus Kristus!+

58 Derfor, mine elskede brødre, stå fast og vær urokkelige,+ og vær altid travlt optaget+ af tjenesten for Herren. I ved jo at det arbejde I gør for Herren, aldrig er forgæves.+

16 Med hensyn til indsamlingen til de hellige+ skal I følge de retningslinjer som jeg gav til menighederne i Galatien. 2 Den første dag i ugen skal I hver især lægge noget til side, alt efter hvad I har råd til, så der ikke først skal foretages indsamlinger når jeg kommer. 3 Når jeg kommer, vil jeg så sende de mænd I har godkendt i jeres breve,+ afsted til Jerusalem med jeres kærlige gave. 4 Og hvis det er en god idé at jeg også tager dertil, kan de rejse sammen med mig.

5 Jeg kommer til jer når jeg er rejst gennem Makedonien, for jeg har besluttet at rejse gennem Makedonien.+ 6 Og måske bliver jeg hos jer en tid, måske endda vinteren over, så I kan ledsage mig et stykke af vejen til det næste sted jeg rejser til. 7 Jeg ønsker nemlig ikke kun at se jer ganske kort men vil gerne være sammen med jer et stykke tid,+ hvis Jehova* tillader det. 8 Men jeg bliver i Efesos+ indtil pinsen, 9 for der er blevet åbnet en dør til stor aktivitet for mig,+ men der er mange modstandere.

10 Hvis Timotheus+ kommer til jer, så sørg for at han kan være helt tryg hos jer, for han udfører et arbejde for Jehova,*+ ligesom jeg gør. 11 Ingen af jer må derfor se ned på ham. Send ham afsted i fred, så han kan komme over til mig, for jeg venter på ham her sammen med brødrene.

12 Hvad angår vores bror Apollos,+ så har jeg stærkt opfordret ham til at besøge jer sammen med brødrene. Han havde ikke tænkt sig at komme lige nu, men han kommer så snart han får mulighed for det.

13 Hold jer vågne,+ stå fast i troen,+ vær mandige,*+ bliv stærke.+ 14 Alt hvad I gør, skal I gøre i kærlighed.+

15 Jeg har en inderlig opfordring til jer, brødre: I ved at Stefanas’ husstand var de første i Akaja der blev disciple, og at de viede sig helt til at betjene de hellige. 16 I skal blive ved med at underordne jer mennesker som dem og alle andre der samarbejder og slider i det.+ 17 Men jeg glæder mig over at Stefanas,+ Fortunatus og Akaikos er her hos mig, for det har været en trøst nu hvor I ikke er her. 18 De har givet både min og jeres ånd ny styrke, og derfor skal I blive ved med at anerkende og respektere den slags mænd.

19 Menighederne i provinsen Asien sender jer deres hilsner. Akvila og Priska og menigheden der mødes i deres hus,+ sender jer også deres hjerteligste hilsner i Herren. 20 Alle brødrene sender jer hilsner. Hils hinanden med et helligt kys.

21 Her skriver jeg, Paulus, min hilsen med egen hånd.

22 Hvis der er nogen som ikke elsker Herren, så lad ham være forbandet. Du, vores Herre, kom! 23 Jeg beder om at Herren Jesus’ ufortjente godhed må være med jer. 24 Jeg sender mine kærligste hilsner til alle jer der er forenet med Kristus Jesus.