Hvad kan vi lære af beretningen om Joash? Han var som et træ uden dybe rødder, der havde brug for en pæl at støtte sig til. Da støttepælen, Jojada, var væk og frafaldets vinde blæste, væltede Joash. Det er et tankevækkende eksempel på hvor vigtigt det er at man ikke kun er lydig mod Jehova så længe man har nogle gode venner eller familiemedlemmer at støtte sig til. Hvis vi skal blive ved med at være åndeligt stærke, må vi styrke vores kærlighed til Jehova og vores respekt for ham ved regelmæssigt at studere, meditere over det vi læser, og bede til ham. (Jer. 17:7, 8; Kol. 2:6, 7) Jehova beder os i virkeligheden ikke om ret meget. Det han ønsker af os, bliver opsummeret i Prædikeren 12:13, hvor der står: “Frygt den sande Gud og hold hans bud, for det er alt hvad mennesket er forpligtet til at gøre.” Når vi frygter Gud, altså har dyb respekt for ham, vil vi kunne klare fremtidige prøver og stå fast. Og så vil intet kunne ødelægge vores venskab med Jehova. w23.06 18-19 § 17-19

Jehovas garanti indledes med ordene: “Han der sad på tronen, sagde.” (Åb. 21:5a) De ord viser at det der kommer nu, er noget helt særligt, for det er en ud af kun tre gange i Åbenbaringens Bog hvor Jehova selv taler. Den her garanti bliver altså ikke givet af en magtfuld engel. Den bliver heller ikke givet af den oprejste Jesus men af Jehova selv! Det understreger at vi kan have tillid til det næste der bliver sagt, for Jehova ‘kan ikke lyve’. (Tit. 1:2) De ord viser at vi kan stole fuldstændigt på det der står i Åbenbaringen 21:5, 6. Det næste Jehova siger, er: “Se!” Det græske ord der er oversat med “se”, bruges mange gange i Åbenbaringens Bog. Hvad er det vi skal “se”? Jehova siger: “Jeg gør alting nyt.” Jehova taler om nogle forandringer der vil ske i fremtiden, men for ham er løftet så sikkert at han taler om forandringerne som noget der allerede er ved at ske. – Esa. 46:10. w23.11 3 § 7-8

Apostlen Peter kæmpede med sine svagheder. Tænk bare over de her episoder: Da Jesus fortalte at han skulle gennemgå mange lidelser og blive dræbt som en opfyldelse af profetierne, irettesatte Peter ham. (Mark. 8:31-33) Flere gange diskuterede Peter og de andre apostle hvem af dem der var størst. (Mark. 9:33, 34) Den sidste nat før Jesus døde, huggede Peter impulsivt øret af en mand. (Joh. 18:10) Og samme nat gav Peter efter for menneskefrygt og nægtede tre gange at kendes ved sin ven Jesus. (Mark. 14:66-72) Da det gik op for Peter hvad han havde gjort, græd han fortvivlet. Jesus opgav ikke Peter, der var helt nedslået. Efter at Jesus var blevet oprejst, gav han Peter mulighed for at vise at han stadig elskede ham. Han bad ham om at være hyrde for hans små får. (Joh. 21:15-17) Peter var parat til at påtage sig opgaven, og han var i Jerusalem på Pinsedagen og var blandt de første der blev salvet med hellig ånd. w23.09 22 § 6-7