Juli

Alt hvad Jesus sagde og gjorde, deriblandt hans mirakler, stemte fuldstændigt overens med hans Fars tanker og følelser. (Joh. 14:9) Hvad kan vi lære af Jesus’ mirakler? Jesus og hans Far elsker os højt. Jesus’ store kærlighed kom blandt andet til udtryk ved at han brugte sine mirakuløse evner til at hjælpe dem der havde det svært. På et tidspunkt var der to blinde mænd der råbte til Jesus om hjælp. (Matt. 20:30-34) Læg mærke til at Jesus “fik inderligt ondt af dem” og derefter helbredte dem. Det græske ord der her er oversat med “fik inderligt ondt af”, beskriver en intens medfølelse man føler dybt indeni. Det var den samme dybe medfølelse der fik Jesus til at give de sultne mad og helbrede en der var spedalsk. (Matt. 15:32; Mark. 1:41) Jesus elskede virkelig mennesker højt. Og vi kan være sikre på at både han og Jehova også elsker os og har inderlig medfølelse med os når vi har det svært. (Luk. 1:78; 1. Pet. 5:7) Hvor må de længes efter at fjerne alt det der plager os i dag. w23.04 3 § 4-5

Vi må gøre hvad vi kan for at udsætte os selv så lidt som muligt for de forkerte opfattelser og holdninger der er populære i Satans verden. I stedet må vi fylde vores sind med gode og sunde tanker ved at læse og studere Bibelen og ved at komme til møderne og være med i forkyndelsen. Jehova lover at hvis vi beder ham om hjælp og selv gør hvad vi kan, vil han ikke tillade at vi bliver fristet mere end vi kan klare. (1. Kor. 10:12, 13) I de svære sidste dage vi lever i, må vi bede mere end nogensinde for at kunne forblive trofaste. Jehova opfordrer os til at ‘udøse vores hjerte for ham’ i bøn. (Sl. 62:8) Lovpris ham, og tak ham for alt det han gør. Bed ham om frimodighed i forkyndelsen og om hjælp når du kommer ud for problemer og fristelser. Lad ikke nogen som helst eller noget som helst forhindre dig i regelmæssigt at tale med din Far i himlen. w23.05 7 § 17-18

Hvorfor kommer vi til møderne? Først og fremmest for at lovprise Jehova. (Sl. 26:12; 111:1) Men vi kommer også til møderne for at opmuntre hinanden i de her svære tider. (1. Thess. 5:11) Og når vi rækker hånden op og giver en kommentar, gør vi begge dele. Men når det gælder det at svare, kan der være nogle udfordringer. Måske er vi meget nervøse, eller måske vil vi meget gerne være med men får ikke lov til at svare så tit som vi gerne ville. Hvad kan man gøre? Paulus understregede at vi skal “opmuntre hinanden”. Hvis du er nervøs for at række hånden op, er det godt at tænke på at selv en meget enkel kommentar vil være til opmuntring for andre. Og hvis ikke vi får lov til at svare så tit som vi gerne ville, kan vi glæde os over at andre i menigheden får mulighed for at svare. – 1. Pet. 3:8. w23.04 20 § 1-3

Sikke en nyhed! Jøderne, der havde været i fangenskab i Babylon i 70 år, kunne nu vende tilbage til deres hjemland, Israel. (Ezra 1:2-4) Det var kun Jehova der kunne have sørget for det, for Babylon frigav normalt aldrig sine fanger. (Esa. 14:4, 17) Men Babylon var blevet erobret, og den nye hersker havde givet jøderne lov til at forlade landet. Nu stod alle jøder, ikke mindst familieoverhoveder, over for en vigtig beslutning: om de skulle forlade Babylon eller blive. Det var ikke en let beslutning. Mange af dem var gamle og har følt at det var for risikabelt at tage afsted på sådan en rejse. Og de fleste af jøderne var født i Babylon, så det var det eneste hjem de kendte til. For dem var Israel deres forfædres land. Det ser også ud til at nogle af jøderne havde klaret sig rigtig godt i Babylon, så for dem har det måske været svært at skulle forlade et komfortabelt hjem og deres forretning for at tage afsted mod det ukendte. w23.05 14 § 1-2

I Bibelen bliver vi tilskyndet til at blive ved med at arbejde på vores udholdenhed, medfølelse og kærlighed. Lukas 21:19 siger: “Vær udholdende, så vil I bevare livet.” I Kolossenserne 3:12 står der: ‘Ifør jer inderlig medfølelse.’ Og 1. Thessaloniker 4:9, 10 siger: “I er allerede oplært af Gud til at elske hinanden. ... Men vi tilskynder jer til at gøre det i endnu højere grad.” De tilskyndelser blev givet til kristne der allerede viste udholdenhed, medfølelse og kærlighed. Men det var vigtigt at de blev ved med at arbejde på de egenskaber, og det må vi også gøre. Tænk over hvordan de første kristne viste de her egenskaber, og hvad du kan lære af dem. Når du efterligner dem, vil du kunne være klar til den store trængsel. Og når den store trængsel så begynder, vil du have lært at holde ud, og du vil være besluttet på at blive ved med at holde ud. w23.07 3 § 4, 8

Uanset om vi er salvede eller tilhører ‘de andre får’, må vi blive ved med at gå på “Hellighedens Vej”. (Joh. 10:16) Når vi går på den, befinder vi os i det åndelige paradis, og i sidste ende vil det føre til store velsignelser under Guds rige. Siden 1919 har millioner af mænd, kvinder og børn forladt Babylon den Store, som står for al falsk religion, og er begyndt at gå på “Hellighedens Vej”. Jehova sørgede for at forhindringerne blev fjernet for de jøder der forlod Babylon. (Esa. 57:14) Men hvad med “Hellighedens Vej” i dag? I flere århundreder før 1919 brugte Jehova mænd der elskede Gud og hans ord, til at bane vejen for andre ud af Babylon den Store. (Se Esajas 40:3). De gjorde det forberedende arbejde – åndeligt vejarbejde – så oprigtige mennesker senere kunne forlade Babylon den Store og begynde at tjene Jehova sammen med hans folk. w23.05 15-16 § 8-9

Jehova ønsker at vi skal tjene ham villigt og med glæde. (2. Kor. 9:7) Så skal man arbejde på et åndeligt mål selvom man mangler lysten til det? Vi kan lære meget af apostlen Paulus. Han sagde: “Jeg er streng over for min egen krop og behandler den som en træl.” (1. Kor. 9:25-27) Paulus tvang altså sig selv til at gøre det rigtige når han ikke følte sig motiveret til det. Kunne Jehova godkende det Paulus gjorde i tjenesten for ham? Absolut! Og Jehova belønnede ham for alt det han gjorde. (2. Tim. 4:7, 8) Det glæder også Jehova når vi arbejder på et mål selvom vi ikke lige føler os motiveret til at gøre det. Han ved nemlig at vi ikke nødvendigvis altid elsker det vi gør, men at vi gør det fordi vi elsker ham. Ligesom Jehova velsignede Paulus for det han gjorde, vil han også belønne os. (Sl. 126:5) Og når vi mærker Jehovas velsignelse, begynder vi måske endda at føle os motiverede igen. w23.05 29 § 9-10

Apostlen Paulus sammenlignede dem der ikke vil overleve Jehovas dag, med nogle der er faldet i søvn. Når man sover, opfatter man ikke hvad der sker omkring en, og at tiden går. Derfor lægger man heller ikke mærke til det når der sker noget vigtigt, og kan ikke reagere på det. De fleste mennesker i dag sover åndeligt set. (Rom. 11:8) De ignorerer tegnene på at vi lever i “de sidste dage”, og at den store trængsel er meget tæt på. (2. Pet. 3:3, 4) Vi holder os derimod vågne og forstår at dét bliver mere og mere vigtigt for hver dag der går. (1. Thess. 5:6) Derfor må vi være rolige og ligevægtige. Hvorfor? Fordi det vil hjælpe os til ikke at lade os rive med af de politiske og sociale stridigheder der er i dag. Presset til at tage stilling i den slags debatter vil kun stige jo tættere vi kommer på Jehovas dag. Vi behøver dog ikke at være overdrevet bekymret for hvad fremtiden vil bringe. Guds ånd vil hjælpe os til at bevare roen og ligevægten, forsvare vores standpunkt og træffe kloge beslutninger. – Luk. 12:11, 12. w23.06 9-10 § 6-7

Hvad kommer du til at tænke på når du hører navnet Samson? Måske ser du en usædvanligt stærk mand for dig. Det kan også være at du kommer til at tænke på en alvorlig fejl han begik. Hvad husker Jehova ham for? Han husker Samson for hans trofasthed, og han har sørget for at beretningen om ham er med i Bibelen så vi kan lære af den. Jehova fik Samson til at gøre nogle helt utrolige ting for at hjælpe sit folk, Israel. Mange hundrede år senere inspirerede Jehova Paulus til at nævne Samson i en opremsning af troshelte fra fortiden. (Hebr. 11:32-34) Selv i situationer der virkede umulige, stolede Samson helt på Jehova. Hans eksempel kan være til opmuntring for os, og vi kan lære meget af at efterligne ham. w23.09 2 § 1-2

Vi kan få større udholdenhed hvis vi altid åbent fortæller Jehova om vores bekymringer. (1. Thess. 5:17) Selvom du måske ikke lige nu står midt i en stor udfordring, beder du så til Jehova om hjælp hver gang du er ked af det, frustreret eller i tvivl om hvad du skal gøre? Hvis du er vant til at bede Jehova om hjælp til at klare de udfordringer du møder i hverdagen, vil det også være naturligt for dig at bede til ham når du møder større udfordringer i fremtiden. Det vil give dig tillid til at han ved præcis hvornår du har brug for hjælp, og hvad du har brug for. (Sl. 27:1, 3) De prøver vi udholder nu, vil forberede os på at klare den store trængsel. (Rom. 5:3) Mange brødre og søstre har erfaret at hver eneste trosprøve har rustet dem til at klare den næste udfordring. Det at de har holdt ud, har gjort dem stærkere og givet dem større tillid til at Jehova er parat til at hjælpe dem. Den tillid hjalp dem så til at klare den næste prøve. – Jak. 1:2-4. w23.07 3 § 7-8

Noget der hænger nært sammen med Jehovas rimelighed, er hans ydmyghed og empati. For eksempel viste Jehova stor ydmyghed da han havde besluttet at udslette de onde indbyggere i Sodoma. Gennem engle gav han Lot besked på at flygte til bjerglandet. Men Lot var bange for at tage dertil, så han bad i stedet om lov til sammen med sin familie at flygte til Soar, en by der egentlig også var dømt til at blive udslettet. Jehova kunne have svaret at Lot bare skulle makke ret, men det gjorde han ikke. Han tillod Lot at gøre som han ønskede, selvom det betød at Soar blev skånet. (1. Mos. 19:18-22) Århundreder senere viste Jehova også stor empati over for indbyggerne i Nineve. Han havde sendt profeten Jonas dertil for at bekendtgøre at byen og dens onde indbyggere ville blive udslettet. Men da ninevitterne angrede og vendte om, fik Jehova medfølelse med dem og skånede dem. – Jon. 3:1, 10; 4:10, 11. w23.07 21 § 5

Hvad kan vi lære af beretningen om Joash? Han var som et træ uden dybe rødder, der havde brug for en pæl at støtte sig til. Da støttepælen, Jojada, var væk og frafaldets vinde blæste, væltede Joash. Det er et tankevækkende eksempel på hvor vigtigt det er at man ikke kun er lydig mod Jehova så længe man har nogle gode venner eller familiemedlemmer at støtte sig til. Hvis vi skal blive ved med at være åndeligt stærke, må vi styrke vores kærlighed til Jehova og vores respekt for ham ved regelmæssigt at studere, meditere over det vi læser, og bede til ham. (Jer. 17:7, 8; Kol. 2:6, 7) Jehova beder os i virkeligheden ikke om ret meget. Det han ønsker af os, bliver opsummeret i Prædikeren 12:13, hvor der står: “Frygt den sande Gud og hold hans bud, for det er alt hvad mennesket er forpligtet til at gøre.” Når vi frygter Gud, altså har dyb respekt for ham, vil vi kunne klare fremtidige prøver og stå fast. Og så vil intet kunne ødelægge vores venskab med Jehova. w23.06 18-19 § 17-19

Jehovas garanti indledes med ordene: “Han der sad på tronen, sagde.” (Åb. 21:5a) De ord viser at det der kommer nu, er noget helt særligt, for det er en ud af kun tre gange i Åbenbaringens Bog hvor Jehova selv taler. Den her garanti bliver altså ikke givet af en magtfuld engel. Den bliver heller ikke givet af den oprejste Jesus men af Jehova selv! Det understreger at vi kan have tillid til det næste der bliver sagt, for Jehova ‘kan ikke lyve’. (Tit. 1:2) De ord viser at vi kan stole fuldstændigt på det der står i Åbenbaringen 21:5, 6. Det næste Jehova siger, er: “Se!” Det græske ord der er oversat med “se”, bruges mange gange i Åbenbaringens Bog. Hvad er det vi skal “se”? Jehova siger: “Jeg gør alting nyt.” Jehova taler om nogle forandringer der vil ske i fremtiden, men for ham er løftet så sikkert at han taler om forandringerne som noget der allerede er ved at ske. – Esa. 46:10. w23.11 3 § 7-8

Apostlen Peter kæmpede med sine svagheder. Tænk bare over de her episoder: Da Jesus fortalte at han skulle gennemgå mange lidelser og blive dræbt som en opfyldelse af profetierne, irettesatte Peter ham. (Mark. 8:31-33) Flere gange diskuterede Peter og de andre apostle hvem af dem der var størst. (Mark. 9:33, 34) Den sidste nat før Jesus døde, huggede Peter impulsivt øret af en mand. (Joh. 18:10) Og samme nat gav Peter efter for menneskefrygt og nægtede tre gange at kendes ved sin ven Jesus. (Mark. 14:66-72) Da det gik op for Peter hvad han havde gjort, græd han fortvivlet. Jesus opgav ikke Peter, der var helt nedslået. Efter at Jesus var blevet oprejst, gav han Peter mulighed for at vise at han stadig elskede ham. Han bad ham om at være hyrde for hans små får. (Joh. 21:15-17) Peter var parat til at påtage sig opgaven, og han var i Jerusalem på Pinsedagen og var blandt de første der blev salvet med hellig ånd. w23.09 22 § 6-7

“Vær hyrder for Guds hjord,” skrev apostlen Peter til sine medældste. (1. Pet. 5:1-4) Hvis du er ældste, elsker du helt sikkert dine brødre og søstre og vil gerne være hyrde for dem. Men indimellem har du måske så travlt eller er så træt at du ikke føler du kan klare opgaven. Hvad kan du så gøre? Fortæl Jehova hvordan du har det. Peter skrev: “Når én udfører en tjeneste, skal han huske at han er afhængig af den styrke Gud giver.” (1. Pet. 4:11) Dine brødre og søstre har måske nogle problemer der ikke kan blive fuldstændigt løst i den her verden. Men husk at “den øverste hyrde”, Jesus, kan hjælpe dem langt mere end du kan. Og det kan han gøre både nu og i den nye verden. Det eneste Jehova beder ældste om, er at elske deres brødre og søstre, at være hyrder for dem og at være “eksempler for hjorden”. w23.09 29-30 § 13-14

Vi må undgå at stole på menneskers tankegang. Mennesker i verden er ligeglade med Jehova og hans normer. (1. Kor. 3:19) I verden regnes det for klogt at følge sit hjerte og sine egne ønsker. Da nogle kristne i Pergamon og Thyatira tillagde sig samme holdning som verden omkring dem til afgudsdyrkelse og seksuel umoral, retledte Jesus skarpt begge menigheder fordi de tolererede det. (Åb. 2:14, 20) I dag bliver vi konstant bombarderet med verdens forkerte holdninger. Familiemedlemmer eller andre omkring os kan spille på vores følelser for at få os til at gå på kompromis. De argumenterer måske for at Bibelens moralnormer er middelalderlige, og forsøger at overbevise os om at man ikke får noget ud af at følge dem. Nogle gange kunne vi måske komme til at tænke at de anvisninger Jehova giver os, ikke er tilstrækkelige. Vi kunne endda blive fristet til at ‘gå ud over det der står skrevet’. – 1. Kor. 4:6. w23.07 16 § 10-11

Maria, Jesus’ mor, havde brug for styrke. Hun ville blive gravid selvom hun var ugift. Hun havde ingen erfaring med at være mor, men skulle opdrage og tage sig af den dreng der ville blive Messias. Og hvordan skulle hun forklare sin forlovede, Josef, at hun som jomfru var blevet gravid? (Luk. 1:26-33) Hvordan fik Maria styrke? Hun søgte hjælp hos andre. For eksempel bad hun Gabriel om at forklare nogle aspekter af opgaven som hun ikke forstod. (Luk. 1:34) Og kort efter rejste hun den lange vej “op i bjerglandet, til en by i Juda”, for at besøge sin slægtning Elisabeth. Elisabeth roste og opmuntrede Maria og blev inspireret af Jehova til at udtale en profeti om hendes ufødte barn. (Luk. 1:39-45) Maria sagde at Jehova havde “gjort vældige gerninger med sin arm”. (Luk. 1:46-51) Hun var tydeligvis blevet styrket af Jehova gennem Gabriel og Elisabeth. w23.10 14-15 § 10-12

Et begrænset antal af Jesus’ disciple er blevet salvet med hellig ånd, og de har derfor et helt særligt forhold til Jehova. De 144.000 skal tjene som præster i himlen sammen med Jesus. (Åb. 14:1) Det Hellige i telthelligdommen er et billede på at de er blevet adopteret som Guds sønner mens de stadig er her på jorden. (Rom. 8:15-17) Det Allerhelligste er et billede på himlen, hvor Jehova er. “Forhænget” der adskilte Det Hellige fra Det Allerhelligste, er et billede på Jesus’ fysiske krop. Så længe han havde sin fysiske krop, kunne han ikke træde ind i himlen som den store ypperstepræst i det åndelige tempel. Ved at give afkald på sin fysiske krop og bringe den som et offer for alle mennesker, åbnede han vejen til liv i himlen for alle salvede kristne. De må også give afkald på deres fysiske krop for at få deres himmelske belønning. – Hebr. 10:19, 20; 1. Kor. 15:50. w23.10 28 § 13

Da efraimitterne skældte Gideon ud, hidsede han sig ikke op, men svarede roligt og mildt. Uden tvivl bevidst om sin egen ufuldkommenhed lyttede han ydmygt til deres synspunkter. (Dom. 8:1-3) Med sit taktfulde svar gød han olie på vandene og fik dem til at falde til ro. Ældste kan efterligne Gideon ved at lytte opmærksomt og svare mildt hvis nogen kritiserer dem. (Jak. 3:13) På den måde bidrager de til freden i menigheden. Da Gideon blev rost for sejren over midjanitterne, henledte han opmærksomheden på Jehova. (Dom. 8:22, 23) Hvordan kan ældste efterligne Gideon på det område? De kan give Jehova æren for det de udretter. (1. Kor. 4:6, 7) Hvis en ældstebror for eksempel bliver rost for sine evner som taler, kan han henlede opmærksomheden på kilden til sin undervisning, Guds ord, eller på den gode oplæring vi får fra Jehovas organisation. Det vil være godt at ældste tænker over om de nogle gange kommer til at sætte sig selv for meget i fokus. w23.06 4 § 7-8

Hvis det ikke ser ud som om Jehova besvarer vores bønner, kan vi spørge os selv: ‘Er det det rigtige jeg beder om?’ Vi tror ofte at vi selv ved hvad der er bedst for os, men det er ikke sikkert at det vi beder om, i virkeligheden er noget der vil gavne os i det lange løb. Måske beder vi Jehova om hjælp til at løse et problem på en bestemt måde, men det kan være at der er en endnu bedre løsning, som vi ikke har tænkt på. Det kan også være at noget af det vi beder om, ikke helt er i overensstemmelse med Guds vilje. (1. Joh. 5:14) Tænk for eksempel på forældre der beder til Jehova om at deres barn må blive i sandheden. Det lyder umiddelbart som en rimelig anmodning. Men Jehova tvinger ikke nogen af os til at tjene ham. Han ønsker at vi alle sammen, også vores børn, vælger at tjene ham. (5. Mos. 10:12, 13; 30:19, 20) Så forældre kan i stedet bede Jehova om hjælp til at nå deres barns hjerte så han eller hun kan få kærlighed til Jehova og vælge at blive hans ven. – Ordsp. 22:6; Ef. 6:4. w23.11 21 § 5; 23 § 12

Hvorfor er det at vi trøster andre, et udtryk for kærlighed? Ifølge et bibelopslagsværk betyder det ord Paulus bruger for “trøste”, “at stå ved en persons side for at opmuntre ham når han gennemgår alvorlige prøvelser”. Så når vi giver trøst og opmuntring til en trosfælle der har det svært, hjælper vi ham til at komme på benene igen og blive ved med at tjene Jehova trofast. Hver gang vi hjælper en bror eller søster der har brug for en skulder at græde ud ved, er det et udtryk for kærlighed. (2. Kor. 7:6, 7, 13.) Medfølelse og det at give trøst er nært forbundet. Hvordan det? En der er medfølende, har lyst til at trøste andre og gøre noget for at hjælpe dem. Så forudsætningen for at vi kan trøste andre, er at vi føler med dem. Læg mærke til hvordan Paulus forbinder Jehovas medfølelse med den trøst han giver. Paulus beskriver ham som “den inderlige barmhjertigheds Far, den Gud som giver al trøst”. – 2. Kor. 1:3. w23.11 9-10 § 8-10

Alle Jesus’ disciple kan forvente at komme ud for prøvelser. Tænk bare på apostlen Paulus’ eksempel. Han skrev til de kristne i Thessalonika: “Allerede da vi var hos jer, plejede vi at advare jer om at vi ville komme ud for prøvelser, og som I ved, er det netop det der er sket.” (1. Thess. 3:4) Og til menigheden i Korinth skrev han: “Vi ønsker at I skal vide hvor store prøvelser vi var ude for. ... Vi var slet ikke sikre på at vi ville overleve.” (2. Kor. 1:8; 11:23-27) Også i dag kan Jehovas tjenere forvente at komme ud for prøvelser. (2. Tim. 3:12) Dine venner eller nogle i din familie har måske behandlet dig hårdt på grund af din tro. Har du haft problemer på arbejdet fordi du er besluttet på at være ærlig i alt hvad du gør? (Hebr. 13:18) Har du mødt modstand fra myndighederne fordi du har forkyndt for andre? Uanset hvilke prøvelser vi kommer ud for, siger Paulus at vi kan juble. w23.12 10-11 § 9-10

Jakob udholdt mange svære ting. To af hans sønner, Simeon og Levi, bragte skam over familien og over Jehovas navn. Og hans elskede kone, Rakel, døde da hun fødte deres andet barn. Og på grund af en slem hungersnød var han tvunget til i en høj alder at flytte til Egypten. (1. Mos. 35:16-19; 37:28; 45:9-11, 28) På trods af alt det Jakob kom ud for, bevarede han en stærk tro på Jehova og havde fuld tillid til hans løfter. Og Jehova gjorde det klart for Jakob at han var med ham. Det gjorde han blandt andet ved at velsigne ham materielt. Og tænk bare på den glæde og taknemmelighed han må have følt da han blev genforenet med sin søn Josef, som han troede var død! Det var Jakobs nære venskab med Jehova der gjorde ham i stand til at udholde de svære ting han kom ud for. (1. Mos. 30:43; 32:9, 10; 46:28-30) Når vi bevarer et tæt forhold til Jehova, kan vi også klare uventede problemer. w23.04 15 § 6-7

Salme 23 er en sang der udtrykker tillid til Jehovas kærlighed og dybe omsorg. David, der skrev salmen, beskriver det stærke bånd der var mellem ham og hans Hyrde, Jehova. Han følte sig tryg ved at lade sig lede af Jehova, og han var fuldstændigt afhængig af ham. David vidste at Jehovas kærlighed ville følge ham resten af hans liv. Hvorfor var han så sikker på det? David følte ikke han manglede noget, fordi Jehova altid tog sig af ham. Han var også klar over at han var Jehovas ven og havde hans godkendelse. Derfor havde han tillid til at Jehova ville blive ved med at tage sig af ham uanset hvad der ville ske i fremtiden. Davids tillid til Jehovas dybe kærlighed var stærkere end de bekymringer han havde, og gav ham stor glæde og tilfredshed. – Sl. 16:11. w24.01 28-29 § 12-13

Siden Anden Verdenskrig har Jehovas Vidner i mange lande haft en vis fred og frihed til at forkynde. Faktisk har arbejdet båret stor frugt. I dag lader Det Styrende Råd sig også lede af Kristus. De vil gerne sikre sig at de instruktioner de giver, afspejler Jehovas og Jesus’ syn på tingene. Kredstilsynsmænd og ældste videregiver Det Styrende Råds vejledning til menighederne. De salvede ældste, og i udvidet forstand alle ældste i menighederne, er i Jesus’ “højre hånd”. (Åb. 2:1) De ældste er selvfølgelig ufuldkomne og begår fejl, ligesom Moses, Josva og apostlene nogle gange gjorde. (4. Mos. 20:12; Jos. 9:14, 15; Rom. 3:23) Men det er tydeligt at se at Jesus leder den trofaste træl og de ældste, og det vil han blive ved med at gøre. Vi har derfor al mulig grund til at stole på den vejledning han giver gennem dem der er udnævnt til at føre an. w24.02 23-24 § 13-14

Vi glæder Jehova når vi taler om ham på en måde der viser hvor taknemmelige vi er over for ham, og hvor meget vi elsker ham. Når vi er i forkyndelsen, kan vi minde os selv om hvad vores overordnede mål er: Vi må hjælpe mennesker til at komme nærmere til Jehova og til at se ham som en kærlig Far, ligesom vi selv gør. (Jak. 4:8) Vi elsker at vise mennesker hvordan Bibelen beskriver Jehova og fremhæver hans kærlighed, retfærdighed, visdom, kraft og andre fine egenskaber. Vi kan også prise og glæde Jehova ved at gøre vores bedste for at efterligne ham. Når vi gør det, vil vi skille os ud i den her verden. Dem vi støder på i vores hverdag, lægger måske mærke til at vi er anderledes, og spekulerer over hvorfor. (Matt. 5:14-16) Hvis der opstår en mulighed for at forklare hvorfor vi gør som vi gør, må vi gribe den. På den måde priser vi Jehovas navn. Og mennesker med den rigtige indstilling vil føle sig draget til ham. Det er alt sammen noget der glæder vores Fars hjerte. – 1. Tim. 2:3, 4. w24.02 10 § 7

For at blive en moden bror er der nogle praktiske færdigheder du må lære. De vil hjælpe dig til at klare ansvarsopgaver i menigheden, til at passe et arbejde så du kan forsørge dig selv og måske en familie, og til at have et godt forhold til andre. Bliv for eksempel god til at læse og skrive. Bibelen siger at en mand der læser i Bibelen hver dag og tænker over det han læser, vil være lykkelig og klare sig godt. (Sl. 1:1-3) En der læser i Bibelen hver dag, lærer hvordan Jehova tænker, og det vil hjælpe ham til at tænke klart og vide hvordan man skal bruge de bibelske principper. (Ordsp. 1:3, 4) Vennerne i menigheden har brug for dygtige brødre der kan undervise og give bibelske råd. Hvis du er blevet god til at læse og skrive, vil du kunne forberede indholdsrige og trosstyrkende foredrag og kommentarer. Du vil også kunne tage gode notater der vil hjælpe dig til at styrke din egen tro og til at opmuntre andre. w23.12 26-27 § 9-11

Når du er bange, kan du meditere over alt det Jehova vil gøre i fremtiden når Satan er væk. Ved regionalstævnet i 2014 var der en demonstration hvor en far talte med sin familie om hvordan 2. Timotheus 3:1-5 kunne lyde hvis versene var en beskrivelse af livet i Paradiset: “I den nye verden vil der kun være glæde og lykke. Mennesker vil elske deres medmennesker, elske åndelige værdier, være beskedne, være ydmyge, lovprise Gud, være lydige mod forældre, være taknemmelige, være loyale, elske deres familie, være omgængelige, tale godt om andre, have selvbeherskelse, være milde, elske alt hvad der er godt, være pålidelige og samarbejdsvillige. De vil have et sundt syn på sig selv, og de vil elske Gud mere end fornøjelser. De vil være motiveret af ægte gudsfrygt. Dem skal du knytte dig nært til.” Kan du godt lide at tale med din familie og dine brødre og søstre om hvordan livet bliver i Paradiset? w24.01 6 § 13-14

Det er meget opmuntrende at vide at Jehova godkender sit folk som gruppe betragtet. Bibelen siger: “Jehova er glad for sit folk.” (Sl. 149:4) Men nogle kan have det så svært at de begynder at tvivle på om Jehova kan godkende dem. Flere af Jehovas trofaste tjenere på Bibelens tid kæmpede også nogle gange med den slags tanker. (1. Sam. 1:6-10; Job 29:2, 4; Sl. 51:11) Bibelen viser tydeligt at ufuldkomne mennesker kan blive godkendt af Jehova. Hvad skal der til? Vi må tro på Jesus og blive døbt. (Joh. 3:16) På den måde viser vi offentligt at vi har angret vores synder og har lovet at bruge vores liv på at gøre Jehovas vilje. (Ap.G. 2:38; 3:19) Jehova er meget glad når vi tager de skridt for at blive venner med ham. Når vi gør vores bedste for at leve op til vores indvielsesløfte, kan vi være sikre på at Jehova godkender os og betragter os som sine nære venner. – Sl. 25:14. w24.03 26 § 1-2

Vi kan efterligne disciplene ved at blive ved med at forkynde, selv hvis myndighederne i vores land forbyder det. Vi kan være sikre på at Jehova vil hjælpe os til at holde ud i vores tjeneste. Så bed ham om frimodighed og visdom, og bed om hjælp når du har problemer. Vi har alle sammen forskellige ting at kæmpe med. Det kan være fysisk eller psykisk sygdom, sorg over at have mistet en af sine nærmeste, en svær familiesituation, forfølgelse eller noget andet. Og ting som epidemier og krige gør bare det hele endnu sværere at håndtere. Hvad kan du gøre? Udøs dit hjerte for Jehova. Tal til ham som du ville gøre med en nær ven, og fortæl ham om din situation. Du kan være sikker på at din Far i himlen vil “gribe ind for at hjælpe dig”. (Sl. 37:3, 5) Når vi er vedholdende i vores bønner, vil det hjælpe os til at ‘holde ud under prøvelser’. (Rom. 12:12) Jehova ved hvad hans tjenere gennemgår, og han “hører deres råb om hjælp”. – Sl. 145:18, 19. w23.05 5-6 § 12-15

Hver gang vi står over for et vigtigt valg, må vi sætte os ind i “hvad der er Jehovas vilje”, og så basere vores beslutning på det. (Ef. 5:17) Når vi leder efter principper fra Bibelen der passer på vores situation, prøver vi i virkeligheden at se tingene fra Jehovas perspektiv. Og når vi så følger hans principper, vil der være større sandsynlighed for at vi tager en god beslutning. Vores fjende, Satan, ville elske det hvis vi fik så travlt med ting der har med den her verden at gøre, at vi ikke ville have tid til vores tjeneste for Jehova. (1. Joh. 5:19) Materielle ting, uddannelse eller arbejde kan nemt komme til at stjæle vores fokus. Hvis det skete, kunne det være et tegn på at vi er blevet påvirket af verdens måde at tænke på. De her ting er selvfølgelig ikke i sig selv forkerte, men de bør aldrig få førstepladsen i vores liv. w24.03 24 § 16-17