Mandag den 14. juli
“Han gik udenfor og græd fortvivlet.” – Matt. 26:75.
Apostlen Peter kæmpede med sine svagheder. Tænk bare over de her episoder: Da Jesus fortalte at han skulle gennemgå mange lidelser og blive dræbt som en opfyldelse af profetierne, irettesatte Peter ham. (Mark. 8:31-33) Flere gange diskuterede Peter og de andre apostle hvem af dem der var størst. (Mark. 9:33, 34) Den sidste nat før Jesus døde, huggede Peter impulsivt øret af en mand. (Joh. 18:10) Og samme nat gav Peter efter for menneskefrygt og nægtede tre gange at kendes ved sin ven Jesus. (Mark. 14:66-72) Da det gik op for Peter hvad han havde gjort, græd han fortvivlet. Jesus opgav ikke Peter, der var helt nedslået. Efter at Jesus var blevet oprejst, gav han Peter mulighed for at vise at han stadig elskede ham. Han bad ham om at være hyrde for hans små får. (Joh. 21:15-17) Peter var parat til at påtage sig opgaven, og han var i Jerusalem på Pinsedagen og var blandt de første der blev salvet med hellig ånd. w23.09 22 § 6-7
Tirsdag den 15. juli
“Vær hyrde for mine små får.” – Joh. 21:16.
“Vær hyrder for Guds hjord,” skrev apostlen Peter til sine medældste. (1. Pet. 5:1-4) Hvis du er ældste, elsker du helt sikkert dine brødre og søstre og vil gerne være hyrde for dem. Men indimellem har du måske så travlt eller er så træt at du ikke føler du kan klare opgaven. Hvad kan du så gøre? Fortæl Jehova hvordan du har det. Peter skrev: “Når én udfører en tjeneste, skal han huske at han er afhængig af den styrke Gud giver.” (1. Pet. 4:11) Dine brødre og søstre har måske nogle problemer der ikke kan blive fuldstændigt løst i den her verden. Men husk at “den øverste hyrde”, Jesus, kan hjælpe dem langt mere end du kan. Og det kan han gøre både nu og i den nye verden. Det eneste Jehova beder ældste om, er at elske deres brødre og søstre, at være hyrder for dem og at være “eksempler for hjorden”. w23.09 29-30 § 13-14
Onsdag den 16. juli
“Jehova kender de vises ræsonnementer og ved at de er værdiløse.” – 1. Kor. 3:20.
Vi må undgå at stole på menneskers tankegang. Mennesker i verden er ligeglade med Jehova og hans normer. (1. Kor. 3:19) I verden regnes det for klogt at følge sit hjerte og sine egne ønsker. Da nogle kristne i Pergamon og Thyatira tillagde sig samme holdning som verden omkring dem til afgudsdyrkelse og seksuel umoral, retledte Jesus skarpt begge menigheder fordi de tolererede det. (Åb. 2:14, 20) I dag bliver vi konstant bombarderet med verdens forkerte holdninger. Familiemedlemmer eller andre omkring os kan spille på vores følelser for at få os til at gå på kompromis. De argumenterer måske for at Bibelens moralnormer er middelalderlige, og forsøger at overbevise os om at man ikke får noget ud af at følge dem. Nogle gange kunne vi måske komme til at tænke at de anvisninger Jehova giver os, ikke er tilstrækkelige. Vi kunne endda blive fristet til at ‘gå ud over det der står skrevet’. – 1. Kor. 4:6. w23.07 16 § 10-11