Onsdag den 16. juli
“Jehova kender de vises ræsonnementer og ved at de er værdiløse.” – 1. Kor. 3:20.
Vi må undgå at stole på menneskers tankegang. Mennesker i verden er ligeglade med Jehova og hans normer. (1. Kor. 3:19) I verden regnes det for klogt at følge sit hjerte og sine egne ønsker. Da nogle kristne i Pergamon og Thyatira tillagde sig samme holdning som verden omkring dem til afgudsdyrkelse og seksuel umoral, retledte Jesus skarpt begge menigheder fordi de tolererede det. (Åb. 2:14, 20) I dag bliver vi konstant bombarderet med verdens forkerte holdninger. Familiemedlemmer eller andre omkring os kan spille på vores følelser for at få os til at gå på kompromis. De argumenterer måske for at Bibelens moralnormer er middelalderlige, og forsøger at overbevise os om at man ikke får noget ud af at følge dem. Nogle gange kunne vi måske komme til at tænke at de anvisninger Jehova giver os, ikke er tilstrækkelige. Vi kunne endda blive fristet til at ‘gå ud over det der står skrevet’. – 1. Kor. 4:6. w23.07 16 § 10-11
Torsdag den 17. juli
“En sand ven viser kærlighed til hver en tid; han er en bror som er født til at hjælpe i svære tider.” – Ordsp. 17:17.
Maria, Jesus’ mor, havde brug for styrke. Hun ville blive gravid selvom hun var ugift. Hun havde ingen erfaring med at være mor, men skulle opdrage og tage sig af den dreng der ville blive Messias. Og hvordan skulle hun forklare sin forlovede, Josef, at hun som jomfru var blevet gravid? (Luk. 1:26-33) Hvordan fik Maria styrke? Hun søgte hjælp hos andre. For eksempel bad hun Gabriel om at forklare nogle aspekter af opgaven som hun ikke forstod. (Luk. 1:34) Og kort efter rejste hun den lange vej “op i bjerglandet, til en by i Juda”, for at besøge sin slægtning Elisabeth. Elisabeth roste og opmuntrede Maria og blev inspireret af Jehova til at udtale en profeti om hendes ufødte barn. (Luk. 1:39-45) Maria sagde at Jehova havde “gjort vældige gerninger med sin arm”. (Luk. 1:46-51) Hun var tydeligvis blevet styrket af Jehova gennem Gabriel og Elisabeth. w23.10 14-15 § 10-12
Fredag den 18. juli
Han har gjort os til et kongerige, til præster for sin Gud og Far. – Åb. 1:6.
Et begrænset antal af Jesus’ disciple er blevet salvet med hellig ånd, og de har derfor et helt særligt forhold til Jehova. De 144.000 skal tjene som præster i himlen sammen med Jesus. (Åb. 14:1) Det Hellige i telthelligdommen er et billede på at de er blevet adopteret som Guds sønner mens de stadig er her på jorden. (Rom. 8:15-17) Det Allerhelligste er et billede på himlen, hvor Jehova er. “Forhænget” der adskilte Det Hellige fra Det Allerhelligste, er et billede på Jesus’ fysiske krop. Så længe han havde sin fysiske krop, kunne han ikke træde ind i himlen som den store ypperstepræst i det åndelige tempel. Ved at give afkald på sin fysiske krop og bringe den som et offer for alle mennesker, åbnede han vejen til liv i himlen for alle salvede kristne. De må også give afkald på deres fysiske krop for at få deres himmelske belønning. – Hebr. 10:19, 20; 1. Kor. 15:50. w23.10 28 § 13